Spørgsmål nr. 92 (alm. del)

2)Den offentlige høring af vandplanerne varede i et halvt år. Medpræsentationen af vandplanerne den 2. december 2011 gennemførerMiljøministeriet nu en lynhøring på kun 8 dage om de vandløbsstrækninger,som ikke var medtaget i første høring. Det betyder reelt, at der er landmænd,som nu er omfattet af planerne uden at have haft et halvt år til at kunne sættesig ind i konsekvenserne af f.eks., at der skal genåbnes vandløb, som løberned gennem dyrkningsfladerne, eller at der skal ske ændretvandløbsvedligeholdelse på ejendommen. Vil ministeren på denne baggrundredegøre nærmere for, hvorfor fristen er så kort samt forholde sig til,hvorvidt de 8 dage opfylder forpligtelsen i vandrammedirektivets artikel 14om borgerinddragelse og Århuskonventionens artikel 6.3 samt i øvrigt denklare praksis og god skik indenfor dansk lovgivning om høringer påminimum 4 uger?

Svar

Den supplerende høring over ændringer i udkastene til vandplaner bleviværksat på baggrund af bestemmelsen i miljømålslovens § 30, 1. og 2. pkt.,der lyder således:”§ 30. Hvis der i forbindelse med vedtagelsen af den endelige vandplanforetages ændringer af det offentliggjorte forslag, som på væsentlig mådeberører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse harforanlediget ændringen, kan vedtagelsen af vandplanen ikke ske, før depågældende har haft lejlighed til at udtale sig. Miljøministeren fastsætter enfrist herfor.”Der var således ikke tale om en bred offentlig høring over de samledereviderede udkast til vandplaner – i hvilket tilfælde, Miljøministeriet

selvsagt ville være enig i, at der var behov for en længere frist – men aleneen fokuseret høring med det formål, at berørte myndigheder og borgere fiklejlighed til at udtale sig om ændringer i det omfang, de blev væsentligtberørt heraf.Det vil i praksis sige, at den enkelte lodsejer skulle have lejlighed til atudtale sig om ændringer, der får indvirkning på den pågældendes ejendom.Det er derfor Miljøministeriets opfattelse, at den fastsatte høringsperiodelevede op til bestemmelsen i miljømålslovens § 30.Miljøministeriet skal i den forbindelse pege på, at bestemmelsen omsupplerende høring i miljømålslovens § 30 er en nationalt fastsat regel, somikke bygger på forpligtelser efter vandrammedirektivet. Miljøministerietfinder derfor ikke, at høringsperioden kan rejse spørgsmål omoverensstemmelse med vandrammedirektivet. Henset, at der som nævnt ikkeer tale om en bred offentlig høring over de samlede reviderede udkast tilvandplaner, finder Miljøministeriet endvidere, at høringsperioden ikke rejserspørgsmål om overensstemmelse med Århus-konventionen.