MIU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om at kommentere henvendelsen fra DANVA om vandsektorens benchmarkingmodel, individuelle effektiviseringskrav mv., jf. MIU alm. del

Status for Forsyningssekretariatets arbejdeI dette notat gives en status for Forsyningssekretariatets arbejde med at fast-sætte prislofter for drikkevand og spildevand. Notatet er udarbejdet som bi-drag til besvarelse af MIU alm. del spørgsmål 98.PrislofterForsyningssekretariatet har i efteråret 2011 truffet afgørelser om prislofterfor 2012 for 222 drikkevandsselskaber og 104 spildevandsselskaber. Til-sammen udgør indtægtsrammerne i prislofterne knap 14,5 mia. i 2012.Fastsættelsen af prislofterne sker i en tidsmæssigt meget presset proces. Sel-skaberne skal aflevere oplysninger til brug for prislofterne senest 15. aprilhvert år. I praksis er der dog mange selskaber, som først aflevere oplysnin-gerne langt senere, og Forsyningssekretariatet har typisk først de fornødneoplysninger i løbet af sommeren. Herefter skal der gennemføres alt det prak-tiske arbejde med gennemførelsen af benchmarking, udarbejdelse af udkasttil prislofter, høringer og endelige afgørelser inden 15. oktober for alle deca. 325 selskaber.Der er især 2-3 emner, som har fyldt meget i forbindelse med prislofternefor 2012, og som derfor omtales i det følgende.I prislofterne for 2012 er der for første gang sat krav om effektiviseringer påbaggrund af en benchmarking af selskaberne. Baggrunden er, at drikkevandog spildevand er monopolydelser, hvor forbrugerne ikke kan vælge leveran-dør, og hvor selskaberne ikke er udsat for konkurrencepres for at effektivi-sere sig. Effektiviseringskravene skal sikre, at de mindst effektive selskabergradvist bliver mere effektive.Forsyningssekretariatet har i prislofterne for 2012 fastsat forholdsvis be-skedne effektiviseringskrav, selv om det i benchmarkingen er konstateret, atder er stor forskel på effektiviteten blandt selskaberne, og at der er store ef-fektiviseringspotentialer hos de mindst effektive selskaber.De højeste effektiviseringskrav, der er fastsat i prislofterne for 2012, er på 5pct. af et selskabs faktiske driftsomkostninger. I alt er der fastsat krav om ef-fektiviseringer på 124 mio. kr. i selskabernes faktiske driftsomkostninger.Det svarer i gennemsnit til 2,4 pct. af selskabernes faktiske driftsomkostnin-ger.Benchmarkingen har vist, at der er stor forskel på effektiviteten i selskaber-ne. Det kan ses af følgende figur, som viser driftsomkostningerne opgjort ikr. pr. m3i drikkevandsselskaberne. For hvert selskab er driftsomkostnin-gerne på baggrund af benchmarkingen fordelt på omkostninger til effektiv

Samlet er der i den første benchmarking opgjort effektiviseringspotentialerpå knap 1,4 mia. kr. ud af selskabernes faktiske driftsomkostninger på knap5,1 mia. kr. Opgørelserne er foretaget vha. en model, som er udarbejdet efteren række drøftelser med DANVA, FVD, rådgivere i branchen og selskaber-ne, og hvor der tages hensyn til netop de forhold, som selskaberne har pegetpå som værende de mest afgørende for de almindelige driftsomkostninger.Der kan også være andre relevante forhold at inddrage i benchmarkingen. Ide kommende år vil der blive arbejdet videre med udvikling af modellen.Der skal bl.a. ses på, om detaljeringsgraden i modellen skal øges, og om derkan gøres mere for at sikre præcise oplysninger om selskabernes omkost-ninger.Krav om effektiviseringer stilles alene til de helt almindelige driftsomkost-ninger. Alle udgifter til fx investeringer og driftsomkostninger til miljø- ogservicemål om fx klimasikring og grundvandsbeskyttelse holdes uden forbenchmarkingen. Effektiviseringskravene skal derfor alene føre til, at demindst effektive selskaber gradvist får lavere omkostninger til den alminde-lige drift.Indtil videre har tillæg for driftsomkostninger til miljø- og servicemål ud-gjort en beskeden andel af prislofterne. Det skyldes især, at langt de flesteomkostninger i forbindelse med miljø- og servicemål udgøres af investe-ringsomkostninger, som indgår sammen med alle de andre investeringer i dealmindelige investeringstillæg i prislofterne. Hertil kommer, at reglerne omtillæg for driftsomkostninger til miljø- og servicemål ikke er særligt klartformuleret. Desuden har opgaver om varetagelse af fx miljømål tidligeremange steder været baseret på en gensidig forståelse mellem kommunen ogforsyningen, uden at det har været særligt konkret aftalt.

Reglerne og praksis fra Konkurrenceankenævnet betyder, at der nu er lidthøjere krav til især kommunerne mht. at formulere og konkretisere de miljø-og servicemål, som giver ekstra driftsomkostninger, der skal betales afvand- og spildevandselskabernes kunder over taksterne.Når der første gang stilles effektiviseringskrav på monopolområder, opleverman ofte stor modstand mod de nye regler. Det har man set på mange andreområder gennem tiderne, og det ser man også på vandområdet i øjeblikket.En del af utilfredsheden skyldes en regel om, at driftsomkostningerne i pris-loftet skal opgøres på baggrund af oplysninger fra 2003-2005. Denne regelhar bl.a. betydet, at en række selskaber har fået fastsat driftsomkostninger iprisloftet, som ligger betydeligt under deres faktiske driftsomkostninger.Reglen betyder også, at der ikke kan gives tillæg for driftsomkostninger tilmiljø- og servicemål fastsat før 2006, idet disse allerede er medregnet somen del af driftsomkostningerne i 2003-2005.Forsyningssekretariatet har udførligt beskrevet den samlede ’statistik’ overde forskellige elementer i prislofterne for 2012 i et papir om ’Overblik overprislofterne for 2012’, som kan ses på Forsyningssekretariatets hjemmeside.AnkesagerForsyningssekretariatets afgørelser om prislofter kan påklages til Konkur-renceankenævnet.Indtil videre har Konkurrenceankenævnet truffet afgørelse i 14 udvalgteprincipielle klagesager over prislofterne for 2011. Det generelle billede er,at Konkurrenceankenævnet har stadfæstet de fleste afgørelser og dermedogså den overordnede praksis, som fremgår af Forsyningssekretariatets af-gørelser. Enkelte afgørelser og dele af afgørelser er hjemvist til fornyet be-handling i Forsyningssekretariatet.I forlængelsen af afgørelserne i de principielle sager er de ca. 120 øvrigeselskaber, som har påklaget afgørelser om prislofterne for 2011, blevetspurgt, om de ønsker at opretholde deres klager. Heraf har ca. 30 vandsel-skaber ønsket at opretholde deres klage.Konkurrenceankenævnet har herudover modtaget ca. 200 klager over pris-lofterne for 2012. Dette tal dækker dog over et stort antal identiske klagerover især benchmarkingen, som er baseret på en fælles standardformuleringudarbejdet af DANVA.