Kommentarer til DANVA’s henvendelse

BenchmarkingDANVA giver udtryk for, at den opstillede model ikke lever op til en rimelig standardfor en reguleringsmodel, og at dette blandt andet kommer til udtryk i storeeffektiviseringspotentialer. DANVA nævner som eksempel, at nogle vandselskaber erblevet stillet i udsigt, at de skal spare op mod 80 % af driftsomkostninger før de ereffektive jf. benchmarkingmodellen.Forsyningssekretariatet har oplyst, at de har haft en længerevarende proces, hvorDANVA har været inddraget i udarbejdelse af den nuværende benchmarkingmodel.Forsyningssekretariatet arbejder fortsat på at forbedre modellen, jfr. vedlagte notat fraForsyningssekretariatet. Der er tale om et kompliceret område. For at sikre en grundigerfaringsudveksling om benchmarkingmodellen vil Naturstyrelsen i samarbejde medForsyningssekretariatet at arrangere en konference om benchmarkingmodellen med detformål at få belyst erfaringer med modellen fra forskellig side og med benchmarking iandre brancher.Effektiviseringskrav pga. basisperioden 2003-2005DANVA oplyser, at mange vandselskaber er blevet pålagt meget store krav omnedskæringer i 2011 på grund af et usikkert datagrundlag fra perioden 2003 – 2005.Det første prisloft efter vandsektorloven er fastsat for 2011 på baggrund af selskabernesdriftsomkostninger i perioden 2003-2005. Denne periode er af forligskredsen valgt sombasisperiode, for at der skulle tages højde for de enkelte vandselskabers lokalerammevilkår og hidtidige udgifter til vedligeholdelse m.v.Det har imidlertid vist sig i forbindelse med fastsættelsen af prislofterne for 2012, hvorForsyningssekretariatet har fået oplysninger om vandselskabernes faktiskedriftsomkostninger i 2010, at nogle vandselskaber i dag har problemer som følge af dekommunale forsyningers regnskabspraksis i årene 2003-2005. I nogle kommunaleforsyninger var regnskabspraksis i 2003-2005, at driften blev indregnet sammen medinvesteringerne til det pågældende projekt, og derfor ikke fremgår på årsregnskabet somdriftsomkostninger. Nogle vandselskaber har derfor fået fastsat for lavedriftsomkostninger og dermed stort effektiviseringskrav pga. basisperioden 2003-2005.

En justeret prisloftsbekendtgørelse er den 9. januar 2012 sendt i høring til udgangen afjanuar. Med ændringen bliver det muligt for et vandselskab at få tillæg tildriftsomkostningerne, hvis det er sat for lavt på grund af kommunens regnskabspraksis i2003-2005.Manglende tillæg for miljø- og servicemålDANVA mener, at tillægget for miljø- og servicemål ikke fungerer, og atvandselskaberne derfor har begrænset mulighed for at få dækket udgifterne til miljø,kvalitet, forsyningssikkerhed og service.Ved fastsættelsen af prisloftet for 2011 har 23 vandselskaber fået tildelt tillæg tilprisloftet for miljø- og servicemål, mens 64 vandselskaber har fået afslag. De primæreårsager til de mange afslag er manglende dokumentation for hvem der har besluttet etgivet mål (fx kommunalbestyrelsen), og at der er tale om gamle mål, hvis driftsudgifterallerede indgår i prisloftet.Naturstyrelsen har udarbejdet et notat, som beskriver praksis efterForsyningssekretariatets afgørelser og Konkurrenceankenævnets kendelser. Notatet ersendt til vandselskaber og kommuner til brug for deres arbejde med at få indregnetmiljø- og servicemål i prisloftet fremover, og ligger desuden på styrelsens hjemmeside.Et ændringsforslag til vandsektorloven er under udarbejdelse, så det bliver mere præcist,hvad der forstås ved henholdsvis miljømål og servicemål og hvem der kan beslutte de tomål. Præciseringen vil også sikre, at det, i overensstemmelse med vandsektorlovensintentioner, fortsat er muligt for vandselskaberne at få finansieret de omkostninger, derer forbundet med opfyldelse af miljømål og servicemål. Med ændringen forventes det, atdet vil blive lettere fremover for vandselskaberne at få godkendt miljømål og servicemåltil gavn for miljøet og forbrugerne.

NOTAT

Kommentarer til DANVA’s henvendelse