Spørgsmål nr. 194 (alm. del)

Kan ministerens bekræfte, at når et område er udlagt somfuglebeskyttelsesområde, er de fugle, som området er udlagt for, ogsåselvstændigt beskyttet uden for området, jf. fuglebeskyttelsesdirektivetsartikel 4 (4), sidste pkt., og at medlemsstaterne er forpligtiget til at sætte siget seriøst mål om at beskytte leveområder uden for de særligebeskyttelsesområder?

Svar

Når et område er udpeget som fuglebeskyttelsesområde, er de fuglearter,som området er udpeget for, og deres levesteder inde i området beskyttetefter de regler, der gælder for de udpegede områder. Det vil sige dels desærlige betingelser for at kunne gennemføre planer og projekter, der i sigselv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke områdetvæsentligt, jf. bestemmelserne i habitatbekendtgørelsen (Miljøministerietsbkg. nr. 408/2007), dels de bevaringsforanstaltninger, som skal iværksættesfor at undgå forringelser af levesteder og betydelige forstyrrelser af artereller for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for arterne, jf.Natura 2000-planerne og bestemmelser i en række love.Efter fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 4, sidste pkt., skalmedlemslandene bestræbe sig på at undgå forurening eller forringelser aflevesteder også uden for de særligt beskyttede områder. Bestemmelsen skalses i sammenhæng med fuglebeskyttelsesdirektivets art. 3, hvoreftermedlemslandene skal beskytte, opretholde eller genoprette tilstrækkelige ogvidtstrakte levesteder for alle vilde fugle. Der gælder således ikke en særligbeskyttelse af fugle, der holder til i et Natura 2000-område, når de bevægersig uden for området. Uden for området er de omfattet af de regler, dergælder for alle vilde fugle. Hvis en fugleart generelt har tilstrækkelige ogvidtstrakte levesteder i Danmark, medfører fuglebeskyttelsesdirektivetsartikel 4, stk. 4, sidste pkt., ikke en (yderligere) begrænsning iarealanvendelsen, blot fordi arealet ligger i nærheden af, men uden for etNatura 2000-område.