MIU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om ministeren kan forklare, hvorfor der ved sidste ændring af vandplanerne, er så stor forskel mellem kommunerne på, hvor mange vandløb der er medtaget i planerne, til miljøministeren

Indhold1. Indledning ................................................................................................................................ 32. Vandrammedirektivet ............................................................................................................... 42.1. Formål og mål ................................................................................................................... 42.2. Generelt om vandområder................................................................................................. 42.2.1. Små vandområder .......................................................................................................... 52.3. Karakterisering af vandområder......................................................................................... 62.3.1. Kunstige og stærkt modificerede vandområder............................................................... 72.3.2. Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder ......................................... 82.3.3. Konsekvenser af udpegningen ....................................................................................... 93. Udkast til vandplaner – høringsversionen ...............................................................................103.1. Miljøministeriets retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer .............................103.2 Inddeling i vandområder ....................................................................................................103.3. Vandløbene i vandplanerne..............................................................................................103.4. Naturlige, kunstige og stærkt modificerede vandløb .........................................................133.5. Karakterisering af vandområder i Tyskland.......................................................................163.6. Virkemidler i indsatsprogrammet ......................................................................................164. Vandplaner efter høringen ......................................................................................................174.1. Gennemgang af omfanget af målsatte vandløb ................................................................174.2. Kunstige og stærkt modificerede vandløb.........................................................................184.3 Indsatsprogrammets virkemidler........................................................................................204.4. Spildevandsindsatsen for spredt bebyggelse....................................................................205. Konklusion ..............................................................................................................................21

1. IndledningVandrammedirektivet fastlægger de bindende rammer for vandplanlægningen i Danmark, og direk-tivets overordnede mål er, at alt vand senest inden udgangen af 2015 skal have opnået mindst”god tilstand”. I Danmark er vandrammedirektivet gennemført i miljømålsloven1. Miljømålslovensbestemmelser omfatter i princippet alle vandområder. I vandplanen er der dog fastlagt nedre græn-ser for størrelsen af vandområder, som er omfattet af den konkrete planlægning. For øvrige vand-områder indeholder vandplanen generelle retningslinjer for beskyttelsen gennem myndighedernesadministration af sektorlovgivningen.I Danmark findes der ca. 69.000 km vandløb. I udkast til vandplaner var ca. 27.800 km vandløbspecifikt målsatte, heraf 2.029 km var udpeget som kunstige og 794 km var udpeget som stærktmodificerede.I udkast til vandplanen var de specifikt målsatte vandløb identiske med regionplanernes målsattevandløb, rørlægninger nedstrøms specifikt målsatte strækninger og ikke specifikt målsatte vandløb,der er udpeget som Natura 2000 vandløbsnaturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget i Natura2000-områder. Vandløbene målsat i regionplanerne er de vandløb, der foreligger bedst viden om,da disse som hovedregel har indgået i planlægning og overvågning gennem en længere årrække.Det var de tidligere amters ansvar at udarbejde og vedtage de enkelte regionplaner, hvilket sketebl.a. på basis af en vejledning fra Miljøstyrelsen2. Regionplanerne fra de tidligere amter har rets-virkning som landsplandirektiv overfor kommunernes planlægning og administration, indtil vandpla-nen træder i kraft.3I forbindelse med udarbejdelsen af udkast til vandplaner blev der ikke foretaget en overordnetlandsdækkende ensretning af omfanget af vandløb. Derfor varierede omfanget af disse vandløbmellem landsdelene.Udkast til vandplaner har været i offentlig høring i perioden 6. november 2010 til 6. april 2011. Ihøringssvar er det blevet anført, at antallet af udpegede kunstige og stærkt modificerede vandløbbør forøges. Høringsparter bemærker bl.a., at antallet af kunstige og stærkt modificerede vandløbudgør en større andel af vandløbene i vandplansammenhæng i Nordtyskland end i Danmark.Naturstyrelsen har derfor foretaget en analyse af de EU-retlige rammer for karakterisering af vand-løb, således at det sikres, at karakteriseringen af vandløb i vandplanerne vil ligge inden for ram-merne af EU’s retningslinjer.

2. Vandrammedirektivet2.1. Formål og målFormålet med vandrammedirektivet er at sikre beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande ogkystvande. Dette skal ske ved:at forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstandog, hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for jordbaserede økosystemer og vådom-råder der er direkte afhængige af vandøkosystemerne,at fremme bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængeligevandressourcer,at sigte mod forøget beskyttelse og forbedring af vandmiljøet bl.a. gennem specifikke foran-staltninger til progressiv (vedvarende) reduktion af udledninger, emissioner og tab af priori-terede stoffer og ophør eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede far-lige stoffer,at sikre progressiv reduktion af forurening af grundvand og forhindre yderligere forureningheraf,at bidrage til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke.

Direktivet skal herigennem bl.a. bidrage til at opfylde målene fra relevante internationale aftaler,herunder om beskyttelse af havmiljøet.Et af direktivets overordnede mål er at sikre god vandtilstand - god økologisk tilstand og en godkemisk tilstand - for overfladevandområder (herefter vandområde) senest december 2015. Vand-rammedirektivet fastsætter derfor en række konkrete miljømål for vandområder. Et af de helt cen-trale mål er at forebygge forringelser af overfladevandets tilstand, og hvor tilstanden i overflade-vand allerede er forringet, skal medlemslandene foretage forbedringer af denne.Direktivets anvendelsesområde i forhold til overfladevand fremgår ikke direkte af selve direktivet,men ved at se direktivets formål - beskyttelse af vandløb og søer - i sammenhæng med definitio-nerne på disse vandforekomster og indvand, kan det sluttes, at direktivets anvendelsesområde eralt - stillestående eller strømmende - vand på jordoverfladen.4 52.2. Generelt om vandområderTil brug for støtte for fortolkning af direktivet er der i regi af EU’s vanddirektørkreds udarbejdet enrække fælles vejledninger - såkaldte ”Guidance Documents”. Dokumenterne er ikke retligt binden-de. Den relevante vejledning i forhold til identifikation af vandområder er Guidance Document no.2.6De administrative rammer for den praktiske gennemførelse af vandrammedirektivet er de såkaldtevanddistrikter. Hvert vanddistrikt omfatter land- og havområder bestående af et eller flere vandløb-45

soplande7med tilhørende grundvand og kystvand. Disse vandløbsoplande er underopdelt i et ellerflere vandområder (eng.: water body). Et vandområde er en afgrænset og betydelig mængde over-fladevand, såsom en sø, et reservoir, et mindre eller større vandløb (eng.: river) eller en kanal, endel af et mindre eller større vandløb eller en kanal, et overgangsvand eller en kyststrækning.8Detre administrative enheder, som direktivet opererer med, udgøres således af: vanddistrikt, vand-løbsopland og vandområde, hvor vandområdet er den mindste enhed.Vandområde er en central enhed i direktivet, da en del af forpligtigelserne efter direktivet, herunderfastsættelse af miljømål, angår vandområder. Samtidig vil medlemsstatens opfyldelse af direktivetsformål og mål primært blive målt på den økologiske og kemiske tilstand i de enkelte vandområder.Det er derfor vigtigt, at inddelingen af overfladevand i de enkelte vanddistrikter i vandområder, fore-tages i de vandområdestørrelser, der er nødvendige for opfyldelsen af direktivets formål.92.2.1. Små vandområderVed identifikationen af vandområder er det afgørende, at der er tale om overfladevandforekomst,der er afgrænset og samtidig udgør i en betydelig mængde (eng.: discrete and significant elementof surface water). Begreberne ”afgrænset” og ”betydelig” skal ses i sammenhæng med direktivetsformål og mål. Direktivet giver eksempler på, hvad der umiddelbart må anses for at være en af-grænset og betydelig mængde vand, f.eks. en sø eller et vandløb. Som definitionen på et overfla-devandområde er formuleret i direktivets art. 2, nr. 10, kan man ikke slutte modsætningsvist såle-des, at et vandløb eller en del af et mindre eller større vandløb altid er et selvstændigt vandområde,men vandløbet vil som udgangspunkt altid være en del af et vandområde. Et vandløb defineres idirektivet som ”indvand,som for størstedelens vedkommende løber på jordoverfladen, men somogså kan løbe under jorden i en del af sit løb.”,jf. direktivets art. 2, nr. 4. Det skal umiddelbart for-stås således, at et vandløb er en betegnelse for det vand, som udspringer forskellige steder menmed samme udløb i havet eller en sø.Af Kommissionens vejledning om vandområder følger det, at Kommissionen er opmærksom på, atoverfladevand kan omfatte et stort antal meget små vandforekomster – f.eks. vandløb med af-strømningsområde mindre end 10 km2fra vandløbets udspring til udløb – hvor det vil betyde storeadministrative byrder, hvis de skal administreres enkeltvis, uanset at direktivet omfatter alt vand.Vejledningen opstiller derfor med afsæt i direktivets systemer til brug for identifikationen af typer afvandområder10et afskæringskriterium ved meget små vandforekomster: Et mindste afstrømnings-område på 10 km2, se også afsnit 2.4.Videre fremgår det, at medlemsstaterne konkret kan beslutte, hvorvidt direktivets formål kan opfyl-des uden, at samtlige små afgrænsede og betydelige vandforekomster, hver især identificeres somselvstændige vandområde. Det medfører, at identifikationen af små vandforekomster (afstrøm-ningsområde mindre end 10 km2) som selvstændige vandområder eller dele af vandområder af-

hænger af vandforekomstens betydning (significant element)11for opfyldelse af direktivets formålog mål for andre vandområder uanset, at vandforekomsten er en afgrænset mængde vand.Kommissionens vejledning foreslår følgende fremgangsmåde ved identifikation af små afgrænsedevandforekomster som selvstændige vandområder:Spørgsmål 1:Kan en lille afgrænset vandforekomst indgå som en del af et større tilgrænsendevandområde af samme kategori og type?Hvis svaret er ”ja”, karakteriseres den lille vandforekomst som en del af det størrevandområde. Hvis svaret er "nej", besvares spørgsmål 2.Spørgsmål 2:Kan en lille afgrænset vandforekomst anses for at være betydende i forhold til direkti-vets formål og mål?Hvis svaret er "ja", identificeres den lille vandforekomst som et selvstændigt vandom-råde. Identiske små vandområder kan grupperes af hensyn til en samlet administrati-on af disse.Hvis svaret er "nej", identificeres vandforekomsten ikke som et selvstændigt vandom-råde.Små vandforekomster, som efter denne fremgangsmåde ikke identificeres som selvstændigevandområder, bør grupperes med tilsvarende vandforekomster af samme kategori og type medhenblik på en samlet vurdering, administration og rapportering.Selvom vandforekomsten ikke identificeres som et vandområde eller som værende en del af et så-dant, vil der umiddelbart stadig være en forpligtigelse til at beskytte og forbedre vandforekomsten,således at direktivets mål stadig kan nås for de vandområder, som vandforekomsten er direkte ellerindirekte forbundet til.12Samtidig vil vandforekomsten fortsat være omfattet af miljølovgivningen iøvrigt, herunder bl.a. vandløbsreglerne og spildevandsreglerne, som er en del af vandplanensgrundlæggende foranstaltninger.Når vandområderne er blevet identificeret, skal disse karakteriseres og klassificeres. Karakterise-ring angår typen af vandområde, mens klassificering drejer sig om vandområdets økologiske til-stand.2.3. Karakterisering af vandområderOverfladevandområder karakteriseres som en af følgende kategorier: vandløb, søer, overgangs-vande eller kystvande eller som kunstige overfladevandområder eller stærkt modificerede overfla-

devandområder. For så vidt angår vandløb skal disse således inddeles i én af følgende tre vand-område-kategorier: naturlige, kunstige eller stærkt modificerede.2.3.1. Kunstige og stærkt modificerede vandområderOm kunstige og stærkt modificerede vandområder fremgår følgende af direktivets art. 4, stk. 3:”Medlemsstaterne kan udpege et overfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis:a) de ændringer af områdets hydromorfologiske karakteristika, som er nødvendige for at opnå godøkologisk tilstand, ville have betydelige negative indvirkninger på:i) miljøet genereltii) sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteteriii) aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand, f.eks. drikkevandsforsyning, el-produktion ellerkunstvandingiv) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse, dræning, ellerv) andre lige så vigtige bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteterb) de nyttige mål, der tilsigtes ved de kunstige eller modificerede karakteristika af vandområdet,ikke med rimelighed på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostnin-ger kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.En sådan udpegning og begrundelsen herfor anføres udtrykkeligt i den vandområdeplan, der kræ-ves i henhold til artikel 13, og revideres hvert sjette år.”Det bemærkes, at direktivets art. 4, stk. 3, alene angår et vandområdes fysiske karakteristika ogikke vandområdets fysisk-kemiske tilstand.Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at udpege et kunstigt eller stærkt modificeret vandområde somet sådant efter direktivet – det er alene en mulighed, som en medlemsstat kan vælge at benytte. Idet omfang et kunstigt eller stærkt modificeret vandområde ikke udpeges som et sådan, betragtesdet som et naturligt vandområdet og skal opfylde de samme miljømål som naturlige vandområder:god økologisk tilstand og god kemisk tilstand.Den relevante Kommissionsvejledning i forhold til identifikation og udpegning af kunstige og stærktmodificerede vandområder er Guidance Document no. 4.13Direktivet definerer ”kunstigevandområder”som en forekomst af overfladevand skabt ved menne-skelig aktivitet.14I Kommissionens vejledning anføres det, at begrebet ”menneskeskabt” skal for-stås således, at der skal være tale om et vandområde, som er skabt et sted, hvor der ikke tidligerehar eksisteret et vandområde, og som ikke er et resultat af direkte fysiske ændringer, flytning ellerudretning af et eksisterende vandområde. Vandområdet kan dog være skabt et sted, hvor der tidli-gere har været mindre damme eller grøfter, hvor vandmængden ikke i sig selv har været tilstrække-

lig betydende og afgrænset til at udgøre et egentlig vandområde. Det kunstige vandområde skalvære skabt som følge af et af formålene i direktivets art. 4, stk. 3, litra b.15Direktivet definererstærkt modificerede vandområdersom en forekomst af overfladevand, der somet resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret ka-rakter som angivet af medlemsstaten i henhold til bestemmelserne i bilag 2.16Af Kommissionens vejledning fremgår det, at begrebet ”stærkt modificeret vandområde” skal for-stås således, at der skal være tale om et vandområde, som er ændret fysisk af menneskelig aktivi-tet, karakteren af vandområdet er blevet væsentligt ændret og vandområdet skal være udpeget ihenhold til bestemmelserne i bilag 2. Det bemærkes, at henvisningen til bestemmelserne i bilag 2skyldes manglende konsekvensrettelse i forbindelse med vedtagelsen af direktivet – henvisningenburde være til bestemmelserne i direktivets art. 4, stk. 3, da det er hér, kriterierne for udpegningenaf vandområder som stærkt modificerede, findes.172.3.2. Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområderI vejledningen er opstillet en trinvis procedure for udpegning af kunstige og stærkt modificeredevandområder.Kommissionen anfører i vejledningen, at muligheden for at udpege et vandområde som stærkt mo-dificeret er tænkt anvendt i forbindelse med større infrastrukturprojekter, som har en sammenhængmed de vandanvendelser, der er nævnt i direktivets art. 4, stk. 3, litra a. Disse er sejlads, herunderhavnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter, aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand, f.eks. drik-kevandsforsyning, el-produktion eller kunstvanding, vandregulering, beskyttelse mod oversvøm-melse, dræning, eller andre lige så vigtige bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter. Vedsådanne vandanvendelser vil det være sandsynligt, at der er grundlag for at udpege vandområdetsom stærkt modificeret.De ovennævnte vandanvendelser kræver typisk væsentlige ændringer af de hydromorfologiskeforhold18i vandområdet således, at en restaurering af vandområdet for at opnå god økologisk sta-tus ikke - heller ikke på langt sigt - vil være mulig uden, at den specifikke anvendelse af områdetmå ophøre.Første del af den trinvise udpegningsprocedure i forhold til stærkt modificerede vandområder er enafvejning af de ændringer, der er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand i vandområdet, iforhold til ændringernes indvirkning på den specifikke anvendelse af området, jf. direktivets art. 4,stk. 3, litra a.For så vidt angår kunstige vandområder, anfører Kommissionen i vejledningen, at det ikke altid vilvære nødvendigt at udpege menneskeskabte vandområder som kunstige. Det kan f.eks. være til-fældet, hvis der er tale om vandområder, der er skabt for længe siden, som udsættes for ringe eller15

Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive (2000/60/EC), Guidance documentno. 4, Identification and Designation of Heavily Modified and Artificial Water Bodies, s. 14 og15.http://ec.europa.eu/environment/water/water-framework/facts_figures/guidance_docs_en.htm16Direktivets art. 2, nr. 9.17Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive (2000/60/EC), Guidance documentno. 4, Identification and Designation of Heavily Modified and Artificial Water Bodies, s. 13.http://ec.europa.eu/environment/water/water-framework/facts_figures/guidance_docs_en.htm18Fysisk forhold, der har betydning for vandets strømning, opholdstid, vandstandsvariation, lagdeling mv.

ingen påvirkning og ikke kan skelnes fra naturlige vandområder. Videre fremgår det, at første del afden trinvise udpegningsprocedure i direktivets art. 4, stk. 4, litra a, ikke skal anvendes ved kunstigevandområder, da disse er skabt på steder, hvor der tidligere ikke har været vand.19Anden del af den trinvise udpegningsprocedure ved udpegning af vandområdet som et kunstigteller stærkt modificeret vandområde er en vurdering af, om de nyttige mål, der tilsigtes ved de kun-stige eller modificerede karakteristika af vandområdet, kan opnås med andre midler, som miljø-mæssigt er en væsentlig bedre løsning, jf. direktivets art. 4, stk. 3, litra b. Hvis sådanne andre mid-ler findes, skal det vurderes, om de er teknisk gennemførlige, og om de i givet fald medfører ufor-holdsmæssigt store omkostninger.Som det fremgår af ovenstående, er udpegningsproceduren reelt to-delt, svarende til direktivets art.4, stk. 3, litra a, og direktivets art. 4, stk. 3, litra b.2.3.3. Konsekvenser af udpegningenDe kunstige og stærkt modificerede vandområder er på samme måde som de naturlige vandområ-der underlagt et miljømål efter art. 4, hvorefter målet er, at alle kunstige og stærkt modificeredevandområder senest i 2015 skal opnå godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, jf. direkti-vets art. 4, stk. 1, litra a, nr. 3. Den nærmere måde at vurdere det økologiske potentiale på er be-skrevet i direktivets bilag 5. God kemisk tilstand20betyder, at miljøkvalitetskravene for prioriteredestoffer skal være overholdt i det konkrete vandområde.Udpegningen og begrundelsen for udpegningen af et vandområde som kunstigt eller stærkt modifi-ceret skal fremgå af vandplanerne. Udpegningen skal revideres hvert sjette år.21I det omfang et vandområde udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret i henhold til direktivetsart. 4, stk. 3, skal det sikres, at denne udpegning ikke udelukker eller hindrer opfyldelsen af direkti-vets mål i andre vandforekomster inden for samme vanddistrikt, og at den er forenelig med andengennemførelse af fællesskabslovgivning på miljøområdet. Samtidig skal det sikres, at udpegningensom kunstigt eller stærkt modificeret vandområde garanterer mindst samme beskyttelse som deneksisterende fællesskabslovgivning22, hvilket umiddelbart vil være tilfældet i Danmark, da de kun-stige vandområder vil være omfattet den danske miljølovgivning i øvrigt, herunder vandløbslovenog spildevandslovgivningen.Det bemærkes, at udgangspunktet i øvrig dansk ret i relation til beskyttelsesniveauet i øvrigt er, atder ikke sondres mellem naturlige, kunstige og stærkt modificerede vandløb. Disse er umiddelbartomfattet af bl.a. vandløbslovens, miljøbeskyttelseslovens og naturbeskyttelseslovens bestemmel-ser.

3. Udkast til vandplaner – høringsversionen3.1. Miljøministeriets retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammerTil brug for Naturstyrelsens udarbejdelse af indsatsprogrammerne blev der udarbejdet retningslin-jer23for dette arbejde. Retningslinjerne retter sig mod de punkter i vandplanerne som er nødvendi-ge for at kunne udarbejde indsatsprogrammet. Retningslinjerne er tænkt som et overskueligt grund-lag til at kunne træffe de nødvendige beslutninger på baggrund af. Samtidig skal retningslinjerneses i sammenhæng med den øvrige implementering af vandrammedirektivet, herunder miljø-målsloven, bekendtgørelse nr. 863 af 28. juni 2010 om ændring til bilag 2 i milømålsloven om ind-holdet af en vandplan og om indholdet af indsatsprogrammer mv. og bekendtgørelse nr. 1433 af23. september 2009 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer og kystvande, overgangsvandeog grundvand.3.2 Inddeling i vandområderDanmark har tradition for en detaljeret overvågning af vandmiljøet. De tidligere amter havde såle-des et stort antal af målestationer i vandløbene. Det betyder, at Danmark har et detaljeret stræk-ningsbaseret kendskab til tilstanden i de vandløb, der var målsat i amternes regionplaner (ca.28.000 km ud af 69.000 km).I forbindelse med basisanalysens rapportering til Kommissionen, oplyste Danmark, at vi havde ca.35.000 vandområder. Det vil sige, at hvert vandområde gennemsnitlig repræsenterede en megetkort vandløbsstrækning på mindre end 1 km. Baggrunden for det meget høje antal vandområdervar amternes detaljerede opdeling af vandløbene baseret primært på faunastationer og/eller stræk-ninger i vandløbsdatabasen. Ved inddelingen af vandløbene i vandområder har udgangspunktetformentlig været, at hver vandløbsstrækning, som var repræsenteret ved en faunastation, har ud-gjort et vandområde.De vandløb, der var målsatte i regionplanerne, blevet overført til vandplanerne som specifikt mål-satte. I forbindelse med basisanalysen i 2005 blev den databasebaserede strækningsopdeling fast-holdt på samme måde som ved indberetningen til Kommissionen.3.3. Vandløbene i vandplanerneI Danmark er der registreret i alt ca. 69.000 km åbne vandløb (figur 3.1). Hvis rørlagte vandløb og-så medregnes i dette tal, fås et større antal. Vandløbene er ikke jævnt fordelt over landet, f.eks. erder en væsentligt større tæthed af vandløb i Nordjylland og den vestlige del af Sønderjylland. Årsa-gen til den ujævne fordeling af vandløb skyldes forskelle i nedbør, geologi og i nogle egne ogsåmenneskelig aktivitet i form af gravede drængrøfter. Gravede drængrøfter er mest udbredt i lavtlig-gende arealer.

Figur 3.1. Vandløb i Danmark. I alt findes ca. 69.000 km åbne vandløb.Ikke alle de ca. 69.000 km vandløb er specifikt målsatte i udkast til vandplaner. Amternes målsattevandløb er lagt til grund ved afgrænsningen af hvilke vandløb, der specifikt er målsatte i udkast tilvandplaner. Det fremgår af By- og Landskabsstyrelsens retningslinjer for udarbejdelse af indsats-programmer fra 2010, hvor det bl.a. blev anført: ”Vandløb,der indgår i indsatsprogramlægningen,omfatter alene de vandløb, som er specifikt målsatte som klasse A-F i regionplanerne. Rørlagtestrækninger, der ligger nedstrøms specifikt målsatte vandløbsstrækninger er også omfattet af ind-satsprogrammet – også selvom de rørlagte strækninger ikke er specifikt målsat i regionplanerne.Indsatsprogrammet skal endvidere omfatte ikke specifikt målsatte vandløbsstrækninger, som erudpeget som Natura 2000-vandløbsnaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget i Natura 2000områder.”24De specifikt målsatte vandløb i udkast til vandplaner udgør ca. 27.800 km ud af de ca.69.000 km vandløb (figur 3.2).Amternes vandløbsmålsætninger er bl.a. baseret på Miljøstyrelsens vejledning fra 198325. Målsæt-ningerne efter denne er A til F. A er særligt naturvidenskabeligt interesseområde, B er fiskevands-målsatte vandløb, mens C til F er vandløb, der anvendes til afledning af vand, er påvirkede af spil-devandsudledning, vandindvinding eller okker. C til F målsatte vandløb har en begrænset natur-værdi. På Fyn var et forholdsvist stort antal vandløb målsatte med I-målsætningen, og denne mål-sætning er medtaget i udkast til vandplaner.

Figur 3.2. Åben og rørlagte vandløb i Danmark, omfattet af indsatsprogrammet i udkast til vandpla-ner (høring). I alt indgår ca. 27.800 km vandløb.Figur 3.2 viser, at det er forskelligt, hvor mange vandløbsstrækninger der er specifikt målsatte i ud-kast til vandplaner, når man sammenligner på landsplan. I Storstrømsområdet, på Fyn og til en visudstrækning også i Østjylland er der målsat flere vandløbsstrækninger i forhold til det totale antalvandløb end i de øvrige landsdele.Disse forskelle skyldes primært forskelle i amternes intensitet i arbejdet med at kortlægge og fast-lægge målsætninger for de enkelte vandløb. Enkelte amter har anvendt lempet målsætning C(vandløb, der skal anvendes til afledning af vand) i vid udstrækning. Dette ses tydeligst i Stor-strømsområdet, hvor der er målsat langt flere vandløb med lempet mål end i resten af landet. Figur3.3 viser fordelingen af amternes målsætninger.

Figur 3.3. Vandløb i Danmark med fordeling på tidligere målsætninger i regionplanerne. Blå angivermiljømæssigt værdifulde vandløb med skærpet- eller basismålsætning (A eller B). Rød angivervandløb med lempet målsætning (C og C-F, vandafledning). Gul angiver vandløb med øvrige lem-pede målsætninger (D, E, Ei og F).3.4. Naturlige, kunstige og stærkt modificerede vandløbDe specifikt målsatte vandløb i udkast til vandplaner udgør ca. 27.800 km ud af de ca. 69.000 kmvandløb. Fordelingen mellem de tre typer vandløb er følgende:VandløbstypeKm i udkast til vandplanerNaturlige24.978Kunstige2.029Stærkt modificerede793Tabel 3.1: Fordelingen af vandløb (km) efter type i udkast til vandplaner

Tabel 3.2. Kunstige vandløb (km) i udkast til vandplaner.Med hensyn til de stærkt modificerede vandløb er der ved udpegningen af disse anvendt neden-stående underinddeling:Underinddeling af stærkt modificerede vandløbOpstuvningszonen oven for særligt historisk eller sam-fundsmæssigt bevaringsværdige opstemningsanlæg.Opstuvningszonen oven for opstemningsanlæg, hvor ned-læggelse af opstemning vil medføre afvanding af særligtværdifulde naturområder.Naturlige vandløbsstrækninger, der indgår i afvanding i for-bindelse med en pumpestation, hvor det på grund af tekni-ske vanskeligheder og/eller store økonomiske omkostningerikke vil være muligt at genskabe naturlige fysiske forhold.Fikserede eller rørlagte vandløbsstrækninger gennem byer,hvor det af tekniske, kulturelle eller økonomiske årsager ikkeer muligt at opnå naturlige fysiske forhold, der tilgodeser godøkologisk tilstand.Rørlagte vandløbsstrækningerVisse vandløbsstrækninger, der er inddigede af hensyn tilKm i udkast tilvandplaner54

beskyttelse mod oversvømmelse af byområder og hvor detpå grund af tekniske vanskeligheder og/eller store økonomi-ske omkostninger ikke vil være muligt at genskabe naturligefysiske forhold der tilgodeser god økologisk tilstand.Uspecificeret (men stærkt modificeret)I alt udpeget som stærkt modificeret vandløbTabel 3.3: Stærkt modificerede vandløb (km) i udkast til vandplaner.Naturstyrelsen har i begrænset omfang specifikt benyttet ”landbrugsmæssig dræning” som begrun-delse for udpegning af vandløb som stærkt modificerede i udkast til vandplaner. Dette skyldes, atNaturstyrelsen har vurderet, at miljømålet god tilstand kan opnås enten ved ændret vedligeholdelseeller restaurering uden, at disse virkemidler vil have en betydelig negativ indvirkning på den land-brugsmæssige dræning eller miljøet generelt.26I forarbejderne til den tidligere regerings aftale om Grøn Vækst er det vurderet, at indsatsen omforbedring af de fysiske forhold på udvalgte strækninger af op til 7.300 km vandløb kan medføre enpåvirkning af arealer langs vandløb svarende til ca. 30.000 ha udover randzonearealet27. Vurderin-gen bygger på et fagligt skøn foretaget af forskningsinstitutionerne - Danmarks Miljøundersøgelserog Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og Fødevareøkonomisk Institut, Kø-benhavns Universitet. Grundlaget for den faglige vurdering fremgår af notat af april 2009 fra forsk-ningsinstitutionerne.28Af notat af 22. februar 2011 om konsekvenser af ophør/reduktion af vandløbsvedligeholdelse udar-bejdet af Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universi-tet, fremgår det:”Detkan ikke udelukkes, at ophør/ændret vedligeholdelse kan nedsætte drænsystemers funktionenten ved overlejring (dræn dækkes af bundmateriale) eller ved, at dykkede udløb tætner til (til-stopning af drænrør). Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at kvantificere eller lokaliseredenne problematik, da den i givet fald kan variere meget mellem forskellige vandløb og formentligogså mellem forskellige strækninger af et vandløb.”Det bemærkes i øvrigt, at det er en forudsætning for at igangsætte en vandløbsindsats, at der skalgennemføres en konkret konsekvensvurdering, der viser hvilke arealer, der kan forventes at blivepåvirket af indsatsen. I vurderingerne indgår også konsekvenser i forhold til drænede arealer. Deter først i forbindelse med de konkrete konsekvensvurderinger, at det vil være muligt at vurdere defaktiske konsekvenser og om der er konkret grundlag for at gennemføre indsatsen. Viser det sig, aten indsats vil få vidtrækkende konsekvenser for arealerne langs vandløbet, vil indsatsen ikke blivegennemført i den påtænkte form.461793

Ved vandløbsindsatsen ændret vandløbsvedligeholdelse kan der ydes kompensation for indkomst-tab indenfor rammerne af landdistriktsprogrammet, der udarbejdes i overensstemmelse med Rå-dets forordning (EF) 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne og landdistriktsloven29. Forat sikre, at der ikke igangsættes indsatser, som ligger ud over den afsatte økonomiske ramme, skalen indsats godkendes af staten, før den kan igangsættes. Herved gives der bl.a. også sikkerhedfor, at der ikke igangsættes indsatser, uden at der er penge til at kompensere jordbrugere for deresindkomsttab inden for rammerne af landdistriktsprogrammet.I overensstemmelse med vandrammedirektivet og Kommissionens vejledning har Naturstyrelsensåledes foretaget en afvejning af de ændringer, der er nødvendige for at opnå god tilstand (ændretvedligeholdelse og restaurering) i forhold til ændringens indvirkning på den specifikke anvendelseaf vandløbet (landbrugsmæssig dræning). Denne vurdering har medført, at det som hovedregelikke har været påkrævet at udpege vandløb som stærkt modificerede pga. landbrugsmæssig dræ-ning.3.5. Karakterisering af vandområder i TysklandSammenligning af omfanget af udpegede vandløb som stærkt modificerede i Danmark med Tysk-land, er vanskelig.Både i Tyskland og i Danmark er de fælles EU-retningslinjer lagt til grund for karakterisering af dekonkrete vandløbsstrækninger, der er udpeget.I Tyskland er udmøntningen og udpegningen foretaget af de enkelte delstater, og der er forskelle iudpegningen og i karakteriseringen. I Nordtyskland forekommer det, at en meget stor del af devandløb, der er fastsat specifikke mål for, er karakteriseret som henholdsvis stærkt modificerede ogkunstige, mens vandløb i det øvrige Tyskland overvejende er karakteriseret som naturlige. Der erogså store regionale forskelle i udpegningsniveauet i de enkelte delstater.Myndighederne i Slesvig-Holsten har oplyst, at EU-retningslinjerne er fulgt ved udpegningen afstærkt modificerede vandløb. Myndighederne har også specifikt oplyst, at der i Slesvig-Holsten,ikke er udpeget stærkt modificeret vandløb begrundet med dræning af landbrugsarealer.303.6. Virkemidler i indsatsprogrammetFor en række vandløb vil det være nødvendigt at forbedre den fysiske tilstand, hvis de skal kunneopfylde vandrammedirektivets miljømål. De virkemidler, der er benyttet i vandplanernes indsatspro-grammer, er baseret på de mest omkostningseffektive virkemidler i henhold til den tidligere rege-rings aftale om Grøn Vækst af 16. juni 2009. Indsatsen kan omfatte:ændret vandløbsvedligeholdelse,vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og vandstandshævning i ok-kerpåvirkede vandløb ogfjernelse af fysiske spærringer i vandløb.

ring af den enkelte vandløbsstrækning. Ændret vedligeholdelse omfatter både reduceret vedlige-holdelse i forhold til hidtidig praksis og fuldstændig ophør af vedligeholdelse. For nogle vandløb vildet dog også være nødvendigt at supplere den ændrede vedligeholdelse med vandløbsrestaure-ring, hvis miljømålet skal opfyldes.Vandløbsrestaureringen vil i første planperiode bestå af restaureringstiltag, såsom udlægning afgydegrus og sten i vandløbet, mens egentlige genslyngninger kun undtagelsesvis forventes atkomme i betragtning, f.eks. i forbindelse med åbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærringer.Fjernelse af fysiske spærringer skal ske de steder, hvor der er en fysisk barriere, der spærrer forspredning af fisk og smådyr. Fjernelsen af spærringen kan ske enten ved fjerne selve opstemnin-gen, der giver anledning til spærringen eller ved at lave en faunapassage forbi opstemningen.

4. Vandplaner efter høringen4.1. Gennemgang af omfanget af målsatte vandløbDer er i forbindelse med den offentlige høring over udkast til vandplaner modtaget mere end 4.000høringssvar. Naturstyrelsen har i forbindelse med gennemgangen af høringssvarene og arbejdetmed vandplanerne efter høringens afslutning vurderet, at der bl.a. er behov for at justere vandløbs-indsatsen.Baggrunden herfor er, at visse af de udpegede vandløbsstrækninger har vist sig at være i bedrekvalitet end først antaget, og samtidig har ny viden vist, at der er behov for en indsats i visse andrevandløb end først antaget. Endvidere har Naturstyrelsen gennemgået omfanget af specifikt målsat-te vandløb med henblik på at større ensartning af udvælgelsen i vandløb på tværs af landet, idetomfanget af målsatte vandløb i udkast til vandplaner var ujævnt fordelt på landsplan, særligt pågrund af forskelle i amternes intensitet i arbejdet med at kortlægge og fastlægge målsætninger forde enkelte vandløb.Resultatet af gennemgangen er, at vandløb beliggende i oplande mindre end 10 km2udelades,medmindre vandløbene har høj naturværdi eller allerede har opnået god økologisk tilstand. Desu-den er visse vandløbsstrækninger som følge af høringssvar ændret fra naturlige vandløb til entenkunstige eller stærkt modificerede vandløb. Mange rørlagte vandløb er medtaget som sådanne. Forvandløb, der er påvirket af spildevand fra spredt bebyggelse, vil indsatsen overfor forbedret spilde-vandsrensning, i mange tilfælde blive gennemført, før de fysiske forhold evt. forbedres. Indsatsenover for spærringer i vandløbene er justeret og prioriteret, så den omfatter spærringer i vandløbmed stort naturpotentiale og med sigte på at opnå passage i større sammenhængende vandsyste-mer.Det har betydet, at de målsatte vandløb nu er mere ensartet udpeget på tværs af landet, samt atdet samlede omfang af specifikt målsatte vandløb er ændret. Udvælgelsen af omfattede vandløb erfortsat grundlæggende baseret på amternes vurderinger.Tilpasningen medfører en reduktion fra ca. 27.800 km til ca. 22.000 km vandløb, som er omfattet afet specifikt miljømål. Det betyder, at ca.10.000 km vandløb i de endelige vandplaner ikke opfyldermiljømålet god økologisk tilstand.I udkast til vandplaner er de enkelte vandløbsstrækninger opdelt efter typologi, karakterisering (na-turlige, kunstige eller stærkt modificerede), miljømål og tilstand. Antallet af strækninger er opgjort til

cirka 17.000. Disse strækninger anses hver især for at være et vandområde i vandrammedirekti-vets forstand.4.2. Kunstige og stærkt modificerede vandløbUdpegningen af vandløb som henholdsvis kunstige og stærkt modificerede har givet anledning tilbetydelig kritik. Dette har medført, at udpegningen er blevet gennemgået endnu en gang, og enrække vandløb er blevet karakteriserede som kunstige eller stærkt modificerede. En stor del af devandløb, der kunne være blevet karakteriserede som kunstige eller stærkt modificerede, er medovenstående ensretning dog helt udgået af planerne.Revurderingen af naturlige vandløb som kunstige er sket på baggrund af en konkret vurdering iforhold til høringssvar. I det omfang høringssvar påpeger, at et konkret vandløb burde være udpe-get som kunstigt, har Naturstyrelsen vurderet udpegningen af det enkelte vandløb bl.a. på bag-grund af oplysninger fra gamle kortblade og anden dokumentation. Såfremt dokumentationensandsynliggør, at der ikke oprindeligt har været et vandløb på det pågældende sted, omklassifice-res vandløbet fra naturligt til kunstigt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis et vandløb er etableret iforbindelse med afvanding af vådområder eller lignende.Revurderingen af naturlige vandløb som stærkt modificerede vandområder er primært sket for rør-lagte vandløb, hvor det vurderes, at miljøværdien af at genoprette disse vandløb er begrænset.

svarsværker eller ud fra rekreative formålDrængrøfter i det åbne landØvrigeI alt udpeget som kunstige vandløbTabel 4.2. Kunstige vandløb (km) i udkast til vandplaner.Med hensyn til de stærkt modificerede vandløb er der ved udpegningen af disse anvendt neden-stående underinddeling:Underinddeling af stærkt modificerede vandløbOpstuvningszonen oven for særligt historisk eller sam-fundsmæssigt bevaringsværdige opstemningsanlæg.Opstuvningszonen oven for opstemningsanlæg, hvor ned-læggelse af opstemning vil medføre afvanding af særligtværdifulde naturområder.Naturlige vandløbsstrækninger, der indgår i afvanding i for-bindelse med en pumpestation, hvor det på grund af tekni-ske vanskeligheder og/eller store økonomiske omkostningerikke vil være muligt at genskabe naturlige fysiske forhold.Fikserede eller rørlagte vandløbsstrækninger gennem byer,hvor det af tekniske, kulturelle eller økonomiske årsager ikkeer muligt at opnå naturlige fysiske forhold, der tilgodeser godøkologisk tilstand.Rørlagte vandløbsstrækningerVisse vandløbsstrækninger, der er inddigede af hensyn tilbeskyttelse mod oversvømmelse af byområder og hvor detpå grund af tekniske vanskeligheder og/eller store økonomi-ske omkostninger ikke vil være muligt at genskabe naturligefysiske forhold der tilgodeser god økologisk tilstand.ØvrigeI alt udpeget som stærkt modificeret vandløbTabel 4.3: Stærkt modificerede vandløb (km) i udkast til vandplaner.Km i udkast tilvandplaner422061171.190

4.3 Indsatsprogrammets virkemidlerIndsatsområderne i vandplanerne er på baggrund af tilpasningen af grundlaget for indsatsvandløb,revurdering af type og opdatering af data justeret betydeligt. Indsatsprogrammet er fokuseret på devandløb, der umiddelbart vurderes at have den største naturværdi, og hvor indsatsen skal gennem-føres i den afkortede periode frem til udgangen af 2015.Ændringerne betyder, at ca. 21.900 km vandløb er specifikt målsatte i vandplanerne, og indsats-programmet nu omfatter op til 5.300 km vandløb. Indsatsen er fordelt på følgende måde, jf. ogsånedenfor:IndsatsområdeÆndret vandløbsvedligeholdelseÅbning af rørlagte strækningerVandløbsrestaureringI altFjernelse af spærringer (antal)

Tabel 4.4: Indsatsprogrammets sammensætningÆndringerne i indsatsprogrammet betyder, at der skal ske nye indsatser i form af ændret vandløbs-vedligeholdelse eller restaurering på strækninger, hvor ny viden om tilstanden viser, at der er etindsatsbehov. Der vil også være tale om nye indsatser i form af ændret vandløbsvedligeholdelse påstrækninger med størst naturpotentiale, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse er fysiskeforhold, men hvor der også kan være påvirkning af spildevand fra spredt bebyggelseVidere er der vandløbsstrækninger med indsatser, hvor de tidligere indsatser er justeret. Det drejersom om justerede indsatser på strækninger, hvor der i høringen var anført, at der både skulle gen-nemføres ændret vandløbsvedligeholdelse og restaurering. Disse indsatser er justeret, så der kunanvendes ét virkemiddel på en given vandløbsstrækning. Der sker yderligere justering af indsats ivandløb i større private skove. Justeringen betyder, at indsatsen alene omfatter restaurering. Ende-lig sker der en justering af indsatsen i okkerpåvirkede vandløb, hvor der i høringen var anvendt vir-kemidlet vandstandshævning. I disse vandløb anvendes der nu i stedet virkemidlet ændret vand-løbsvedligeholdelse.Et meget lille antal saltvandspåvirkede vandløb havde i udkast til vandplaner en indsats på bag-grund af faunabedømmelser. Denne indsats er bortfaldet, da det nuværende faunaindeks ikke ertilstrækkeligt anvendeligt i saltvandspåvirkede vandløb.Indsatsen over for spærringer i vandløbene er justeret og prioriteret, så den omfatter spærringer ivandløb med stort naturpotentiale og med sigte på at opnå passage i større sammenhængendevandsystemer.4.4. Spildevandsindsatsen for spredt bebyggelseNår vandløb med lempet målsætning (C) udgår som specifikt målsatte vandløb i vandplanen, vil dethave konsekvenser i forhold til spildevandsindsatsen for spredt bebyggelse både i relation til base-

line31og indsatsprogrammet. For så vidt angår konsekvensen for indsatsen i form af forbedretrensning i spredt bebyggelse, er det relevant at beskrive denne nærmere, fordi der ikke kan ske enindsats efter vandplanen i et vandløb, der ikke er specifikt målsat i vandplanen.De tidligere amter havde udpeget specifikke områder i de enkelte kommuner som områder, hvorder skulle ske en spildevandsindsats i spredt bebyggelse. Udpegningen bestod reelt i en målsæt-ning af disse vandløb i regionplanen. Kommunen var herefter forpligtet til at lade disse områderfremgå af spildevandsplanen som områder, hvor der skulle ske en forbedret rensning.32Denne for-pligtigelse blev introduceret ved en lovændring i 199733. I det omfang kommunen kunne konstatere,at et vandløb ikke kunne nå målsætningen pga. en belastning, der skyldtes en påvirkning af spilde-vand, var kommunen forpligtet til at give de grundejere, hvis udledning af spildevand forårsagedespildevandsbelastningen, et påbud om forbedret rensning. Forudsætningerne for at kunne pålæggeet sådant forbud er, at ejendommens afløbsforhold og udledning er fastlagt, ejendommens udled-ning skal bidrage til forureningen af den nedstrømsliggende vandforekomst, og det skal dokumen-teres, at vandforekomsten er forurenet af spildevand i et sådant omfang, at miljømålet for vandfore-komsten ikke kan nås.34Når vandplanerne er trådt i kraft, vil kommunerne være forpligtede til at ændre deres spildevands-plan således, at der er overensstemmelse mellem vandplanernes specifikt målsatte vandløb ogspildevandsplanen.35Samtidig vil kommunen alene have mulighed for at påbyde de enkelte grund-ejere en forbedret spildevandsafledning efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, i de tilfælde, hvormiljømålet for et vandområde nedstrøms ikke kan nås. Det betyder i de tilfælde, hvor der er tale omhovedsageligt mindre vandløb med udløb direkte i havet, eller hvor spildevandsudledningen kungiver lokal påvirkning i et ikke målsat vandløb, kan kommunen ikke udstede påbud grundet mang-lende målopfyldelse. Kommunen kan fortsat give påbud om forbedring af uhygiejniske forhold uan-set vandløbets målsætning.Da kommunerne ikke har færdiggjort indsatsen i forhold til spredt bebyggelse, jf. de tidligere regi-onplaner, betyder det, at den tidligere forudsatte indsats for ca. 5.700 ejendomme ikke vil findested. En forbedret spildevandsrensning for disse ejendomme har tidligere indgået i baseline menudgår.For så vidt angår konsekvenserne i forhold til indsatsprogrammet i udkast til vandplaner, betyderdet, at dele af spildevandsindsatsen i oplande til vandløb, der udgår af vandplanerne, vil udgå. Det-te vil sige, at der udgår indsatser for ca. 1.000 ejendomme i den spredt bebyggelse, ca. 90 regnbe-tingede udløb og ca. 15 renseanlæg i forhold til udkast til vandplaner.

overfladevandområder senest med udgangen af 2015. Direktivets anvendelsesområde er alt vand,som skal inddeles i vandområder bl.a. af hensyn til fastsættelsen af miljømål og rapporteringen tilKommissionen. Dette betyder dog ikke, at samtlige små vandområder (afstrømningsområde mindreend 10 km2) skal identificeres som selvstændige vandområder. Disse små vandområder er omfattetaf den generelle lovgivning på miljøområdet i øvrigt, herunder f.eks. miljøbeskyttelsesloven og na-turbeskyttelsesloven, som er en del af vandplanens grundlæggende foranstaltninger.De enkelte vandområder skal karakteriseres som naturlige, stærkt modificerede eller kunstige. Hviset vandområde skal kunne udpeges som stærkt modificeret eller kunstigt med miljømålet godt øko-logisk potentiale og god kemisk tilstand, skal det opfylde følgende betingelser:-en tilbageføring af de hydromorfologiske ændringer vil have betydelige negative indvirkningpå miljøet generelt, sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter, aktiviteter,der er årsag til oplagring af vand, f.eks. drikkevandsforsyning, el-produktion eller kunstvan-ding, vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse, dræning eller andre lige så vigtigebæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter,afvejning af de ændringer, der er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand i vandområ-det, i forhold til ændringernes indvirkning på den specifikke anvendelse af områdetog de nyttige mål, som de modificerede karakteristika tjener til, skal ikke kunne opnås medandre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning, der er teknisk gennemførli-ge og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger.

I udkast til vandplaner var der foretaget en strækningsopdelt inddeling af vandområder, idet dennealene var baseret på de tidligere amters målinger af de vandløb, der var målsat i vandplanerne.Udgangspunktet for de specifikt målsatte vandløb i udkast til vandplaner var vandløb målsat i regi-onplanerne. Det har betydet, at omfanget af specifikt målsatte vandløb varierede på landsplan. Na-turstyrelsen har derfor på baggrund af høringssvarene og en gennemgang af omfanget af specifiktmålsatte vandløb foretaget en ensretning af omfanget af vandløb. Ensretningen betyder, at de mål-satte vandløb er mere ensartet udpeget på landsplan, således at ca. 22.000 km vandløb er specifiktmålsatte. Samtidig er indsatsprogrammet justeret, således at op til 5.300 km vandløb er omfattet afdette. Ændringerne betyder bl.a., at der skal ske indsatser, hvor ny viden viser, der er behov. Ind-satsprogrammet fokuserer således på de vandløb, der umiddelbart vurderes at have den størstenaturværdi.I forhold til karakteriseringen og udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandløb har Na-turstyrelsen ændret karakteriseringen af visse vandløbsstrækninger.Ved karakteriseringen og udpegningen af stærkt modificerede vandløb har styrelsen i overens-stemmelse med EU’s retningslinjer foretaget en afvejning af de ændringer, der er nødvendige for atopnå god økologisk tilstand, i form af ændret vedligeholdelse og restaurering, i forhold til ændrin-gens indvirkning på den specifikke anvendelse af vandløb, f.eks. landbrugsmæssig dræning, ogvurderet, at ændringerne ikke vil have en betydelig negativ indvirkning på den specifikke anvendel-se af vandløbet.Det kan således konkluderes, at identifikationen af vandområdet og udpegningen af kunstige ogstærkt modificerede vandløb i vandplanerne ligger inden for rammerne af vandrammedirektivet ogEU’s retningslinjer.