Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets MiljøudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. MST-001-07421Den 25. juni 2012
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 13. juni 2012 stillet følgendespørgsmål nr. 319 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Per Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 319 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for omfanget af forureningen af overfladevand franedlagte lossepladser og oplyse, hvem der har ansvar for at kontrolleredenne forurening og gribe ind over for den?Svar
Jeg vil understrege, at det her drejer sig om gamle lossepladser, somovervejende er fra før 1974, hvor vi fik kontrollerede forhold pålossepladserne, og som ikke længere er i drift eller under efterbehandling.Disse gamle lossepladser indgår i den offentlige indsats underjordforureningsloven og er således som udgangspunkt regionernes ansvar.De gamle lossepladser er omfattet af den registrering og kortlægning, somsker i medfør af jordforureningsloven. Da jordforureningsloven blevvedtaget i 1999 med stort politisk flertal, stod det klart, at den offentligeindsats over for forurenet jord (herunder gamle lossepladser) var en megetstor og langvarig opgave. Med loven blev indsatsen målrettet og prioriteret,således at den især skulle være rettet mod den jordforurening, som kanudgøre en risiko for grundvand og sundhed. Hensynet til overfladevandet fiken mindre fremtrædende plads i den offentlige indsats.Regionerne har mulighed for at foretage en indsats over for enjordforurening (herunder gamle lossepladser), der alene påvirkeroverfladevand, hvis tungtvejende hensyn til menneskers sundhed ellermiljøet taler herfor, men loven lægger ikke op til en systematisk indsats overfor disse forureninger.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
Staten har i helt ekstraordinære tilfælde også taget en del af ansvaret, såledessom det er sket ved de store affaldsdeponier ved Høfde 42 og KærgårdPlantage.Miljøministeriet arbejder lige nu på et lovforslag, der skal give mulighed forsystematisk at løse problemer med gamle jordforureninger (herunderlossepladser) såvel i forhold til overfladevand og naturområder.
Ida Auken
/
Michel Schilling
2