Spørgsmål nr. 1104 (Alm. Del) fra Folketingets Retsudvalg:

”På baggrund af eksempler på at domstolene ikke vil udsendedomsafgørelser pr. mail, f.eks. i sager hvor der er erlagt150.000 kr. i retsafgift, men derimod henviser parterne til atafvente de nærmere præmisser i en med post tilsendt dom, derofte dukker op 2-3 dage senere, bedes ministeren redegøre for,om det er korrekt, at kommunikationen mellem parter og dan-ske domstole i en civil sag – der i forvejen er offentlig – i hen-hold til Persondataloven ikke kan ske pr. mail?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fraDomstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:”Domstolsstyrelsen skal indledningsvis bemærke, at styrelsenikke er bekendt med de konkrete eksempler, som danner bag-grund for spørgsmålet.Efter retsplejelovens § 219, stk. 6, 1. pkt., skal retten efter afsi-gelsen af en dom meddele parterne en udskrift af dommen. Deter ikke nærmere foreskrevet, hvordan dette rent praktisk skalforegå.Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 omændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- ogdomstolsreformen). I forarbejderne til bestemmelsen, jf. lov-forslag nr. L 168 fremsat den 1. marts 2006, er om bestemmel-sen blandt andet anført følgende:”I stk. 6, 1. pkt., som er nyt, foreslås det, at retten efter afsigelsen af en dommeddeler parterne udskrift af dommen. Hvis en part er til stede eller repræ-senteret ved domsafsigelsen, skal retten udlevere domsudskriften til parteneller rettergangsfuldmægtigen. I andre tilfælde skal retten sende domsud-skriften til parten eller, hvis parten er repræsenteret af en rettergangsfuld-mægtig, til rettergangsfuldmægtigen. Domsudskriften bør så vidt muligt af-sendes samme dag, som dommen er afsagt.”

Efter retsplejelovens § 154, stk. 1, gives meddelelser fra rettenpå den måde, som retsformanden bestemmer, medmindre lo-ven indeholder anden forskrift herom. Beslutning herom kanikke kæres, jf. stk. 3.Det følger heraf, at retsformanden (dommeren) kan bestemme,at en dom skal sendes med almindelig post til parterne i en ci-vil sag. Det er i den forbindelse uden betydning, hvilket beløbder er betalt i retsafgift.Retsplejelovens § 148 a og § 154, stk. 2, indeholder regler omdigital kommunikation med domstolene. Bestemmelserne er2

endnu ikke trådt i kraft. Det er hensigten, at bestemmelsernesættes i kraft, når de nye sagsbehandlingssystemer til domsto-lene – Juridiske FagSystemer (JFS) – som er under udvikling iDomstolsstyrelsen, bliver klar, og ikraftsættelse kan ske vedjustitsministerens nærmere bestemmelse. Domstolsstyrelsen vili forbindelse med reglernes ikrafttræden fastsætte nærmereregler for den digitale kommunikation med retterne.Domstolene har imidlertid på nuværende tidspunkt mulighedfor i et vist omfang at kommunikere digitalt med sine brugere.Brugerne kan således sende korrespondance mv. elektronisk tilretterne i det omfang, der ikke er lovkrav om skriftlighed ogpersonlig underskrift, og retterne kan tilsvarende kommunikeredigitalt med brugerne. Retterne er dog som nævnt ikke forplig-tede til at kommunikere digitalt, jf. herved retsplejelovens §154, stk. 1.Det følger af reglerne i persondataloven og forskrifter fastsat imedfør heraf, at korrespondance, der indeholder fortrolige op-lysninger og/eller personfølsomme oplysninger, når der kom-munikeres digitalt, skal afsendes og modtages ved krypteret e-mail (sikker e-mail). Dette gælder, uanset om der har været taleom en almindelig civil sag, der har været behandlet for åbnedøre. Alle retter har sikker e-mail. Domme i civile sager vil of-te indeholde fortrolige og/eller personfølsomme oplysninger,men persondataloven er ikke til hinder for digital fremsendel-se, blot det sker via sikker e-mail.Pr. 1. oktober 2011 blev der indgået en aftale mellem Dom-stolsstyrelsen, Advokatsamfundet og Danske Advokater, hvor-efter advokater har mulighed for at sende korrespondance iblandt andet straffesager, civile sager, skiftesager og fogedsa-ger via sikre e-mailforbindelser til byretterne og til Sø- ogHandelsrettens skifteafdeling. Det blev i den forbindelse fraDomstolsstyrelsens side tilkendegivet, at byretterne fremover iet vist omfang ville kommunikere med advokater via e-mail.De hidtidige erfaringer med denne ordning er overordnet setpositive, men det er indtil videre domstolenes erfaring, at derer ganske mange advokater, der ikke benytter muligheden forsikker kommunikation med domstolene. Dertil kommer, at derfortsat er mange, der ønsker at få en papir-udskrift af dommen,blandt andet til brug for senere inddrivelse af kravet. Derfor erdigital kommunikation mellem advokater og domstole ikke såudbredt som i andre dele af samfundet.Danmarks Domstole ønsker at kommunikere digitalt med sinebrugere og samarbejdspartnere. Domstolsstyrelsen er midt i etudviklingsforløb, hvis mål er at omstille domstolene til fuld di-gital kommunikation i løbet af 2013. Det er herunder blandt3