MIU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 163: Spm. om status på vandkvaliteten i vandløb, søer og indre farvande per oktober 2011, til miljøministeren

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 10. februar 2012 stillet følgendespørgsmål nr. 163 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Henrik Høegh (V).Spørgsmål nr. 163 (alm. del)Kan ministeren give en status på vandkvaliteten i vandløb, søer og indrefarvande per oktober 2011, herunder sigtedybde, andel af god økologisktilstand mv.?SvarDet nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-15har til formål at tilvejebringe viden om natur- og miljøtilstanden i Danmark.I programmet overvåges bl.a. tilstanden i udvalgte vandløb, søer og indrefarvande via mange forskellige parametre (både biologiske ogfysisk/kemiske).Miljøministeriet har ansvaret for at indsamle og kvalitetssikre en række datai programmet. Aarhus Universitet er bl.a. ansvarlig for behandling ogendelig kvalitetssikring af de indsamlede data. På baggrund af disse datavurderer og udarbejder Aarhus Universitet en rapport med status for tilstandog udvikling i naturen og miljøet, som led i den forskningsbaseredemyndighedsrådgivning for Miljøministeriet.Den sammenfattende rapport med årets overvågningsresultater og udviklingoversendes årligt til Folketingets Miljøudvalg. Den seneste rapport blevoversendt til Folketingets Miljøudvalg i december 2011, og omfatter tilstand2010 og udvikling for perioden 1990-2010. Data indsamlet i 2011 er forøjeblikket ved at blive kvalitetssikret, og det er derfor kun muligt at give enstatus for vandkvaliteten for 2010. I overvågningsprogrammet indgår ensåkaldt kontrolovervågning, der er designet til at give et repræsentativtoverblik over tilstand og udvikling i naturen og miljøet på landsplan, derafrapporteres årligt af Nationalt Center for Miljø og Energi (tidligereDanmarks Miljøundersøgelse) DCE. Endvidere indgår i programmet ensåkaldt operationel overvågning, der er fokuseret på områder, der er i risikofor ikke at have god økologisk tilstand, og derfor retter sig modvandplanerne. De to programmer er omtrent lige store. De netop udsendtevandplaner bygger på data til og med 2010 for vandløb, søer og marineområder fra både kontrol og operationel overvågning.

Da Aarhus Universitet er faglig ansvarlig for udarbejdelse af den årligerapport om årets overvågningsresultater har Naturstyrelsen indhentetudtalelse fra DCE med henblik på besvarelse af spørgsmål 163.Aarhus Universitet har oplyst følgende status for vandkvaliteten i vandløb,søer og indre farvande i 2010:” Vandløb:Reduceret datagrundlag for 2010 har betydet, at der ikke kan laves en statusfor 2010. I 2009 havde 55 % af de undersøgte vandløb en god kvalitet,svarende til faunaklasse 5, 6 og 7. Det skal dog understreges, at deundersøgte vandløb samlet set ikke er repræsentative for alle danskevandløb, idet tilstanden i NOVANA-vandløbene er bedre end i danskevandløb generelt (Nordemann Jensen, 2010).Søer:I tabel 1 er vist status for året 2010 for en række parametre – for eks. 1(ekstensivt undersøgte søer) dog samlet for perioden 2004-10 (eks. 1 er søerstørre end 5 ha, som er undersøgt 1-3 gange i perioden 2004-10, men med etmindre omfattende program end de intensivt overvågede søer).Tabel 1.Miljøtilstanden i de to typer af overvågningssøer, der var med iovervågningen i 2010, illustreret ved udvalgte nøgleparametre. Der erangivet medianværdier for sommerperioden (Nordemann Jensen, 2011)ParameterIntensiveEks 1 (ekstensive)20102004-10Antal søer15201P-søkoncentration (mg P/l) 0,0580,097N-søkoncentration (mg N/l) 0,931,22Sigtdybde (m)1,91,0Klorofyl a (μg/l)2232,5Farvetal (mg Pt/l)21,524,9

Det fremgår af tabel 1, at de ekstensivt undersøgte søer (eks.1) generelt haren dårligere tilstand end de intensivt undersøgte (f. eks. højerefosforindhold, lavere sigtdybde m.m.). Alene antallet af eks 1 søer (201) ift.de intensivt undersøgte (15) betyder, at de ekstensivt undersøgte søer bedrebeskriver den generelle tilstand i de større danske søer. Derimod kanudviklingen over tid stort set kun beskrives for de intensivt overvågede søer(herunder f. eks. også fremtidige virkninger af klimaændringer), idet derdels måles årligt, dels generelt hyppigere (for de i tabel viste parametre 19gange hvert år).

Kystnære områder:I Hansen og Petersen, 2011 resumeres der for året 2010:Den klimakorrigerede (korrigeret for forskelle i ferskvandsafstrømning)sigtdybde var i 2010 i gennemsnit 4,2 m, hvilket lå ca. 10 cm under niveau2009.Sigtdybden i de åbne farvande startede i 2010 med meget lave værdier ijanuar og februar, og herefter steg sigtdybden, indtil den toppede i majmåned på 8,3 m.God økologisk tilstand:Der indgår ikke en vurdering af god økologisk tilstand i den rapportering,som DCE har gennemført på baggrund af 2010 eller tidligere data.ReferencerGrant, R. et al, 2011: Landovervågningsoplande 2010 - NOVANA. DCErapport nr. 3, 2011Hansen & Petersen (red.), 2011: Marine områder 2010 – NOVANA.Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten, DCE rapport nr. 6, 2011Nordemann Jensen, P et al 2010: Vandmiljø og natur 2009 – NOVANA.Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. DMU rapport nr. 806Nordemann Jensen, P et al. , 2011: Vandmiljø og natur 2010 – NOVANA.Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. DCE rapport nr. 8”Naturstyrelsen har oplyst, at det reducerede datagrundlag for vandløb i 2010er en konsekvens af et statsligt udmeldt udgiftsstop i sommeren 2010, ogsom alene medførte, at et antal prøver blev oplagret uden at være analyseret.Prøverne er dog siden analyseret, således at afrapporteringen i 2012 vilindeholde data fra såvel 2010 som 2011.Naturstyrelsen oplyser, at grunden til at de undersøgte vandløb ikontrolovervågningen ikke er repræsentative for alle danske vandløb, storesom små, skyldes, at der primært overvåges store vandløb ikontrolovervågningen, hvor vandkvaliteten generelt er bedre end i småvandløb. De mindre vandløb indgår i den operationelle overvågning, somimidlertid ikke er del af Aarhus Universitets rapport.Naturstyrelsen har også oplyst, at et af formålene med det nyeovervågningsprogram 2011-15 er at understøtte vand- og naturplanerne. Detbetyder, at der i forbindelse med overvågningsprogrammet vil bliveindsamlet data, som kan anvendes til at vurdere om der er god økologisktilstand i lokaliteter, som indgår i vand- og naturplanerne. De af DCEoplyste overvågningsparametre, DVFI for vandløb, chlorofyl for søer ogsigtdybde for kystvande, er de væsentligste til vurdering af god økologisktilstand for disse vande.