Spørgsmål nr. 1094 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Findes der grupper af indsatte, for hvem afsoning i nærhedenaf deres bopæl/daglige opholdssted har ringere eller slet ingenbetydning?”

Svar:

Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 23, at fængselsstraf, så vidt deter praktisk muligt, skal fuldbyrdes i nærheden af den dømtes hjemsted.Der skal tages hensyn til den dømtes egne ønsker, navnlig vedrørende ar-bejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssige forhold. Princippetom afsoning i nærheden af den dømtes bopæl kan dog fraviges i en rækketilfælde, f.eks. ved kortvarig fængselsstraf, af hensyn til den samlede ud-nyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner eller for at beskytteden dømte mod overgreb.Denne bestemmelse er udtryk for et grundlæggende (modificeret) nær-hedsprincip.En indsat vil af hensyn til besøgsmuligheder og udgang ofte ønske at afso-ne i nærheden af familie og venner.Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af, hvor dømte skal afsone,tager udgangspunkt i ovennævnte regel, men der er i alle tilfælde tale omen individuel konkret vurdering, hvor indsattes personlige forhold og øn-sker, men også kapacitets-, ressource- og sikkerhedsmæssige hensyn vur-deres. Der kan i visse tilfælde være modstrid mellem, hvad indsatte anserfor vigtigt, og kriminalforsorgsmæssige hensyn og muligheder.Nærhedsprincippet er baseret på hensynet til, at indsatte så vidt muligt kanbevare kontakten til deres omgangskreds og placeres bedst muligt i forholdtil planer for resocialisering.Da placering af indsatte sker efter konkret individuel vurdering af en langrække forhold, er det vanskeligt at opdele de indsatte i definerede grupperud fra, hvorvidt afsoning i nærheden af deres bopæl/daglige opholdsstedhar ringere eller slet ingen betydning.Dog skal det bemærkes, at udlændinge, som ikke har tilknytning til landet,ikke kan anbringes efter et geografisk nærhedsprincip.2