Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del
Offentligt
1117036_0001.png
1117036_0002.png

NOTAT

Vandsektor, byer og klimatilpasningJ.nr. NST-4401-00126Ref. VPL/malasDen 2. maj 2012

Notat om alternative renseløsninger i forhold til fælles kloakering

I dag findes der følgende forskellige renseløsninger ud over fælles kloakering:nedsivning til undergrunden,udledning til et vandløb, sø eller hav,opsamling eller fordampning samtkombinationer af de nævnte renseløsninger.Hvad der er den optimale løsning, beror på en samlet afvejning af de tekniske, økonomiske,miljømæssige og strukturelle forhold. Som udgangspunkt gælder dog, at hvis jordbunden er egnet tilnedsivning, og afstandskravene for bl.a. grundvand og drikkevand er opfyldt, er nedsivning eneffektiv og billig løsning. Hvis grundvandsstanden er høj, kan et hævet nedsivningsanlæg være enmulighed. Kloakering er først og fremmest relevant, hvis det ikke er muligt at etablerenedsivningsanlæg, og hvis der samtidig er krav om vidtgående rensning, således at de mestlavteknologiske løsninger (fx rodzoneanlæg og biologisk sandfilter) ikke kan anvendes.For så vidt angår de økonomiske forhold kan det kort beskrevet oplyses, at omkostningerne for denenkelte grundejere ved de alternative renseløsninger afhænger af, hvilken løsning der vælges. Denbilligste løsning vil generelt set være at etablere et nedsivningsanlæg. Anlægsprisen hertil vurderesat være 35.000 – 45.000 kr. For andre renseløsninger er anlægsinvesteringen typisk omkring 60.000– 65.000 kr. Hertil kommer driftsudgifter på 1.700 – 4.500 kr./årligt. Grundejers anlægsudgifter tilkloakering vil typisk ligge på 50.000 – 80.000 kr., hvoraf de ca. 35.000 kr. er tilslutningsbidrag.Hertil kommer løbende vandafledningsbidrag.Ved nedsivning afledes spildevandet til undergrunden (jord og grundvand og eventuelt videre tilvandløb, søer eller havet) typisk via en faskine. Nedsivning til undergrunden forudsætter entilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens kap. 3 om beskyttelse af jord oggrundvand som udmøntet i kap. 12 i bekendtgørelsen om spildevandstilladelser m.v.Ved udledning kan spildevandet renses i et biologisk minirenseanlæg (et præfabrikeret biologiskrenseanlæg eller modulenheder), et biologisk sandfilter, hvor spildevandet ledes gennem et sandlag,et rodzoneanlæg, hvor spildevandet ledes igennem planters rodzone, eller et beplantet filteranlæg,hvor spildevandet både ledes gennem et sandlag og planters rodzone. Udledning til vandløb, sø ellerhav forudsætter en tilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens kap. 4 ombeskyttelse af overfladevand som udmøntet i kap. 7 i bekendtgørelsen om spildevandstilladelser
m.v. Desuden er der i bekendtgørelsen om typegodkendelsesordning for minirenseanlæg fastsatbestemmelser om sådanne anlæg.Ved opsamling eller fordampning sker der hverken udledning eller nedsivning. Spildevandet kanopsamles i en samletank og køres til et renseanlæg, eller spildevandet kan afledes til etpilerenseanlæg, hvor spildevandet opsamles om vinteren, og fordampes via pilen om sommeren.Opsamlings- og fordampningsløsningerne forudsætter en tilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf.miljøbeskyttelseslovens kap. 3 om beskyttelse af jord og grundvand som udmøntet i kap. 14 ibekendtgørelsen om spildevandstilladelser m.v.Ved alle de nævnte renseløsninger ledes spildevandet normalt til anlægget via en bundfældningstank– dog ikke hvis spildevandet ledes til en samletank. Funktionskrav til bundfældningstanke har siden1. januar 2011 været fastsat i kapitel 10 a i bekendtgørelsen om spildevandstilladelser m.v.Endelig skal det bemærkes, at løsningen med en fælles kloakering også kan gennemføres ved hjælpaf et såkaldt tryksat system, der er en alternativ kloakeringsform. Ved disse løsninger transporteresspildevandet til det fælles renseanlæg i trykledninger med lille dimension fra små pumpestationer påde enkelte ejendomme.For så vidt angår de konkrete muligheder og nærmere kriterier for, at kommunalbestyrelsen kan ellerskal udstede en tilladelse efter de ovennævnte bestemmelser, henvises der til nærmere oplysningerherom i Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovenskapitel 3 og 4, jf. vejledning nr. 11058 af 1. januar 1999.Kontrol af de nævnte anlæg varetages som udgangspunkt af kommunalbestyrelsen. Dette fremgår afkap. 9 om tilsyn i miljøbeskyttelsesloven. I forbindelse med meddelelse af ovennævnte tilladelserkan der fastsættes vilkår om egenkontrol. Kommunalbestyrelsen skal varetage håndhævelsen ioverensstemmelse med blandt andet vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven, jf.vejledning nr. 6 fra 2005.
2