Miljøudvalget 2011-12
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets MiljøudvalgChristiansborg1240 København K
MinisterenJ.nr. NST-4401-00113Den 11. april 2012
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 15. marts 2012 stillet følgende spørgsmål nr.189 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra PerClausen (EL).Spørgsmål nr. 189 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder kommunerne har for at givedispensation for etableringen af et renseanlæg i forbindelse med en bolig i det åbneland - eventuelt indtil et ejerskifte?Svar
Jeg kan oplyse, at der ikke er mulighed for at søge dispensation fra forpligtelsen tilforbedret spildevandsrensning i det åbne land.Grundejere i det åbne land, der modtager et påbud om forbedret spildevands-rensning, har imidlertid en række andre muligheder for at få inddraget relevanteoplysninger i myndighedens sagsbehandling i forhold til, om der er grundlag for atudstede et påbud og i givet fald udformningen af påbuddet.Helt grundlæggende fremgår det af miljølovgivningen, at ejere af helårsboliger, dermodtager et påbud om forbedret spildevandsrensning for et eksisterende anlæg, skalkunne vælge mellem enten at opfylde påbuddet om forbedret rensning for deneksisterende udledning eller at tage imod et tilbud om kontraktligt medlemskab afspildevandsforsyningen. Reglerne om kontraktligt medlemskab udgør således ikkeen egentlig dispensation fra et påbud om forbedret rensning, men det givergrundejeren mulighed for at vælge mellem to løsninger, når det er lagt til grund, atder er behov for at forbedre spildevandsrensningen.Påbud om forbedret spildevandsrensning skal efter de almindeligeforvaltningsretlige regler varsles over for grundejeren inden udstedelse. Når etpåbud er udstedt, er der mulighed for at bede om en genoptagelse af sagenvedrørende påbuddet. Der er også mulighed for at anmode om fristforlængelse.Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 188 og 190.
Ida Auken
/
Helle Pilsgaard
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk