Spørgsmål nr. 1077 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”På baggrund af Deloittes rapport ’Budgetanalyse af kriminal-forsorgen’ (2012) side 9 bedes ministeren redegøre for, hvor-ledes kriminalforsorgen i de øvrige nordiske lande samt i Stor-britannien, Tyskland og Holland sikrer optimal bemanding ilandenes institutioner herunder i hvilket omfang, der gøresbrug af særlige IT-systemer til at løse denne opgave?”

Svar:

Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen af spørgs-målet anmodet om udtalelser fra myndighederne i Storbritannien, Tysk-land og Holland samt de øvrige nordiske lande.

1.

Norge har i sit svar anført, at der i kriminalforsorgens bemandingsplan-lægning er stort fokus på at sikre en optimal og omkostningseffektiv be-manding. Bemandingsplaner aftales med de ansattes organisationer, og vedminimumsbemanding iværksættes der korrigerende tiltag i form af be-grænsning af opgaver.Norge har endvidere oplyst, at man i mange år har benyttet et IT-værktøj(GAT-SOFT turnus) til bemandingsplanlægning og vagtplanlægning, somhar vist sig at være meget omkostningseffektivt.

2.

Storbritannien har i sit svar præciseret, at udtalelsen alene gælder for in-stitutioner under kriminalforsorgen i England og Wales, og at oplysninger-ne ikke gælder for de 12 fængsler, hvor driften er udliciteret til privateoperatører.Storbritannien har herefter anført, at fastlæggelsen af bemandingen sker påbaggrund af en særlig ressourcemodel (Zero Based Resourcing Approach– ZeBRA). Storbritanniens svar indeholder en nærmere redegørelse formodellen, som bl.a. er baseret på kortlægning af en række kriterier i denenkelte institution såsom antallet og typen af indsatte, de fysiske rammerog karakteren af de opgaver, som de ansatte skal varetage på forskelligetidspunkter af døgnet. Der tages endvidere højde for, hvordan sammensæt-ningen af bemandingen er på tværs af hele fængslet, samt for fravær i for-bindelse med ferie, uddannelse og sygefravær. Fastlæggelsen af beman-dingen er herudover baseret på en risikovurdering, der foretages på bag-grund af analyser af tidligere risikosituationer på den pågældende instituti-

on, og forholder sig bl.a. til antallet af medarbejdere, som vil være til rå-dighed på et givent tidspunkt i tilfælde af alarmer mv.

3.

Tyskland har i sit svar anført, at de enkelte delstater har deres egnefængselsvæsener, og at der hverken på føderalt niveau eller i delstaterne erfastsat mere detaljerede regler om bemanding eller tjenesteplanlægning.Tyskland har dog anført, at den enkelte institution fastlægger bemandingenpå baggrund af organisationsanalyser og de kriterier, som delstatens ju-stitsministerium har fastlagt, herunder navnlig ud fra den sikkerhedsstan-dard, som gælder for den pågældende institution.Tyskland har endvidere anført, at der til brug for udarbejdelse af tjeneste-planer anvendes IT-understøttede tjenesteplanlægningsprogrammer, somindeholder alle nødvendige informationer om tjenesteplaner, herunder reg-ler for afløsning ved ferie og sygdom, således at der til stadighed sikres enpassende bemanding. De enkelte delstater har selv ansvaret for anskaffelseog drift af IT-systemerne, og der findes således ikke ét system, som dæk-ker hele forbundsstaten.

4.

Sverige har i sit svar anført, at man ikke ser sig i stand til at udarbejde etskriftligt svar på spørgsmålet, men foreslår i stedet, at repræsentanter fraDirektoratet for Kriminalforsorgen kommer på besøg for at drøfte emnetmed relevante embedsmænd fra Sverige. Direktoratet vil i forbindelse medudmøntningen af flerårsaftalen overveje, om et sådant studiebesøg vil værerelevant.

5.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke modtaget svar fra Holland,Finland og Island.