Spørgsmål nr. 119 (alm. del)

Hvad er den faktuelle miljømæssige effekt af at bringe Miljøstyrelsensvejledning om husdyrgodkendelsesloven i overensstemmelse med Natur ogMiljøklagenævnets afgørelse af 24. november 2011, j.nr.: NMKN 13300068? Og hvor stor en andel udgør denne miljøeffekt årligt set i forhold tilmålet ifølge vandplanerne på 19.000 ton kvælstof?

Svar

Den faktuelle miljømæssige effekt vil afhænge af en lang række forholdsåsom, hvor mange der ansøger, hvor de ansøger, deres produktions- ogjordbundsforhold osv. Miljøstyrelsen har, med forbehold for de betydeligeusikkerheder, der er knyttet til disse forhold, foretaget et skøn over demiljømæssige konsekvenser, som jeg henholder mig til, og som er gengivet idet følgende.Grundlaget for husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau i forhold tilnitratudvaskning til overfladevand er baseret på et uændret samlet dyrehold ilandet. Miljøstyrelsens vejledning om habitatvurdering af ændringer afhusdyrbrug angiver, hvorledes dyreholdet skal vurderes, og hvilke krav somskal efterleves, hvis dyreholdet alligevel er stigende samtidigt med, atvandområdet er følsomt for nitratudvaskning. Uanset en eventuel stigning idyreholdet, kan husdyrbruget tilpasse sig miljøkravene vedrørendenitratudvaskning til overfladevand, hvis udvaskningen reduceres til et niveausvarende til et planteavlsbrug.Vurderingen er relevant, såfremt oplandet afvander til et område, hvorkvælstofudvaskningen er problematisk. Dette vurderes at være tilfældet i ca.70-95 % af oplandene. Vurderingen er også kun gældende vedmiljøgodkendelse og tilladelse af husdyrbrug, så miljøeffekten af de vilkår,der stilles som følge af habitatvurderingen, vil øges i takt med at

husdyrbrugene ansøger om og får en godkendelse/tilladelse og lever op tilkravene heri.I Miljøstyrelsens tidligere vejledning kunne stigninger i dyreholdet på op til5 % accepteres. Ifølge data over udviklingen i dyreholdet i perioden 2007-2011, er ca. 10 % af den samlede husdyrproduktion placeret i oplande medet stigende dyrehold med over 5 %.I den tidligere vejledning var definitionen af muligheden for at neutralisereeffekten af husdyrgødningen ved at nedbringe til et niveau svarende til etplanteavlsbrug, at der skulle gennemføres virkemidler, som fuldt udkompenserede for den merudvaskning husdyrgødningen medfører.Som følge af Miljøklagenævnets afgørelse j.nr. NMKN-133-00068 blevvejledningen ændret på begge disse punkter. For det første kan der i oplandetil Natura 2000 områder, hvor nitratudvaskningen er væsentlig formiljøtilstanden, ikke længere accepteres stigninger af dyreholdet på op til 5%. Enhver stigning betragtes som problematisk. For det andet er definitionenpå, hvad der skal til for at nedbringe forureningen til et niveau svarende til etplanteavlsbrug ændret. Sidstnævnte ændring indebærer, at desædskiftemæssige ændringer (mere græs og flere efterafgrøder), somforudsættes i godkendelserne som følge af husdyrproduktionen, kanmedregnes i vurderingen.Generelt set betyder ændringen af Miljøstyrelsens vejledning, at betydeligtflere oplande bliver omfattet af skærpede miljøkrav ved den supplerendekonkrete vurdering vedrørende nitratpåvirkningen af overfladevand. Ifølgedata over udviklingen i dyreholdet i perioden 2007-2011 er 53 % afhusdyrproduktionen placeret i oplande med stigende husdyrtryk. Kravene forde berørte husdyrbrug er derimod knap så restriktive som efter den tidligerevejledning. Dette gælder i særlig grad for kvægbrug, idet de i større omfanghar et sædskifte, som kan bidrage til at reducere kravet. Der er ikke ændretved, at kravene kun gælder, hvis nitratudvaskningen er problematisk forvandområdet, og at kravene kun gennemføres i forbindelse medgodkendelser og tilladelser.I vurdering af de miljømæssige konsekvenser skal det bemærkes, at en del afmiljøeffekten og omkostningerne ved at reducere forureningen svarende tilet planteavlsbrug indgår i det generelle beskyttelsesniveau for overfladevand(nitratklasserne) og grundvandsbeskyttelsen. Samspillet mellembeskyttelsesniveauet og de supplerende vurderinger indgår i det følgendeskøn.Revideringen af vejledningen på baggrund af nævnets afgørelse giver ensamlet reduktion i nitratudvaskningen på 460-640 tons N ekstra om året, nåralle husdyrbrug har tilpasset sig kravene om 10-15 år, hvilket svarer til ca. 2-