Spørgsmål nr. 1135 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Retsplejeloven og lov om forbrugerklager indeholder noglemuligheder for at komme forbrugerne til hjælp, vil ministerenredegøre for disse muligheder i forhold til andelshavere og an-delsboligforeninger, der er blevet bedraget?”

Svar:

1.

Justitsministeriet kan pege på retsplejelovens kapitel 31, der indeholderregler om retshjælp og fri proces.

a.

Det fremgår af reglerne, at enhver har ret til helt grundlæggende (oggratis) mundtlig rådgivning (retshjælp) om juridiske spørgsmål af betyd-ning for en tvist og om de praktiske og økonomiske muligheder for at gåvidere med en sag (trin 1), jf. retsplejelovens § 323, stk. 1 og 2, og § 5,stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1160 af 9. december 2011 om offentlig rets-hjælp ved advokater (retshjælpsbekendtgørelsen). Denne rådgivning ydesaf advokatvagter og retshjælpskontorer.Retshjælpssøgende, som opfylder de økonomiske betingelser for at få friproces, har endvidere ret til delvis vederlagsfri retshjælp i form af rådgiv-ning og udfærdigelse af enkelte skriftlige henvendelser, herunder ansøg-ning om fri proces mv. (trin 2). Vederlaget til advokater for retshjælp påtrin 2 udgør 980 kr. (inkl. moms) i 2012. Heraf betaler staten 75 pct., mensden retshjælpssøgende betaler resten, dog således at hele vederlaget forretshjælp til at søge om fri proces betales af staten, jf. retsplejelovens§ 323, stk. 3 og 6, og § 5, stk. 3, og § 6, stk. 1, i retshjælpsbekendtgørel-sen.Når der foreligger en tvist, og der skønnes at være udsigt til, at sagen vedyderligere bistand fra en advokat vil kunne afsluttes forligsmæssigt, harretshjælpssøgende, som opfylder de økonomiske betingelser for at få friproces, herudover ret til delvis vederlagsfri retshjælp ved advokat (trin 3).Vederlaget til advokater for retshjælp på trin 3 udgør 2.240 kr. (inkl.moms) i 2012. Heraf betaler staten og den retshjælpssøgende hver halvde-len, jf. retsplejelovens § 323, stk. 3 og 6, og § 5, stk. 4, og § 6, stk. 1, iretshjælpsbekendtgørelsen.Der kan dog som udgangspunkt ikke ydes tilskud fra staten til retshjælp påtrin 2 og 3, hvis det på forhånd er klart, at sagen ikke kan afsluttes indenfor de beløbsmæssige rammer på henholdsvis 980 kr. og 2.240 kr., jf. rets-hjælpsbekendtgørelsens § 5, stk. 8. Endvidere omfatter tilskud fra statskas-2

sen til retshjælp på trin 2 og 3 alene vederlag, der ikke er dækket af enretshjælpsforsikring eller anden form for forsikring, jf. retsplejelovens§ 323, stk. 3, jf. § 325, stk. 1.Retshjælp på trin 2 og 3 kan ikke gives til sigtede eller tiltalte i offentligestraffesager, aktivt erhvervsdrivendes sager af overvejende erhvervsmæs-sig karakter, sager om gældssanering, eller sager, der angår eller er underbehandling ved en forvaltningsmyndighed eller et privat klage- eller anke-nævn, der er godkendt af erhvervs- og vækstministeren, jf. retsplejelovens§ 323, stk. 4. Der kan dog gives retshjælp på trin 2 og 3 ved klage over enforvaltningsmyndigheds afgørelse, jf. retsplejelovens § 323, stk. 5.

b.

Fri proceser udtryk for, at det offentlige dækker en persons udgifter tilat føre en civil retssag.Fri proces gives til personer, der opfylder nogle nærmere angivne økono-miske kriterier, og som ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsik-ring, der dækker omkostninger ved sagen, hvis den pågældende skønnes athave en rimelig grund til at føre proces, jf. retsplejelovens §§ 325 og 328og bekendtgørelse nr. 1153 af 5. december 2011 om fri proces.I 2012 udgør indtægtsgrænsen 289.000 kr., hvis ansøgeren er enlig. Leveransøgeren i et samlivsforhold, kan fri proces meddeles, hvis summen afparrets indtægtsgrundlag er 368.000 kr. eller mindre (2012-niveau). Hvisparret har modstående interesser i sagen, anvendes dog ansøgerens egetindtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige. Beløbene forhøjes med50.000 kr. (2012-niveau) for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn,under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsør-ges af denne.I vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, indgårbl.a. sagens betydning for ansøgeren, udsigten til, at ansøgeren vil få med-hold i sagen, sagsgenstandens størrelse, størrelsen af de forventede om-kostninger og muligheden for at få sagen afgjort ved et administrativtnævn eller et privat klage- eller ankenævn, der er godkendt af erhvervs- ogvækstministeren, jf. retsplejelovens § 328, stk. 2.Fri proces efter retsplejelovens kan kun undtagelsesvis gives til sager, derudspringer af ansøgerens erhvervsvirksomhed, eller sagsøgeren i sager omærekrænkelse, medmindre en ærekrænkelse af en vis grovhed er udbredtgennem et massemedium eller i øvrigt til en videre kreds, jf. retsplejelo-vens § 328, stk. 4.3

Fri proces kan bl.a. medføre beskikkelse af en advokat til at udføre retssa-gen mod vederlag af statskassen og fritagelse for at erstatte modparten sa-gens omkostninger, jf. retsplejelovens § 331, stk. 1.Når særlige grunde taler for det, kan en person få fri proces, selv om dealmindelige betingelser i retsplejelovens §§ 325 og 328 ikke er opfyldt.Dette gælder navnlig i sager, som er af principiel karakter eller af alminde-lig offentlig interesse, eller som har væsentlig betydning for ansøgerenssociale eller erhvervsmæssige situation, jf. retsplejelovens § 329.Sager af principiel karakter eller almindelig offentlig interesse vil navnligvære sager, der rejser hidtil uafklarede lovfortolkningsspørgsmål, sager afmere indgribende betydning for enkeltpersoner eller grupper samt sager,hvor afgørelsen vil kunne tjene som præjudikat ved senere tilfælde. Sager,som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssigesituation, kan efter omstændighederne være sager udsprunget af mindreselvstændig erhvervsvirksomhed. Bestemmelsen kan endvidere anvendestil at give fri proces til juridiske personer. Der henvises til Folketingstiden-de 2004-05, tillæg A, side 5564 f.Det er Civilstyrelsen, der behandler ansøgninger om fri proces efter rets-plejelovens §§ 328 og 329.

2.

Lov om forbrugerklager, som omtales i spørgsmålet, hører under Er-hvervs- og Vækstministeriets område. Justitsministeriet har på den bag-grund indhentet en udtalelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet (Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen), der har oplyst følgende:”I det omfang, der er tale om et område, der falder ind under Forbru-gerklagenævnet eller et af de 19 private klage- og ankenævn, god-kendt efter lov om forbrugerklager, vil man som forbruger have enlet og billig mulighed for at få behandlet en klage.Er man at betragte som forbruger, og har man eksempelvis lidt et tabi forbindelse med dårlig rådgivning om et lån, vil forbrugeren kunneklage til Pengeinstitutankenævnet eller Realkreditankenævnet. Disseankenævn har også mulighed for at behandle klager fra andelsbolig-foreninger.Reglerne i forbrugerklageloven giver mulighed for, at en klage-nævnsafgørelse, hvor en forbruger har fået helt eller delvis medholdi klagen, under visse betingelser kan tvangsfuldbyrdes ved fogedret-ten. Hvis den erhvervsdrivende imidlertid inden udløbet af en frist på30 dage meddeler, at vedkommende ikke ønsker at være bundet afafgørelsen, må forbrugeren indbringe sagen for domstolene.Ønsker en forbruger, der har fået helt eller delvist medhold i klage,at gå videre med sagen, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen4

vejlede herom og bl.a. hjælpe med at udfærdige en stævning og ind-bringe sagen for forbrugeren. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsenvil derudover kunne dække forbrugerens udgifter i forbindelse meden eventuel retssag efter reglerne i forbrugerklageloven §§ 4e -4g.Omkostningsdækningen efter reglerne i lov om forbrugerklager ersubsidiær i forhold til en eventuel retshjælpsforsikring. Har en for-bruger en retshjælpsforsikring, der dækker omkostningerne ved enretssag, skal denne udtømmes først. Konkurrence- og Forbrugersty-relsen vil kunne dække forbrugerens udgifter til en eventuel selvrisi-ko og/eller udgifter, der overstiger retshjælpsforsikringens maksi-mumdækning.Ordningen efter forbrugerklageloven svarer i vidt omfang til regler-ne i retsplejeloven om fri proces, men afviger på væsentlige punkter.Der gælder således ingen økonomiske betingelser for at være omfat-tet af ordningen, og en forbruger vil derfor uafhængigt af indtægts-forhold kunne få dækket sine omkostninger ved en eventuel retssag.En forbruger kan også få dækket omkostninger, som man ikke villehave kunnet få dækket efter reglerne om fri proces. Ordningen vilf.eks. dække meget små sagsomkostninger, der må anses for at væreuvæsentlige i forhold til forbrugerens indtægtsgrundlag, og som der-for ikke bliver dækket efter reglerne om fri proces, uanset om for-brugeren opfylder de økonomiske betingelser for fri proces.Omkostningsdækning kan gives, når retssagen er anlagt af forbruge-ren for at få gennemført afgørelsen eller forliget, eller når sagen eranlagt af den erhvervsdrivende til ændring af afgørelsen eller forli-get.Derudover kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen dække en for-brugers udgifter i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse af en klage-nævnsafgørelse eller et forlig. Omkostningsdækningen sker efter an-søgning til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvor Konkurrence-Forbrugerstyrelsen bl.a. påser, at forbrugeren har fået helt eller del-vis medhold i afgørelsen. Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsenhar givet sit tilsagn om at ville dække omkostningerne ved en rets-sag, er det domstolene, der træffer afgørelse om omkostningsdæk-ningen.”