Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del
Offentligt
1041363_0001.png
Folketingets MiljøudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. NST-401-00282Den 16. november 2011
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 11. november 2011 stillet følgendespørgsmål nr. 44 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Eyvind Vesselbo (V).

Spørgsmål nr. 44 (alm. del)

Ministeren lagde i sin besvarelse af MIU alm. del – samrådsspørgsmål A ogB vægt på, at kommunerne skal udarbejde handlingsplaner forklimatilpasning. Hvordan vil ministeren sikre, at kommunerne udarbejderdisse handlingsplaner, og hvilke sanktioner vil ministeren benytte, hvis deikke gør?

Svar

Erfaringen fra den tidligere regering er, at kommunerne ikke i tilstrækkeligtomfang udarbejder klimatilpasningsplaner, når det skal foregå affrivillighedens vej. Derfor fastslås det i Regeringsgrundlaget, atkommunerne skal udarbejde klimatilpasningsplaner, og at det skal ske indenfor to år.Det forudsætter en lovhjemmel. Den kan enten indarbejdes i eksisterendelove, herunder fx planloven, eller fastsættes i en ny lov, fx i forbindelse meden generel lov om klimatilpasning.Det skal gøres synligt for både borgere og presse, hvis en kommune ikkeoverholder sine forpligtigelser, f.eks. ved at oplysninger om kommunernesklimatilpasningsplaner fremgår af Klimatilpasningsportalen.Derudover gælder de almindelige regler efter kommunalstyrelsesloven omstatsforvaltningens retslige tilsyn af al kommunal virksomhed.Jeg er dog slet ikke i tvivl om, at kommunerne vil medvirke aktivt tilregeringens nye og mere handlingsorienterede tilgang til klimatilpasning.
Ida Auken
/
Thorbjørn Fangel
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk