Spørgsmål nr. 1102 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor ministeriet finder, atrisikoen for recidiv stiger såfremt Kriminalforsorgens enhederanvender risikobaseret tilsynsfrekvens jf. Deloittes rapport’Budgetanalyse af kriminalforsorgen’ (2012) side 260.”

Svar:

Reglerne for tilsynshyppighed er fastsat i bekendtgørelse nr. 726 af 26. ju-ni 2006 om kriminalforsorgens tilsyn med prøveløsladte, betinget dømtem.v. (tilsynsbekendtgørelsen). Det fremgår således af bekendtgørelsens §4, at kontakthyppigheden efter første møde skal fastsættes ud fra en samletvurdering af behovet for støtte og kontrol, dog således at der i tilsynsperi-odens første to måneder skal være kontakt mindst hver anden uge. I denresterende tilsynsperiode kan kontakten indskrænkes til en gang om måne-den, medmindre klientens forhold tilsiger hyppigere kontakt.Bestemmelserne om kontakthyppighed kan fraviges, hvis konkrete forholdtaler for det. Eksempelvis kan behandlingsvilkår, bistandsbehov, klientenspsykiske tilstand og kriminalitet begrunde en mere intensiv kontakt, mensen klients gode sociale forhold kan begrunde en mindre intensiv kontakt.Der anvendes således allerede i dag en risikobaseret tilgang til tilsynshyp-pigheden, som det også fremgår af Deloittes budgetanalyse.Det er Direktoratet for Kriminalforsorgens opfattelse, at risikoen for reci-div ikke generelt stiger ved anvendelse af et struktureret risikobaseret til-syn.Det er imidlertid direktoratets opfattelse, at der er en risiko for en negativeffekt på recidiv, hvis Deloittes forslag til et risikobaseret tilsyn gennemfø-res direkte.Direktoratet for Kriminalforsorgen er bekendt med, at der i andre lande erpåvist gode resultater ved en struktureret og risikobaseret fastsættelse aftilsynsfrekvensen. En risikovurdering og den efterfølgende ressourceallo-kering til høj-, mellem- og lavrisikogrupper afstedkommer dog ikke auto-matisk et positivt resultat i forhold til recidivet. Recidivet vurderes såledesbl.a. at afhænge af, at der efterfølgende kan igangsættes indsatser, der mål-rettes og tackler klientens såkaldte kriminogene behov.2