Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del
Offentligt
1046594_0001.png
Folketingets MiljøudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. NST-4201-00131Den 24. november 2011
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 28. oktober 2011 stillet følgendespørgsmål nr. 30 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 30 (alm. del)

En central problemstilling i vandplanerne er spørgsmålet om antallet af småvandløb og klassifikationen af disse. Vil ministeren i forhold til processenmed udarbejdelsen af vandplanerne redegøre for den arbejdsmetode, som delokale enheder under Naturstyrelsen (de tidligere Miljøcentre) har anvendtog herunder forklare de lokale forskelle, der tilsyneladende eksisterer ivurderingen af denne problemstilling?

Svar

Der er ca. 69.000 km vandløb i Danmark. I udkast til vandplaner, der blevsendt i høring af den tidligere regering, er ca. 27.800 km vandløb specifiktmålsatte. Af disse er ca. 2.000 km foreslået udpeget som kunstige og ca. 800km er foreslået udpeget som stærkt modificerede. Forslag til udvælgelsen ogmålsætningen af vandløb er baseret på de tidligere amters målsætninger iregionplanerne.I forbindelse med den offentlige høring af udkast til vandplanerne, er detblevet klart, at der er visse forskelle på de tidligere amters målsætning afvandløb. Det betyder, at omfanget af målsatte vandløb varierer i en visudstrækning mellem landsdelene.Naturstyrelsen vil som opfølgning på høringen foretage en vurdering afmuligheden for at ensarte de målsatte vandløb på landsplan.
Ida Auken
/
Helle Pilsgaard
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk