Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del
Offentligt
1150655_0001.png
Folketingets MiljøudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. NST-201-00078Den 23. juli 2012
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 27. juni 2012 stillet følgendespørgsmål nr. 348 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål nr. 348 (alm. del)

Hvorledes agter ministeren at følge op på det af Verdens Skove stilledeforslag om at frede alle træer i Nordsjælland ældre end 160 år?

Svar

Miljøministeriets skove skal kunne bidrage til mange forskellige formål –heriblandt biodiversitet, friluftsliv, landskabelig skønhed,grundvandsbeskyttelse, forsyning af samfundet med træprodukter mfl.Den økonomiske drift af skovene er med til at finansiere de tiltag, derigangsættes for bl.a. at fremme biodiversiteten. Yderligere er mangedriftstiltag også med til at fremme biodiversiteten i skovene.Det anses derfor ikke for at være en målrettet, bæredygtig løsning at fredealle træer over 160 år på enheden Nordsjælland. Aktiv dyrkning – og dermedhugst og tynding for at opnå meget store dimensioner på træer vil være tilgavn for både friluftsliv, æstetik mv., men også for dele af biodiversiteten.Det kan kræve, at træerne opnår aldre på over 160 år samtidig med at derfældes træer i bevoksningen løbende.Store dimensioner og gamle træer bevares dog i høj grad i statsskovene tilgavn for biodiversitetsformål, jf. svarene på spørgsmål 344 og 345 (alm.del). Yderligere sikrer interne retningslinjer, at minimum 3-5 træer pr. haefterlades til naturlig død og henfald i alle bevoksninger.Der er således allerede gjort mange målrettede indsatser for at sikre denbiodiversitet, der knytter sig til dødt ved og gamle træer.Den netop igangsatte evaluering af de sidste 20 års indsats vil desudenbidrage til at afklare hvor og hvordan en yderligere indsats kan målrettes såalle formål i skovdriften kan tilgodeses, jf. svaret på spørgsmål 346 (alm.del).Ida Auken/Niels Christensen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk