MIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 382: Rapport "Pesticidforbrug og pesticidbelastning på golfbaner, orienteringsnotat og Golfens Grønne Regnskab for 2011

6 PESTICIDANVENDELSE PÅ GOLFBANER UDENTILKNYTTET KLUB6.1GENERELLE FAKTA OM BANERNE6.2SKADEVOLDERE PÅ BANERNE6.2.1 Ukrudt6.2.2 Svampe6.2.3Skadedyr6.2.4Konklusion - skadevoldere6.3PESTICIDANVENDELSE6.4KONKLUSION7BEKÆMPELSE UDEN PESTICIDER7.1PESTICIDFRI PLEJE7.2BANER,DER IKKE BRUGER PESTICIDER7.2.1 Eksempler på pesticidfri baner7.2.2 En økologisk golfbane7.2.3 Svenske erfaringer7.3KONKLUSION7.4PESTICIDFRI PLEJE PÅ OFFENTLIGE AREALER8 BARRIERER OG LØSNINGER I FORHOLD TIL AT KUNNENEDSÆTTE PESTICIDFORBRUGET8.18.28.38.48.58.68.78.88.98.109SPILLEKVALITETBARRIERER OG LØSNINGERVIDEN/UDDANNELSEFORMIDLINGHOLDNING/HOLDNINGSBEARBEJDELSEØKONOMIFAGLIG/TEKNIKKLIMATISKE,BIOLOGISKE OG LOKALE BARRIERERPRIORITERING AF BARRIERER OG LØSNINGERKONKLUSION

ForordProjektet ”Grundlag for regelfastsættelse for pesticidforbrug og pesticidbe-lastning på golfbaner” er gennemført i perioden 5. juli til 23. april 2012.Denne rapport beskriver resultatet af projektet, herunder kortlægning af pesti-cidforbruget på produktniveau på danske golfbaner, forekomsten af skadevol-dere og brugen af bekæmpelsesstrategier. Ligeledes er barriere identificeret,og løsninger på disse er beskrevet. Rapporten beskriver desuden, hvilket ni-veau der giver den lavest mulige pesticidbelastning og kan bidrage til at redu-cere pesticidanvendelsen og pesticidbelastningen i Danmark.Projektet er gennemført af Skov & Landskab, Moe & Brødsgaard og AarhusUniversitet med seniorrådgiver, lic.scient. Anne Mette Dahl Jensen som pro-jektleder i samarbejde med kompetencechef Bente Mortensen, Moe & Brøds-gaard, og akademisk medarbejder Klaus Paaske, Aarhus Universitet.Projektet et fulgt af en faglig følgegruppe. Rapporten afspejler ikke nødven-digvis alle følgegruppens medlemmers holdning.Projektets følgegruppe har været sammensat som følger:Christina Bøje, MiljøstyrelsenAnita Fjelsted, MiljøstyrelsenSonja Canger, MiljøstyrelsenTorben Kastrup Petersen, Dansk Golf UnionMorten Backhausen, Dansk Golf UnionJens Peter Rasmussen, Foreningen Private GolfbanerLeif Holmenlund, Foreningen Private GolfbanerMartin Nilsson, Dansk Greenkeeper ForeningAlvah Ruthledge, Professional Golfers AssociationNikolaj Sveistrup, Kommunernes LandsforeningJesper Lund Larsen, 3F (Fagligt Fælles Forbund)Hans Nielsen, Det økologiske RådChristian Poll, Danmarks NaturfredningsforeningStine Bisgaard (fra KE), DANVAFlemming Thornæs, NaturstyrelsenAnne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab, Københavns Universitet,projektlederProjektet er finansieret af Miljøstyrelsen.

SammenfatningEn frivillig aftale om udfasning af brugen af pesticider indgået i 2006 blev i2011 afløst af en politisk aftale indgået af et bredt flertal i Folketinget. I hen-hold til aftalen skal der fastsættes bindende regler for pesticidforbruget pågolfbaner. Miljøstyrelsen har på den baggrund iværksat udarbejdelsen af nær-værende rapport, som skal danne fagligt grundlag for regelfastsættelse på om-rådet.Miljøstyrelsen har anmodet om, at rapporten bl.a. skal indeholde følgende: etoverblik over de væsentligste skadevoldere på golfbaner, information om hvil-ke pesticider der anvendes på golfbaner, hvilke barrierer der er årsag til denhidtil utilstrækkelige reduktion i pesticidforbruget, oplysning om lavest muligepesticidforbrug på golfbaner, uden at dette skal medføre lukning af golfbaner-ne, samt forslag til et system til at fastsætte målsætning og regler på området.Opgaven er løst af en gruppe konsulenter der til dagligt arbejder inden de forde for opgaven relevante fagområder. Der blev nedsat en faglig følgegruppe,som har fulgt projektet, og som har kommenteret tidligere versioner af nærvæ-rende rapport. Forfatterne har i deres arbejde været i tæt dialog med en rækkeinteressenter, herunder en række golfklubber, greenkeepere, DGU m.fl.Golfklubberne/banerne er i projektforløbet via en spørgeskemaundersøgelseblevet bedt om at levere oplysninger om deres pesticidforbrug på produktni-veau, at angive hvilke skadevoldere der optræder, og hvilke bekæmpelsesstra-tegier der anvendes.138 klubber ud af 181 har svaret på spørgeskemaundersøgelsen og har væretmed til at givet et mere udførligt billede af pesticidforbruget, set i forhold til degrønne regnskaber, som Dansk Golf Union (DGU) har indsamlet i perioden2006 til 2012. Det gælder især i forhold til, hvilke produkter der er brugt.Desuden har undersøgelsen givet et overblik over forekomsten af skadevoldereog bekæmpelsesstrategier på golfbanerne.De primære skadevoldere er svampesygdommen sneskimmel og ukrudtsarter-ne kløver, mælkebøtte, bellis og enårigt rapgræs samt insekterne gåsebiller ogstankelben. Det er ikke muligt at rubricere klubberne/banerne i forhold til fak-torer, der gør, at netop disse problemer opstår. Nyere baner med bedre op-bygning og nye kulturgræsser har umiddelbart lidt færre problemer end ældrebaner, der har været anvendt i en årrække.Af de golfbaner som svarede på spørgeskemaundersøgelsen (138) bruger 133pesticider. Der blev med enkelte undtagelser kun givet oplysninger om anven-delse af godkendte midler. Men Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har vist,at banerne i et vist omfang anvender midler, som enten ikke er godkendt tilgolfbaner eller er forbudte at anvende i Danmark.Alternative midler forsøges i stor udstrækning brugt, primært til bekæmpelseaf sneskimmel på greens.

I tilknytning til forskellige feriecentre, idrætsforeninger etc. findes et antal ikkeendeligt opgjort golfbaner, som ikke har en klub tilknyttet. Her kan alle spillegolf uden at være medlem og uden særlige golfkvalifikationer. Pesticidforbru-get blev forsøgt kortlagt på denne type baner, men det var desværre vanskeligtat få indsamlet et tilstrækkeligt datagrundlag fra disse baner. Det vurderesdog, på baggrund af et sparsomt datagrundlag, at der bruges pesticider pådenne type baner.Der bruges forskellige bekæmpelsesstrategier, når det gælder pesticider.Hvornår de forskellige bekæmpelsesstrategier tages i anvendelse kan der påbaggrund af undersøgelsen ikke siges noget om, men svarene i spørgeskema-undersøgelsen tyder på, at de anvendte strategier kan optimeres, med henblikpå at der opnås en reduktion i pesticidforbruget.Bekæmpelses- og forebyggelsesstrategier uden brug af pesticider anvendes imange kombinationer. Det har ikke været muligt at trække faktorer frem, derklart giver udtryk for, hvorfor nogle baner lykkes med at bekæmpe uden pesti-cider eller med et meget reduceret pesticidforbrug. Mange forskellige faktoreri kombination bidrager til at det lykkes, og det er ikke muligt at angive præcisthvilke strategier der er afgørende for at det lykkes generelt, da det varierer frabane til bane. Desuden har banens konstruktion, placering etc. stor indflydelsepå, hvordan de enkelte metoder virker.Greenkeepere, golfklubber, Foreningen af Private Golfbaner (FPG) og DGUhar været medvirkende til at skabe et samlet overblik over alle de barrierer, deropleves af de forskellige parter i forhold til at kunne nedsætte pesticidforbru-get på de danske golfbaner. Den største barriere i forhold til mærkbart at kun-ne nedsætte pesticidforbruget vurderes at være klubbernes/banernes fokus påøkonomi og spillekvalitet og manglende opbakning til en pesticidreduktion.En række løsninger, som umiddelbart kan implementeres og som vurderes atkunne give en pesticidreduktion forholdsvis hurtigt, er løsninger relateret til:sanktioner, bestyrelsespåtegnelse af grønne regnskaber, konsulenttjeneste,dokumentation, forskning og formidling.Rapporten har fremhævet nogle fordele og ulemper ved ændringer i pesticid-anvendelsen.Angående økonomiske konsekvenser findes der ingen konkrete data der kanunderbygge betragtningerne. Det er forfatternes vurdering, at et krav om envæsentlig reduktion i pesticidforbruget på nuværende tidspunkt vil være for-bundet med økonomiske og driftmæssige konsekvenser for mange golfklub-ber/baner. Et væsentligt succeskriterium for golfbanerne er at de har baner afgod spillekvalitet. Når der fremadrettet vedtages regler om pesticidforbrugetpå golfbaner, vil den største udfordring være at opretholde en fornuftig spille-kvalitet. Det forholder sig ikke sådan, at banerne skal være helt fri for ukrudt,plantesygdomme og skadedyr. Men målet er, at forekomsten af disse er på etsådant niveau, at det ikke forårsager alvorlig forringelse af spillekvaliteten.Dog er det almindeligt accepteret, at spillekvaliteten kan være vidt forskelligmellem de enkelte golfbaner. Ønsker til bekæmpelsen af skadevolderne er der-for også vidt forskellig mellem klubberne/banerne.Der er foretaget en vurdering af behovet for differentiering mellem de enkelteklubber for så vidt angår kravene til pesticidminimering. Det vurderes herun-der, hvorvidt der er nogle helt klare og veldefinerede forhold, som gør, at nog-le klubber ikke vil have mulighed for at efterleve en kommende lov uden at detvil få alvorlige økonomiske konsekvenser. Spørgeskemaundersøgelsen har dog

vist, at det er meget svært at afklare, hvilke forhold der afgør, om en bane harså omfattende problemer med skadevoldere, at det kan gøre driften megetvanskelig, hvis pesticidforbruget skal reduceres væsentligt eller helt udfases.Den kommende lovgivning er bl.a. en konsekvens af EU-direktivet om bære-dygtig anvendelse af pesticider, der bestemmer, at alle lande i EU skal iværk-sætte tiltag der sikrer, at al pesticidanvendelse sker i overensstemmelse medprincipperne om bæredygtig anvendelse af pesticider.. Der synes ikke at væreså stor fokus på pesticidanvendelse på golfbaner i de andre EU lande og der erikke kendskab til at der skulle være faste retningslinjer eller lovgivning på golf-området i de andre EU-lande.Derimod har forskellige golfrelaterede internationale organisationer iværksattiltag om bæredygtighed, der klart sigter mod at reducere pesticidforbruget.Golf Environment Organization (GEO), Royal & Ancient (R & A) og Scan-dinavian Turfgrass and Environment Research Foundation (STERF) er bl.a. igang med at udvikle hjælpeværktøjer, der kan bruges i arbejdet med at reduce-re pesticidforbruget og gøre golfbranchen mere bæredygtig.Miljøstyrelsen har udviklet et system der bruges til at beregne miljø- og sund-hedsbelastningen af de enkelte pesticider der er godkendt til brug i Danmark(Pesticidbelastning fra jordbruget 2007-2010,http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2012/01/978-87-92779-75-5.pdf)Systemet anvendes til en pesticidindikator. Og indikatoren er udviklet medhenblik på at kunne følge udviklingen i pesticidbelastningen på landsplan ogevt. på afgrødeniveau.Forfatterne har i samarbejde med Miljøstyrelsen udviklet et regneark, sombanerne kan bruge til at beregne deres egne belastningstal for de forskelligeproduktgrupper (herbicider, fungicider, insekticider og sneglemidler). Grund-laget for en opgørelse af pesticidbelastningen på den enkelte bane er en angi-velse af de forskellige baneelementers areal, valg af pesticider specificeret påproduktniveau og angivelse af den forbrugte mængde af disse pesticider.Forfatterne er desuden kommet med et forslag til måltal der bygger på denantagelse, at det nuværende forbrug kan reduceres i mange golfklubber. Derer mange tegn på dette i spørgeskemaundersøgelsen og i udredningen ombarrierer og løsninger.Rapporten kommer også med forslag til, hvordan belastningstallene kan of-fentliggøres for golfspillerne. Målet er at give spillerne en forståelse for pesti-cidproblematikken og en interesse i at medvirke til at få pesticidforbruget re-duceret. Forslaget er en ordning, der fungerer på samme måde som den kend-te ”Smiley”-ordning. En offentliggørelse af klubbernes/banernes miljøprofilgiver desuden spillerne mulighed for at vælge miljøvenlige baner, hvis det be-tyder noget for dem.Som nævnt er Danmark et foregangsland, når det gælder offentliggørelse afopgørelser af pesticidforbruget på golfbaner. Der er publiceret meget lidt ompesticidforbrug på golfbaner i andre lande. Det betyder at det er vanskeligt atfinde datamateriale der kan bruges til en sammenligne med de danske pesti-cidforbrugsdata.En del skandinaviske undersøgelser/forskningsprojekter er igangsat med hen-blik på at kunne reducere pesticidforbruget. Disse har dog primært fokus pågreens, og ifølge golfsportens grønne regnskab og spørgeskemaundersøgelsen

English summaryA voluntary agreement made in 2006 to phase out the use of pesticides, was in2011 replaced by a political agreement, reached by a broad majority in Par-liament. Based on The agreement the Parliament will set binding rules forpesticide use on golf courses. The Danish Environmental Protection Agency(EPA) has therefore commissioned this report to serve as the scientific basisfor the future governing in this area.EPA has requested that the report include the following: an overview of themajor pests on golf courses, information about the pesticides used on golfcourses, the barriers for reducing pesticide use, information about the lowestpossible pesticide use on golf courses without leading to golf course closures,and finally a proposal for a system by which to set goals and rules.The task is being solved by a group of consultants who work in disciplinesrelevant to the assignment. A professional reference group was set up, whichhas followed the project and who have commented on earlier versions of thisreport. The authors have been in close dialogue with a range of stakeholders,including a number of golf clubs, green keepers, the Danish Golf Union(DGU), and others.During the course of the project, golf clubs / courses have been given a ques-tionnaire asking them to provide information about their pesticide use downto a product level, and to specify what pests are present and what controlstrategies are used.138 out of 181 clubs responded to the questionnaire and have thereby helpedto produce a more detailed picture of pesticide use in comparison with thegreen accounts collected by DGU from 2006 to 2012. This is especially truein relation to which products are used. Moreover, the study provided an over-view of the incidence of pests and control strategies used on the golf courses.The primary pests are pink snow mould and the weed species: clover, dande-lion, daisy and annual meadow grass, and the insects: garden chafers andcrane flies. It is not possible to classify the clubs / courses in relation to factorsthat cause these particular problems to arise. Newer courses with better con-struction and newer grass species have slightly fewer problems than oldercourses that have been in use for years.Among the 138 golf courses who responded to the questionnaire, 133 usepesticides. All but a few claim to use approved products only. But the EPA’sChemical Inspection Service has shown that there are courses using productsthat are either, not approved for golf courses, or are forbidden for use inDenmark.Alternative solutions than chemical pesticides are to a high extent being used,primarily for the control of pink snow mould on greens.In connection with various holiday centres, sports clubs etc, a number of notfully defined courses exist that do not have a club affiliated. Here anyone can

play golf without being a member and without particular golf qualifications.An attempt was made to map the use of pesticides on this type of course, butunfortunately it was difficult to collect sufficient data. It has been judged, onthe basis of a sparse data set, that pesticides are generally used on thesecourses.Different control strategies can be employed when using pesticides. Thisstudy does not describe when the different control strategies can be applied,but the responses to the questionnaire suggest that such strategies can be op-timised to achieve a reduction in pesticide usage.Mitigation and prevention strategies without pesticides are used in many dif-ferent combinations. It has not been possible to define the factors which ex-plain why only some courses succeed in controlling pests without pesticides,or with a much reduced pesticide use. A combination of many different fac-tors contributes to its success, and it is not possible to specify exactly whichstrategies are essential to success in general, as it varies from course to course.Moreover, the course’s design, location, etc. have a huge influence on howeach method works.Green keepers, golf clubs, the Association of Private Golf Courses (FPG) andDGU have been instrumental in creating a comprehensive overview of all thebarriers experienced by the various parties, in relation to reducing pesticideuse on Danish golf courses. The biggest barrier to appreciably reducing pesti-cide use is thought to be the clubs / courses focus on economy and game qual-ity, and the lack of support for pesticide reduction.A number of solutions that can be readily implemented and are thought toprovide a relatively fast reduction in pesticide use are: penalties, board en-dorsement of green accounting, consulting services, documentation, researchand communication.The report has highlighted some advantages and disadvantages in connectionwith a change in pesticide use.Regarding economic impacts, there is no concrete data to support the suppo-sitions. It is the author’s opinion that a requirement to substantially reducepesticide use at this time would be associated with financial and operationalimplications for many golf clubs / courses. A key success factor for golfcourses is that they have good playing quality. When, in the future, new lawsare adopted concerning pesticide use on golf courses, the challenge will be tomaintain a reasonable quality of play. Courses do not have to be totally free ofweeds, diseases and pests. But the goal is that the incidence of these is at alevel that does not cause serious deterioration in playing conditions. However,it is generally accepted that the quality of play may differ widely between golfcourses. The desire to fight pests is also very different between the individualclubs / courses.An assessment of the need for differentiation between the individual clubsregarding the requirements for pesticide minimisation has been carried out.As a part of this, an assessment of whether there were some clear and welldefined conditions that indicate a club / course will not be able to survive thecoming regulations, or have serious negative consequences. The survey hasshown that it is very difficult to clarify the factors that determine whether acourse has such extensive problems with pests that it would make mainte-nance of a reasonable quality very difficult, if pesticide use were to be substan-tially reduced or completely phased out.

The upcoming legislation is a consequence of the EU directive on the sustain-able use of pesticides, which states that all EU countries must take action toensure that all pesticide use is in accordance with the principles of sustainableuse of pesticides. There seems to be no such focus on pesticide use on golfcourses in the other EU countries, neither is there a focus on the need forstrict guidelines or legislation on golf courses in the other EU countries.In contrast, various golf-related international organisations have launchedinitiatives concerning sustainability, which clearly aim to reduce pesticide use.The Golf Environment Organisation (GEO), Royal & Ancient (R & A) andScandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation (STERF)have all started to develop support tools that can aid efforts to reduce pesti-cide use and make the golf industry more sustainable.EPA has developed a system used to calculate the environmental and healthload of individual pesticides which have been approved for use in Denmark(Pesticide load from agriculture 2007-2010,http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2012/01 / 978-87-92779-75-5.pdf)The system is used as a pesticide indicator and was designed to track trends inpesticide load on the national level and possibly on the crop level.The authors, in collaboration with the EPA developed a spreadsheet thatcourses can use to calculate their own load for the different product groups(herbicides, fungicides, insecticides and molluscicides). The calculation ofpesticide load on the individual course is based on the different course ele-ment’s area, the choice of pesticides specified on the product level, and thequantity used.The authors also made a proposal for a maximum target level based on theassumption that current consumption can be reduced in many golf clubs.There are many signs of this in the questionnaire and in the analysis of thepotential barriers and solutions.The report also makes proposals on how the pesticide load figures can bepublished for golf players. The goal is to give players an understanding ofpesticide issues and an interest in helping to get the pesticide consumptionreduced. The proposal is a scheme that works the same way as the famous"Smiley" scheme. A publication of the clubs / courses environmental profilealso gives players the opportunity to choose environmentally friendly coursesif it of personal interest to them.As mentioned, Denmark is a pioneer when it comes to publication of reportsabout pesticide use on golf courses. There is very little published on this sub-ject in other countries. This means that it is difficult to find data material thatcan be used to compare with the Danish pesticide consumption data.Some Scandinavian studies / research projects have been initiated with the aimof reducing pesticide use. However these have mainly focused on the greenand according to golf's green accounting and the questionnaire survey con-ducted in this report, the green is not the element using the largest quantitiesof pesticides. Though it is the greens that will have the greatest impact on thegame quality, if pests here are left uncontrolled.You will find an English version of the conclusions of this report in chapter15.2.

1.1 HistorieI juni 2005 blev der indgået en pesticidaftale mellem Dansk Golf Union(DGU), Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet (bilag D). Der vartale om en frivillig aftale. Aftalen blev indgået med det formål at sænke risiko-en for en grundvandsforurening samt beskytte naturen i forhold til pesticider.Aftalens mål var at opnå en afvikling af brugen af pesticider. Med aftalen blevder fastsat et delmål, nemlig at forbruget af pesticider på golfbanerne skullevære reduceret med 75 % ved udgangen af 2008. I 2008 var forbruget imid-lertid kun reduceret med 38 %.Da målet ikke blev nået i 2008, blev det forsøgt at skabe en ny frivillig aftale,nu også med deltagelse af foreningen af private golfbaner, hvilket imidlertidikke lykkedes. I den mellemliggende periode er golfbanernes pesticidforbrugdesuden kommet i mediernes søgelys på grund af tilsyn fra MiljøstyrelsensKemikalieinspektion. Disse besøg viste, at der på flere golfbaner blev brugtulovlige pesticider. Ved første besøg i 2009 var der problemer i 18 ud af 26klubber (69 %). Ved andet besøg i 2011var tallet 9 klubber ud af 34 (26 %)(Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, 2009, 2011).1.2 Kommende lovgivning på områdetPå baggrund af den utilfredsstillende reduktion i pesticidforbruget og idet detikke var muligt at indgå en ny frivillig aftale med de involverede parter, indgiket bredt flertal i Folketinget, bestående af Venstre, Konservative, Dansk Fol-keparti, Socialdemokraterne, SF og det Radikale Venstre den 8. februar 2011en politisk aftale på området. Af denne fremgår at der skal lovgives på områ-det og fastsættes bindende regler. Denne rapport, som er bestilt af Miljøstyrel-sen, skal være med til at danne det faglige grundlag for at udforme disse bin-dende regler.I aftalen fra februar 2011 (vedlagt i bilag E) fremgår, at de bindende regler forgolfklubbernes/golf-banernes pesticidanvendelse skal ske på grundlag af føl-gende principper:1. ”Golfsporten er en væsentlig del af det danske idrætstilbud, men klub-bernes/banernes pesticidforbrug skal minimeres af hensyn til miljøetog menneskers sundhed. Miljøministeren iværksætter derfor en fagligundersøgelse hos eksterne eksperter med henblik på at få fastlagt detlavest mulige niveau for pesticidforbrug på golfbaner, når der fortsatskal være mulighed for en drift af banerne.2. Der udstedes en bekendtgørelse, hvorefter kun pesticider, der udgøren lav risiko, må anvendes på golfbaner og andre arealer med offentligadgang. Dette fastlægges ved hjælp af et pointsystem, baseret på deenkelte pesticiders sundheds- og miljømæssige egenskaber.

3. Det nuværende delmål på 0,1 kg aktiv stof pr. ha golfbane erstattesmed fastsættelse af et nyt loft for golfbaners pesticidforbrug med ud-gangspunkt i pesticidernes faktiske belastning af sundhed og miljø.Pesticidloftet fastlægges ud fra det faglige grundlag, der er tilvejebragtefter punkt 1, og opgøres ved hjælp af pointsystemet, som nævnt ipunkt 2. Dette vil give klubberne/banerne tilskyndelse til i hvert enkelttilfælde at anvende de mindst belastende pesticider. Af hensyn til denhistoriske reference vil forbruget stadigt blive opgjort som kg aktiv stofpr. ha.4. Det undersøges, hvordan der - af hensyn til forbrugerne - kan indgånærmere regler om offentliggørelse af pesticidforbruget på de enkeltebaner.”Den 5. april 2011 blev der vedtaget en ændring af kemikalieloven (§ 38a).Denne ændring gør det muligt for miljøministeren efterfølgende at stille bin-dende krav til golfbaners pesticidforbrug i en bekendtgørelse.Ændringen af kemikalieloven er en del af implementeringen af Rammedirekti-vet om bæredygtig anvendelse af pesticider (direktiv 2009/128/EF). Direktivetindeholder en bestemmelse af betydning for den fremtidige regulering af pe-sticidanvendelsen på bl.a. golfbaner, idet det af direktivets artikel 12 bl.a.fremgår,at medlemslandene under hensyn til miljø og sundhed og eventuelle risi-kovurderinger skal sikre, at pesticidforbruget enten nedbringes til et minimum ellerforbydes på arealer med offentlig adgang, herunder sportspladser og offentlige par-ker, ligesom der skal overvejes anvendelse af lavrisikomidler og risikohåndtering.1.3 Data fra golfbranchens Grønne RegnskaberGolfbranchen har siden indgåelse af den frivillige aftale i 2005 indsamlet dataom ressourceforbrug, herunder bl.a. pesticidanvendelsen på golfbaner, i Golf-sportens grønne regnskab, der administreres af DGU. Det grønne regnskaber baseret på, at golfklubber/baner frivilligt indberetter deres pesticidforbrug.Det vurderes, at disse data ikke vil være tilstrækkelige til at kunne danne etfagligt grundlag for kommende regler på området. Desuden er ikke alle golf-baner medlem af DGU, hvilket betyder, at gruppen af private baner i en deltilfælde ikke har indleveret et regnskab til DGU. De vil derfor ikke være re-præsenteret i det datagrundlag, DGU har indsamlet.

2 Indsamling af dataDenne rapport skal bl.a. kortlægge pesticidforbruget, forekomsten af skade-voldere og anvendelsen af bekæmpelsesstrategier. Desuden barrierer i forholdtil at kunne reducere forbruget og løsninger, der kan overvinde disse barrierer.Derfor er de forskellige aktører i golfbranchen blevet inddraget. Det vil sigeejerne/indehaverne af banerne, greenkeepere der passer banerne, og spillereder bruger banerne. Desuden har Dansk Golf Union (DGU), Dansk Green-keeper Forening (DGA) og Foreningen af Private Golfbaner (FPG) væretinddraget i at fremskaffe oplysninger. Organisationerne repræsenterer de for-skellige parter i golfbranchen.2.1 SpørgeskemaundersøgelseEn kortlægning af pesticidforbruget på produktniveau er et vigtigt element iopgaven. Det kræver oplysninger fra klubberne/baneejerne og dem, der arbej-der med pleje af golfbanerne. Et spørgeskema blev sendt ud til golfklubber-ne/banerne sammen med et brev, der forklarede formålet med undersøgelsenog opfordrede klubberne/banerne til at bakke op om fremskaffelsen af data. Ialt blev spørgeskemaet rundsendt til 180 baner.UdførelseGreenkeeperne på banerne vil typisk være dem der skal udfylde spørgeskema-et. Mange greenkeepere er ikke rutinerede PC-brugere, og derfor valgte for-fatterne af denne rapport at udsende skemaet i papirform. Det blev ligeledesbesluttet, at svarene ikke skulle være anonyme. Det blev gjort med baggrund i,at det fremadrettet skal være muligt at bruge tallene til sammenligning, for evt.at kunne se en udvikling for de enkelte baner/klubber.SvarprocentenSpørgeskemaerne blev udsendt den 25. juli med svarfrist den19. august. Vedsvarfristens udløb havde 40 % af klubberne/banerne svaret. Miljøstyrelsenvurderede, at det var for lille en svarprocent til at give et dækkende billede afpesticidforbruget og til at få indhentet tilstrækkelige oplysninger om barrierermv. og der var enighed om at udsætte fristen til den 5. september. Samtidigblev der igangsat forskellige tiltag for at modtage flere besvarelser, herunderannoncerede DGU på deres hjemmeside/i deres nyhedsbrev at de tilskyndedeflere til at svare på spørgeskemaerne. Den 5. september var svarprocentennået op på 76,6 %, som anses for tilfredsstillende og tilstrækkelig til at give etdækkende billede af pesticidforbruget og til at give et godt indblik i de barrie-rer aktørerne finder relevante. I alt havde 138 klubber/baner ud af 180 svaretved svarfristens udløb. En stor procentdel (85 %) af de klubejede baner somer medlem af DGU, valgte at svare, hvorimod der for private baner eller banerejet af et selskab kun var 59 % der svarede (Tabel 2.1).Golfbaner uden tilknyttet klubDer findes i Danmark en del mindre golfbaner i tilknytning til fx hoteller, somen del af idrætsklubber etc. Disse klubber er også kontaktet for at indhentedata om deres pesticidanvendelse. De har fået tilsendt en reduceret udgave afspørgeskemaet hvor nogle af de generelle spørgsmål var fjernet da disse

Evaluering af svareneKlubberne/banerne blev bedt om at levere data for 2010 – og endvidere for2008 og 2009, såfremt oplysningerne var tilgængelige. Kun et fåtal af klub-berne/banerne leverede brugbare opgørelser/data fra alle 3 år, og derfor indgårder i nærværende rapport kun forbrugsoplysningerne fra 2010. Det vil sige, atundersøgelsen kun afspejler forbruget på produktniveau i et enkelt år. Detmedfører at undersøgelsen har en vis usikkerhed idet pesticidforbruget pågolfbanerne kan variere meget årene imellem. F.eks. vælger nogle klubber kunat sprøjte mod ukrudt med nogle års mellemrum. Dog vurderes denne årsva-riation i stort omfang at være udlignet, idet der som nævnt er indkommet svarfra 138 klubber.For skadevoldere og bekæmpelsesstrategier har spørgeskemaerne leveret dataog oplysninger, som ikke tidligere har været dokumenteret i samme omfang.Kvaliteten af de indkomne svar på spørgeskemaet varierer. Ca. 15 % af spør-geskemaer er mangelfuldt udfyldt med meget lille detaljeringsgrad, både i for-hold til svar på de mere generelle spørgsmål og i forhold til mere specifikkeoplysninger om forekomst af skadevoldere, bekæmpelsesstrategier og pesticid-forbrug.For så vidt angår pesticidforbruget kan der sættes spørgsmålstegn ved, om deindkomne oplysninger er retvisende. Med spørgeskemaet er der modtagetoplysninger om de lovlige midler, der er brugt. Der er dog kendskab til, at derud over disse er et vist forbrug af midler, som er godkendt til andre anvendel-ser i Danmark, men ikke godkendt til brug på golfbaner (oftest fordi de ikke ersøgt godkendt til dette formål hvormed anvendelsen er ulovlig) og dels midlerder er ulovligt importeret fra udlandet. Kemikalieinspektionen har under derestilsynsbesøg på golfbaner fundet en del overtrædelser som bekræfter dette (jfr.kapitel 5 afsnit 6). Det må antages, at disse stikprøvekontroller er repræsenta-tive for, hvordan branchen overholder lovgivningen.2.2 Møder med greenkeepereForud for udsendelsen af spørgeskemaerne blev der afholdt møder med toforskellige greenkeeper ERFA-grupper. Den ene bestående af greenkeepere

fra klubber i Nordsjælland?? den anden bestående af greenkeepere fra klubberbeliggende på Syd- og Vestsjælland. De blev bedt om at bidrage med input tilspørgsmålene om barrierer og løsninger. Det har været meget vigtigt af fåderes syn på dette, da de til daglig udfører plejen på golfbanerne. Derfor erdet vigtigt at høre, hvad de ser som hindringer for at nedsætte pesticidforbru-get, og hvad branchen i fremtiden skal gøre for, at det kan lykkes at få forbru-get ned.2.3 Møde med Foreningen af Private GolfbanerCa. 1/3 af de danske golfbaner er privatejede. Disse baner er ikke repræsente-ret gennem DGU. Det er derfor også vigtigt at få repræsentanter fra dissebaner i tale om barrierer og løsninger. De har ikke været part i den frivilligeaftale om udfasning af brug af pesticider på golfbaner. Derfor har det væretvigtig at bruge FPG som ambassadør i forhold til at få de private golfbaner tilat svare på spørgeskemaundersøgelsen. En opfordring fra FPG til banerne omat deltage i undersøgelsen har bidraget til en højere svarprocent. Der blev ud-sendt spørgeskemaer til66 private baner og der blev modtaget svar fra 39 afdisse baner. Svarprocenten fra disse baner var dog 26 % lavere sammenlignetmed baner der hører under DGU.Grunden til den lave svarprocent for de private baner kan forklares med at deer virksomheder og skal leve af deres virksomhed. Derfor er der en del, derikke er interesseret i at få offentliggjort information om deres interne forhold –herunder pleje og forbrug af pesticider. Flere gav udtryk for, at de gerne villeverer tal, hvis det kunne foregå anonymt. De har desuden en frygt for, at talbliver misbrugt især i en tid, hvor der er for få medlemmer i klubberne ogkamp om greenfee spillerne. En dårlig historie om sneskimmel på greens kanf.eks. have en negativ effekt på forårets indtægter.2.4 Bidrag fra klubber, spillere og DGUDe fleste danske golfspillere er medlem af en klub, og en stor del af golfklub-berne er medlem af DGU. Input fra spillerne, klubberne og DGU i forhold tilbarrierer og løsninger er derfor meget vigtigt, da en nedsættelse af pesticidfor-bruget i sidste ende skal have opbakning blandt klubberne og spillerne.Der blev af holdt et møde med DGU, hvor de fik mulighed for at komme medinput til de mange problemstillinger der indgår i spørgeskemaerne og i rappor-ten som sådan. Desuden blev der sendt en mail til 180 golfklubber med ind-bydelse til at deltage i et møde der var planlagt afholdt den 1. september, hvorbarrierer og løsninger var på dagsordenen. Alternativt kunne klubberne skrivetil nærværende rapports forfattere, hvis de havde input. To tilmeldte sig tilmødet, så det blev aflyst. Der er kommet skriftlige input fra seks klubber viamail. Resultaterne kan bruges med henblik på at skabe et overblik over debarrierer som eksisterer, men resultaterne kan ikke bruges i forhold til at kon-kluderer hvor mange klubber der rent faktisk har disse udfordringer.2.5 KonklusionDet vurderes, at der med de indberettede data og via drøftelserne med de re-levante parter, er etableret et tilstrækkeligt grundlag for udarbejdelsen af nær-værende rapport og dermed tilstrækkelige data til at kunne afdække omfangetaf problemerne med de skadevoldere, der optræder på banerne og et dækken-

3 Generelle facts om danskegolfbanerGolf er Danmarks næststørste idrætsgreen. I 2011 er der registreret 151.185golfspillere. Af disse er ca. 95.000 mænd, ca. 44.000 kvinder og ca. 11.000juniorer. Ifølge European Golf Association er der i 2011 registreret 181 golf-baner i Danmark. 63 af disse baner er privatejede.3.1 Danske golfbanerMiljøstyrelsen ønsker at få skabt et grundlag for at fastsætte regler for pesticid-forbrug og pesticidbelastning på golfbaner. Som led i det ønskes bl.a. en vur-dering af det lavest mulige pesticidforbrug og den lavest mulige pesticidbe-lastning for en ”typisk dansk golfbane”.Spørgeskemaundersøgelsen har klarlagt, at golfbanerne er meget forskelligemed hensyn til bl.a. opbygning, græstyper, størrelse, etc. For at beskrive disseforskelle foretages der i det følgende nogle gennemsnitsbetragtninger. De kanbruges som udgangspunkt, når forbruget på en ”typisk bane” skal evalueres.For hver gennemsnitsbetragtning er angivet værdien n. Den viser, hvor mangeklubber/baner der har svaret på det pågældende spørgsmål.De fleste golfbaner har 18 huller (Figur 3.1). Gennemsnittet for den typiskegolfbane er 20,1 huller (n = 139). Den første danske golfbane er anlagt i1928, og der er løbende siden da etableret en lang række baner, særligt i løbetaf de seneste par årtier og der er stadig baner under konstruktion (Figur 3.2).Gennemsnitsalderen er 24 år. Det vil sige, at den typiske bane er konstrueret i1987 (n = 134). Til at passe banerne er der i gennemsnit ansat 5,4 greenkee-pere pr. bane (n = 134). I de fleste klubber er mindst to af disse sæsonarbej-dere, der ikke arbejder om vinteren. En del klubber har desuden en elev, somtilbringer noget af sin tid på skole, og så er der klubber, som ansætter folk iflexjob. De 5,4 greenkeepere skal i gennemsnit passe en bane på 72,8 ha (n =127).En golfbane består af forskellige elementer, hvoraf nogle kræver mere plejeend andre. Greens er det område, der ofres mest tid på. I gennemsnit er area-let med greens på 1,5 ha (n = 135). Derefter kommer teestederne, som ogsåkræver en del pleje. Det drejer sig i gennemsnit om 1,1 ha pr. bane (n = 133).Herudover er der behov for en lidt mindre intensiv pleje af både fairways ogsemirough. I gennemsnit har en dansk bane 17,0 ha fairway (n = 128) og 15,0ha semirough (n = 116).Vanding er vigtig for at opretholde en god græskvalitet, specielt på greens.Vanding kan ligeledes være et element i forhold til at minimerer skaderne hvisder er gåsebillelarver i jorden, specielt på fairways.Golfbanerne har ofte etableret vanding på greens og teesteder, hvorimod me-get få golfbaner har vanding på fairways. Alle golfklubber, der anvenderkommunalt vand eller indvinder grundvand, skal søge om tilladelse og har

Meget få klubber angiver, at de har drænet hele banen. Det er dog megetsvært at konkludere noget generelt for banerne for så vidt angår dræning, damange klubber ikke har svaret på dette spørgsmål. Det er dog et faktum, atlangt de fleste golfbaner er anlagt på tidligere landbrugsarealer og derfor harlandbrugsdræn på dele af banen.Opbygning af greens har stor betydning for, hvilke problemer golfbanerneeventuelt slås med. Før 1990 blev greens ofte bygget op med forhåndenvæ-rende materialer, dvs. fx sand og jord fra lokalområdet Det kaldes push-upgreens. På disse har der ikke været fokus på luft, drænevne og de rette korn-kurver(forklaring se bilag C). I dag opbygges de fleste greens efter UnitedStates Golf Associations (USGA) anbefalinger (Billede 3.1). Vækstlagets tyk-kelse, kornkurve etc. er nøje specificeret for at sikre en god porøsitet og hy-draulisk ledningsevne (det vil sige dræningsevne). Baner, der er anlagt efter2000, har praktisk taget alle greens opbygget efter USGA-standard. To banerhar dog valgt en anden konstruktion, der også sikrer gode dræn- og luftfor-hold.

Ca. en tredjedel af de baner som er konstrueret før 2000, har enten renovereteller udvidet deres baner/greens. De har i langt de fleste tilfælde opbyggetderes nye/renoverede greens efter USGA-standard. Baner anlagt efter 2000har ikke haft brug for renovering eller udvidelse.Jordbunden har også betydning for, hvordan banen er at pleje og for hvilkeproblemer, der kan opstå. Ud af 138 golfbaner har 32 angivet (23 %), at deligger på lerjord. Blandt disse klubber er mange beliggende i københavnsom-rådet, på Fyn og i Østjylland. Problemer på lerjorde kan være dårlig drænings-evne. Dette kan medføre øget behov for håndtering af ukrudt samt øget fore-komst af skadelige svampe. 27 klubber (20 %) angiver at ligge på decideretsandjord, Det er typisk baner i Vestjylland og Nordjylland og baner i nærhe-den af kysterne. På disse baner er der erfaring for, at der kan forekomme vold-somme angreb af gåsebiller. Mange af banerne vurderes dog at være belig-gende på meget blandede jordtyper, der kan variere fra den ene ende af banentil den anden. 41 % af banerne angav at der var 2 eller flere forskellige jordty-per på golfbanen.Som nævnt er en gennemsnitlig golfbane ca. 24 år gammel. Banerne anlagtfor 24 år siden har et andet udtryk i dag, end da de blev anlagt. De fleste ba-ner har ikke længere den oprindelige græssammensætning på greens, teestedog fairways. Typisk er enårig rapgræs over årene blevet mere og mere domi-nerende og vil være at finde på en stor del af arealet på de ældre baner, og dentype græs er bl.a. meget modtagelig over for sneskimmel, som medfører etøget behov for pesticider.En typisk golfbane er og har ofte i mange år været udsat for et ukrudtstryk.Som vist i figur 3.3, ligger 113 golfbaner ved siden af arealer, der producerermeget ukrudtsfrø. Det kan være en brakmark, et læhegn eller begge dele på engang. Fra disse arealer kommer der meget ukrudtsfrø ind på banen. Derfor eren typisk golfbane udsat for et forholdsvis højt ukrudtstryk.Naboarealer50454035302520151050LæhegnBrakmarkLæhegn og brakmark

3.2 KonklusionDe danske golfbaner er meget forskellige. Skal en typisk dansk golfbane karak-teriseres, må den defineres ud fra nogle gennemsnitsbetragtninger.En typisk dansk golfbane har 18 huller, er 24 år gammel og har primært push-up greens og en græssammensætning, der er meget anderledes end det, denblev anlagt med. Ofte er der en stor forekomst af ukrudtsgræsset enårig rap-græs, og selve banen er udsat for et højt ukrudtstryk.Gennemsnitsbetragtningerne for en typisk dansk golfbane bruges som ud-gangspunkt for et forslag til måltal/måltal for det lavest mulige pesticidforbrugog den lavest mulige pesticidbelastning.Gennemsnitsbetragtningerne anvendes også i diskussionen af skadevoldere,barrierer og en mulig differentiering senere i rapporten.Enkelte af de generelle oplysninger ovenfor kan også findes i Golfsportensgrønne regnskab. Alt i alt er der god overensstemmelse mellem svarene fraspørgeskemaundersøgelsen og Golfsportens grønne regnskab.

4.1 Skadevoldere på golfbanerEn skadevolder anses i denne sammenhæng for at være relevant, når en golf-klub angiver, at det er et problem, som de bruge ressourcer på at bekæmpe,enten med pesticider eller mekanisk. Data fra spørgeskemaundersøgelsen erangivet og illustreret i tabeller og figurer på de følgende sider og viser et megetgodt billede af hvilke skadevoldere, der vurderes at udgøre de væsentligsteproblemer og hvor på banen de bekæmpes. Tabel 4.1 viser en oversigt overalle de skadevoldere, banerne har angivet som et problem. De er rangordnetefter hyppighed. Tabel 4.2., 4.3. og 4.4. giver en opgørelse af disse skadegøre-re på artsniveau for henholdsvis ukrudtsarter, svampesygdomme og skadedyr.For yderligere detaljer se bilag A.I kapitel 5 findes en oversigt over, hvilke skadegørere der bekæmpes med pe-sticider, og hvilke der ikke gør.For hovedparten af banerne er det greenkeeperen, der har identificeret skade-volderen. I visse tilfælde er det sket i samarbejde med baneudvalget eller andre

personer der er tilknyttet banen. I en besvarelse er det angivet at klub-ben/banen har brugt DGU´s konsulent, og to har angivet, at de bruger en eks-tern konsulent.Kun få respondenter har således angivet, at de har fået professionel hjælp til atidentificere skadevolderne. Her tænkes især på angreb af svampesygdomme,nematoder og symptomer fra visse insekter, som har en størrelse eller levevis,som betyder, at greenkeeperen ikke kan se dem med det blotte øje.Identifikationen af skadevoldere i denne undersøgelse vurderes at være behæf-tet med nogen usikkerhed. Problemerne kan derfor være større, end det her erangivet. Flere forskellige svampe kan f.eks. udvise de samme symptomer.Desuden kan den enkelte svamp se forskellige ud alt efter årstid og klima.Tabel 4.1. Oversigt over skadevoldere, der opfattes som et problem på golfba-ner i en rækkefølger der angiver hvor hyppigt de optræder på banerne.

4.2.2 SvampeNår græs angribes af svampe kan det i værste tilfælde gå ud, eller få ødelagtvæksten for en periode. Græs der er gået ud eller ødelagt giver en dårlig spil-leoverflade og dermed forringes spillekvaliteten, primært på greens.-Ved angreb af sneskimmel forårsaget afMicrodochium nivaleogTyphula kan græsset gå helt ud i løbet af vinteren og spillekvalitetenvil være kraftig forringet på greens gennem foråret. Angreb af Typhulaer ikke lige så aggressivt og derfor ikke lige så stort et problem som an-greb afMicrodochium nivale.Antrachnose og rodbrand giver også typisk et spillemæssigt problempå greens, da græsset går ud ved angreb.Goldfodssyge er primært et spillemæssigt problem på nyetableredegreens. På greens med krybende hvene giver angreb af goldfodssyge etujævnt rul, hvorimod rødsvingelgreens godt kan have angreb, uden atdet går lige så meget ud over spillekvaliteten.Hekseringe kan give forringet spillekvalitet både på greens og fairways.Jorden bliver vandskyende ved forekomst af hekseringe, hvilket kan gi-ve ujævn græsvækst og græsset kan specielt på fairways gå helt ud istore ringe. Forekomst af frugtlegemer i hekseringene kan desuden på-virke spillekvaliteten.

4.2.3 SkadedyrSkadedyr på golfbanen kan give mange spillemæssige forringelser rundt påhele banen.----Muldvarpe og mosegrise er især et problem for spillet på fairway hvormuldskud bl.a. kan give dårlig og uretfærdig boldleje samt forhindreboldens rul.Angreb af gåsebiller kan ligeledes medføre spillemæssige problemer påfairway men også på greens. Ved svære angreb kan græsset rulles af istore flager.Angreb af mosestankelben kan primært være et spillemæssigt problempå greens.Regnorme giver også problemer, da de kan efterlade en ujævn og fed-tet overflade på greens og fairways, hvilket er et problem for boldrulog spil. I regnormeklatter spirer og vokser desuden ukrudt, hvilket og-så kan være til gene for spillet.Fuglenes aktiviteter, når de søger efter insekter, kan gå ud over spillet,især på fairway og greens, hvor der kan opstå store huller, eller græssetkan være fuldstændig vendt rundt.

Figur 4.1. Antal baner med ukrudtsproblemer specificeret ud på artsniveauTabel 4.2. Liste over ukrudt der via spørgeskemaundersøgelser er angivet atforekomme og at være et problem på golfbanerneUkrudtAntal banerHvor på banen det er et problemder angiverGreens TeestedFairwaySemi-RoughproblemetroughMælkebøtte12626Kløver11922Bellis9933Tidsler882Mos8072Enårig rapgræs8168Alm. Vejbred6726Bjørneklo37**Hønsetarm3319Alger3333Humlesneglebælg302Alm. firling2720Agerpadderokke*271Burresnerre211Storkenæb121Snerle100Japansk pileurt90Vild pastinak91Strand røllike51Bynke1Finbladet bjørnerod10* Bunkers, **Bjørneklofindes andre steder på banen.5949506224733424612200110112108844155151102126136311118486532663436902069683533160632980629334119618169107851

Hovedparten af banerne har problemer med ukrudt, både på de spillede area-ler og i roughen (Tabel 4.2). Af tabellen fremgår, at det ukrudt der giver størstproblemer er enårig rapgræs. Det er et problem på stort set alle de spilledearealer. Andre ukrudtstyper kan også være et problem på mange baner, menså er problemet ofte begrænset til et enkelt eller få baneelementer.4.3.1.1 Ukrudt på greensEnårig rapgræs og mos er de mest betydende ukrudtsarter på greens og findespå ca. halvdelen af de adspurgte baner (Figur 4.2). Det antages, at enårig rap-græs findes på greens på langt flere baner end angivet. Besvarelserne er entenet udslag af forskellige acceptniveauer på de enkelte baner eller et udtryk for,at der ikke er gennemført en egentlig undersøgelse af artssammensætningenpå greens.Mos har ingen rødder, men optager næring gennem blade og stængler. Derforvil hyppig anvendelse af flydende gødning fremme mossets konkurrenceevnefrem for græsset. Det gælder især ved begrænsede vandmængder (under 600liter), hvor gødningen ikke når ned til græssets rødder. Spørgeskemaundersø-gelsen giver ikke oplysninger omkring gødningstype samt vandmængden dertilføres.Ukrudtsproblemer på greensFinbladet bjørnerodBynkeStrandrøllikeVild pastinakJapansk pileurtSnerleStorkenæbBurresnerreAgerpadderokkeAlm. firlingHunlesneglebælgAlgerHønsetarmBjørnekloAlm. vejbredMosEnårig rapgræsTidslerBellisKløverMælkebøtte01020304050607080

græs og alm. vejbred er et problem på fairway på en tredjedel af banerne.Derudover er der angivet problemer med hønsetarm og humlesneglebælg pået mindre antal baner.I semiroughen svarer problemerne stort set til problemerne på fairway bortsetfra, at færre baner har problemer. Ukrudt som tidsler og humlesneglebælg erobserveret i større antal sammenlignet med fairway.4.3.1.3 Ukrudt i roughenTidsler er det største problem i roughen, hvor de findes på 80 ud af 138 golf-baner. Derudover er der behov for bekæmpelse af både mælkebøtte og kløverog i mindre omfang alm. vejbred, bellis og enårig rapgræs.Der er to typer rough, klippet eller uklippet. Forfatternes erfaring er at tidslerprimært forekommer i den uklippede rough. På golfbaner, der vælger at klipperoughen vil ukrudtssammensætningen svare til forekomst af ukrudtsarter isemirough.Hvorvidt en golfbane har en klippet eller en uklippet rough afhænger primærtaf banens design og det udtryk som arkitekten/banen ønsker den skal have. Enklippet rough gør spillet lettere men nogle baner er designet i forhold til atroughen ikke skal være let at spille fra. Spørgeskemaundersøgelsen giver ikkesvar på om banerne har klippet eller uklippet rough.4.3.2 SvampeDe mest betydende svampesygdomme er dem, der angriber greens, da angre-bet går hårdt ud over spillets kvalitet. De mest alvorlige er sneskimmel, som-merfusarium, antrachnose og pythium (Figur 4.3). Sneskimmel og sommerfu-sarium, forekommer på henholdsvis 92 % og 59 % af de golfbaner, som harsvaret. Sygdommene er relateret til både de jordbundsmæssige og de klimati-ske forhold samt til sammensætningen af arterne af de forekommende græsar-ter.Knap halvdelen har haft angreb af rød tråd. Goldfodsyge og hekseringe er etproblem på ca. en tredjedel af banerne, og en femtedel oplyser, at de har haftproblemer med pythium. Derudover er angreb af rodfiltsvamp og dollar spotnævnt som et problem på et mindre antal baner.A ntal klubber der har problemer med denpåg ældende sv amp

4.3.2.1 SneskimmelUd af 138 baner har 127 opgivet, at de har problemer med sneskimmel i etomfang, der kræver bekæmpelse (Tabel 4.3). Af disse angiver 121 at der erproblemer på greens. I den forbindelse er det interessant at se på de 11 baner,som ikke har problemer med angreb. Af disse er de 8 anlagt inden for de sid-ste 10 år, og flere af dem er kun nogle få år gamle. Det må antages, at greenser opbygget efter de bedste forskrifter. Flere af banerne har opgivet, at f.eks.greens er opbygget efter USGAs anbefalinger. 9 ud af de 11 baner har angi-vet, at der primært er rødsvingel på greens. Enårig rapgræs er meget modtage-lig for sneskimmel, ligesom hvenerne almindeligvis er mere modtagelige endrødsvingel. Greensopbygning samt græstype formodes at være årsagen til atdisse 11 baner ikke har problemer med sneskimmel.4.3.2.2 AntrachnoseForekomst af antrachnose blev rapporteret på en tredjedel af banerne og pri-mært på greens. Det er samtidig et udtryk for, at der er enårig rapgræs pågreens, hvilket erfaringsmæssigt findes i større eller mindre grad på de flestegreens over 5 år.4.3.2.3 PythiumAngreb af pythium kan være alvorlige på greens, hvilket bl.a. er observeret iSverige. Pythium er angivet som et problem på 30 af banerne. Det er ikkemuligt at sætte angrebene i sammenhæng med opbygning af greens.4.3.2.4 GoldfodsygeGoldfodssyge er rapporteret som behandlingskrævende på en tredjedel af ba-nerne. Det er almindeligvis et problem, der er relateret til nyetablerede greensog greens med rødsvingel med lav gødningstildeling. Det er ikke muligt atverificere dette ud fra svarene. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen forekommergoldfodssyge på både nye og gamle baner. På 39 af de 52 baner som angivergoldfodssyge som et problem er mere end 10 år gamle. Af disse er der kun 21som har angivet at have udvidet/renoveret banen inden for de sidste 10 år.Om angrebet på disse baner er relateret til nye/renoverede greens kan der ikkekonkluderes omkring da det ikke er oplyst.4.3.2.5 Rød trådRød tråd rapporteres som behandlingskrævende på en tredjedel af banerne.Det betragtes almindeligvis som et kosmetisk og ikke et spillemæssigt problem,hvorfor det er et overraskende højt antal, der ønsker behandling. Behandlin-gen består primært i at tilføre mere gødning og ikke i at bruge pesticider.

4.3.2.6 DollarspotEr angivet som et problem på 10 baner. Prøver fra flere golfklubber har væretsendt til identifikation i England og Sverige, og der har været tvivl om, hvor-vidt det er denne sygdom eller måske angreb af nematoder, som har væretårsag til problemet. Sygdommen dollarspot er så vidt vides endnu ikke identi-ficeret af plantepatologer på golfbaner i Danmark.4.3.3 SkadedyrEn række skadedyr er angivet at være et problem på golfbanerne.Tabel 4.4 viser en opgørelse over de skadedyr, der forekommer, og hvor påbanen de udgør et problem. 12 forskellige skadedyr er angivet i svarene påspørgeskemaundersøgelsen. Muldvarpe er den skadevolder, som flest angiversom et problem. Den findes på 109 ud af 138 golfbaner, især på fairway, isemirough og i rough. Stankelben og gåsebilllelarver er andre vigtige skadedyr.4.3.3.1 GåsebillerTraditionelt siges det, at gåsebiller forekommer på lette jordtyper og typiskangriber de baner, der ligger på sandjord. Gåsebiller kan forekomme på andrejordtyper, men de optræder typisk ikke i så store antal, at det giver skader.I den aktuelle undersøgelse angiver klubber på andre jordtyper end sand, atogså de har problemer med gåsebiller. Flere af disse baner indikerer, at gåse-billerne kun er et problem i bunkerskanterne hvor der er sand.Det må dog pointeres at det er muligt at fejldiagnosticere gåsebillerne og for-veksle dem med oldenborre eller sankthansoldenborre.4.3.3.2 StankelbenKnap halvdelen af banerne har indberettet problemer med stankelbenslarver,som især er et problem på greens. Mange har sat stærekasser op, da stærene ermed til at reducere mængden af skader i forårsperioden. Virkningen er ikkedokumenteret, men mange greenkeepere har haft gode erfaringer med dennebekæmpelsesmetode.4.3.3.3 FugleEr primært et problem på fairway, rough og semirough. Forekommer typisk,når fugle søger efter føde, f.eks. ved angreb af gåsebiller.Tabel 4.4. Liste over skadedyr på golfbanerne og antal af baner, der i spørge-skemaundersøgelse har angivet det som et problem.SkadedyrAntal banerHvor på banen det er et problemder angiver Greens Teested Fairway Semi- Rough Bunkerdet somroughproblemMuldvarp1096206773840Stankelben716722229711Gåsebiller6630263224163Regnorme413628341170Fugle281991712140Mosegrise25041012190Myrer11834330Havehårmyg7602110Fritfluer6510010Snegle5522210Løvsnudebiller3010220Nematoder3320000

4.4 ProblemskadevoldereI det følgende trækkes de skadevoldere frem, som spørgeskemaundersøgelsenog andre erfaringer har vist er svære at behandle uden pesticider. Der bliverdesuden kommenteret på de pesticider, der anvendes eller kan anvendes tilderes bekæmpelse, samt på hvilke konsekvenser det giver, hvis de ikke kanbekæmpes. Der medtages kun de skadevoldere, for hvilke det kan få storeøkonomiske/spillemæssige konsekvenser, hvis der ikke fortages en bekæmpel-se.4.4.1 SvampeSneskimmel på greens er en af de største skadevoldere i forhold til spillekvali-teten (Billede 4.1). Den er et problem på rigtigt mange golfbaner, og for man-ge er den svær at behandle, fordi det godkendte pesticid ikke har tilstrækkeligeffekt. I en årrække har der kun været et godkendt middel, og derfor kansvampene have opbygget resistens. Der er masser af kendt viden fra kornom-rådet og der er ingen grund til at tro, at det skulle forholde sig anderledes pågolfbaner (se:http://www.frac.info/frac/index.htm ). At få flere aktivstoffer tilrådighed (både kemiske og alternative midler) vil, alt andet lige, reducere risi-koen for udviklingen af resistens.Desuden kan sneskimmel være blevet forvekslet med andre svampe Som ikkekan bekæmpes med det ene godkendte middel.Når vejret veksler imellem frost og tø, tåge og småregn er der risiko for angrebaf sneskimmel. Hvis temperaturen falder til under 5 grader C, er denne svampmindre smittefarlig, og det er andre sneskimmelarter som fx Typhula, som vilvære dominerende, når der har ligger sne i længere tid. Problemet er, at derofte er tale om et kompleks af svampe, hvor forskellige svampe kan fremkaldesymptomer, som vi kalder sneskimmel. Symptomerne for den enkelte svampkan desuden se meget forskellig ud, alt efter tidspunkt på året. F.eks. bliverMicrodochium nivalekun rosa, hvis den har ligget under snedække.Hertil kommer forvekslingsmuligheder med andre sygdomme, som dannermycelium under fugtige forhold. Det er f.eks.Pythium,som ikke kan bekæm-pes med pesticider i dag.Det at flere forskellige svampesygdomme kan udvise de samme symptomer,kan gøre identifikationen vanskellig.Det er ikke muligt at skelne mellem de forskellige typer af svampesygdomme,med mindre greenkeeperen eller konsulenten har et mikroskop og kan identifi-cere de forskellige sporeformer osv. Dertil kommer udfordringen med at vur-dere skadetærskler i forhold til, hvor mange svampesporer der skal til, før an-grebet har en skadelig virkning. Udtagning af prøver, temperaturforhold vedforsendelse af prøver, og tidsrum før prøven dyrkes osv. kan være en kilde tilusikkerhed. Det, gælder også prøver, der sendes til plantepatologer i forskelli-ge lande. Der kan desuden være en tendens til, at mistanke om nye sygdommehurtigt spreder sig lokalt i netværket.Identifikationsproblemer kan være et problem, når der skal handles hurtigt,f.eks. ved angreb af sneskimmel. Der findes ingen varslingssystemer eller an-dre beslutningsstøtteværktøjer.Vi ved reelt ikke, hvilke svampe der er årsag til de problemer, som omtalessom sneskimmel i spørgeskemaet, da kun enkelte angreb er identificeret af

professionelle. Problemet med sneskimmel er, at den skal bekæmpes forebyg-gende.Andre svampe giver også problemer på golfbanerne. For visse arter, f.eks.goldfodsyge, kendes der ikke effektive midler. Det medfører, at de kan forår-sage problemer, der i sidste ende leder til flere svampeangreb eller mereukrudt.Hvis græsset angribes af en svamp, kan det medføre, at græsset går ud. I denicher, hvor græsset er gået ud, er der en rimelig sandsynlighed for, at deretableres ukrudt. Det kan enten være tokimbladet eller enkimbladet ukrudt iform af enårig rapgræs, hvis frø spirer hurtigt og på tidspunkter, hvor andregræsarters frø ikke har optimale spireforhold (temperatur etc.). Dette græsangribes let af sneskimmel, som vi ikke har særligt gode muligheder for at be-kæmpe.Det fremgår ikke af besvarelserne, hvor stor en andel af ukrudtet enårig rap-græs der findes på de spillede arealer i forhold til størrelsen og betydningen afangrebet. Men det fremgår, at de baner, som ikke har problemer med sne-skimmel, har mindre end 5 % enårig rapgræs på greens og har rødsvingel somdominerende græsart. Foruden valg af græs kan både opbygning af vækstlag,eventuel komprimering samt filtlagets tykkelse og tidspunkt for sidste ud-bringning af gødning om efteråret have indflydelse på angreb af sneskimmel.Angreb findes ikke kun på greens, men ses udbredt på både teesteder, på fair-way og i semirough. Herfra spredes mycelium og sporer rundt på banen. Der-for er det nødvendigt at se på alle banens elementer, hvis angreb af sne-skimmel skal forebygges eller bekæmpes. Valg af modstandsdygtige græsartertil alle golfbanens arealer er en løsning til nye golfbaner, men omkostnings-tungt at indføre på eksisterende baner.

4.4.2 UkrudtTokimbladet ukrudt så som kløver, mælkebøtte, bellis og vejbred er et stort ogvedvarende problem (Billede 4.2). Med de nuværende regler kan de bekæm-pes med pesticider. Pesticiderne slår ukrudtsplanterne ihjel og får dem til atforsvinde. Men pesticiderne forhindrer ikke nye ukrudtsplanter i at indfindesig, da der hele tiden er et ukrudtstryk på golfbanerne. Ukrudtstrykket variererfra bane til bane, men de fleste steder kommer der ukrudt ind fra de omkring-liggende arealer (brakmarker og læhegn, som omgiver mange baner, se figur3.3) eller fra rougharealer. De omkringliggende arealer har klubberne/banerneikke nogen kontrol over og det er heller ikke hensigtsmæssigt at klippe rou-ghen ned hele tiden, hverken i forhold til golfspillet eller i forhold til den bio-logiske mangfoldighed på banen.Der er også en frøbank af ukrudtsfrø i jorden, som har stor betydning. Frø-banken i jorden kan greenkeeperen hen ad vejen selv påvirke lidt ved at fåukrudtet klippet ned, inden det spreder frø. Dermed vil frøbanken reduceresover tid, men det tager mange år. Mange ukrudtstyper er ikke mulige at be-kæmpe effektivt ved brug af mekaniske metoder, når det først er etableret (Fi-sher og Larsen, 2002).

Enkimbladet ukrudt i form af enårig rapgræs udgør også et meget stort pro-blem, det er svært at gøre noget ved. Selvom greenkeeperen eftersår, lufter ogtilfører topdressing på fairways vil der være en stor frøpulje i jorden fra enåri-ge rapgræs, der kan spire ved selv meget lave temperaturer. Der findes i dagikke pesticider, som selektivt kan fjerne enårigt rapgræs. Det betyder, at man-ge baner kæmper med dette problem, jfr. spørgeskemaundersøgelsen. Enårigtrapgræs er, som ovenfor nævnt, den græsart, der lettest og oftest angribes afsneskimmel.Ukrudtsarterne: Mælkebøtte, kløver og bellis, er angivet til at udgøre de størsteproblemer på fairway og semirough, mens tidsler dominerer sammen medmælkebøtte og kløver i roughen. Der er ingen fælles skadetærskel for, hvornår

de enkelte ukrudtsarter udgør et problem. Det er i dag op til den enkelte golf-klub eller greenkeeper, hvornår de anser ukrudtet som et problem.Problemer med ukrudt kan være både æstetisk, spillemæssigt og økonomisk oger ofte indbyrdes afhængige. Spillemæssigt forbi spillere ikke ønsker at spillepå en bane med meget ukrudt, fordi det kan være svært at finde bolde i rou-ghen og det forsinker spillet. Æstetisk fordi golfbanens græsarealer er en del afgolfbanens design og udformning, og tilsammen udgør rammerne for spillet.Økonomisk dels fordi bekæmpelsen af skadevolderne kan være omkostnings-tungt og fordi en dårlig spillekvalitet kan medføre tab af medlemmer fordispillerne vælger at spille på baner uden ukrudt.. Kravet til spillekvaliteten påde enkelte baner er varierende. Derfor er det meget forskelligt, hvor mangeprocent ukrudt de forskellige baner accepterer.4.4.3 SkadedyrGåsebiller er det skadedyr der kan forårsage størst skade på en golfbane (Bil-lede 10.3). På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at bekæmpe gåsebillereffektivt uden pesticider. Det vil derfor være et problem for nogle golfbaner,hvis en lovgivning kommer til at omhandle en udfasning pesticiderne skal ud-fases.Muldvarpen er det skadedyr, som giver de fleste golfbaner problemer på bådefairway, semirough og i rough. På fairway findes desuden udfordringer medbåde gåsebiller og regnorme. Stankelbenslarver er dominerende på greens,men også her er der problemer med gåsebiller og regnorme. Alle de nævnteskadevoldere kan have både en spillemæssig og æstetisk betydning. Der eringen defineret eller fælles skadetærskel for, hvornår angreb af skadedyreneudgør et problem, hvilket kan hænge sammen med de meget forskellige kravtil banernes kvalitet.4.5 Hvilke faktorer spiller ind på forekomsten?Skadevoldere er et problem langt de fleste steder i større eller mindre grad.Det vil være interessant at få belyst, om der er nogle mønstre i, hvor de for-skellige skadevoldere forekommer. Er der nogle faktorer, som har betydningfor, om de er et problem på en bane eller ej.4.5.1 Greens opbygningOmlægning af push-up greens til sandgreens efter USGAs anbefalinger ererfaringsmæssigt en måde at optimere et vækstlag med passende porøsitet ogvandkapacitet. Hertil kan vælges modstandsdygtige græsarter og sorter. Af de128 golfbaner, der har besvaret spørgsmål om opbygning af greens, har 34 %push-up greens, og 35 % har USGA-opbyggede greens. 31 % har både push-up og USGA-greens på den samme bane eller er opbygget på en anden måde.Spørgeskemaundersøgelsen viser, at gener fra regnormeafkast forekommerhyppigere på push-up greens sammenlignet med USGA-opbyggede greens.På golfbaner med push-up greens havde 41 % problemer med afkast, mens28 % af baner med USGA-opbyggede greens havde problemer.Goldfodssyge angives almindeligvis først og fremmest at forekomme på ny-etablerede greens. Resultaterne viser, at 53 golfbaner har angreb af goldfods-syge. Der forekommer angreb både på de unge og de nye baner, men hyppig-

heden er større for de nye golfbaner. Der er 14 golfbaner, som er etableret i2006 eller senere, som har USGA-opbyggede greens. 13 har tilkendegivet, atde har problemer med goldfodssyge. 75 % af angrebene af goldfodssyge fore-kommer på push-up greens, og 25 % forekommer på USGA-opbyggedegreens.Sneskimmel forekommer på langt de fleste golfbaner. Der er store problemer,uanset hvilken type vækstlag, greens er opbygget af – set i forhold til hyppig-heden af angreb. 93 % af golfbaner med push-up green og 85 % af USGA-opbyggede greens er således angrebet af sneskimmel. De golfbaner, der ikkehar sneskimmel, har alle rødsvingel på greens, enten alene eller sammen medalm. hvene eller hundehvene. Rødsvingel er den dominerende græsart, ogmængden af enårig rapgræs ligger mellem 1 og 5 % på de baner, som har an-givet den procentvise fordeling af græsarterne på greens uden sneskimmel. Debaner, hvor rødsvingel er dominerende, er fra 1992 og yngre (en enkelt fra1969/renovering af 9 huller i 2005). Det er først fra 2004, at de første rene"væg til væg" rødvingelbaner bliver etableret, så flere af banerne er såledesetableret med en blanding af rødsvingel og alm. hvene.4.5.2 Brug af gødningMængden af gødning har indflydelse på, hvilke græsarter der bedst klarer sigpå greens – også når det gælder angreb af svampesygdomme. Der er kunenkelte baner uden angreb af sneskimmel, der har angivet, hvor meget kvæl-stof de bruger. De golfbaner, der ikke havde angreb af sneskimmel i 2010,brugte fra 52 til 125 kg N/ha til greens, fra 25 til 120 kg N/ha på teesteder ogfra 30 til 70 kg N/ha på fairway. Alle havde rødsvingel som dominerede græs-art, varierende mængde alm. hvene og mellem 0 og 5 % enårig rapgræs.På greens, der blev angrebet af sneskimmel, blev brugt mellem 41 og 250 kgN/ha, på teesteder mellem 16 og 144 kg N/ha og på fairway mellem 7 og 250kg N/ha. Det ser således ud til, at jo højere tildeling af kvælstof, desto større errisikoen for angreb af sneskimmel. Men mange har angivet mængden af ud-bragt N for hele arealet i stedet for pr. ha, og derfor er der lidt usikkerhed omN data. Sikkert er det, at sneskimmel har været til stede på baner med allegødningsniveauer. Det vurderes ikke, at der optræder færre angreb alene pågrund af et lavere gødningsniveau. Tidspunkt og mængde i sidste udbringningkan også have betydning for angrebet, men det kræver en grundigere videnom de plejetekniske tiltag på banerne.Kløver er en af de væsentligste ukrudtsarter på fairway. Kløver forekommernormalt ved et lavt gødningsniveau. Der findes kløver på fairways på 86 % afde adspurgte golfbaner. Gødningsniveauet på golfbaner med kløver svinger endel. Med baggrund i Golfsportens grønne regnskab fra 2010 bekæmpes kløverpå baner der bruger fra 0 – ca. 100 kg N pr ha pr år. På 19 af de 138 baner erder ingen problemer med kløver. Gødningsniveauet svinger ligeledes her fra 0– ca. 115 kg n pr ha pr år. Der findes kløver på fairway med en meget bredvifte af tildeling af kvælstof, og der ses ingen umiddelbar sammenhæng mel-lem gødningsmængder og forekomst af kløver. Der er ingen beskrivelse afforekomstens omfang og ingen fælles skadetærskel til identifikation af, hvornårder er et problem eller hvor meget kløver, der skal til, før den enkelte klub harvurderet det som et ukrudtsproblem.

4.5.3 Andre faktorerKørsel med golfbiler kan have effekt på forekomsten af skadevoldere (Nevelland Wood, 2003). Bilerne slider græsset, er med til at komprimere jorden iperioder, hvor den er vandmættet, og kan være med til at sprede sygdomme.Det forventes derfor, at kørsel med biler øger risikoen for angreb af svampe-sygdomme. På alle de baner, som ikke har haft angreb af sneskimmel pågreens, er der dog kørsel med golfbiler. Der er ikke oplysninger om, hvor langtid der er kørsel, og om der er restriktioner i løbet af sæsonen.Mange af banerne ligger åbent med mulighed for godt luftskifte, men det gæl-der ikke for alle. Lys og vand er også faktorer, der indvirker på sygdomsbille-det. Skygge svækker f.eks. græsset, og fugtighed øger risikoen for angreb afsygdomme.Spørgeskemaundersøgelsen viser en sammenhæng mellem enårig rapgræs ogangreb af sneskimmel. Det var tydeligt, at de baner, som ikke havde enårigrapgræs, slap fri for angreb. Det er langt sværere at udtale sig om de baner,som er angrebet af sneskimmel. Greenkeeperen har svaret på, om det er etproblem, men ingen har angivet, hvor meget de kan accepterer (skadetærsk-ler).Hvidkløver vokser naturlig på lysåben og fugtig jordbund. Der er observeretkløver på baner med meget forskellige jordbundstyper, både sandjord, lerjordog humusjord og kombinationer, selvom indholdet af fugtighed på disse jordemå formodes at være meget forskelligt. 19 ud af 138 baner har ikke problemermed kløver. Disse baner repræsenterer også alle jordbundstyper (dækker jord-bundstyperne; sandblandet lerjord, lerblandet sandjord, humusjord, sandjord,lerjord og alle jordbundstyper). Flere af golfbanerne har to og tre forskelligejordbundstyper, og på halvdelen findes humusjord og sandjord.4.6 Problemer i fremtidenOvennævnte skadevoldere og andre kan fremadrettet blive et større problemog der kan dermed opstå yderligere behov for bekæmpelse i fremtiden. Detteskyldes at klimaet ændrer sig – global opvarmning, oversvømmelser, længerehedebølger og flere kraftig regnskyl er bare nogle af scenarierne. Det vil kom-me til at påvirke golfbanerne, også i Danmark. Forudsigelserne er, at klima-ændringerne i Danmark vil gøre vintrene mere våde, mens det bliver mere tørtom sommeren. Desuden kommer der flere og kraftigere regn-skyl/nedbørsperioder.Klimaændringer vil få indflydelse på forekomsten af skadevoldere i fremtidenog dermed på behovet for brug af pesticider. Her er listet nogle mulige konse-kvenser:••Et varmere klima kan betyde flere generationer af visse af de nuvæ-rende skadevoldere. Det gælder både svampe, ukrudt og insekter.Desuden vil golfbanerne formodentlig opleve øget forekomst af nyesvampearter som f.eks. Dollarspot. Og nye ukrudtstyper, herunder in-vasive arter.

Voldsommere angreb af sneskimmel må også forventes, da vinter-hærdningen er sat ned på grund af længere vækstsæson.Ændringer i klimaet med flere og længere nedbørsperioder vil give an-ledning til ændringer i mikroklimaet. I forvejen kendte sygdomme vilforekomme i større og voldsommere angreb, som det f.eks. er observe-ret i sommeren 2011 med rodbrand.Græssets vækstsæson vil blive længere, og der er større sandsynlighedfor opbygning af et filtlag. Et øget filtlag kan resulterer i øgede svam-peangreb.Kraftigere regn vil øge sandsynligheden for oversvømmelser. I 2011 såvi flere eksempler på det. Det betyder at græsset i visse områder kangå ud og der er skabt plads til at ukrudt kan etablerer sig. Forekomstenaf kraftige regnskyl vil desuden stille større krav til greensopbygning sågræsset på greens skades mindst muligt.

4.7 KonklusionEn spørgeskemaundersøgelse har gjort det muligt at identificeret en lang ræk-ke skadevoldere, som klubberne/banerne har evalueret giver anledning til pro-blemer og kræver bekæmpelse, hvis den spillemæssige kvalitet skal oprethol-des.Denne undersøgelse er en kvantitativ opgørelse af problemerne. Der skal enmere detaljeret undersøgelse til, foretaget på samme vilkår, for at kunne giveet mere detaljeret billede af skadegørerne og deres svingninger fra år til år.Af ukrudtsarter vurderes følgende tre arter at udgøre de største problemer påfairway og i semirough: Mælkebøtte, kløver og bellis, mens tidsler dominerersammen med mælkebøtte og kløver i roughen. Opgørelsen er usikker, når detgælder problemer med forekomsten af enårig rapgræs.Blandt svampesygdommene vurderes følgende tre at udgøre de væsentligsteproblemer på greens: Sneskimmel, sommerfusarium og goldfodssyge. På fair-way, semirough og rough er sneskimmel, hekseringe og rød tråd angivet somde væsentligste problemer.Og endelig viser undersøgelsen, at følgende tre skadedyr udgør de største ud-fordringer: muldvarp, stankelben og gåsebiller.Forekomsten af sneskimmel ser ud til at være nært knyttet til forekomsten afenårig rapgræs på både greens, tees, fairway og rough. Sneskimmel angriberisær enårig rapgræs, og sygdommen ses på alle golfbanens arealer. Kun fåbaner angiver at de ikke har problemer med sneskimmel. Det er bl.a. den laveforekomst af enårig rapgræs samt en stor forekomst af rødsvingel som formo-dentlig forklare den manglende forekomst af sneskimmel.Da der ikke findes et sæt veldefinerede skadetærskler og fælles holdning til,hvornår angrebene kan betragtes som værende et egentligt problem der kræ-ver bekæmpelse, kan det være vanskeligt at sammenligne svarene i spørge-skemaerne. Et niveau af en skadevolder på en bane kan betragtes som et stortproblem der kræver bekæmpelse, men samme niveau vil evt. på en anden ba-

5.1 Pesticidanvendelse genereltEn skadevolder kan kun bekæmpes med pesticider, hvis der findes et middel,der er godkendt til formålet. Et pesticid må kun bruges til den/de afgrøder, derfremgår af godkendelsesteksten. Det må ikke bruges mod andre skadevoldereog i højere dosering, end det fremgår af etikettens brugsanvisning. Miljøstyrel-sen har hidtil ikke haft nogen klar definition for hvad der er godkendt til an-vendelse på golfbaner, hvilket har været forvirrende for både konsulenter ogbrugerne. Derfor har der siden 2007 i ”Vejledning i Planteværn”(Jens ErikJensen et al, Landbrugsforlaget 2011)været en oversigt over pesticider, der ergodkendt til brug på rekreative græsarealer, herunder golfbaner. Rekreativegræsarealer er defineret som græs, græsarealer og græsplæner. Denne af-grænsning er accepteret af Miljøstyrelsen. Det betyder, at midler, der f.eks. ergodkendt til frøgræs i landbruget, ikke må bruges på golfbaner. Midler derkun er godkendt som hus og have midler til private må heller ikke anvendes pågolfbaner.Andre lande har heller ikke en specifik definition af, hvad der er godkendt tilanvendelse på golfbaner. I England må midler, der er godkendt til ”Amenitygrassland” og ”Managed amenity turf”, anvendes på golfbaner; i Tysklandmå golfbanerne anvende midler, der er godkendt til ”Rasen” og ”Zierpflan-zenbau”. Som det fremgår af tabel 5.1, har greenkeeperne i disse to landevæsentlig flere aktivstoffer til rådighed, hvilket bl.a. hænger sammen med atder i de samme lande er en del flere godkendte midler til brug på landbrugsaf-grøder. At der er så mange flere aktivstoffer godkendt, betyder ikke, at de allebruges på golfbaner. Men de kan umiddelbart anvendes, hvis der opstår etbehov. Som nævnt tidligere i rapporten er første forudsætning for at Miljøsty-relsen kan godkende pesticider, at der modtages ansøgninger om godkendelse– og at de søges godkendt til brug på golfbaner.Tabel 5.1. Antal godkendte pesticidaktivstoffer til brug på golfbanerAntal godkendt aktivstofferHerbiciderFungiciderInsekticiderMolluskiciderVækstreguleringsmidlerDanmark112310England1611411Tyskland29203336

mikroorganismer mod svampesygdomme eller skadedyr. Desuden anvendesen række midler, der er godkendt som gødningsmidler, og af producentenmarkedsføres som havende en forebyggende virkning på svampesygdomme.Efterfølgende bliver disse gødningsmidler betegnet som alternative midler. Itabel 5.3 er vist en oversigt over de alternative midler, der er med i rapporten.Tabel 5.2. Pesticider godkendt (pr. 1/12/2011) som kan anvendelse på golfbaneri DanmarkSkadevolder midler-ProdukttypeHandelsnavnAktivstofferne er godkendt an-vendt imodHerbiciderDicotexGreenorTroy 480Starane 180S,Tomahawk, Lodin,Tandus 180A, Fluro-star 180,NF-M 750, SweDa-ne MCPA 750, M-750Express ST*Hussar*Ultima ProffMechlorprop-P +dicamba, + MCPA+ 2,4 DClopyralid,fluroxypyr, MCPABentazonFluroxypyrTokimbladet ukrudt

a) at beskytte planter eller planteprodukter mod alle skadegørere eller at fore-bygge angreb fra sådanne skadegørere, medmindre hovedformålet med detpågældende produkt må anses for at være af hygiejnemæssig karakter sna-rere end beskyttelse af planter eller planteprodukterb) at påvirke planters livsprocesser, f.eks. ved at indvirke på planternes vækst,på anden måde end som næringsstofKun to af de i tabellen omtalte produkter er tilladt til anvendelse på golfbaner(Binab TF og Bactimos/Vectobac) mens de øvrige ikke har fået Miljøstyrel-sens godkendelse til anvendelse med henblik på bekæmpelse af svampesyg-domme. Men idet de indgår i oplysningerne i besvarelserne af spørgeskema-erne er de taget med i rapporten.

givet dispensation til bekæmpelse af akutte problemer. Men der er også baner,der oplyser, at det er meget svært at holde ukrudtsmængden nede uden brugaf herbicider.Tabel 5.4. Sammendrag af svar vedrørende sprøjtningAntal svarAntal svar i alt- Har brugt sprøjtenAf disse har:Brugt kemiske midlerKun brugt kemiske midlerBrugt alternative midlerKun brugt alternative midlerHar bekæmpet ukrudt- På banen- På øvrige arealer (befæstede arealer)Har bekæmpet svampesygdomme:- Med kemiske midler- Med alternative midler- Har kun brugt alternative midlerHar bekæmpet skadedyr:- Med kemiske midler- Med alternative midler- Med både kemiske og alternative midler1381331232211110113111401239310630423840Procent75,496,492,516,583,57,585,080,430,192,569,979,722,631,628,63,0-

blem. Det gælder især, hvis jorden ikke tidligere har været i dyrkning. Føretableringen er det tilladt at anvende et glyphosat-produkt til totalbekæmpelseaf ukrudt, og det er normal praksis. Når en bane først er etableret, er det kunmuligt at bruge glyphosat i forbindelse med omlægning af et areal.Ud over bekæmpelse på selve banen har flere baner praksis for at bekæmpeukrudt på parkeringspladser og andre befæstede arealer med et middel til to-talbekæmpelse.Da de enkelte herbicider ikke bekæmper alle ukrudtsarter, er det i mange til-fælde nødvendigt at bruge flere forskellige midler. Figur 5.2 viser, hvilke mid-ler der er brugt og i hvor stort et omfang. De viste data vedrører forbruget i2010. Derfor optræder midlerne Express ST og Hussar OD ikke i opgørelsen,da de først blev godkendt i december 2010.På baggrund af banernes oplysning om dosering eller forbrugt mængde pro-dukt kan det konstateres, at der er stor spredning i de anvendte doseringer.Det indikerer, at der i mange tilfælde foretages en tilpasning af doseringen påbaggrund af ukrudtsfloraens sammensætning og frekvens. Som oftest er dertale om en reduktion i forhold til den tilladte maksimaldosering. Men der erogså flere tilfælde, hvor denne er overskredet, uden at der er nogen nærmerebegrundelse for det.45405

5.2.2 SvampebekæmpelseBekæmpelse af svampesygdomme adskiller sig fundamentalt fra bekæmpelseaf ukrudt og skadedyr. For flere sygdomme er det nødvendigt at gentage be-handlingen med regelmæssige mellemrum. Det skyldes, at mange svampesyg-domme kan angribe værtsplanten gennem en længere periode af vækstsæso-nen, og at ingen svampemidler kan bekæmpe etablerede angreb. Derfor er detnødvendigt at sprøjte forebyggende eller meget tidligt ved begyndende infek-tion gennem hele den periode, hvor der er risiko for angreb. Midlerne har kunen begrænset virkningstid på 3-4 uger.Tabel 5.5 viser en sammenstilling af svarene om forbrugsmønsteret for svam-pemidler. Her er svar opgivet som sneskimmel,Fusariumeller skimmel slået

temperaturer på 4-8�Csamt høj luftfugtighed. Disse betingelser optræder omefteråret og gennem vinteren, når der er plusgrader. Derfor er det sandsynligt,at mange brugere tror, at langtidsvirkningen kan forlænges, hvis doseringenøges.Der er stor forskel på, hvor stort problemet med sneskimmel er på de enkeltebaner. Der er sandsynligvis også store forskelle mellem de enkelte greens påsamme bane, og derfor varierer det årlige antal behandlinger fra en enkeltsprøjtning op til 5-6 sprøjtninger.5.2.3 SkadedyrbekæmpelseProblemerne med skadedyr må betegnes som begrænsede. Det dominerendeskadedyr er larver af gåsebiller og i mindre grad stankelbenslarver. Visse banerhar også anvendt sneglemidlet Ferramol. Ingen har opgivet snegle som pro-blemet, men i enkelte tilfælde er det angivet, at mos var problemet. Det tyderpå, at brugeren, fordi midlet indeholder ferrifosfat, har ræsonneret, at det lige-som jernsulfat har en virkning mod mos. Det er ikke tilfældet. Den godkendtedosering af Merit Turf er 30 kg/ha, og de anvendte doseringer varierer fra 8 til37 kg/ha.Der bruges i en vis udstrækning mikrobiologiske midler mod stankelbenslarversom alternativ til de kemiske midler. Tabel 5.6 viser forbrugsmønster for in-sektmidler.Tabel 5.6. Årsag til anvendelse af insekticiderSkadevolderGåsebillelarverStankelbenslarverMosIkke angivetMerit Turf2537Cyperb 1002Bactimos L/Vectobac12as524Ferramol

5.3 Mikrobiologiske og alternative midlerUndersøgelsen viste, at der bruges en række alternative produkter mod svam-pesygdomme og skadedyr (se tabel 5.3). Disse midler er alle gødningsstoffereller additiver. Gødningsstofferne skal være godkendt af NaturErhvervstyrel-sen for at måtte sælges. Men flere midler indeholder desuden stoffer, der be-nævnes som biostimulanter, auxin, planteolier og afspændingsmidler, og mid-lerne markedsføres som havende en virkning mod svampesygdomme. Hvor-vidt det reelt er tilfældet, er uvist, da dokumentationsmaterialet er meget be-grænset eller mangelfuldt, og kvaliteten af det, der findes, ofte er dårlig. Mennår midlerne ikke er godkendt til formålet må de ikke markedsføres med an-prisning der indikerer at de kan anvendes som plantebeskyttelsesmiddel.Der er således et stort behov for at greenkeeperne får en øget indsigt i hvilkemidler der er tilladt anvendt som plantebeskyttelsesmidler og hvilke der ikke ertilladt anvendt.5.4 Hvor anvendes pesticiderne?Det var desværre kun knapt halvdelen, der gav oplysning om, på hvilken delaf banen de pågældende pesticid var anvendt. Men for disse gælder, at herbi-

5.6 Vurdering og konklusionGenerelt anvender størstedelen af golfbanerne pesticider i større eller mindregrad. Bortset fra enkelte undtagelser, viste spørgeskemaundersøgelsen at derkun er anvendt godkendte pesticider eller tidligere godkendte pesticider, forhvilke restlagre må bruges.Der er eksempler på, at indførelsen af off-label godkendelser kan føre tilutilsigtet brug af et ulovligt middel. Af kommercielle årsager sælger enforhandler ofte et andet produkt med samme aktivstof. Når en kunde bestillerf.eks. Folicur, leverer forretningen Orius med det argument, at det er detsamme, men det hedder blot noget andet (pers. kom. ERFA-greenkeeper-grupperne).En off-label godkendelse gælder kun for det specifikke produkt, hvortil den ersøgt og givet, men ikke andre produkter, selv om disse indeholder sammeaktivstof. Da det forventes, at off-label godkendelser bliver mere almindelige ifremtiden, er det vigtigt, at brugeren er klar over dette.At der anvendes ikke-godkendte midler i et vist omfang viser tal fraMiljøstyrelsens Kemikalieinspektion. De udførte tilsyn med udvalgtegolfbaner i henholdsvis 2009 og 2011. I 2009 blev der fundet ulovlige midler i18 klubber ud af 26 (Tabel 5.10). Der var tale om alle typer af produkter. For27 produkter var der tale om ulovlig anvendelse, og i ni tilfælde var der taleom produkter, som er forbudt i Danmark.I 2011 blev der fundet ulovlige stoffer i ni ud af 34 klubber (Tabel 5.11). Hervar det langt overvejende forskellige svampeprodukter, som blev fundet. I femtilfælde var der tale om ulovlig anvendelse, og i to tilfælde var der tale om fun-gicider, som var ulovligt importeret. I 2011 blev der ligeledes fundet et vækst-reguleringsmiddel i en klub.

Tabel 5.11. Pesticider fundet i golfklubber i 2011 som ikke må anvendes på golf-baner. Produkter, markeret med fed, var forbudte at anvende i Danmark pådaværende tidspunkt mens de øvrige var tilladt at anvende i Danmark, menikke godkendt til brug på golfbaner.SvampemidlerUkrudtsmidlerInsekt- og afskræk-Vækstregule-ningsmidlerringsmidlerMidler med anvendelsesforbud i DanmarkTopsin WGSimazinMidler, der ikke var godkendt til brug på golfbaner men godkendt til andre anvendelserAmistarPistolLentacol UniversalModdusBaycor 25 WPPirimor GOriusRubricSportak EWTilt topFor de med gult afmærkede midler var der tale om ulovlig import.Pistol er tilladt på parkeringspladser, gange mv. Lentacol er tilladt til vildtafværgning, så hvis derpå banen er planter træer, er anvendelsen helt legal.

Det kan konkluderes, at alternative midler anvendes i stor udstrækning, især tilbekæmpelse af svampesygdomme. Det kan skyldes, at banerne er motiveretfor at prøve alternativer til kemiske midler. Men det kan også skyldes, at der ertale om et område med meget få eller ingen godkendte produkter til de respek-tive svampesygdomme, og for at undgå eller i det mindste forsinke udviklingaf resistens mod f.eks. Folicur, anvender mange baner de alternative midlerder tilbydes i tillid til at de virker. Samtidig er der tale om skadevoldere, derikke kan bekæmpes, når ”skaden er sket”. Derfor sker sprøjtning oftest ud fraet forsikringsprincip, og derfor ønsker brugerne ”at have flere skud i bøssen”.For ukrudtsbekæmpelse vurderes det, at anvendelsen kan optimeres, såfremtde enkelte brugere fokuserer på vigtigheden af at kende de enkelte herbicidersstærke og svage sider og laver en systematisk registrering af ukrudtsfloraen påbanen. I landbruget er det velkendt, at småt ukrudt kan bekæmpes med væ-sentligt lavere dosering end større ukrudt. Hvis en bane har check på, hvor påbanen der er problemer med ukrudt, og hvilke arter der er tale om, kan et be-kæmpelsesmiddel vælges på en mere målrettet måde. Et hjælpeværktøj kanvære at lave et såkaldt ukrudtskort ved systematisk at registrere art og frekvensaf ukrudt på de enkelte dele af banen. Samtidig er det vigtigt, at brugeren efterhver sprøjtning foretager en vurdering af den opnåede effekt. Hvis denne vi-den kombineres med data om den udførte sprøjtning (middel, dosering,ukrudtets størrelse på sprøjtetidspunkter, klimaforhold m.m.), vil golfbanen få

et værdifuldt værktøj, der kan optimere fremtidige sprøjtninger. Det vil ogsåvære til stor hjælp i tilfælde af udskiftning af personale på banen.For svampebekæmpelse er det sværere at optimere. Bekæmpelse skal somnævnt ske forebyggende eller så tidligt i et angrebsforløb, at det er meget van-skeligt at diagnosticere et problem, med mindre der laves en decideret patolo-gisk undersøgelse. Her kan en systematisk registrering af tidligere erfaringerforbedre muligheden for at optimere fremtidige sprøjtninger mht. til frekvens.Da der er tale om forebyggende behandlinger, vil der kun være begrænsedemuligheder for at anvende reduceret dosering. Det vil som oftest reducerevirkningstiden og dermed mindske intervallet mellem sprøjtningerne. Denbedste mulighed for at reducere forbruget af svampemidler vurderes at være, ividest mulig omfang at reducerer antallet af forsikringssprøjtninger. Det kanbl.a. ske på grundlag af øget kendskab til de skadevoldende svampes livscyklusog epidemiologi. Når greenkeeperen så vurderer, at der er et reelt behov forsprøjtning, bør der bruges et middel med dokumenteret virkning på den aktu-elle svampesygdom.For bekæmpelse af insekter vurderes det, at anvendelse i dag stort set sker udfra et behovskriterium, hvorfor der ikke umiddelbart kan gives forslag til mi-nimeringer.Vigtige parametre for det optimale resultatet er, at sprøjtemateriellet og sprøj-teteknikken er i orden. Selvom der ikke laves specifik forskning i sprøjteteknikpå golfbaner, kan den viden og erfaring, der foreligger for landbruget, umid-delbart overføres til golfbaner. For at opnå optimal afsætning af sprøjtevæskenskal valg af dyse, væskemængde og kørehastighed afpasses efter formålet. Deter velbeskrevet i f.eks. ”Vejledning i Planteværn” (Landbrugsforlaget 2011).At anvende en optimal sprøjteteknik kræver også, at sprøjteudstyret er i orden,men undersøgelsen viste store forskelle i, hvor ofte greenkeeperen kalibrererudstyret.I henhold til nye EU regler i forordning om pesticider skal al erhvervsmæssiganvendelse af pesticider fra 14. juni 2011 føres i en sprøjtejournal, Hidtil hardette kun været et krav for landbrug over 10 ha og jordbrugsbedrifter ellerarealer, der anvendes til frugtavl, grønsagsproduktion, planteskole samt vækst-husgartnerier uanset størrelse. NaturErhvervstyrelsen har hidtil foretaget stik-prøvekontrol af sprøjtejournaler og sprøjteudstyret på disse virksomheder.Miljøstyrelsen står for kontrollen af både sprøjtejournaler og evt. opbevaringaf ulovlige midler på golfbaner.I aftalen om Grøn Vækst og EU’s Rammedirektiv om bæredygtig anvendelseaf pesticider er det bestemt, at alle sprøjter skal synes og godkendes med regel-mæssige intervaller. Dette gælder for al professionel anvendelse af pesticiderat og en nærmere beskrivelse af reglerne kan findes påhttps://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139724Undersøgelsen her har ikke fokuseret på at estimere et tal for totalanvendelseni kg pr. produkt for hele golfbranchen da forfatterne til denne rapport har vur-deret at datamaterialet er for usikkert til, at dette kan forsvares. Desuden erder indikationer på, at der er forkerte svar i forhold til de angivne mængder.En gennemgang af Golfsportens grønne regnskab fra 2010 og svarene påspørgeskemaet tyder på, at et lille antal klubber faktisk har angivet kg aktivstof, selv om der spørges om total mængde. Undersøgelsen er dog stadig med

6 Pesticidanvendelse på golfbaneruden tilknyttet klubGolfbaner kan groft opdeles i to grupper.Den første gruppe er de baner, hvortil der er tilknyttet en golfklub (gruppe 1).Golfklubberne er medlem af DGU, og medlemmerne (golfspillerne) får etDGU-kort, typisk når de har bestået nogle prøver. Et DGU-kort er et bevispå, at en spiller har et handicap og dermed også kan benytte de gensidigheds-aftaler, der gør, at han/hun kan spille på andre golfbaner mod betaling. Baner-ne kan være ejet af en privatperson eller et selskab, og klubberne har så lejetsig ind. Alternativt er det golfklubben, der ejer banen eller har lejet jorden afkommunen. Denne type baner er behandlet i kapitel 5.Den anden gruppe er golfbaner, hvortil der ikke er knyttet en klub (gruppe 2).Disse baner kan eventuelt være etableret i forbindelse med hoteller elleridrætsklubber. Det kan også være rene Pay & Play-baner. Her kan personeruden et DGU-kort og uden forudgående undervisning spille golf mod betalingeller som en del af et ferieophold.Blandt den første gruppe har en stor andel af banerne siden 2006 indleveret etgrønt regnskab til DGU hvert år. Interesserede har derfor kunnet følge udvik-lingen i bl.a. pesticidforbruget, da DGU hvert år har udgivet en folder mednøgletal fra de grønne regnskaber. For den anden gruppe af golfbaner, derikke er medlem af DGU, har der ikke systematisk været indsamlet oplysningerom forbruget af pesticider. Der findes derfor ingen historiske pesticidoplys-ninger fra disse baner.Denne undersøgelse har forsøgt at indhente oplysninger om pesticidforbrug,skadevoldere, etc. hos gruppen af golfbaner uden tilknyttet klub. I alt blev 19baner identificeret. En rundringning til 5-6 baner viste, at det ikke var muligtat få oplysninger om pesticidforbruget pr. telefon. Ønsket var i stedet at fåspørgsmålene tilsendt. Et reduceret spørgeskema (se kapitel 2) blev derforsendt rundt til de 19 baner. En bane er gået konkurs, to kuverter kom uåbnederetur, og syv baner har svaret. I det følgende beskrives disse baner inklusivderes pesticidforbrug.6.1 Generelle fakta om banerneUd af de syv baner oplyser tre, at de er ejet af en privatperson, to baner ejes afkommunen, en bane ejes af et feriecenter og en bane svarede ikke på dettespørgsmål. Gennemsnitlig har en typisk golfbane i gruppe 1 har et areal på72,8 ha. Samlet set har de syv baner i gruppe 2 et total areal på 78,8 ha, hvil-ket er ca. det samme som en gennemsnitlig golfbane i gruppe 1. Arealmæssigtudgør de derfor en meget lille andel af det areal, alle landets golfbaner i altdækker.Svarene i spørgeskemaet indikerer, at der sjældent er brugt mange penge påetablering og på at skabe ideelle forhold for græsvækst, så det er konkurrence-

dygtigt over for skadevoldere. Kun to af de syv baner har dræn i greens, ogkun fire vander på greens. En bane har angivet, at de gøder på banen. To ba-ner har svaret, at de slet ikke gøder, og resten har ikke svaret på spørgsmålet. Iforhold til græssorter findes der baner, der har greens af ren rødsvingel, banermed greens af ren krybhvene og nogle med forskellige græsser på greens. Kunto af banerne har åbent for spil hele året. Alle golfbanerne er anlagt efter 2000.Spørgeskemaet indeholdt ikke spørgsmål omkring plejepersonalet men det erkendt at banerne bliver vedligeholdt af enten medlemmerne selv, ejeren, enlokal gartner eller greenkeepere fra en nærliggende større golfbane.6.2 Skadevoldere på banerne6.2.1 UkrudtBlandt de her beskrevne baner er der problemer som på alle andre typer golf-baner. Fire af banerne angiver, at de har problemer med kløver. To af dissebaner har valgt at bekæmpe kløveren med pesticider, og her er bekæmpelsenlykkedes. De andre to baner nævner ingen bekæmpelse eller forebyggelse.Fem baner angiver, at mælkebøtte er et problem. Igen er der to baner, der harvalgt at bruge pesticider til bekæmpelse. Det har dog ikke løst problemet medmælkebøtter. Heller ikke her har de tre andre baner foretaget nogen bekæm-pelse eller forebyggelse.To baner har problemer med bellis, men de bekæmper eller forebygger detikke. Tre baner har angivet tidsler som et problem. En bane har bekæmpetdem succesfuldt med pesticider. En anden bane klipper tidslerne, men angiverikke, om det har hjulpet på problemet. En bane har problemer med humle-sneglebælg, men heller ikke her er der angivet nogen form for bekæmpelseeller forebyggelse.To baner har problemer med mos. Den ene bane angiver, at den eftersår,uden at det dog løser problemet. Den anden bane har vertikalskåret, men harikke angivet, om det virker. Begge baner udbringer jernsulfat, hvilket formo-dentlig sker på grund af mosproblemer.6.2.2 SvampeFire baner angiver, at de har problemer med sneskimmel. En bane har brugtfungicid, og det har løst problemet. En anden bane har brugt Terra Biosa ogangiver, at det har hjulpet hurtigt på angrebene. En tredje bane har brugt etbiologisk middel uden at specificere det nærmere, men det har virket.To baner har problemer med hekseringe og her er der igen en bane, der harbrugt Terra Biosa med stor succes.Sneskimmel er altså et lige så stort problem her som på alle andre golfbaner.De to baner, der har angivet, at de har rødsvingel på greens, har ikke pro-blemer med sneskimmel. Det er i god tråd med, at rødsvingel angribes i langtmindre grad end andre græsarter.6.2.3 SkadedyrTre baner har problemer med muldvarper. To af dem opsætter fælder, og foren af banerne løser det problemet. En bane har problemer med snegle og an-

den med myrer, men der gøres ikke noget i forhold til bekæmpelse eller fore-byggelse af disse skadevoldere.Tre baner angiver, at regnorme er et problem. En bane vælger at feje og klip-pe tit, og det hjælper i forhold til, at ormeafkast ikke forstyrrer spillet. En banebruger the-affald fra Kina for at reducere ormeafkastet. Også dette er angivetat virke.6.2.4 Konklusion - skadevoldereKonklusionen på disse tal er, at banerne selvfølgelig også har problemer medsvampe, skadedyr og ukrudt. Men det virker ikke som om, problemerne er såstore som på den anden gruppe baner. Det kan formodentlig forklares med, atde spillere, der spiller på disse baner, ikke stiller de store krav til banekvalite-ten. Banerne drives formodentlig også med et andet budget og uden ansatte,der kun beskæftiger sig med pleje af banen. Det kan forklare, at der flere ste-der ikke iværksættes specifikke tiltag for at bekæmpe og/eller forebygge skade-voldere.6.3 PesticidanvendelseTo af de syv klubber angiver, at de bruger pesticider. Resten har ikke brugtpesticider i 2010 og oplyser, at de slet ikke bruger pesticider. De leverede dataer meget mangelfulde, men følgende produkter er angivet brugt af de to klub-ber:Klub 1:FolicurDicotexKlub 2:StaraneAriane0,28 litermængde ikke angivet – fairway er behandlet8 liter2 liter

7 Bekæmpelse uden pesticiderMange af golfbanernes problemer har indtil den frivillige aftale i 2006 langthen af vejen kunnet løses med pesticider. Aftalen og det begrænsede udvalg afpesticider til golfbaner har stillet nye krav til græsplejen. Nu skal flere skade-voldere bekæmpes med et reduceret forbrug af pesticider eller helt uden.Bekæmpelse uden pesticider kan følge to strategier. Effekten bliver størst, hvisbegge bruges samtidigt:1. Græssets vækst skal optimeres, så det er konkurrencedygtigt over forskadevoldere2. Skadevolderne skal stresses, reduceres eller fjernesDe fleste greenkeepere har gennemgået en uddannelse, hvor fokus var på atoptimere græssets vækst. Desværre er der ikke så meget viden om metoder tilat fjerne skadevoldere. Derfor har det tidligere ikke fået så stor opmærksom-hed i undervisningen. Erfaringerne fra andre lande findes næsten ikke, ogmidlerne til forskning på området i Danmark har ikke været store.7.1 Pesticidfri plejeBekæmpelse uden pesticider kan inkludere biologiske, mekaniske og kultur-tekniske metoder. De kan bruges enten forebyggende eller som bekæmpelse.I Danmark har Skov & Landskab, KU-Life i samarbejde med DGU sat fokuspå pesticidfri pleje og afprøvet forskellige teknikker. Indtil nu har fokus væretpå mekaniske metoder (strigling, vertikalskæring, topdressing etc.) og dereseffekt på forekomsten af ukrudt. Fokus har været på fairways, da den størstedel af pesticiderne bruges til at bekæmpe ukrudt på dette baneelement. Forsk-ningen har dog indtil videre ikke vist overbevisende resultater. Hvis ukrudtførst er etableret, er det meget svært at fjerne igen mekanisk. Som oftest opnåskun en lille reduktion i forekomsten (Fisher og Larsen 2002). Fremadrettetbør forskningen fokusere meget mere på de enkelte ukrudtsarters respons påde mekaniske metoder. Det kræver dog et meget større kendskab til ukrudtsar-ternes biologi under plæneforhold, og den findes ikke i dag.Et nyt projekt om pesticidfri pleje er startet i 2011 med fokus er på det kultur-tekniske. Når en golfbane plejes, er langt størstedelen af opmærksomhedenrettet mod greens. Projektet lægger op til at se mere på fairways og mulighe-derne for at skabe et optimalt græstæppe, hvor ukrudt har svært ved at etable-re sig. Et 4-årigt projekt om eftersåning af fairways kan forhåbentlig vise, atmængden af ukrudt kan reduceres med en vedvarende indsåning af nye kul-turgræsser. I projektet undersøges betydningen af såtidspunkt, græsart oggødningsmængde.Til trods for de manglende forskningsresultater bruger mange golfklubber idag mekaniske og kulturtekniske teknikker i den daglige pleje. Det gælder,uanset om de bruger pesticider eller ej. Målet er at styrke græssets vækst ogforebygge forekomsten af skadevoldere. Hvor godt det lykkes, er kun meget

sparsomt dokumenteret. I de klubber, der ikke anvender pesticider – tvungenteller frivilligt, bliver brugen af disse metoder ofte intensiveret eller minimeret iforhold til de problemer, der aktuelt er på banen.Biologisk bekæmpelse er også en mulighed, men der er meget få produkter påmarkedet til golfbaner. Et nematode-produkt til gåsebiller er det eneste, der erundersøgt med kvalificerede forsøg på golfbaner (Larsen et al., 2004). Disseforsøg viste ingen entydig effekt. Desuden var effekten afhængig af, at der varvand til rådighed. Derfor vil det ikke være realistisk at anvende på store dele afde fleste golfbaner.Desuden har der været udført små pilotforsøg med mycorrhiza-midler, menheller ikke her var der entydige resultater.

7.2 Baner, der ikke bruger pesticiderSpørgeskemaundersøgelsen blev konstrueret til at kunne indsamle erfaringerom pleje, forebyggelse og bekæmpelse. Erfaringsopsamlingen om pesticidfripleje tager udgangspunkt i de klubber, som ikke bruger pesticider. Målet er atfå en evaluering af, om plejemetoderne (i kombination) har virket. Desudenses specifikt på de skadevoldere, hvor der i de fleste tilfælde ikke bruges pesti-cider til bekæmpelse.Tabel 7.1 viser de klubber, som i spørgeskemaundersøgelsen har angivet, atde ikke brugte pesticider i 2010. En gennemgang af Golfsportens GrønneRegnskab viser, at kun Bornholms golfbane, Jammerbugtens golfbane ogHjortespring golfbane (tidligere Skovlunde-Herlev) har angivet, at de ikke harbrugt pesticider fra 2006-2010. Der kan være flere klubber, som har væretpesticidfri i hele perioden, men da flere klubber ikke har afleveret de grønneregnskaber eller ikke har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, kan de ikkefremhæves.

7.2.1 Eksempler på pesticidfri baner7.2.1.1 JammerbugtenJammerbugten golfklub er en af de klubber, der har angivet, at de ikke harbrugt pesticider i den periode, hvor det grønne regnskab har eksisteret – siden2006. Klubben oplyser, at der er et forbud fra kommunen mod at bruge pesti-cider. I det følgende beskrives klubben lidt nærmere for at give et indblik i,hvilke problemer der er, og hvordan de håndteres.Jammerbugten golfklub i Nordjylland er anlagt i 1987 og udvidet i 1992. Ba-nen er en 18-hullers bane på ca. 49 ha på sandjord. Greens er push-up greens,og i dag er græsbestanden enårigt rapgræs, rødsvingel og alm. hvene. På tee-stederne er græsset enårig rapgræs, rødsvingel og alm. rajgræs, mens der påfairway er en blanding af enårigt rapgræs, rødsvingel, engrapgræs og alm.rajgræs. Banen er åben hele året, og der må køres med golfbiler. Der er ansat2,5 greenkeeper til at passe banen.7.2.1.2 ProblemerKlubben angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at der både er problemer medsvampeangreb, insektangreb og ukrudt. De specifikke problemer er listet itabel 7.2.

7.2.1.3 BekæmpelseI spørgeskemaundersøgelsen blev klubberne/banerne bedt om at anføre, hvilketeknikker de brugte – ud over en eventuel kemisk bekæmpelse. Desuden skullede svare på, om bekæmpelsen havde virket. Jammerbugten har angivet føl-gende:•I forhold til bekæmpelses- og forebyggelsesstrategier over for ukrudtbliver der striglet og vertikalskåret samt eftersået. Strategier somklubben vurderer, er med til at reducere ukrudtsmængden en smule –op til 30 % reduktion er anført.Muldvarpebekæmpelsen sker effektivt med saks/fælde, hvorimod derikke foretages nogen bekæmpelse eller forebyggelse i forhold til stan-kelben og gåsebillelarver. Det eneste, der gøres i den sammenhæng,er at reparere skaderne.Sneskimmelangreb og hekseringe forsøges bekæmpet/forebygget medluftning og eftersåning, men det har ikke nogen effekt.

For en klub som Jammerbugten er det problematisk, at der kun er 2,5 green-keeper til pleje af banen. At praktisere pesticidfri kræver mere pleje. En evalu-ering af de angivne bekæmpelses- og forebyggelsesstrategier på Jammerbugtengolfbane viser, at de ikke er omfattende, men det er også begrænset hvad 2,5medarbejder kan nå.Eksemplet fra Jammerbugten illustrerer meget godt, hvilke problemer en golf-bane kan stå med, når der ikke bruges pesticider. Banen har seriøse ukrudts-problemer. En del af ukrudtstyperne kan på nuværende tidspunkt simpelthenikke bekæmpes eller holdes nede uden pesticider. Metoderne findes ikke end-nu. Svampeangreb er også noget, som banen må leve med. Det kræver megenmanuel pleje at forsøge at forebygge svampeangreb. Hvis greens var opbyggetefter f.eks. USGA standarder, vil problemerne formodentlig være knap såvoldsomme.7.2.1.4 Furesø golfbaneFuresø golfbane er en anden bane, som i en længere årrække har praktiseretpesticidfri pleje. Banen ligger på kommunal jord, og kommunen har krævet, atder ikke må bruges pesticider på golfbanens areal. Fra 2003 til og med 2009

På Furesø golfbane har greenkeeperen/klubben i mange år dokumenteret sitressourceforbrug. Tallene fra 2000 til 2002 viser, at der er brugt en del pesti-cider, primært midler til bekæmpelse af ukrudt. I 2000 blev der brugt 141 kgaktiv stof primært ukrudtsmidler til bekæmpelse i semirough og på fairways. I2001 og 2002 blev der brugt henholdsvis 15 kg og ca. 60 kg. Igen primærtherbicider. Inden pesticidforbuddet i 2003 havde der med andre ord været eneffektiv bekæmpelse af ukrudt.Da pesticidstoppet var en realitet, blev den daglige pleje optimeret for at for-søge at holde ukrudt væk. Det betød, at ukrudtet kunne holdes på et accepta-belt niveau de første år, men omkring 2007-2008 begyndte det at knibe.Klubben begyndte at få klager fra medlemmer, ukrudtet begyndte at trykkegræsset væk, og den daglige pleje blev i den grad påvirket. Bl.a. kom der såmeget ukrudt i bunkerskanterne, at græsset blev fortrængt, og kvaliteten faldmarkant. Det blev rent faktisk nødvendigt at klippe kanterne hver 14. dag.Kløveren invaderede fairways og greens med store konsekvenser for kvalite-ten. På greens kan kløver ikke håndluges, og en kløverkoloni forringer putte-kvaliteten kraftigt, da overfladen bliver ujævn. Kløveren på fairway degenere-rer og efterlader store bare huller, som også har stor betydning for spillekvali-teten.I 2010 – efter flere års forespørgsel fra klubben – gav kommunen en dispensa-tion til, at må bruge herbicider i tre år. I 2011 har klubben kun brugt de nyeoff-label godkendte ”minimidler”. De har været effektive til at fjerne kløver,men det ser dog ud til, at det nu er ved at komme igen. Det samme gælder formælkebøtterne.Restriktionerne på pesticidområdet har desuden gjort, at Furesø golfbane harlagt areal til forsøg med pesticidfri pleje og ukrudtsbekæmpelse. Indtil nu harder nemlig ikke været hjælp at hente, da der ikke tidligere har været forsket ipesticidfri pleje på bl.a. fairways. Golfklubben har desuden investeret for-holdsvis store beløb i omlægning af greens, så de nu har en sammensætningmed mere bæredygtige græsser (pers. kom. Thomas Pihl, Furesø golfbane)

7.2.2 En økologisk golfbaneMøllekilde golfbane er Danmarks eneste økologiske golfbane og markedsførersig som sådan. Det er dog vigtigt at påpege, at denne bane ikke er en typiskgolfbane. Derfor er det svært at drage konklusioner i forhold til, om pesticidfripleje kan praktiseres på alle golfbaner. Fokus ser mere ud til at være på økolo-gi end på spillekvalitet.Spillerne på banen er primært sommerferiegæster uden et DGU-kort. Det vilsige, at de ikke er medlem af en klub og ikke har gennemført en prøve. Spillereuden DGU-kort dyrker ikke golf som sport på klubniveau. Disse spillere stillerderfor slet ikke samme krav til spillekvaliteten på banen, som en klubspillersom oftest vil gøre. De vil typisk kunne acceptere en noget ringere kvalitet.Hvis kvaliteten på banen havde været acceptabel for en klubspiller, må detformodes, at der blev spillet mere golf på banen. Banen angiver i spørgeske-maundersøgelsen, at der spilles ca.1000 runder pr. år. Gennemsnittet i DGU-klubberne er 29.300 spillede runder pr. år.Spørgeskemaet viser, at der kun er få ukrudtstyper: kløver, mælkebøtte, bellisog tidsler, som er angivet at være et problem. Det formodes at bero på, at kva-litetskravene ikke er de samme som på en typisk golfbane med en tilknyttetklub.7.2.3 Svenske erfaringerI Sverige, tæt på Varberg, ligger Hofgård golfbane, der har 18 års erfaringmed pesticidfri pleje. Banens ejer har ud fra et idealistisk syn valgt, at der ikkeskal bruges pesticider til bekæmpelse af skadevoldere. Det betyder, at der ikkeer brugt pesticider, siden banen blev etableret i 1992. Der er tale om en golf-bane med en tilknyttet klub, hvor der kræves golfkundskaber, hvis en spillerønsker at være medlem eller spille greenfee.Fra denne bane bør branchen kunne få brugbare erfaringer med pesticidfripleje. Banen giver ligeledes et billede af, hvordan en typisk golfbane vil kom-me til at se ud, hvis ikke der må anvendes pesticider (Petersen, 2010).Erfaringerne fra 18 års drift uden pesticider viser, at det ikke er muligt at hol-de fairways og semirough fri for ukrudt. Det ses tydeligt i forekomsten af klø-ver, mælkebøtte og vejbred. I flere områder er forekomsten så voldsom, at deter stærkt forstyrrende for spillet. Golfbanens jord varierer en del, og det erprimært på den lerede jord, at disse ukrudtstyper er meget dominerende. Pågreens forekommer svampeangreb, i visse vintre hårde angreb, men greenskommer sig fint, hvilket til dels kan skyldes en god bestand af rødsvingel.7.3 KonklusionSpørgeskemaundersøgelsen har givet et godt overblik over de pesticidfri be-kæmpelses- og forebyggelsesstrategier, der bruges på golfbanerne. Det mådog pointeres, at det er svært at konkludere omkring effekten af de enkeltemetoder og teknikker, da de praktisk taget altid bruges i kombination medandre metoder.Det er relevant at foretage en opfølgning på spørgeskemaundersøgelsen for atindsamle flere oplysninger fra de klubber/baner, hvor den pesticidfri bekæm-

pelse er lykkedes. Hvis der eksisterer erfaringer med at kunne bekæmpe visseskadevoldere, må disse erfaringer samles ind og formidles ud til hele bran-chen. At vise eksempler på, at pesticidfri bekæmpelse kan lykkes på nogle ba-ner, kan i sidste ende være med til at nedbringe pesticidforbruget.Erfaringsopsamlingen bør være systematisk. Den erfaringsopsamling, sombranchen tidligere har praktiseret, har været usystematisk og ad hoc. Branchenhar dog igangsat forskningsprojekter om bl.a. pesticidfri bekæmpelse af ukrudtpå fairways samt plejestrategier for græsser på greens.I den sammenhæng er det værd at notere sig, at vi i Danmark ikke har golfba-ner, der i en længere årrække har praktiseret pesticidfri pleje (Møllekilde golfundtaget – se afsnit 7.2.2.).7.4 Pesticidfri pleje på offentlige arealerAllerede i 1998 indgik Miljø- og Energiministeren, Kommunernes Landsfor-ening og Amtsrådsforeningen en aftale om afviklingen af pesticidforbruget påoffentlige arealer. I 2006 kunne en undersøgelse udført af Skov & Landskabvise, at forbruget af plantebeskyttelsesmidler var reduceret med 90 % fra 1995til 2006. I samme undersøgelse blev problemområderne, der gør det vanskeligtat udfase pesticidforbruget, fremlagt (Rask og Kristoffersen, 2007). Pesticid-forbruget på de offentlige arealer er igen blevet kortlagt i 2010. Rapportenviser en reduktion på 88 % i pesticidforbruge fra 1995 til 2010.(http://www.mst.dk/Publikationer/Publikationer/2011/12/978-87-92779-66-3.htm).De vigtigste konklusioner fra de to rapporter er:•Forbruget er faldet markant efter indgåelse af aftalen.•En del kommuner har kunnet udfase forbruget totalt.•Flere af de kommuner, der i 2002 havde udfaset forbruget, har genop-taget forbruget i 2006.•Pesticidfri drift af boldbaner giver anledning til problemer, specielthvis banernes stand var dårlig ved indgåelse af aftalen (meget ukrudt).•Pesticidfri drift kan fastholde ukrudtsmængden, men metoderne kanikke reducere mængden af etableret ukrudt.•Anlæg, der ikke er tilpasset pesticidfri drift, er svære at holde udenbrug af pesticider. Det er derfor vigtigt ved nyanlæg at tage et øgethensyn til, at driften skal foregå uden pesticider.Erfaringerne fra de offentlige arealer er i tråd med de erfaringer, der er omdrift af golfbaner. Pesticidforbruget er reduceret i kommunerne, men i forholdtil tidligere er flere kommuner gået tilbage til at bruge pesticider. Det primærtmed baggrund i at ukrudt er svært at håndterer uden pesticider. Det er ogsådet der er erfaringen på golfbanerne.Kommunernes succes i forhold til at reducerer forbruget i forhold til golfba-nerne har sandsynligvis baggrund i at golfbanerne stiller større krav til græs-arealernes kvalitet. De har stor betydning for den sport der dyrkes på arealer-ne. Desuden er mange klubber/baners økonomi relateret til kvaliteten. Denfrivillige aftale fra 2005 på golfområdet har kun reduceret pesticidforbrugetmed ca. 35 % ifølge Golfsportens Grønne regnskab.

8 Barrierer og løsninger i forhold tilat kunne nedsætte pesticidforbrugetEn nedsættelse af pesticidforbruget vil være forbundet med problemer, da derer mange barrierer for klubbernes/banernes mulighed for at minimere pesti-cid-forbruget og pesticidbelastningen. Det inkluderer bl.a. faglige, biologiske,sociologiske og økonomiske barrierer.8.1 SpillekvalitetMange barrierer har på en eller anden måde relation til begrebet spillekvalitet.Men hvad er det for en spillekvalitet, som golfspilleren ønsker? Ofte er det defå, relativ gode spillere, der råber højt og sætter dagsordenen i klubberne –måske også i forhold til krav til banens kvalitet.Et projekt med fokus på spillekvalitet har spurgt skandinaviske golfspillere ommange forskellige aspekter i forhold til netop spillekvalitet og miljø. 1582 dan-ske spillere leverede svar i denne undersøgelse (Jensen and Jensen, 2011).Undersøgelsen viser, er at det ofte er de gode spillere med lavt handicap ellerde unge, som stiller de højeste krav til banens kvalitet. Disse spillere udgør doglangt fra hovedparten af golfspillerne i de typiske klubber. De lidt ældre spille-re med et middel og højt handicap kan tolerere en anden kvalitet, d.v.s. lidtmere ukrudt og andre skadevoldere. De har også større accept i forhold til, atder skal tages miljøhensyn.Her følger nogle af undersøgelsens konklusioner om miljø, og hvad spillernekan acceptere:•••••••Ca. 60 % af de adspurgte golfspillere ved ikke, hvilken konsekvens et pe-sticidstop har for golfbanernes kvalitet.Ca. 40 % af de adspurgte golfspillere har aldrig hørt om den tidligere fri-villige pesticidaftale.Ca. 95 % af de adspurgte golfspillere siger, det har stor eller nogen betyd-ning for deres golfspil, at banen er i god stand.Ca. 50 % af de adspurgte golfspillere kan finde på at fravælge en golfbane,hvis der er for meget ukrudt på fairways.Mekaniske plejeoperationer betyder meget for golfspillerens spil. Derfor erdet vigtigt, at disse optimeres i forhold til f.eks. ukrudtsbekæmpelse.For 75 % af golfspillerne har det stor eller nogen betydning for deres spil,at græsset er grønt.Ukrudt er det, golfspillerne har sværest ved at tolerere på golfbanen.

8.2 Barrierer og løsningerI det følgende beskrives de barrierer, som er vurderet at være afgørende i for-hold til at kunne nedsætte pesticidforbruget. Mulige løsninger i forhold til at fåfjernet disse barrierer er ligeledes beskrevet.Det beskrives i matrixform, så det tydeligt fremgår, hvilke barrierer og løsnin-ger som hører sammen.Beskrivelsen af barrierer og løsninger tager udgangspunkt i input fra green-keepere, golfklubber, DGU og Foreningen af Private Golfbaner – se kapitel 2.Svarene i spørgeskemaundersøgelsen synliggjorde også nogle barriere, ligesomkonsulenterne på denne rapport bidrager med barrierer og løsninger.Efter hvert afsnit er fremhævet, hvem der har påpeget den beskrevne barriereeller løsning. G = greenkeeper, DGU = Dansk Golf Union, FPG = Forenin-gen af Private Golfbaner, KL = klubberne, RF = Rapportens forfattere, SP =spørgeskemaundersøgelsenI det følgende beskrives barrierer og tilhørende løsninger i forhold til nogleoverordnede temaer.8.3 Viden/uddannelseBarriererManglende viden hos greenkeeperneDet gælder viden om skadevoldere, deresudseende og biologi, om plejestrategierfor de forskellige græstyper, om pesticid-fri pleje, etc. Greenkeeperne er ikkeklædt godt nok på i forhold til at kunneoperere under et kraftigt reduceret pesti-cidforbrug. (G)

En styrket konsulenttjeneste kan løseproblemet med manglende erfarings-opsamling. De klubber/baner, der angi-ver, at de ikke bruger pesticider, børfølges nøje. Målet er at finde ud af mereom, spillekvaliteten, hvilke problemer deropstår, og hvordan forskellige bekæm-pelsesstrategier virker. Det er hos bru-gerne, erfaringer skal opsamles og for-midles videre.DGU’s ERFA-grupper bør bruges somgrundlag for erfaringsudvekslingen, ogviden kan formidles videre på DGU’s ogGreenkeeperforeningens hjemmesidesamt på turfgrass.dk.Hvis en lov på sigt går mod en udfas-ning, er det rigtig vigtigt, at der afsættesmidler og ressourcer til denne erfarings-opsamling, så Miljøstyrelsen og bran-chen kan få dokumenteret, hvilke pro-blemer golfbanerne kan stå med i fremti-den, og hvordan de evt. kan løses. (RF)

Større viden og forståelse om banepleje ibaneudvalg og bestyrelser, så de forstår,at det er greenkeeperen, som har enuddannelse og den største viden, der hardet faglige ansvar. Den forståelse kan debl.a. få, hvis de deltager i kurser om ba-ne- og græspleje. Kurser som bør væreobligatoriske. Desværre er samarbejdetofte styret af mistillid.De gode eksempler bør fremhæves ogspredes ud. (RF)Indførelse af receptordning – jfr. eksem-pel fra Canada samt krav om akkredite-ring af brugerne. (DGU)Der bør være sanktioner over for syn-derne og jævnlig stikprøvekontrol samtentydig kontrol baseret på jordprøver. Såkan klubberne/banerne konkurrere pågreenkeeping og styring af ressourcer ogikke som nu, på hvem der er smartest tilat snyde med ulovlige midler. (KL, RF)

Opretholdelse af kvalitetDet er svært at nedsætte forbruget, hvisen høj kvalitet skal opretholdes, så green-fee-gæster tiltrækkes.I dag har flere klubber en presset øko-nomi, og der er en øget konkurrencemellem golfbanerne båder i forhold til attiltrække medlemmer og greenfeespillere.Klubber med de bedste baner tiltrækkerflest spillere/kunder. Derfor er noglebaner meget lidt villige til at gå på kom-promis med kvaliteten, og det sker påbekostning af pesticidforbruget.Der er eksempler på, at indtægterne fragreenfee er faldet med 15 % på grund afsvampeangreb på en golfbane i foråret.Svampesygdomme på greens giver enkortere spillesæson, hvis klubber-ne/banerne ikke har mulighed for at be-kæmpe dem med pesticider.Golf er en virksomhed, og klubber-ne/banerne er oftest afhængig af indtæg-ter fra greenfeespillere for at kunne over-leve. (G, DGU, FPG, KL)

8.9 Prioritering af barrierer og løsningerI det følgende prioriteres barrierer og løsninger i forhold til, hvilke løsningerder vurderes at resultere i den største pesticidreduktion, og i forhold til, hvorder kan opnås en reduktion på kort sigt og for færrest mulige midler.Prioriteringen er foretaget af rapportens forfattere og tager udgangspunkt ierfaringer og kendskab til branchen. Meget få klubber/baner har bidraget medinput til trods for, at de først blev indbudt til møde og siden opfordret til atbidrage skriftligt. Derfor kan forfatterne ikke med baggrund i input fra klub-berne/banerne konkludere på, hvor udbredt de nævnte barrierer er, og hvor-dan de kan prioriteres.Ikke alle barrierer og løsninger er taget med i prioriteringen. Det ligger udenfor denne opgaves rammer at prioritere alle, vurdere den potentielle pesticid-reduktion for hver enkelt og evaluere omkostninger og implementeringstiden.Det er i sig selv et projekt, som kræver detaljerede informationer fra klubber-ne/banerne, branchen, undervisningsinstitutionerne og forskerne. Derimod erde vigtigste og dem, der kan implementeres forholdsvis let og uden de storeomkostninger, fremhævet.En grundlæggende, overordnet og betydningsfuld barriere, der er gennemgå-ende i mange af de udspecificerede barrierer i afsnit 8.3. til 8.8. er:-at de fleste klubber/baners fokus primært er på spillekvalitet og øko-nomi. Omkring 1/3 af banerne er virksomheder, som lever af spillekva-litet Hvis en pesticidreduktion eventuelt kan få konsekvenser for bane-kvaliteten og økonomien, er det i mange klubber/baner svært at skabeen vilje til at nedsætte pesticidforbruget. Det antages, at dette forholdafspejles i de få input, der blev indsendt fra golfklubberne/banerne iforhold til barrierer og løsninger. Kun få klubber/baner foretager signoget på området, hvis ikke det er et krav. Golfklubber/golfbaner hargenerelt været økonomisk pressede siden 2009, hvilket betyder, at deikke kan klare reduktioner i kvaliteten og dermed lavere indtægter. De

kan heller ikke påtage sig forøgede omkostninger til en mere manueltbaseret pleje.Vurderingen er, at et øget fokus på holdningsbearbejdning med henblik på atfå klubberne/banerne til frivilligt at fokusere mere på miljø og forbruget afpesticider alene for at skabe et bedre miljø, ikke vil skabe en hurtig reduktion ipesticidforbruget. Siden 2005 har DGU i stor udstrækning informeret og ud-viklet kurser for klubberne/banerne. Nogle få klubber/baner er blevet meremiljøbevidste, men vurderingen er, at i langt de fleste klubber/baner er detøkonomien og banens kvalitet, der er i fokus. Nye strategier i forhold til for-midling og information bør selvfølgelig overvejes, men vurderingen er, at detikke rykker nok, hvis forbruget skal sættes betydelig ned inden for en kortereårrække. At rykke ved den grundholdning er en langvarig proces. Det er man-ge års tradition i golfbranchen, der skal gøres op med.Hvis fokus i klubberne/på banerne også skal rettes mod en pesticidredukti-on/pesticidreduceret pleje, er vurderingen, at følgende tiltag bør overvejes. Dekan på kortere sigt bidrage til en betydelig reduktion i pesticidforbruget:1. Indførelse af lovgivning på området.2. Indførsel af økonomiske sanktioner ved overtrædelse af loven. Hermenes bl.a. overtrædelser, der konstateres ved besøg af MiljøstyrelsensKemikalieinspektion.3. Hvis lovgivningen omfatter indberetning af pesticidforbruget/belast-ningstal til Miljøstyrelsen, skal disse være bestyrelsespåtegnet. Det vilsige, at bestyrelserne skal stå til ansvar for, at de tal, der er afleveret tilMiljøstyrelsen, er det, der rent faktisk er brugt. Snyd skal have øko-nomiske konsekvenser. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion skal vedderes besøg have fokus på, at der er overensstemmelse mellem det, derstår ude i klubberne/på banerne, og det der er indberettet.4. Indførelse af krav om dokumentation både i forhold til hvilke skade-voldere der har været til stede, hvilket middel der er anvendt og hvor-dan det er anvendt samt hvilken effekt det har haft. En dokumentationder er mere omfattende end en sprøjtejournal. IPM eller anden formfor krav om dokumentation. På den måde vil Miljøstyrelsen have enmulighed for at kontrollere, hvad der foregår ude på banen. Ud over atgive mulighed for kontrol, vil krav om dokumentation også være enhjælp for klubben/banen i det lange løb. I en tid med krise og udskift-ning i greenkeeperstaben er det meget vigtigt, at greenkeeperen doku-menterer, så en ny greenkeeper kan lære af tidligere års erfaringer.Kravet om IPM eller dokumentation vil desuden give den dokumenta-tionshistorik, som er efterlyst i klubberne/på banerne.At indføre sanktioner og krav om dokumentation vil være løsninger, som for-modes hurtigt at ville give en reduktion i pesticidforbruget. Disse løsningsmu-ligheder vil desuden kunne indføres inden for en kort tidshorisont. Dog kræ-ver et krav om dokumentation, at der udvikles registrerings-/dokumentationsværktøjer, så dokumentationen sættes i system og sker på enstandardiseret måde. Samtidigt skal der i Miljøstyrelsen afsættes ressourcermed ansvar for opfølgning.Udvikling af dokumentationsværktøjer og informationsmateriale for den re-kreative sektor, herunder golfbranchen, er på nuværende tidspunkt igangsat iSTERF-regi. Projektet er finansieret af Jordbruksverket. Udviklingen af un-dervisningsmateriale er allerede i gang og følges formodentlig op af et projekt

også i STERF-regi om udvikling af dokumentationsværktøjer. Disse projekterer målrettet den grønne sektor i Sverige. Danske forskere er allerede involvereti dette arbejde. For forholdsvis få midler vil Danmark kunne få adgang til deudviklede redskaber og få dem oversat til dansk, så de kan bruges ved krav omdokumentation i den danske golfbranche.En lovgivning med sanktionsmuligheder og krav om dokumentation vil fåklubberne/banerne til at indse, at de skal fokusere på miljøarbejdet. Dernæst erdet dog yderst vigtigt, at der igangsættes løsninger, der støtter op om arbejdetmed at reducere pesticidforbruget.Løsninger, der kan støtte op om en kommende lovgivning og skabe en pesti-cidreduktion, vurderes at være:1. Udvikling af effektive mekaniske og kulturtekniske plejemetoder, derkan være med til at reducere forekomsten af skadevoldere, specieltukrudt. Nogle ukrudtstyper kan fjernes uden pesticider, men det kræ-ver en større arbejdsindsats ude på banerne. For langt de fleste betyd-ningsfulde ukrudtstyper på golfbaner findes i dag ingen effektive alter-native bekæmpelsesmetoder. Det gælder også betydningsfulde skade-voldere som gåsebiller og sneskimmel.oEfterhånden som det klarlægges, hvilke skadevoldere der kanbekæmpes uden brug af pesticider, bør der lovgives om, at dis-se ikke må bekæmpes med pesticider. Så længe det er hurtigereog mindre omkostningstungt at bruge pesticider, vil der altidvære nogle, der vælger den billigere løsning.oForskning kræver penge, men golfbranchen er lille og midlernetil forskning meget små. Regeringen bør overveje, om den øn-sker at tilbageføre midler fra pesticidafgiften til den rekreativesektor, og om disse kan anvendes som forskningsmidler.2. Formidling herunder forskningsformidling. Nedsættelse af et rådgiv-ningsnetværk, der samler og publicerer (eventuelt på turfgrass.dk) denviden, der allerede eksisterer rundt om i verden i forhold til at kunnereducere pesticidforbruget. Det kan være viden om optimering afsprøjteteknikken, sprøjteudstyr, biologisk bekæmpelse, nye græsser,etc. Den viden, der er opsamlet i dag, er ikke opsamlet systematisk oger foregået ad hoc.oForskningsformidling til praktikere er mangelfuld. Der bør fin-des formidlingsmidler, der frikøber konsulenter og forskere tilat samle, oversætte og omsætte viden, der er brugbar for bran-chen. For forholdsvis små midler kan dette igangsættes. Detkan være branchen selv, der varetager opgaven. Men da en så-dan aktivitet kan være til gavn for hele den grønne sektor, børdet overvejes, om det er noget, myndighederne kan afsættepenge til. I ’Grøn Vækst’ er der f.eks. afsat en store beløb tilrådgivning om IPM.3. Større konsulenttjeneste med fokus på pesticidfri pleje. Det er megetvigtigt, at der er en velfungerende konsulenttjeneste med fokus påpesticidfri pleje. De skal kunne supportere greenkeeperne og branchenmed konkret rådgivning om at anvende nye metoder til at overholdegældende lovgivning samt informere om korrekt anvendelse (dosering,sprøjtefrekvens, sprøjteudstyr etc.). En konsulent, som har sin dagligegang i klubberne/på banerne, kan desuden opsamle erfaringer og fåformidlet nyttig information ud til andre brugere.

Branchen (DGU) har taget initiativ til ansættelse af endnu enbane/miljøkonsulent. Hvorvidt det er tilstrækkelig, må tiden vi-se.4. Branchen skal gøre mere ud af at opdatere vidensniveauet hos besty-relsesmedlemmerne/golfbanerne i form af kurser. Traditionelt har detværet svært at tiltrække bestyrelsesmedlemmer til de udbudte DGU-kurser, men en lovgivning, der pålægger klubberne/banerne ansvar ogkrav, vurderes at ville være et incitament til at opsøge mere viden.oAt ansætte flere konsulenter, udvikle nye mekaniske/kulturtekniske metoder,der kan reducere forekomsten af skadevoldere, gøre information let tilgængeligetc. er rigtigt gode løsninger. De kan være en hjælp i forhold til at få sat pesti-cidforbruget ned. Men så længe der i klubberne/på banerne ikke er et incita-ment (fx lovgivning eller økonomisk gevinst) til at reducere forbruget, og sålænge bestyrelserne i klubberne/på banerne derfor ikke efterspørger kurseretc., så vil de nævnte løsninger ikke give en betydende reduktion af pesticid-forbruget.Tiltagene 1-3 vurderes at ville give den største effekt på pesticidforbruget, hvisklubberne/banerne påføres sanktioner ved overtrædelse af en kommende lov,og hvis loven indeholder krav om dokumentation, evt. i form af IPM.Mange punkter i afsnit 8.3–8.8 er ikke fremhævet som her-og-nu tiltag. Detberor på, at problemer og løsninger ikke er fuldt afdækket og kræver yderligereundersøgelser. I det følgende er et par overordnede barrierer forsøgt grupperetsammen med de yderligere initiativer, der er nødvendige, før tiltag kan iværk-sættes:1. Uddannelse: herunder mangel på elever, manglende viden hos green-keeperne, manglende vilje til at anvende viden, manglende mulighedfor at anvende viden, når de er tilbage i klubberne/på banerne efterskoleophold, mangler i greenkeeperuddannelsen, manglende samar-bejde mellem skolerne, etc.oFor at blive i stand til at arbejde med disse barrierer, kræverdet flere undersøgelser i forhold til for eksempel at tolke, hvor-for der mangler elever, hvilken viden greenkeeperne konkretmangler, hvilke barrierer der er for at anvende denne viden iklubberne, etc. Disse uddybende undersøgelser bør foretages isamarbejde med uddannelsesinstitutionerne, for at kunneigangsætte og målrette løsningsforslagene.2. DGU’s holdning, kommunikation og service til medlemmerne, herun-der en grundholdning om at ”andre brancher er meget værre”, mang-lende miljøbevidsthed i hele organisationen, kommunikation til klub-berne, kommunikation til golfspillerne, mangel på attraktive kurser,etc.oDette vil sandsynligvis komme mere i fokus, når en lovgivningimplementeres. Hvis en lovgivning f.eks. pålægger klubber-ne/banerne krav om ansvar og dokumentation, må DGU na-turligvis også have mere fokus på det i større dele af organisa-tionen, da de jo er serviceorgan for klubberne.8.10 KonklusionFor golfklubber/golfbaner er der både tekniske og økonomiske vanskelighederforbundet med at skulle nedsætte pesticidforbruget, og en lovgivning på om-

rådet vil være en betydende udfordring. Ovenstående afsnit 8.3–8.8 viser nog-le af de barrierer, der skal overvindes for at få en mærkbar reduktion i pesti-cidforbruget.Det er vigtigt at påpege, at der er stor variation klubberne imellem. Hvad derfor nogen er en barriere/udfordring, behøver ikke nødvendigvis være det forandre. Nogle klubber/baner gør f.eks. meget i forhold til miljøet. For dem vilmange af de ovennævnte barrierer ikke eksistere. Det samme gør sig gældendei forhold til greenkeeperne, hvor uddannelsesniveauet er meget forskelligt.Den overordnede konklusion på barrierer og løsninger er:-At klubbernes/banernes fokus på spillekvalitet og økonomi er den stør-ste overordnede barrierer. Holdningsbearbejdning er en langvarig pro-ces. Derfor vurderes det, at den hurtigste og mest effektive måde at fåskabt en pesticidreduktion på, er ved at indføre en lovgivning medsanktioner, ansvar og krav om dokumentation.

9 Konsekvens af ændringer ipesticidanvendelsenDet følgende kapitel beskriver økonomiske og driftsmæssige gevinster ogulemper for klubberne/banerne ved ændringer i pesticidanvendelsen.Fokus er på:-Ændringer i middeludvalget, herunder færre eller flere midler samtsubstitution. Her sker evalueringen primært ud fra et driftsmæssigtsynspunkt. Der findes ingen tal, som kan understøtte en vurdering afde økonomiske konsekvenser.Reduktion i pesticidmængden. Her evalueres både de driftsmæssige ogde økonomiske konsekvenser.Ændrede bekæmpelsesstrategier med pesticider. Her evalueres pri-mært de driftsmæssige konsekvenser.Ændret bekæmpelsesstrategi med henblik på at overgå til ikke-kemiskestrategier. Her evalueres både de driftsmæssige og de økonomiske kon-sekvenser.

Ud fra det indsamlede datagrundlag kan der ikke siges noget om de direktekonsekvenser af ændringer i pesticidanvendelsen. Grundlaget for dette afsniter forfatternes egne erfaringer. Men det er også baseret på kontakter til deeuropæiske golfforbund og golforganisationer samt andre input, indsamlet frarapporter og samtaler med relevante parter. Der er særligt fokus på gevinsterog ulemper for klubberne/banerne.9.1 Ændringer i middeludvalget9.1.1 Midler mod ukrudtUdvalget af ukrudtsmidler vurderes at være sådan, at de relevante ukrudtsar-ter kan bekæmpes. Afhængig af den aktuelle sammensætning af arter, kan deeksisterende midler bruges alene eller i kombinationer, der sikrer et effektivtresultat.På de fleste golfbaner er der tale om de samme ukrudtsarter, som giver pro-blemer i landbrugsafgrøder, og bekæmpelsen skal foretages på samme tids-punkter som i korn og frøgræsmarker. Derfor vurderes det, at det vil værerelativt let at søge om godkendelse til mindre anvendelse af nye produkter pågolfbaner – på baggrund af data fra landbruget.Flere godkendte midler vil give greenkeeperne mulighed for at vælge de mesteffektive og miljøvenligste midler i forhold til deres konkrete ukrudtsproblem.

Hvis antallet af midler godkendt til brug på golfbaner reduceres, vil det resul-tere i større risiko for udvikling af resistens, hvilket medfører øget sprøjtefre-kvens og overdoseringer.9.1.2 Midler mod svampeUdvalget af kemiske midler er på nuværende tidspunkt minimalt med kun togodkendte aktivstoffer, hvoraf kun det ene kan anvendes mod sneskimmel.Det bruges samtidig intensivt med op til 5-6 behandlinger om året (jf. svar fraspørgeskemaundersøgelsen). Der er stor risiko for, at sneskimmel og andremodtagelige svampe udvikler resistens mod aktivstoffet, hvis der ikke godken-des andre aktivstoffer mod samme sygdomme. Da resistensudviklingen sand-synlig sker som en gradvis reduktion af virkningen, vil det i praksis medføre, atbrugerne med tiden anvender højere dosering og foretager hyppigere sprøjt-ninger. Dermed eskalerer udviklingen af resistens. Godkendelse af flere pro-dukter så der forefindes aktivstoffer med forskellig virkningsmekanisme modsamme skadevolder vil reducere risikoen for resistensudvikling og samtidigbegrænse antallet af sprøjtninger.For nogle svampesygdomme findes der ikke noget godkendt pesticid til be-kæmpelse. Det stimulerer anvendelsen af ikke-godkendte midler. Flere af dissesvampesygdomme optræder også i korn og/eller frøgræs, og i disse afgrøder erder tilstrækkelige med godkendte midler til at de kan bekæmpes. Det vil i defleste tilfælde være muligt, helt eller delvist, at bruge datagrundlaget, der liggertil grund for godkendelsen af midlerne i landbrugsafgrøder til også at omfatteanvendelse på golfbaner. Der vil i så fald være tale om ansøgninger om ”min-dre anvendelse” – tidligere kaldet off-label ansøgninger. Flere midler der be-kæmper andet end sneskimmel vil fjerne golfbanerne incitament til ulovligt atanvende ikke godkendte produkter.Det skal understreges, at det er op til branchen selv at indgive ansøgning omgodkendelse af pesticiderne inkl. ovennævnte ansøgningsproces for mindreanvendelse. Det skal desuden nævnes, at der optræder flere svampesygdommepå golfbaner, for hvilke der i øjeblikket ikke findes godkendte svampemidler tilbekæmpelse. Det gælder f.eks. goldfodsyge og pythium.9.1.3 Midler mod skadedyrUdvalget af pesticider til brug mod skadegørende insekter og nematoder er pånuværende tidspunkt minimalt, men det vurderes at være tilstrækkeligt til be-kæmpelse af de relevante problemer. Resistensudvikling er også en potentielrisiko for insektmidler, men på grund af den lave behandlingsfrekvens vurde-res risikoen for udvikling af resistens at være lille. Som for svampemidler erdet dog vigtigt, at brugerne er bekendt med, at der for visse skadedyr somf.eks. nematoder, hårmyg og løvsnudebiller ikke er godkendte midler til brugpå plænegræs arealer. Flere midler herunder produkter der kan bekæmpe denævnte skadevoldere vil også her fjerne incitamentet til at bruge ulovlige pro-dukter.9.2 Reduktion i pesticidmængdenBaseret på erfaringer fra landbruget, vurderes der at være gode muligheder forat reducere doseringerne for bl.a. herbicider, hvis greenkeeperne og klubber-ne/banerne er bevidste om hvornår midlerne virker og hvilke organismer de

virker på. Samtidig skal de være bevidste om forhold, der sikrer optimal virk-ning som f.eks. ukrudtets størrelse på sprøjtetidspunkt.Den økonomiske gevinst ved at nedsætte forbruget vurderes at være minimalfor de fleste golfklubber. Nøgletal fra DGU fra 2006 viser, at en bane i gen-nemsnit har et banebudget (eksl. løn og afskrivning) på ca. 1.000.000 kr. (ta-bel 9.1). Af det udgjorde udgifter til pesticider 2,6 %. Det vil sige, at hver ba-ne i gennemsnit har haft en udgift på 26.000 kr. til pesticider. I 2006 var detgennemsnitlige forbrug pr. bane 0,25 kg aktiv stof pr. ha, mens det i 2010 var0,19 kg aktiv stof pr. ha. I 2010 var forbruget med andre ord reduceret medca. 25 %. Derfor er de gennemsnitlige udgifter til pesticider formodentlig ikkehøjere i dag, trods prisstigninger på produkterne.Tabel 9.1. Banerelaterede udgifter. Kilde: Nøgletal 2006 fra DGURegnskabstal i 1000 DDK. Gns.Median NedreØvrekvartilkvartilGage til greenkeepere1.3801.3141.0231.683Afskrivning på maskiner346311182415Afskrivning på bane13211848194Baneleje933365150916Banedrift eksklusiv. gager1.0188686021.230og afskrivningFølgende poster i pct. Af”Banedrift eksklusiv gagerog afskrivning”Brændstof10,5 %Vand6,5 %Gødning8,6 %Græs3,8 %Sprøjtning2,6 %Olie1,8 %Antalsvar7973194581

For golfklubber med et meget højt pesticidforbrug kan en stram økonomi dogvære et incitament til at reducere forbruget, men ikke hvis der er store pro-blemer med en specifik skadevolder som f.eks. gåsebiller. Golfsportens grønneregnskaber fra 2010 viser, at der er klubber (21 stk.) som bruger betydeligtstørre pesticidmængder end gennemsnittet. For disse kan en reduktion imængderne give økonomiske gevinster og frigive ressourcer. Det er dog værdat huske, at når forbruget af pesticider reduceres, skal der i stedet bruges pen-ge til at intensivere plejen, forudsat der findes alternative bekæmpelsesmulig-heder.Flere private golfbaneejere er interviewet om økonomien i relation til pesticid-reduktion. De mener, at et forbud mod pesticidanvendelse eller et krav om enkraftig reduktion i doserne for pesticider, som må bruges på golfbaner, kan fåafgørende negativ betydning for flere private baneejere. Der er stor forskel påkravene til spillekvalitet og på prisen for spillernes greenfee. De økonomiskekonsekvenser ved at udfase pesticidanvendelsen på golfbaner er mindre pågolfbaner med en greenfee på 200 kr. end på nogle af de private golfbaner,hvor det koster 1500-1800 kr. for en runde golf, og som afholder internationa-le mesterskaber og konkurrencer.Det er primært greenkvaliteten, som betyder noget for golfspillernes valg afbane (Jensen & Jensen 2011). Er den ikke i orden, kan det mærkes på green-feeindtægter. Derfor vil en reduktion i forbruget eller manglende godkendelseaf flere svampemidler få store konsekvenser for kvaliteten af greens på en delgolfbaner. De to sidste vintre med mange angreb af sneskimmel har vist, at

Folicur ikke alle steder har været effektiv hvilket har resulteret i en reduceretgreen kvalitet. Det kan være forbundet med store økonomiske tab i green-feeindtægter hvis greenskvaliteten er lav. Nogle klubber har haft en reduktion iindtægten fra greenfee på 15 %. Andre har gjort tabet op til 300.000 kr. pågrund af kvalitetstab, nedsættelse af greenfee i perioden med dårlige greens oget mindre antal greenfeespillere, som i stedet søger til andre baner. Det vilogså gå ud over antallet af golfturister, hvis indtægter nogle golfklubber er heltafhængige af rent økonomisk.Maria Strandberg, direktør for Scandinavian Turfgrass and Environment re-search Foundation, har desuden lavet følgende sammenstilling af konsekven-serne af vinterskader – herunder svampeangreb - ud fra samtaler med tresvenske banekonsulenter i 2003. Materialet stammer fra en rapport, leveret tilR & A (ikke publiceret).”Vinterskader på græs, specielt på greens, er et stort problem på golfba-ner i Skandinavien. Ca. 70 % af de skandinaviske golfbaner får alvorligevinterskader hvert år. Når skader på græsset forekommer, kan åbningenaf golfbanerne blive forsinket i foråret, og spillekvaliteten på greens kanvære uacceptabel til helt hen i juni. Det forårsager et fald i omsætningenfor golfklubben, i mange tilfælde på mere end 300.000 kr. pr. år, samti-dig med at medlemmerne bliver meget utilfredse. Det forårsager ogsåforøgede omkostninger til plejen og i nogle tilfælde omkostninger tilgenopbygning. Når omsætningen falder, plejeomkostningerne øges ogmedlemmerne klager, skabes der også et betydelig pres på greenkeepe-ren i forhold til at få banen og specielt greens tilbage til en god spillekva-litet (pers. kom. Stavås, Orsholm og Hammarström, 2003)”9.3 Ændrede bekæmpelsesstrategier med pesticiderDet er en relevant mulighed at gå fra en bredsprøjtning til en pletsprøjtningved ukrudtsbekæmpelse. Greenkeeperen kan sprøjte ud fra observationer af,hvilke dele af banen der har et behov for bekæmpelse. Det giver samtidiggrundlag for at vælge det/de midler, der er mest effektiv til det aktuelle pro-blem.For svampemidler, hvor behandlingen skal udføres forebyggende, vil plet-sprøjtning kun være relevant i få tilfælde. Derimod vil en systematisk registre-ring af angrebene efterhånden give et godt grundlag for at vurdere, hvilke deleaf banen der har behov for bekæmpelse, og hvor det kan udelades.At gå fra bredsprøjtning til pletsprøjtning vil reducere klubbens/banens for-brug af pesticider. De økonomiske betragtninger er lig dem i afsnit 9.2. Pådriftssiden vil den ændrede bekæmpelsesstrategi kræve, at der bruges merearbejdskraft på at lokalisere de områder der skal sprøjtes. Selve sprøjtningenvil formodentlig også være mere tidskrævende.9.4 Ændrede bekæmpelsesstrategier til pesticidfri plejeEn udfasning af pesticider vil på sigt betyde, at der skal implementeres pesti-cidfri bekæmpelses- og forebyggelsesstrategier. I den forskning der er afsluttetog den erfaringsopsamling som er foretaget, har der ikke været fokus på øko-nomi og det er derfor svært at lave konkrete betragtninger om de økonomiskekonsekvenser.

Igangværende forskningsprojekter og fremadrettet er det dog en vigtig del afprojekterne. Bl.a. er der i Danmark igangsat STERF projekter omkring plejeaf fairways med henblik på at reducerer ukrudtforekomsten. I disse projekterindgår bl.a. økonomiske kalkulationer i forhold til udgifter forbundet med deforskellige mekaniske plejemetoder.I det følgende er der medtaget nogle overordnede betragtninger.9.4.1 ØkonomiØkonomisk betyder den ændrede strategi, at der skal bruges flere ressourcerpå plejen. Plejen vil kræve flere mandskabstimer og i mange klubber også nyemaskiner. I visse klubber vil en omlægning til pesticidfri pleje måske betyde, atdet er nødvendigt at omlægge dele af banen, herunder greens, så de følgerUSGA- standarder. Det er meget omkostningstungt. Ifølge tabel 9.2 er detkun 37 % af golfbanerne, der har en optimal opbygning af greens. Etableringaf en enkelt ny green vil typisk koste 200.000-500.000 kr. (Pers. kom. AllanBrandt, banekonsulent DGU). Hvis alle greens skal omlægges, er det en ud-gift på mellem 9 og 18 mio. kroner for en golfklub med 18 huller. Det vil defærreste klubber kunne klare.Tabel 9.2. Greens-konstruktionen på danske golfbaner da de blev anlagt ogefter eventuelle renoveringer (n = 129)USGAPush-upAndetAnlæg486523Renovering16** 16 baner, som tidligere havde push-up eller andet, har ved renovering lagt om til USGA. Typiskeer det dog ikke alle hullerne, der er omlagt, så dele af banerne er stadig med push-up greens.

De økonomiske gevinster er svære at få øje på som direkte konsekvenser.Klubberne/banerne vil selvfølgelig spare udgifter til pesticider, men disse be-løb er i det store regnskab små og vil gå til den ekstra plejeindsats.Hvis en lovgivning går mod en udfasning af pesticidforbruget, vil der desudenikke inden for landets grænser være nogen konkurrencemæssige fordele af atvære pesticidfri. Så er det jo ens for alle klubber/baner, og de vil ikke kunnetjene ekstra penge ved at reklamere med en miljøvenlig profil.9.4.2 DriftDe driftsmæssige konsekvenser ved at indføre pesticidfri pleje er bl.a. en øgetmekanisk pleje.9.4.2.1 Mangel på bekæmpelsesmetoderDer findes ikke konkrete dokumenterede alternative metoder til pesticider, nårdet handler om at bekæmpe gåsebiller, ukrudt eller sneskimmel. De er ikkeudviklet i en grad, der kan holde skadevoldere på et fornuftigt niveau.9.4.2.2 CO2-regnskabetMere mekanisk pleje forårsager en øget CO2-belastning af miljøet. Færre pe-sticider medfører øget CO2udledning, hvilket kan give anledning til at foreslå,at sprøjtning på golfbaner skal ses som led i en helhedsvurdering af miljøet(Mortensen, 2010).Beregninger viser, at der udledes 37 tons mindre CO2pr. år på en 18 hullersgolfbane med 18 ha fairway og 30 ha rough, hvis:

9.4.2.3 ArbejdsmiljøMedarbejdere på en golfbane tilbringer megen tid på forskellige maskiner(klippere, traktorer etc.). Med hensyn til arbejdsmiljøet kan mere kørsel giveproblemer for den enkelte medarbejder, specielt hvis reglerne i forbindelsemed helkropsvibrationer tilsidesættes. Desuden er de udsat for støj fra maski-nerne.Den sundhedsmæssige risiko forbundet med greenkeepernes håndtering af ogudbringning af pesticider vil blive reduceret, ifald der indføres restriktioner ipesticidforbruget på golfbaner. For de midler, som anvendes i dag, er der kravtil anvendelse af beskyttelsesudstyr osv., og det må formodes, at reglerne bli-ver overholdt.9.5 KonklusionDet er meget svært at vurdere konsekvenserne for golfklubberne/golfbanerneaf en ændret pesticidanvendelse. De driftsmæssige konsekvenser kan der ioverordnede træk konkluderes på med baggrund i den erfaring, forfatternehar, men der findes ingen konkrete data om de økonomiske konsekvenser, derkan underbygge de overordnede betragtninger. Fremadrettet er det vigtigt, atdette aspekt inkluderes i forskningsprojekter.En nedsættelse af pesticidforbruget og en udfasning på sigt vil dog på nuvæ-rende tidspunkt resultere i en forringelse af banernes kvalitet. Der findes ikketilstrækkelige alternative teknikker til at bekæmpe/forebygge skadevoldere.Kvalitetsforringelserne vil være forskellige fra bane til bane da de er megetforskellige i størrelse, udformning, ejerform, placering etc. Der vil også værevariation i forhold til, hvilken skadevolder, der er tale om, den pågældendebanes standard, og de økonomiske ressourcer til omlægning, ekstra personaleog intensiveret pleje.Det er også vigtigt at påpege, at nogle af de aktuelle konsekvenser om nogle årkan være ændret på grund af ændrede forudsætninger. Det gælder f.eks. be-tragtningerne om udledningen af CO2. Her kan der om nogle år være udvikletmaskiner, som udleder meget mindre CO2, og så vil miljøbelastningen væremeget mindre.

10 Differentierede regler mellemklubber – er det en mulighed?I dette kapitel identificeres, hvilke kriterier der kan ligge til grund for en even-tuel differentiering mellem klubberne/banerne i forhold til den mængde pesti-cid der må bruges.Overordnet kan man forestille sig en differentiering i forhold til problemska-devoldere, i forhold til nyanlæg og i forhold til invasive arter. I det følgende erforetaget en evaluering af disse mulige differentierings kriterier.10.1 ProblemskadevoldereDer findes svampe, ukrudt og insekter på golfbanerne, som ikke kan bekæm-pes uden pesticider. En kommende lovgivning, der har til formål at reducerepesticidforbruget, kan være et problem for nogle klubber/baner. De kan havenogle lokale forhold, som gør, at de har en større forekomst af disse skadevol-dere og derfor har brug for flere pesticider end det en kommende lovgivningforeskriver.Forfatterne ser ikke en realistisk mulighed i differentiering i forhold til lokaleforhold (banens opbygning, jordtype, naboarealerne, etc.), som kan væreskyld i en øget forekomst af skadevoldere, der kun kan bekæmpes med pesti-cider. Kapitel 4 om skadevoldere på golfbaner viser tydeligt, at det er megetsvært at generalisere i forhold til, hvilke faktorer der direkte påvirker forekom-sten. Ofte er det en kombination af flere forhold.En differentiering mellem klubberne/banerne i forhold til hvor meget pesticidder må bruges, umuliggøres af, at klubberne/banerne stiller forskellige kvali-tetskrav. De problemer, der er påpeget af klubberne/banerne m.fl. via spørge-skemaundersøgelsen, er ikke koblet op på banekvalitet og skadesniveauer. Dedata findes simpelthen ikke. Én bane kan mene, at en skadevolder er et vold-somt problem, hvorimod en anden bane kan have en tilsvarende mængde ska-devoldere/angreb, men her mener klubben/banen ikke, det er et problem, derkræver bekæmpelse. Det beror på, at klubberne/banerne/greenkeeperne harforskellige opfattelse af, hvilken kvalitet banen skal have, og hvornår spillernesynes, det er et problem. Hvis en differentiering er i forhold til hvor megetpesticid der må bruges på de enkelte baner skal med i lovgivningen, må om-fanget af denne differentiering baseres på meget grundigere dataindsamlingsamt undersøgelser af, hvor stor forekomsten skal være (skadetærskler), af deforskellige skadevoldere, før det er nødvendigt at i værksætte en bekæmpelse..

10.2 NyanlægVed nyanlæg vil en bearbejdning af jorden stimulere ukrudtsfrø til at spire,hvilket får konsekvenser for ukrudtsbestanden på både fairway, semirough ogrough. Derfor kan der være en tendens til, at der er meget ukrudt i det førsteår efter etablering. Såfremt de kommende regler forbyder ukrudtsbekæmpelsemed pesticider, vil der være behov for en dispensationsordning særligt for denyetablerede baner, da banes kvalitet i modsat fald vil blive meget lav og for-blive det i de efterfølgende år. Der indgik i den gamle golfaftale, en undtagelsefra forbuddet mod pesticider idet der på fairways måtte bekæmpes ukrudtførste år efter anlæg og i forbindelse med omlægning af en eksisterende bane.10.3 Invasive arterKæmpe-bjørneklo er en invasiv art, som bl.a. golfklubber har pligt til at be-kæmpe (Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo). I den frivilligeaftale om pesticidforbruget fra 2005 (bilag E) fremgår det af afsnittet om bru-gen af plantebeskyttelsesmidler, at kemiske midler kan bruges til bekæmpelseaf kæmpe-bjørneklo. Forbruget skal dog minimeres mest muligt.Det kan dog lade sig gøre at bekæmpe/reducere kæmpe-bjørneklo uden pesti-cider. Golfbanen er et relativt begrænset areal, og frøspredning kan undgåsved målrettet slåning over en årrække i de områder, hvor planten forekommer.Smørum golfbane har desuden succes med at holde bjørneklo nede i visseområder ved hjælp af afgræsning (Billede 10.4).Det foreslås, at golfklubberne/golfbanerne pålægges at bekæmpe bjørneklouden brug af pesticider. Alternativt skal herbicidforbruget til bekæmpelse afbjørneklo indgå i beregningen af det samlede måltal. På den måde skabes etincitament til at bekæmpe bjørneklo mekanisk.

11 Aktiviteter i andre EU landeAfsnittet beskriver kort, hvad andre EU-lande har af lovgivning og initiativerpå vej på golfområdet i forhold til reduktion i pesticidanvendelse. Desudenbeskrives, hvilke aktiviteter de europæiske golfforbund eller golfrelaterede or-ganisationer har iværksat.11.1 Initiativer taget på myndighedsniveauMiljøstyrelsen oplyser, at der ikke er synes at være påtænkt eller iværksat lov-givningsmæssige initiativer i forhold til restriktioner i pesticidanvendelsen pågolfbaner i de øvrige europæiske lande.11.2 Initiativer i de europæiske golfforbundDer er taget kontakt til en række personer i de forskellige europæiske landesgolfforbund. Steve Isaac, direktør for Royal & Ancient, St. Andrews, Skot-land, har levere en liste med kontaktoplysninger på de personer i de forskelligegolfforbund, som er ansvarlige for med miljø- og pesticidspørgsmål. Dissepersoner er specifikt blevet spurgt om golfens økonomiske betydning, og hvil-ke initiativer der er i gang vedrørende pesticider på golfbaner i de enkelte lan-de. Her følger en kort gennemgang af de svar, der er kommet.11.2.1 SpanienSpanien har mange golfbaner af meget høj kvalitet, som de store internationa-le turneringer besøger. Desuden er der en stor golfturisme i landet, og mangedanske golfspillere besøger de spanske baner.I Spanien er der store problemer med svampesygdomme på golfbanerne.Golfforbundet siger, at det er svært at reducere pesticidforbruget på grund afklimaet, som fremmer svampeforekomsten. Derfor er der ikke fokus på atreducere forbruget. Pesticidforbruget på spanske golfbaner kendes ikke. (pers.kom. Diego Penapareja, Green Section Department, Den spanske golf un-ion).11.2.2 HollandI Holland har golfforbundet ikke oplysninger om pesticidforbruget på golfba-nerne. De er normalt ikke interesserede i at offentliggøre den slags informatio-ner. Flere klubber i Holland har valgt at lade sig GEO-certificere og på denmåde bliver pesticidforbruget offentliggjort i de enkelte baners certificerings-rapport, som er offentlig tilgængelig. (pers. kom. Alfred Tauber, Golf CourseDevelopment & Greenkeeping, Den hollandske golf union).11.2.3 FrankrigDen franske golfunion, den franske regering, og den franske greenkeeper-forening samarbejder om et projekt kaldet ”Epidemiologisk – Surveillance”.Formålet med dette program er at gøre golfbaner og andre arealforvaltere til

mere ansvarlig brugere af pesticider. Samtidigt arbejdes der på at reducere detsamlede pesticidforbrug over tid. Målet er at nå regeringens bestemmelse om,at der skal være sket en 50 % reduktion i pesticid- og gødningsanvendelsen iFrankrig i 2018.Der skal udarbejdes en dokumentationsprotokol, der giver ansvarlighed ogudviser gennemsigtighed. Målet er at opbygge en database med oplysningerom bl.a., hvem der bruger hvilke kemikalier og hvorfor, hvordan klima, jord-bund, gødningstildeling, etc. har været, hvilke maskiner der er brugt til ud-bringning af kemikalier etc. I øjeblikket er protokollen og processen ved atblive strømlinet for at blive hjemmeside-baseret.Alle golfbaner skal overholde dette overvågningsprogram som et element iopfyldelse af regeringens reduktionsmål for pesticider. Alle brugere vil kunnese hele branchens rapporter om sygdomsforekomst og hvilke kemiske og me-kaniske behandlinger der har været anvendt, og hvor godt det har virket. Deter håbet, at denne gennemsigtighed i data vil tjene som et nyttigt kommunika-tionsredskab for at hjælpe bl.a. greenkeepere til at træffe beslutninger på etmere veldokumenteret og oplyst grundlag. Gennem dette rapporteringskravkan fremskridt i forhold til en reduktion også vurderes over tid (pers. kom.Royal and Ancient).11.2.4 ItalienDet italienske golfforbund oplyser, at golfbranchen har haft initiativer i gangsiden 2000 i forhold til at reducere pesticidforbruget. Dette både på grund aflovgivning, sundhed og økonomiske årsager. Hvilke er dog ikke nærmere spe-cificeret. Der findes i Italien en golfklub, der ikke anvender pesticider. En listeover godkendte pesticider til brug på italienske golfbaner blev medsendt. Herfremgår det, at der er et stort udbud af forskellige fungicider til brug mod flereforskellige svampe. Fungicider (13 aktiv stoffer), herbicider (16 aktivstoffer)og insekticider (2 aktivstoffer + 6 mikrobiologiske midler) er godkendt, hvor-imod der i Danmark kun er et fungicid, der kan bruges på golfbaner (pers.kom. Alessandro De Luca, Green Section, Det Italienske golfforbund).11.2.5 TysklandDet tyske golfforbund har svaret, at de for to år siden nedsatte en arbejds-gruppe for at takle udfordringerne med at nedbringe pesticidforbruget. De vilikke kun reducere mængden, men også risikoen ved at bruge pesticider. Bl.a.skal risikoen for at de siver ned til grundvandet eller havner i overfladevandetminimeres. Derfor kigger golfforbundet på data om pesticidernes bevægelser imiljøet, og de forsøger at udforme en ”best practice”, som kan anvendes pågolfbanerne i praksis. Desværre har de ingen tal og kender ikke til det faktiskeforbrug på golfbanerne i dag. De opfatter i øvrigt ukrudt på fairways som etlangt større problem at løse uden pesticider sammenlignet med at bekæmpesneskimmel ved hjælp af kulturtekniske metoder eller at leve med den. Demener, at der bør arbejdes med at definere, hvor meget ukrudt, der er accep-tabelt på de forskellige spilleflader. Klubberne/banerne kan så arbejde medpletvis bekæmpelse på disse arealer (pers. kom. Marc Bieber, Det tyske golf-forbund).11.2.6 NorgeNorges Golfforbund oplyser, at de ikke har opdaterede tal for forbrug af pe-sticider på golfbaner. Ældre data fra år 2000 viser, at der i gennemsnit blev

anvendt følgende mængder: Greens: 2,5 kg aktivt stof/ha, Andre arealer: 0,05–0,09 kg aktivt stof/ha, Golfbanernes arealer i gennemsnit: 0,09 kg aktivtstof/ha (pers. kom. Pål Melby, Det norske golfforbund).11.2.7 SverigeDet svenske golfforbunds (SGF) bestyrelse har inkluderet EU-direktivet ombæredygtig anvendelse af pesticider i sine prioriterede mål for 2010/2011. Ipraksis betyder det, at de nøje følger regeringens arbejde med den svenskefortolkning af direktivet. SGF er også med som høringspart og har mulighedfor at påvirke regeringens arbejde.Det praktiske arbejde med at skabe informationsmateriale til golfen og få in-formation ud til de offentlige myndigheder sker gennem STERF. SGF indgåri samarbejdet med STERF og de andre nordiske golfforbund, det svenskeJordbruksverk og greenkeeper-organisationer (pers. kom. Peter Edman, Detsvenske golfforbund).11.3 Initiativer, meninger og tanker fra golfbranchenMange forskellige parter opererer i golfbranchen. Der er forskellige interesse-organisationer i forhold til forskning og miljø. Samtidig findes der nogle størrerådgivnings- og forskningsinstitutioner, som varetager golfbranchens interes-ser. I det følgende beskrives deres initiativer vedr. pesticidreduktion og deindkomne kommentarer er refereret.11.3.1 STRISports Turf Research Institut (STRI) i England er et rådgivningsinstitut medfokus på plænegræs. Ud over at levere rådgivning til bl.a. golfbranchen er deogså involveret i forskning. De har derfor mange års erfaring i forhold til denengelske golfbranche og de engelske golfbaner. De kan oplyse, at svampesyg-dommene sneskimmel og antrachnose, udgør de største problemer på de en-gelske golfbaner. Der er en række pesticider på markedet, som står til green-keepernes rådighed for bekæmpelse af de to skadevoldere på golfbanerne. Deskadedyr der betragtes som værende de vigtigste er regnorme og stankelben.Tidligere er der på baner i England blevet brugt fungicider til at bekæmperegnorme med.Der findes ingen nyere opgørelse af pesticidforbruget på golfbaner i England.Gamle data viser, at der i 1995-1997 i gennemsnit blev brugt følgende mæng-der pesticider: Greens: 15,9 kg/ha; tees: 1,4 kg/ha og fairways 0,6 kg/ha. Derhar gennem de sidste 10 år været foretaget flere spørgeskemaundersøgelser forat få kortlagt pesticidforbruget på de europæiske golfbaner, men det er ikkelykkedes at få konkrete data (pers. kom. Ruth Mann, Head of Turfgrass Pro-tection, Sports Turf Research Institute).11.3.2 STERFScandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation (STERF) eren forskningsfond, som støtter forskning og udvikling, der kan gavne den nor-diske golfsektor. Fokus er på ”ready to use” forskning. Forskningsfonden erdannet af de fem nordiske golfforbund og de nordiske greenkeeperforeninger.Visionen for STERF er at være det ledende internationale center i forhold tilekspertise inden for bæredygtig pleje af golfbaner. STERF har valgt at fokuse-

re på fire emner. Et af disse emner er ”Integrated Pest Management” – dvs.integreret plantebeskyttelse.Der er nedsat en nordisk gruppe, som har udarbejdet et forskningsprogramom Integreret Pest Management (IPM). Danmark er repræsenteret i dennegruppe. I 2011 er der igangsat forskningsprojekter inden for IPM. Det er pro-jekter, der arbejder på at kunne komme med løsninger, så pesticidforbrugetkan sættes ned, se afsnit 15. Derudover har det svenske ”Jordbruksverket”støttet op om et IPM-projekt, der fokuserer på information og formidling. Detsker med henblik på Sveriges implementering af EU-rammedirektivet om bæ-redygtig anvendelse af pesticider.Første del af dette projekt har haft fokus på at lave en IPM-hjemmeside iSTERF-regi for golfbaner og andre rekreative arealer. Herunder at producereen rammebeskrivelse for IPM samt et antal faktablade, som kan hjælpe green-keeperne, når de skal praktisere IPM. Desuden bliver der, som en del af pro-jektet, afholdt tre seminarer rundt i Sverige sidst i 2011 med fokus på IPM.Næste step i projektet er en ansøgning om udvikling af værktøjer til dokumen-tation af IPM.

11.3.4 GEOGolf Environment Organisation (GEO) er en non-profit organisation, der erfinansieret af interessenter. Organisationen er dedikeret til at hjælpe det globa-le golfsamfund med at være ledende i forhold til at udvikle og etablere løsnin-ger til miljøforbedring. GEO-certificering er et sådan redskab. GEO markeds-fører sig med at de er verdens mest konstruktive og troværdige miljømærke iforhold til udvikling af golfen og golfklubberne/golfbanerne og i forhold tilbanepleje. DGU er officiel partner i GEO.11.3.4.1 Spørgsmål til GEOI forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport blev der sendt noglespørgsmål til Jonathan Smith, direktør i GEO. Spørgsmål og svar er gengivet idet følgende.Har GEO iværksat aktiviteter i forbindelse med EU-lovgivningen ombæredygtig anvendelse af pesticider?”GEO er ikke lobbyister, så vi afsætter ikke ressourcer specielt til at overvågedetaljerne i EU- lovgivningen. Men vi holder os orienteret om væsentligeEU-bekendtgørelser f.eks. på pesticidområdet. Vi er også stærke fortalere forIPM, som EU vil se forskellige brancher bruge i forhold til pesticider. Alle vo-res kriterier og vejledninger for græspleje er baseret på IPM-metoder, og det erogså indlejret i OnCourse™ programmet. Det betyder, at GEO-certificeredeklubber har offentlige tilgængelige rapporter om deres IPM-praksis.”Vil GEO tilvejebringe nøgletal om anvendelsen af pesticider på europæ-iske golfbaner - eller har I allerede disse?”Her er de skridt, vi er ved at vedtage med hensyn til dataindsamling ograpportering:1. fase er at skabe et online, databaseret program, hvor alle golfklubber kanindtaste oplysninger (som en del af at fremstille en certificeringsrapport). Vi ernu 10 måneder inde i driften af anden version af dette program.2. fase: Her er vi ved at opgradere programmet yderligere med forbedringerfor at sikre en endnu større sammenhæng og klarhed over de data, der indta-stes i certificeringsrapporter. I de sidste 10 måneder har erfaringerne fra enhåndfuld klubber vist, at der er et behov for at forbedre programmet. Desudenvil de, der deltager i udviklingen af programmet og GEO’s auditører, blivevejledt om dataindsendelse og IMP for at støtte denne del af programmet.3. fase: Fremadrettet vil vi derfor få et godt, sammenhængende og præcis da-tasæt for de enkelte klubber – med verifikation fra tredjepart.4. fase: Vi overvejer den fremtidige udvikling i forhold til at kunne fremstillefigurer ud fra individuelle datasæt, som så kan integreres ind i figurer, der re-laterer til alle de GEO-certificerede klubber. I takt med at antallet af certifice-rede klubber stiger, vil det skabe nogle værdifulde indikatorer for golf somhelhed og for de enkelte lande. Det vil give os mulighed for at besvare spørgs-mål om, hvad pesticidforbruget er i disse miljømærkede golfklubber, og hvor-dan det har ændret sig over tid”.Har GEO et overblik over de problemer, som golfbaner har i forhold tilpleje af banerne?

”Ja, vi har, og det er beskrevet på vores hjemmeside i sektionen om bæredyg-tig golf og i online-vejledningen om OnCourse programmet”.Hvilke initiativer har GEO ellers i relation til miljø og bæredygtighed?”Det kan ses på vores hjemmeside. Her fås et overblik over det arbejde, dergøres i forhold til produktion af vejledning samt udvikling og administrationaf det GEO-certificerede miljømærke. Det giver også et overblik over, hvor-dan vi generelt promoverer bæredygtig golf - i samarbejde med golfen, viden-skabelige institutioner og miljøorganisationer. Vi er desuden ved at lancere enny hjemmeside.Vi er ved at lancere en ny udvidet hjemmeside - som fremhæver GEOSAnetværket af akkrediterede verifikatorer og også ting som et ny ressource cen-ter for programmets deltagere (det vil indeholde flere plejeplaner og teknisksupport materiale til klubberne i forhold til at hjælpe dem med at opnå certifi-cering). Vi fortsætter også med at planlægge GEO aktiviteter så som at brugeeksisterende værktøj som facebook”.11.3.4.2 GEO-CertificeringGEO har udviklet en miljøcertificeringsordning for goldklubber. DGU harværet med til at udvikle ordningen.Formålet med ordningen er at præmiere en miljøindsats og ikke så meget atpræmiere et bestemt miljømæssigt niveau. Udgangspunktet er, at klubber-ne/banerne skal forholde sig til alle de miljøbelastninger, der kan være i klub-ben. Samtidig skal banens indvirkning på miljøet evalueres, og der skal laveshandlingsplaner for, hvordan de enkelte påvirkninger kan reduceres. Der skalspecifikt udarbejdes handlingsplaner for reduktion af pesticider, gødning ogvand.Alt dette skal dokumenteres i en standardiseret rapport, som er offentlig til-gængelig.I disse rapporter ses bl.a., hvilke pesticider den certificerede klub bruger oghvor. Hvis ordningen udbredes blandt europæiske golfbaner, vil det skabe etoverblik over, hvad der bruges af produkter og mængder rundt omkring i Eu-ropa. Det vil dog nok være sådan, at de klubber, der certificeres, er dem, derhar et fornuftigt forbrug af pesticider. Rapporter fra de certificerede klubberfindes tilgængelig på nettet. Mængden af brugte pesticider er angivet, menikke på produktniveau.Miljøcertificeringen er forbundet med nogle omkostninger. Selve registrerin-gen er gratis, men når certificeringen skal finde sted og klubben/banen skalhave besøg af en certificør, koster det ca. 15.000 DDK. Certificeringen gælderså i 3 år. Derefter koster det 15.000 DDK at blive certificeret igen for en 3-årig periode.På nuværende tidspunkt er en klub i Danmark certificeret (Viborg) og et fir-ma (Hørsholm Golf A/S, der driver Hørsholm golfbane). At antallet i øjeblik-ket er så lavt, bunder først og fremmest i, at certificeringen ikke efterspørges afgolfspillerne.

11.4 KonklusionSom beskrevet er der iværksat forskellige initiativer i gang i Europa. Det kandog konstateres, at det er de golfrelaterede organisationer, der har taget initia-tiverne, og ikke myndighederne i de enkelte lande, når det gælder at få fokuspå og evt. nedbragt pesticidforbruget. Hvorvidt de nationale golfunioner hariværksat tiltag, er meget forskelligt fra land til land.Af de lande, som har leveret input, er der ingen, der har et overblik over pesti-cidforbruget på golfbanerne. Kun i Danmark har golfsporten samlet oplysnin-ger om pesticidforbruget.Da der fra lovgivernes side, i de andre europæiske lande, ifølge Miljøstyrelsenikke er påtænkt tiltag i forhold til pesticidreduktion på golfbanerne, må detformodes at initiativet bl.a. må komme fra de nationale golfforbund.Hvordan de enkelte forbund kan motiveres til at arbejde for at reducere pesti-cidforbruget er svært at generalisere om, da golfkulturen og miljøbevidsthedener meget forskellig i de europæiske lande. I nogle lande, formodentlig de nord-europæiske, kan det formodes at der vil blive igangsat initiativer i forhold til atpåvirke pesticidforbruget på golfbanerne. Jo længere sydpå jo mindre formo-des det at golf forbundene vil involvere sig i bestræbelserne på at få nedbragtpesticidforbruget, hvis der ikke kommer specifikke lovkrav for golfbanerne.Lovgivningen i Danmark i forhold til pesticidforbruget på golfbaner vil skabeulige konkurrencevilkår mellem danske baner og de udenlandske baner. Hvorvidt vi kan gøre noget fra dansk side, i forhold til at opnå mere lige konkurren-cevilkår, kræver en nærmere analyse. Vi kan dog fremstå med de gode eksem-pler, hvis det på sigt viser sig at danske golfbaner kan opretholde en fornuftigkvalitet ved en reduktion i pesticidforbruget. Desuden kan vi gå foran, hvadangår forskning i forhold til pesticidfri/pesticidreduceret pleje.

12 Lavest mulige pesticidforbrugI det følgende afsnit beskrives nogle betragtninger, som er værd at have forøje, når der skal indføres regler for en reduktion i pesticidforbruget i Dan-mark. Regler som skal baseres på en reduktion til det lavest mulige pesticid-forbrug og lavest mulige pesticidbelastning for en typisk golfbane, vel at mær-ke under forudsætning af at det fortsat skal være muligt at drive golfklubber iDanmark.12.1 Kan det nuværende pesticidforbrug/belastning sættes ned udenvidere?DGU har siden 2006 indsamlet golfklubbernes/golfbanernes grønne regnska-ber. Hvert år er der udgivet en publikation (Golfsportens grønne regnskab),hvor disse data er samlet og gennemsnittet for golfbanernes pesticidanvendel-se er præsenteret. Forbruget opgøres som kg aktiv stof pr. ha golfbane, mender er ingen oplysninger om, hvilke produkter der er brugt.Spørgeskemaundersøgelsen i dette projekt har belyst forbruget på produktni-veau i 2010. Desuden har svarene givet et godt billede af forekomsten af ska-devoldere og bekæmpelsesstrategier, både i forhold til pesticider, men også iforhold til ikke-kemisk bekæmpelse og forebyggelse.På baggrund af svarene er der flere faktorer, som indikerer, at pesticidforbru-get/pesticidbelastningen kan sættes ned på en del golfbaner i forhold til for-bruget i 2010. Disse faktorer er skitseret her:1. Til ukrudtsbekæmpelse er der til brug i 2011 givet off label-godkendelse (i dag kaldet ”mindre-anvendelse”) til Express ST ogHussar, der i ret stor udstrækning helt eller delvis kan substituere detidligere godkendte midler. Med et hidtil anvendt middel som f.eks.Dicotex, bruges typisk 1,0-1,8 kg aktivstof pr. sprøjtet hektar. Med denye midler vil mængden være 0,01-0,015 kg/ha. I 2011 har ca. 30 % afklubberne/banerne brugt disse produkter. Det vil formodentlig afspejlesig tydeligt i DGU ’s grønne regnskab for 2011, hvor gennemsnitsfor-bruget forventes at være under 0,19 kg aktiv stof pr. ha, som er talletfra 2010. Om det at flytte pesticidforbruget fra en type middel til enanden type der er langt mere koncentreret rent faktisk medfører en re-duktion i pesticidbelastning af miljø og sundhed, kan undersøgesnærmere. Det kan ske ved i fremtiden at analysere belastningsdata ud-arbejdet af Miljøstyrelsen i forbindelse med beregning af en ny pesti-cidafgift.2. Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at der bruges for høje doseringerfor flere af produkterne. Desuden er der flere eksempler på, at green-keepere forsøger at bekæmpe skadevoldere med produkter der ikke ereffektive mod de pågældende skadevoldere. Eller at skadevolderne al-ternativt kunne være forebygget/bekæmpet uden kemi. For ukrudts-midler vil doseringerne sandsynligvis kunne reduceres, hvis greenkee-perne er mere bevidst om artssammensætning, betydningen af sprøjt-

ning på korrekt tidspunkt, sprøjteteknik, mv. Hvis greenkeeperne bli-ver bedre til at behandle korrekt og bruge den viden der findes, vil for-bruget kunne reduceres. Det kræver dog en målrettet indsats mod net-op disse faktorer i form af undervisning og information. Her følger eteksempel på, at der bekæmpes med pesticider, hvor det ikke er nød-vendigt:Tidsler: En gennemgang af strategierne for bekæmpel-se/forebyggelse af tidsler viser, at 88 af banerne har angivet at haveproblemer med tidsler. Af disse sprøjter 45 baner, hvilket giver eneffektiv bekæmpelse. De resterende 43 baner bruger ikke pestici-der. Blandt disse baner er den altovervejende bekæmpelsesformklipning/slåning. Halvdelen af de baner, der bruger denne form forbekæmpelse/forebyggelse, angiver dog ikke, om det har virket.Blandt den resterende halvdel er det ca. 50 %, der angiver, at enslåning virker. Flere af dem skriver, at det er slåning flere gange pr.år, der virker. De baner, der har skrevet, at de kun slår én gang,har derimod ikke nogen effektiv bekæmpelse.Tidsler er et godt eksempel på en ukrudtsplante, som rent faktiskkan bekæmpes uden pesticider, hvis det gøres rigtigt. Det er vig-tigt, at første slåning foregår ved plantens kompensationspunkt,altså i 8-10 bladsstadiet. Derefter skal der slås 4-5 gange med ca.14 dages mellemrum. Det skal gøres over et par år. Så opnås eneffektiv bekæmpelse (Jensen og Edman, 2012). At mange brugerpesticider eller kun slår en enkelt gang kan bl.a. bero på uviden-hed, men også på mandskabsmangel og/eller økonomi. Det er me-get hurtigere at bruge et pesticid, da det giver en effektiv bekæm-pelse hurtigt. Dem der slår, uden at det virker, er formodentliguvidende om den rigtige taktik.

af sprøjteudstyret vil kunne effektivisere sprøjtningen og derved for-mindske forbruget(Grisso et al., 1998, Varner et al., 1990).4. Sidst, men ikke mindst, er der en masse andre faktorer (nævnt i kapitel8 om barrierer og løsninger), som har betydning for forbruget, og som– hvis de løses – vurderes at kunne give en betydelig reduktion i pesti-cidforbruget. Af disse er den vigtigste vurderet til at være golfklubber-nes/golfbanernes manglende støtten op om en reduktion af pesticid-forbruget og deres entydige fokus på spillekvalitet og økonomi. Et ud-videt fokus, der også handler om miljøet, vil kunne skabe en reduktion.Da der desuden mangler forskning på området, er der et potentiale forat nedsætte pesticidforbruget, hvis der investeres nogle penge her.12.2 ForbrugsmønsterHvis en kommende lovgivning indeholder bestemmelser om overholdelse afmåltal, bør det overvejes, om niveauet skal fastsættes som et gennemsnit overtre eller fire år. På den måde bevarer greenkeeperen en vis fleksibilitet medhensyn til f.eks. strategi for bekæmpelse af ukrudt. Det er et udtrykt ønske fradem. Desuden er der en årsvariation, der bør tages højde for (Fisher og Lar-sen, 2002). Det betyder, at nogle skadevoldere har en større forekomst i enkel-te år, og derfor vil behovet for sprøjtning variere fra år til år.En gennemgang af Golfsportens grønne regnskaber fra 2006 til 2010 viser, atmængden af udbragt pesticid i mange klubber/baner varierer fra år til år. Nog-le klubber/baner vælger f.eks. at sprøjte ukrudt væk på en stor del af banen etår. Derefter kan klubben/banen i de følgende år klare sig med meget lidt pesti-cid. Det går indtil ukrudtsmængden igen når et niveau, hvor det påvirker kva-liteten så den er uacceptabel, og der igen må behandles. Andre klubber/banerhar ikke disse udsving i forbruget, men ligger på et nogenlunde konstant for-brug hvert år. Disse forskelle i forbrugsmønster kan bero på variationer i ba-neopbygning, placering, valg af græstyper, økonomi etc. Denne undersøgelsekan dog ikke belyse dette, da forbruget kun er oplyst for ét år.Betragtningerne i forhold til et svingende forbrug bygger på følgende fakta,der er hentet fra Golfsportens grønne regnskaber. I 2010 figurerede 181 klub-ber/baner på DGU´s liste i det grønne regnskab. Blandt disse har 89 klub-ber/baner indrapporteret forbrugsdata alle år fra 2006 til 2010. En gennem-gang af disse klubbers/baners forbrug i de enkelte år viser, at forbruget pr. årover de 5 år variere med mere end 0,3 kg aktiv stof pr. ha bane i 32 klub-ber/baner. Nogle år bruges der meget pesticid, mens forbruget andre år erlavere. Tabel 12.1 viser seks tilfældigt udvalgte golfbaner med dette forbrugs-mønster.Tabel 12.1. Variation i det årlige pesticidforbrug på 6 udvalgte golfbaner –data fra Golfsportens grønne regnskab. Klubberne/banerne er anonymiseret.KlubKg aktiv stof brugt pr ha golfbaneABCDEF20060,50,00,30,00,32,3200701,50,20,00,21,020082,10,91,20,10,10,120090,040,90,70,91,00,720100,200,20,00,10,04

Udsving af denne art kan selvfølgelig også tilskrives, at det de enkelte år eranvendt forskellige produkter med forskellig mængde indhold af aktivt stof.Som tidligere nævnt, er der i 2011 givet off-label godkendelse til ukrudtsmid-lerne Express og Hussar. Derfor vil Golfsportens grønne regnskab for 2011formodentlig vise, at forbruget målt i kg aktiv stof pr. ha bane vil være lavereend i 2010 på mange baner. På baner, der erstatter tidligere midler med disse,vil de kunne reducere mængde af aktivt stof til 1/100 af tidligere - selvomsprøjtefrekvensen er den samme.Desværre har kun golfklub/golfbane A leveret data fra 2008, 2009 og 2010 ispørgeskemaundersøgelsen. De resterende klubber/baner har kun leveret datafra 2010. For klub A har vi derfor et billede af pesticidforbruget på produktni-veau. Det høje forbrug i 2008 og det lave i 2009 og 2010 kan ikke tilskrivesbrugen af forskellige produkter. Alle tre år er der tale om produkterne Herba-tox BV og Key EW. Forskellene formodes derfor at være et udtryk for, atproblemerne varierer fra år til år eller at der vælges forskellige bekæmpelsesin-tensiteter de enkelte år. Den store mængde pesticid i 2008 skyldes et stor for-brug af Herbatox og det må tilskrives, at der har været massive ukrudtspro-blemer. De forudgående år tyder forbruget på, at ukrudtet kun er sprøjtet ilille målestok.12.2.1 Hvad kan en golfbane klare sig med?Ifølge Golfsportens grønne regnskaber har 33 af de klubber/baner, som harafleveret pesticidforbrugsdata for alle fem år, i alle årene haft et forbrug under0,2 kg aktiv stof pr. ha. 21 klubber/baner af disse kan faktisk klare sig med 0,1kg aktivt stof eller mindre hver eneste år. Det svarer til opfyldelse af reduk-tionsmålet i pesticidaftalen fra 2005. I tabel 12.2 er tilfældigt udvalgt nogleklubber/baner til at illustrere dette.Tabel 12.2. Eksempel på forbrugsmønster. Data fra Golfsportens grønne regn-skaber og spørgeskemaundersøgelsen. (klubberne/banerne er anonymiseret)-KlubABCDEFGHIJKAntalhuller2718181818181818182718Ha bane20067363387973,447,726,3?65,8115540,010,100,100,040,000,060,070,040,050,040,06Kg aktiv stof pr ha bane brugt2007200820090,000,000,130,000,000,060,120,020,050,020,030,000,130,080,060,040,080,070,040,050,060,030,000,000,090,030,070,030,050,070,030,020,0020100,110,000,060,040,000,000,030,010,030,060,00

og konkludere, at når et antal klubber kan klare sig med meget små mængderpesticider, så kan alle andre klubber også. Data fra spørgeskemaundersøgelsenkan ikke give et fuldstændigt billede af, hvilke faktorer der har betydning iforhold til pesticidforbruget. Som uddybet i kapitel 3 varierer forholdendemeget fra klub til klub.Tabel 12.3. Eksempler på faktorer, der viser at der er stor forskel på forudsæt-ningerne for plejen af banerne for de klubber, der er nævnt i tabel 11.2. Klubanonymisering er som i tabel 12.2KlubABCDEFGHIJKHuller2718181818181818182718Anlagt19741997192919921964197119281991199119661991ÅrligtspilledeRunder45.00020.00040.000?27.73140.00015.00041.000?46.000?Ha7363387973,447,726,358,765,811554GreensopbygningPush-upUSGAPush-upPush-upUSGAPush-upPush-upUSGAPush-upAndetPush-upPush-upUSGASPush-upAndetGræs typepå greenRødsvingelDiverseEnårigrapgræsRødsvingelDiverseEnårigrapgræsDiverseDiverseDiverseDiverseRødsvingelAntalgreenKeepere*9-1346,54466459,53,5

12.2.2 Hvornår er det muligt at drive golfbane?For at kunne drive en golfbane er det vigtigt, at banen har en vis kvalitet. El-lers er kundegrundlaget/eksistensgrundlaget væk. Et projekt har spurgt skan-dinaviske golfspillere (herunder ca. 1500 danske) om spillekvalitet. Svareneindikerer, at spillerne sætter visse krav, specielt i forhold til kvaliteten pågreens og fairway(Jensen and Jensen 2011).Hvilken kvalitet, spillerne kan acceptere, afhænger af forskellige faktorer, bl.a.alder og golfhandicap. Nogle baner er primært for den almene klubspiller,mens andre baner prøver at profilere sig som baner, hvor der kan spilles inter-nationale turneringer. De to banetyper kan have meget forskellige krav til kva-litet. Som vist i undersøgelsen om spillekvalitet, så kræver de professionelle ogdygtige spillere en høj kvalitet, for at de vil spille.Den almene klubspiller vil dog ikke acceptere en generel lav kvalitet. Også fordem er det vigtigt, at greens er jævne (uden huller fra svampeangreb, ukrudteller insekter). På de andre dele af banen er det primært ukrudt, som noglespillere har svært ved at acceptere.Hvis kvaliteten skal opretholdes, er der - som forholdene ser ud nu, hvor dermangler effektive alternative metoder – et behov for at måtte bruge pesticidertil nogle former for bekæmpelse. Der er et behov for at kunne sprøjte greens,da deres kvalitet har stor betydning for alle golfspillerne og dermed også storbetydning for klubbernes/banernes indtjening. I foråret 2011 var der mangebaner, som tabte rigtigt mange penge på manglende greenfee på grund afvoldsomme svampeangreb(pers. kom. FPG).Der er også et behov for at kunneholde ukrudt nede, da der på mange banerne er et konstant ukrudtstryk. En

stor del af de mest almindelige ukrudtsarter på golfbanerne kan endnu ikkefjernes/reduceres effektivt uden pesticider.12.3 Hvordan skal forbruget opgøres?I aftalen fra februar står, at det nuværende delmål på 0,1 kg aktiv stof pr. hagolfbane skal erstattes med fastsættelse af et nyt loft for golfbanens pesticid-forbrug/belastning. Udgangspunkt skal være pesticidernes faktiske belastningaf sundhed og miljø.Landbruget har gennem mere end 20 år opgjort forbruget af plantebeskyttel-sesmidler som et behandlingsindeks/behandlingshyppighed. Det udtrykker,hvor mange gange de forskellige afgrøder er blevet behandlet med normaldo-seringen. Beregningen sker på baggrund af de solgte mængder, der ved enekspertvurdering bliver fordelt på de godkendte afgrøder og omregnet til, hvormange gange arealet af de respektive afgrøder er behandlet med normaldose-ringen.Denne type opgørelse ønsker Miljøstyrelsen at supplere med en anden formfor indikator, der udtrykker den miljø- og sundhedsmæssige belastning af deanvendte pesticider og den anvendte mængde. Til det formål har Miljøstyrel-sen beregnet en værdi for belastningen af hvert enkelt godkendt pesticid. Densamlede belastning af den samlede mængde pesticider solgt årligt kan herefterberegnes og bruges som overordnet indikator.Når DGU siden 2006 har opgjort pesticidforbruget i de grønne regnskaber erdet sket i form af en opgørelse i kg aktiv stof pr. ha. Umiddelbart virker denneenhed ikke optimal og helt retvisende Golfbaner, med et relativt stort pesticid-forbrug men som har store omkringliggende arealer (som ikke er en del af detspilbare areal), skov etc., der reelt ikke sprøjtes, vil kunne frembringe sammeårlige pesticidforbrugsdata som en mindre golfbane. Det gælder, selv om denstore bane reelt måske brugte mere aktivt stof pr. ha sprøjtet areal og fleremiljøbelastende stoffer. Derved forsvinder incitamentet til at reducere pesti-cidforbruget på baner med store omkringliggende arealer til, hvad der måskereelt var muligt.Forbruget, målt som belastning, skal være direkte sammenligneligt mellembanerne. Den mest korrekte og retfærdige metode vurderes at være, at belast-ningen udregnes pr. baneelement, henholdsvis green, teested, fairway, semi-rough og rough og angives for de enkelte pesticidgrupper.Til dette formål har projektgruppen udarbejdet et regneark, hvor den enkeltebane kan beregne en værdi for den aktuelle belastning for hvert enkelt produktgruppe – se afsnit 13. Forudsætningen er, at der fastsættes et måltal for deforskellige dele af en golfbane. Det fastsættes ud fra, hvad der med anvendelseaf kendt viden og de nuværende godkendte pesticider er nødvendigt for i etgennemsnitsår at kunne bekæmpe de relevante skadevoldere på en gennem-snitsbane.Regnearket er opbygget sådan, at banen kun skal indtaste, hvor stort et arealde enkelte dele af banen udgør i hektar, samt hvilke produkter og hvor stor enmængde der er anvendt. Alle baggrundsinformationer om produkter, normal-dosering og belastningsværdi er lagt ind i arket, der løbende vil blive opdateretved nye/ændrede/mistede godkendelser af midler. Samtidig beregnes mæng-

den af aktivstof til indberetning til Golfsportens grønne regnskab, så historik-ken i forhold til tidligere opgørelser kan bevares.Systemet vil give en bane kredit i form af mindre belastningstal ved anvendel-se af produkter med lille belastningsværdi, ved pletsprøjtning, ved reduceretdosering, ved reduktion af antallet af sprøjtninger samt ved brug af alternativemetoder i stedet for et pesticid. Derimod straffes banerne, hvis de bruger formeget pesticid på enkelte delelementer, og hvis de bruger for meget af de mestmiljøbelastende stoffer.12.4 Konsekvens af lov med krav om indberetning til MiljøstyrelsenDanmark er formentlig det land i verden, der bedst kan dokumentere pesticid-forbruget på golfbaner. Det skyldes, at Dansk Golf Union i en årrække harfået golfklubberne/golfbanerne til at indlevere et grønt regnskab. Heri indgårpesticidforbruget (dog ikke på produktniveau) for de enkelte baneelementer.Golfsportens grønne regnskaber har eksisteret siden 2006. Ud over pesticid-forbruget har golfklubberne de sidste fem år også indberetter data om forbrugaf bl.a. vand, gødning og brændstof. For 89 klubber findes der data fra allefem år. Fra 2013 har DGU gjort det obligatorisk, at alle klubber, der er med-lem af DGU, indberetter i et system (nu i internetversion), som er opgradereti samarbejde med R & A.Spørgsmålet er, hvordan klubberne/banerne vil forholde sig til i fremtiden atskulle indberette to steder, til henholdsvis Miljøstyrelsen (kun pesticidforbru-get) og Dansk Golf Union (grønt regnskab).Indberetningen til DGU er frivillig, men en fortsat indberetning er vigtig, daden giver vigtige informationer, der bl.a. understøtter ønsket om ”IntegreretPest Management”. Den giver desuden datagrundlag til igangsættelse afforskning, der kan bidrage til ny viden om bl.a. pesticidfri pleje, optimeretvandforbrug, CO2udledning, etc.Det bør undersøges, om de to systemer på nogen måde kan kobles, da histo-rikken om banernes ressourceforbrug også fremadrettet er af stor betydningfor branchen. Alternativt bør der fra DGU’s side arbejdes endnu mere målret-tet med at få forklaret klubberne fordelen ved at indberette det grønne regn-skab. DGU kunne evt. gøre det obligatorisk, at klubber under DGU skal ind-berette et grønt regnskab. Hvis ikke klubberne gør det, kunne DGU indføresanktioner på lige fod med dem, der er varslet, hvis klubber under DGU gen-tagende gange optræder på Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions liste overforbudte pesticider, der er fundet i golfklubberne.Det er værd at notere, at en del af de private baner ikke indrapporterer tilDGU i øjeblikket. For denne gruppe baner findes der ingen historik.12.5 Yderligere krav i lovenDet er vigtigt at klubberne/banerne får hjælp til at træffe nogle mere velover-vejede og velbegrundede beslutninger i forbindelse med pesticidanvendelsen.Det sker ikke i tilstrækkelig grad i dag. Det kan gøres gennem krav om uddan-nelse af greenkeepere og krav om registrering af pesticidforbrug og dokumen-tation for deres effekt. Her tænkes bl.a. på udbredelseskort for de forskelligeskadevoldere og fastsættelse og anvendelse af skadetærskler for de enkelte ska-devoldere.

I henhold til EU direktivet (direktiv 2009/128/EF) skal golfbanerne praktiserer”Integrated Pest Management” (IPM). Det bør overvejes om IPM også skaldokumenteres. I IPM observeres på angrebsmønstret, hvis der er angreb, også ageres der primært uden pesticider. Der bruges kun kemiske pesticider,hvis alle andre muligheder er utømt. Det er en bæredygtig tilgang til at styreskadevolderne ved at kombinere biologiske, kulturtekniske, fysiske og kemiskeværktøjer på en måde, der minimerer økonomiske, sundhedsmæssige og mil-jømæssige risici.I forhold til dette forslag mangler der hjælpeværktøjer, når beslutningerne skaltages, og bekæmpelse sættes ind.En tredje mulighed er at pålægge alle golfbaner at blive GEO-certificeret, ellerudarbejde et system efter samme principper, som kun går på pesticider.

13 Muligt reguleringsgrundlag vedbrug af pesticidernes belastnings-værdierMiljøstyrelsen ønsker frembragt et forslag til en alternativ metode til at regule-re pesticidforbruget og til at sætte måltal for pesticidforbruget på golfbaner.Til dette formål kan den nyligt udviklede indikatorværktøj - pesticidbelastning– anvendes. Det er baseres på midlernes belastning af sundhed og miljø.Det nuværende måltal, der regnes som mængden af aktivt stof pr. ha bane,kan meget let ændres, uden at det har nogen sammenhæng med den reellesprøjteintensitet/belastning. F.eks. regnes forbruget som gennemsnit af helebanens areal. Det betyder, at en bane med et stort naturareal, der ikke er endel af selve banen, eller baner der har en del søer og vandløb, som aldrigsprøjtes med pesticider, alt andet lige vil få et lavere pesticidforbrug pr. ha.end baner, hvor størstedelen af arealet er decideret spilleareal, hvis de brugersamme total mængde pesticid.Desuden kan ændringer i valg af middel medføre meget store ændringer i denforbrugte mængde, uden at sprøjtefrekvensen er reduceret. F.eks. bruges der1,82 kg aktivt stof pr. ha ved herbicidsprøjtning med midlet Dicotex. Vedtilsvarende sprøjtning med midlet Express ST bruges kun 7,5 gram aktiv stofpr. ha.13.1 Regnearket - begrundelse for data brugt til udregning af måltalDer er udviklet et regneark i samarbejde med Miljøstyrelsen, hvori klubber-ne/banerne kan beregne og indberette deres pesticidbelastning. Regnearket erbaseret på det pointsystem, Miljøstyrelsen har udarbejdet for de enkelte pesti-cidprodukters miljøbelastning. Der tages udgangspunkt i de anvendte pesti-cidprodukter (og ikke i aktivstoffer), og der gives et forslag til det lavest muli-ge pesticidforbrug/pesticidbelastning.Der er foreslået nogle måltal for, hvad det lavest mulige forbrug kan fastsættestil ved anvendelse af nuværende viden og midler til bekæmpelse af de relevan-te skadevoldere.Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at forudsætningerne på banerne er megetforskellige. Hvad der er mulig et sted, er langt fra muligt et andet sted.Et måltal kan derfor kun sættes ud fra en generalisering af, hvilken kemiskbekæmpelse der bør foretages på en gennemsnitsbane, hvis den skal holde etacceptabelt kvalitetsniveau. Ved fastsættelse af måltallene er det dog også vig-tigt at have for øje, at der samlet set skal skabes en reduktion i forbruget, og atder over en årrække skal foretages en systematisk evaluering.Ud fra de indsamlede data er det meget svært at foretage en konkret vurderingaf det lavest mulige pesticidforbrug.Bl.a. giver spørgeskemaundersøgelse ikkenoget brugbart grundlag for at vurdere sprøjtefrekvensen. Der er kun tale om

oplysninger for et enkelt år (2010). Derfor er der kigget i tallene i Golfspor-tens grønne regnskab for de sidste fem år.13.1.1 HerbiciderFor herbicider regnes med én sprøjtning pr. år.Greens + forgreen: I 2010 brugte 23 golfbaner ud af 130 herbiciderpå greens. Hverken golfsportens grønne regnskab eller de indsamledetal i Spørgeskemaundersøgelsen kan danne grundlag for at sige, hvormange hektar/hvor stor en procentdel af greens, der sprøjtes. Erfa-ringen er, at forekomsten af ukrudt (tokimbladet) er minimal, hvisder har været givet dispensation til behandling af nyanlæg. Flere ty-per af ukrudt kan med fordel håndluges på de forholdsvis små area-ler, da de forekommer i meget små mængder. Ellers kan der plet-sprøjtes for bl.a. kløver og almindelig firling (Sagina). Vurderingener, at kun ca. 5 % af greens skal sprøjtes pr. år.Teesteder: Der vil komme ukrudt ind på teestederne på grund af detstore slid fra slagmærker. Derfor er der behov for at kunne sprøjte.Ca. hvert tredje år bør banerne have lov at sprøjte halvdelen af et tee-sted. Belastningstallene bør ses som gennemsnit over tre år, og derforkan der hvert år sprøjtes 15 % af teestedernes areal. Dette vil ogsåfremme brugen af pletsprøjtning.Fairway: Ukrudt kan ikke holdes væk på grund af det megen slid ogforekomsten af turfmærker. Ukrudt kan bekæmpes med herbicider,men nye ukrudtsfrø vil blive tilført med tiden, så der vil til stadighedvære behov for at sprøjte.Hvis der var tæt ukrudt på alle fairways, siger erfaringen, at der hverttredje år skal sprøjtes på alle fairways for at holde ukrudtsniveauetnede på et niveau, der ikke forstyrrer spillekvaliteten alt for meget.Nu er det jo ikke sådan, at der er lige meget ukrudt alle steder påfairways. Sliddet er meget ujævnt fordelt, så derfor er det ikke nød-vendigt at sprøjte hele banen.For at skabe et incitament til, at banerne fremstiller ukrudtskort, ogat de pletsprøjter, bør der fastsættes et måltal der forudsætter at derkun sprøjtes på 20 % af fairway arealet hvert år. Igen forudsættes det,at belastningsmåltallet fastsættes som et gennemsnit over tre år.Semirough: I semiroughen er det primært det ukrudt, der gør boldensvær at finde, der skal bekæmpes. Kløver er det primære problem.Der bør være mulighed for at pletsprøjte kløveren i områder, der er ispil. Igen skal procentsatsen sættes i forhold til, at pletsprøjtning skalvære den fremherskende måde at bekæmpe på. Derfor sættes det til10 % af semirough arealet pr. år.Rough: Med baggrund i, at f.eks. en stor del af bekæmpelsen i rou-ghen i dag er rettet mod tidsler (jf. spørgeskemaundersøgelse), og datidsler kan bekæmpes uden kemi, kan forbruget i roughen reduceres.Der bør dog være sådan, at kløver kan bekæmpes på arealer, der ermeget i spil og hvor kløveren forhindrer, at bolden kan findes. Derforsættes arealet, der pr. år kan sprøjtes, til 5 %.

Den procentdel er sat under forudsætning af, at der ikke sker kemiskbekæmpelse af tidsler.Procentsatsen er desuden sat uden hensyntagen til om roughen klip-pes sjældent eller mere regelmæssigt. Kløver er et problem i rougheni begge tilfælde.Konklusion; Greens, teesteder og fairway kan man gøde, topdresse,prikke og efterså. Det kan man ikke i semiroughen. Derfor kan pro-centsatsen sættes lavt på de tre første elementer.13.1.2 FungiciderGreen + forgreen: Sneskimmel er et problem rigtigt mange steder. Ispørgeskemaundersøgelsen havde 121 klubber (95 %) problemermed denne svamp på greens.Problemet kan ikke klares med pletsprøjtning. Der er derimod behovfor, at en stor del af greens kan sprøjtes. Derfor sættes procentsatsentil 75. At den ikke bliver 100 skyldes, at banerne skal have et incita-ment til at registrere svampeangrebenes udbredelse og forekomst. Såkan de lære af historikken i forhold til fremtidig bekæmpelse og evt.tage den i betragtning ved omlægning af greens.Såfremt der i fremtiden godkendes nye midler, som er mere effektiveeller har længere virkningstid - eller hvis der udvikles nye strategier tilforebyggelse, kan frekvensen nedsættes. For fungicider på greens erder regnet med to sprøjtninger pr. år. Det betyder, at det i beregnin-gen af måltallet forudsættes at 75 % af green må sprøjtes to gange omåret.Teesteder: Svamp er også et problem på teestederne, men har dogikke så stor indflydelse på spillekvaliteten, som på greens. Derfor sæt-tes arealet, der må sprøjtes, til 10 %. Det vil fremme brugen af plet-sprøjtning. På teesteder er der regnet med to sprøjtninger pr. år.Fairway, semirough og rough: I 2010 var der i Golfsportens grønneregnskab ingen, der har brugt fungicider på fairway. Derfor formo-des det, at der ikke er et behov og derfor fastsættes arealet til 0 %.For semirough og rough er der heller ikke noget behov for fungicid-sprøjtning13.1.3 InsekticiderFor insekticider regnes med en sprøjtning pr. år.Greens + forgreen: Ifølge Golfsportens grønne regnskab fra 2010 har11 klubber ud af 130 haft behov for at bruge insekticider på greens.Ifølge spørgeskemaet er det gåsebiller og stankelben, der er de alt-overvejende skadegørere. På grund af disse dyrs biologi er formod-ningen, at der aldrig vil være angreb på alle greens det samme år. Fordesuden at opmuntre til at registrere flyvning af insekterne etc. vil 20% af greens kunne sprøjtes pr. år.Teesteder: Argumentationen er den samme som for greens, og area-let sættes til 20 %.

Fairway: Argumentet er det samme som for greens, og arealet sættestil 10 %.Semirough: De to insekter, som er det primære problem, lægger æg iforholdsvis tæt klippet græs. Græsset i semiroughen er lidt højere endpå fairways, og det formodes, at nogle af dyrene vil trække ud påfairways og lægge de fleste æg. Derfor sættes arealet, der må sprøjtespr. år, til 5 %.Rough: På visse baner klippes roughen, og gåsebillerne vil lægge ægher. Det er vigtigt også at kunne bekæmpe disse angreb, så det for-hindres, at insekterne opformeres ude i rougharealerne. Derfor skal 5% af rougharealet kunne sprøjtes pr. år. Igen sættes satsen på 5 %, såder er et incitament til at følge gåsebillernes flyvning13.1.4 SneglemidlerSnegle kan være et problem overalt på banen. Derfor bør der på alleelementer kunne udlægges sneglekorn på 1 % af arealet. Sneglekornspredes ud, hvis sneglene allerede findes på arealet, eller de placeressom en barriere for at hindre indvandring.Tabel 13.1. Procentdel af areal, der bør sprøjtes på en standardbaneHerbiciderFungiciderInsekticiderSneglemidlerGreensTeestederFairwaySemiroughRough5152010575 x 210 x 20002020105511111

13.2 KvalitetskravNår det gælder kvaliteten af de enkelte baneelementer vil der være stor forskelpå, hvad de forskellige klubber/baner mener, er nødvendigt for at drive golf-klub. Det skal pointeres, at der ikke findes nogen undersøgelser, der ser påsammenhængen mellem pesticidanvendelse og banekvalitet. De foreslåedebehandlingsprocenter, der indgår i beregningen af belastningstallet, er derforet skøn.Ved fastsættelse af belastningstallene er der her valgt at tage udgangspunkt ide problemer, der er på en gennemsnitlig golfbane (se kapitel 3). Derefter erfastlagt nogle behandlingsprocenter, der skal sikre, at der kan opretholdes enkvalitet uden for voldsomme svampeangreb, insekter og ukrudt. Det vil dogbetyde, at nogle baner vil få sværere ved at opretholde kvaliteten, da de ikkeligner en gennemsnitsbane og måske har mange flere problemer og udfordrin-ger. Det er ikke muligt at foretage en differentiering mellem banerne i forholdtil banekvalitet. Forudsætningerne for at nå en given kvalitet vil være forskelli-ge fra bane til bane.I det følgende er knyttet en kommentar til de forskellige baneelementer i for-hold til, hvilken kvalitet der tilstræbesGreens: Greens er den del af banen, der altid er størst fokus på, og som defleste forskningskroner er gået til. De skal også være i orden. Ellers har det

økonomiske tab til følge (Se kapitel 8). Der må ikke være for mange huller ogdøde pletter på grund af svampeangreb. Så bliver det umuligt at putte.Teesteder: Nogle typer af ukrudt kan være et stort problem på teesteder, dadet kan forringe udslaget.Fairway: Ukrudt på fairway ødelægger ikke muligheden for at finde og slåbolden, men ukrudt her er alligevel ikke uden problemer for spillet. Det kangive et uretfærdigt spil. De spillere, hvis bold ligger i en ”klat” ukrudt ellerbagved, får et sværere slag.Semirough og rough (klippet eller uklippet): Her er ukrudt reelt et større pro-blem end på fairway. På fairway kan du oftest slå din bold trods ukrudt, mensukrudt i roughen ofte gør, at det kan være svært at finde bolden. Det er megetmere ødelæggende for spillekvaliteten/spilleoplevelsen da rundetiderne for-længes.Konsulenterne foreslår, at der løbende efter de nye kravs indførelse samleserfaringer i forhold til kvalitet, og at den sammenholdes med de fastsatte be-lastningstal. I erfaringsopsamlingen bør ligeledes indgå evalueringer af, om entopkvalitet kan opnås. Dette med henblik på en vurdering af, hvorvidt der skallaves en dispensationsordning for baner, der f.eks. planlægger en større inter-national turnering.13.3 ProduktmixUdvælgelses af de produkter, der indgår i beregningen af måltallet, er sket påbaggrund af svarene i spørgeskemaundersøgelsen. Produkterne indgår medden andel, de vurderes at udgøre af det nuværende forbrug. I tilfælde, hvorder er flere valgmuligheder inden for en gruppe, er der udvalgt et repræsenta-tivt produkt. For gruppen af bredtvirkende ukrudtsmidler er der f.eks. valgtDicotex.Tabel 13.2 viser, hvilke produkter og med hvilken procentdel, de er brugt iberegningen.Tabel 13.2. Produktmix i måltalHerbiciderFungiciderProduktDicotexExpressHussarMetaxonStarane%502010155ProduktFolicurTilt 250 EC%982InsekticiderProduktMerit turfCyperb%955SneglemidlerProduktFerramol%100

Forudsætningerne for måltallene er sat sådan, at det stadigt skal være muligt atdrive en golfbane med en fornuftig kvalitet. De er også sat, så der er indlagt etincitament til at flere pletsprøjter og får udarbejdet et skadevolderkort, derfortæller om udbredelse, og hvor antallet af skadedyr er registreret.Desuden har spørgeskemaundersøgelsen vist, at forskellige faktorer kan opti-meres, så forbruget reduceres. Det er der også taget højde for.Måltallene bør dog evalueres efter en årrække, da der er en del ubekendte iforhold til alle de barrierer, der er i forhold til at nedsætte forbruget. Blivernogle af løsningsforslagene taget i brug, kan måltallene formodentlig sættesned på sigt.Hvis alle kan nå målet i løbet af et år, kan det være et tegn på, at reduk-tionsmålet er sat for lavt, eller at det ikke er de korrekte tal, der indberettes. Enlovgivning kan i den første årrække indeholde nogle reduktionsmål. F.eks., athver enkelt bane inden for fx 5 år skal have nået det opsatte måltal.Klubber/baner bør i første omgang ikke straffes for, at de. f.eks. har en brak-mark/økolog som nabo eller andre problemer, der gør at deres pesticidforbrugligger over gennemsnittet. Et forbrug der ligger over måltallet bør f.eks. med-føre, at banen pålægges at udarbejde en handlingsplan for, hvordan de vilforbedre sig og nå måltallene inden for den afsatte tidsramme.Langt den største del af de pesticider, der bruges på golfbanerne, er herbici-der. Måltallene er laves sådan, at der er fokus på de enkelte pesticidgrupper,og sådan at det sikres, at forbruget af herbicider nedbringes.13.5 Hvad skal banen indberette?Indberetningen bør ske til Miljøstyrelsen. For den enkelte bane indtastes arealfor de enkelte delelementer samt forbruget i kg/l produkt af de enkelte produk-ter på hvert delelement. På baggrund af produkternes belastningstal beregnesbanens belastningsværdi pr. ha bane i spil for de enkelte produktgrupper(herbicider, fungicider, insekticider og sneglemidler). De fundne værdiersammenholdes med måltallet.Ud over belastningstallene beregner arket samtidig forbruget af kg aktivstofpr. ha bane. Det er vigtigt, at det tal stadig udregnes, da forbruget tidligere eropgjort på den måde. Det er vigtigt at bevare det gamle sammenlignings-grundlag, for at de sidste fem års dataopsamling ikke skal være spildt.

13.6 Kontrol af indberetningProblemet med en indberetning er, at den ikke kan kontrolleres. Det kan ikkekontrolleres, hvad klubberne/banerne køber og bruger. Derfor bør det overve-jes, om en kommende lov skal indeholder krav om dokumentation og under-visning. På den måde kan Miljøstyrelsen sikre sig, at greenkeeperne bliverbedre til at forebygge uden pesticider, til at sprøjte, og til at følge op på, ombehandlingerne har den ønskede effekt.Ved også at have påtegnelse fra bestyrelsen på det, der indrapporteres, gøresbestyrelserne i klubberne/på banerne ansvarlige for, hvilke tal der afleveres.Måske burde golfbanerne pålægges samme indberetningspligt som jordbrugs-erhvervet, hvor det er under straffeansvar. Hele manøvren har ikke nogenberettigelse, hvis der ikke er sanktioner.13.7 Tal til offentliggørelseDet, der skal offentliggøres i forhold til golfspillerne, bør ikke være de rene tal.De bør være omsat til en ”smileyordning”, der er nemmere at forstå.13.8 Eksempler på pesticidforbrug og belastningstalI det følgende gives eksempler på, hvordan klubber, der nåede den frivilligeaftales mål og i 2010 have et forbrug på ca. 0,1 kg aktiv stof pr. ha, har megetforskellige forbrugsmønstre. Desuden bliver der med baggrund i tal fra Golf-sportens grønne regnskab samt indberetning om pesticider på produktniveau ispørgeskemaundersøgelsen omregnet via regnearket til de nye belastningstal.Som det fremgår af tabel 13.4 dækker et tal på 0,1 kg aktiv stof pr. ha baneover forskellige forbrugsmønstre (behandlingssted, behandlet areal, produktog brugt mængde). Det skyldes bl.a., at banerne er af meget forskellig størrel-se, og at nogle baner har et større spilleareal end andre. Nogle baner er f.eks.anlagt med 27 huller. Tabel 13.4 angiver også arealfordelingerne på de oven-nævnte baner.Kg aktiv stof pr. ha er ikke et mål for pesticidbelastningen. Det viser neden-stående eksempler, hvor der for fire baner er udregnet belastningstal for helebanen for de enkelte produktgrupper.Baner, som har et lavt forbrug ud fra den tidligere opgørelsesmetode i kg aktivstof pr. ha bane, ligger ikke nødvendigvis under måltallet for alle produkt-grupper. Tre af banerne i tabel 13.4 har brugt Folicur på greens i forskelligemængder, men alle får et belastningstal for fungicider over det angivne måltal.Alle baner har brugt herbicider, enten på fairway eller på fairway og teesteder.Kun en bane overstiger ikke måltallet. En bane har brugt Merit turf på teeste-derne, men det udløser ikke et belastningstal, der overstiger måltallet.

Tabel 13.4. sammenligning af tidligere måltal med belastningstallene. Klub-navnene er anonymiseret – tal fremhævet med med fed indikerer at måltalleter overskredet.BANEAreal- greens- teesteder- fairways- øvrigeBanen i alt% heraf i spilProdukter brugt- på greens- på teesteder- på fairways- på øvrigeKg aktivstofforbrugt- i alt hele ba-nen- pr. ha bane ispil- pr. ha bane ialtBelastningstalfungiciderAfvigelse framåltalMiljøstyrelsensmåltalBelastningstalherbiciderAfvigelse framåltalMiljøstyrelsensmåltalBelastningstalinsekticiderAfvigelse framåltalMiljøstyrelsensmåltalKlub 11,51,517,050,470,476,0DicotexDicotexDicotex19 l7,2 l10 lKlub 23430116,9153,959,8FolicurDicotexDicotex16 l6,959Klub 31,51,111,542,957,035,7FolicurMerit TurfHerbatox6l9 kg10 lKlub 41111486175,4FolicurHerba-tox2l10 l

13.9 Konklusion omkring belastningstalAt adskille belastningstallene i forhold til pesticidproduktgrupperne anses forat være en god løsning. På nuværende tidspunkt er det herbiciderne, der ud-gør det største forbrug. Ved at skille belastningstallene sikret man, at der bliveret incitament til at nedsætte dette forbrug. Et belastningstal for hele banen foralle produkterne samlet vil være forkert, da et produkt som Merit Turf vilbevirke, at måltallet bliver højt. Dvs., at de baner, som ikke bruger Merit Turf,kan bruge store mængder herbicid eller fungicid, uden at måltallet for helebanen overskrides. Ved at give et måltal for hver produktgruppe sikrer man, atder også er et værktøj, som kan hjælpe med at få nedsat herbicidforbruget.

Det anses som rimeligt, at de foreslåede måltal ligger under banernes belast-ningstal for de fleste produkter (banerne brugt som eksempel i tabel 13.4 og13.5). På den måde sikres, at der på sigt sker en reduktion i pesticidanvendel-sen.Det anbefales, at vurderingen af en banes belastningstal sker på baggrund aftre års gennemsnit. Dels fordi der kan være en stor årsvariation i behovet forat bekæmpe svampe og skadedyr, dels fordi at strategien for ukrudtsbekæm-pelse ofte vil være, at bruge en relativt stor mængde hvert 3-4 år og intet ellermeget lidt i de øvrige år.13.10 Hvordan kan klubberne/banerne bruge systemet?En indrapportering er lettere at promovere, hvis klubberne/banerne kan se, atde selv får noget ud af det og selv kan bruge systemet internt som et styrings-redskab i bestræbelserne på at få reduceret pesticidforbruget.Derfor er det vigtigt, at der er en vis form for gennemsigtighed i regnearket.Det kan virke ”opdragende” på klubberne/banerne samtidig med, at de i de-taljer kan se, hvordan deres forbrug kommer til udtryk.Det er belastningstallene for de enkelte pesticidtyper udregnet for hele banen,der bør opgives til Miljøstyrelsen. Måltallene for de enkelte baneelementerviser klubberne/banerne, hvor indsatsen skal koncentreres for at få forbrugetned. De er desuden et rigtig godt dialogredskab, hvis klubberne/banerne påsigt skal nærme sig et 0 i pesticidforbrug.13.11 Kan klubberne/banerne levere data?Et vigtigt element i indberetningen er, at klubberne/banerne har arealdata forde enkelte delelementer af banen. Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at defleste klubber ligger inde med disse data. Nogle klubber har fået banen nøjag-tig opmålt, mens andre opgiver cirkatal. Kun et par klubber har ikke angivetdisse data. At skulle bruge det udviklede indberetningssystem er et incitamenttil at klubberne/banerne får skaffet nøjagtige data. Data som de også kan bru-ge i anden sammenhæng.Det bør overvejes, om arealstørrelsen skal dokumenteres i stil med den mådesom landbruget dokumenterer deres arealstørrelser, eller om det er tilstrække-lig dokumentation, at bestyrelsen har underskrevet indberetningen, såfremtdet gøres sanktionsbærende. Det er dog værd at være opmærksom på, at stør-relsen af de spillede arealer kan skifte lidt i forhold til hvortil der klippes.I forhold til at skulle foretage en nøjagtig opmåling og indberetning er det vig-tigt, at der findes nogle helt klare definitioner af de forskellige delelementer.13.12 Yderligere dokumentationFor at øge klubbernes/banernes mulighed for at nå eller komme under de fore-slåede måltal/belastningstal, bør Miljøstyrelsen skærpe kravene til dokumenta-tion for, hvad banerne gør for at reducere miljøbelastningen.”Integrated Pest Management” (IPM) er et oplagt værktøj til dette. Undersø-gelser fra det nordlige USA har vist, at golfbaner der bruger IPM kan opret-

holde en fornuftig kvalitet, specielt på greens (Rossi and Grant 2009). Brug afIPM-principperne vil bevirke, at klubberne/banerne bliver forpligtiget til atregistrere, hvorfor (identifikation, skadetærskel), hvad (metode, alternativer,middelvalg, dosering) og hvornår (tidspunkt) de udfører en bekæmpelse. Detskal dokumentere, at alle parametre, der har indflydelse på, om bekæmpelse ernødvendig, og som har betydning for at opnå optimal virkning, er anvendt ibeslutningsprocessen. Denne procedure skal følges op med registrering af denopnåede effekt af behandlingen. På den måde dokumenterer klubben/banensit behov. Et krav om, at klubberne/banerne dokumenterer IPM-procedurer,kræver dog de rette værktøjer og mere viden, undervisning og information omdenne måde at praktisere golfbanedrift på.Det må forventes, at golfbranchen måske ikke umiddelbart vil opfatte et sådankrav som noget positivt. Noget af denne modstand kan bunde i, at de ikkeumiddelbart kan se de fordele, det kan give dem. Andre steder kan mangel påkompetencer forklare en modstand.Der er gode eksempler på baner, som i en eller anden form arbejder efterIPM- tankegangen, dog uden en systematisk dokumentation og registrering.Furesø golfbane er et eksempel på en bane med et lavt pesticidforbrug, sommålrettet arbejder med forskellige ikke-kemiske løsninger, før de bruger dekemiske. Det må dog påpeges, at Furesø golfbane ikke er en typisk golfbane.Økonomien er god, og der er ansat forholdsvis mange greenkeepere i forholdtil andre baner. Desuden har klubben en forståelse for det, greenkeeperen gør,og de har en dygtig greenkeeper, som konstant søger ny viden og altid er villigtil at lægge bane til forsøg og diverse afprøvninger.Hvis de nye regler kommer til at indeholde krav om dokumentation af fore-komst af skadevoldere og effekt af pesticidforbruget og eventuelt krav om an-vendelse af specifikke IPM værktøjer/indsatser, bør der laves en handlingsplanfor udvikling af dokumentationsværktøjer. Her vil det være indlysende at koblesig på de aktiviteter, der allerede foregår i STERF-regi om IPM-værktøjer tilgolfbranchen og den rekreative sektor. Disse aktiviteter er i øjeblikket betalt afdet svenske Jordbrugsverket.Samtidig bør Miljøstyrelsen sammen med golfbranchen sørge for, at de aktivi-teter om IPM, som foregår under Grøn Vækst, nøje analyseres for at finde udaf, om golfbranchen kan drage nytte af dem. Hvis IPM skal indføres, er detdog nødvendigt, at der på sigt kommer flere produkter på markedet, så detbl.a. kan sikres, at der ikke opbygges resistens.Et krav om dokumentation kan generere informationer og erfaringer, som ernødvendige, hvis Miljøstyrelsen/Folketinget ønsker en yderligere nedsættelseaf forbruget af pesticider på golfbaner.

14 Offentliggørelse af pesticid-forbrugetGolfspillerne, golfklubberne, golfbaneejere, myndighederne og politikerne kanhave et ønske om eller et behov for, at pesticidforbruget/pesticidbelastningenpå de enkelte baner offentliggøres. En offentliggørelse og synliggørelse af for-bruget over for både omverdenen/offentligheden og hele golfbranchen kanvære med til at fremme arbejdet med at få nedsat pesticidforbruget. I det føl-gende fremsættes nogle forslag til, hvordan nærmere regler om offentliggørel-se af pesticidforbruget/pesticidbelastningen på de enkelte baner kan indgå.En offentliggørelse forudsætter, at klubberne/banerne har indberettet deresforbrug. Hvem indberetningen skal ske til, og hvad der skal indberettes, erkommenteret i kapitel 12. I det følgende ses på de enkelte målgrupper, og derskitseres forslag til, hvordan offentliggørelsen af forbruget kan præsenteres iforhold til de enkelte grupper, og hvor forbruget skal offentliggøres.14.1 GolfspillerneGolfspillerne er forbrugerne i golfbanesammenhæng. En undersøgelse blandtskandinaviske golfspillere om spillekvalitet viste, at for næsten 60 % af spiller-ne har det nogen eller stor betydning for deres golfoplevelse, at banen passesmiljøvenligt. For ca. 35 % af spillerne har det desuden nogen eller stor betyd-ning, at en bane er miljøvenlig, når de skal vælge et sted at spille greenfee.Det er derfor vigtigt, at oplysninger om bl.a. banens pesticidforbrug er lettilgængeligt for spillerne, så de har mulighed for at vælge greenfee-bane ellerklub ud fra miljøhensyn, hvis de ønsker det.At gøre tallene tilgængelig for spillerne er desuden en måde at forankre helemiljøarbejdet i klubberne/på banerne. Det er meget vigtigt, hvis klub-ben/banen seriøst skal arbejde for at reducere forbruget. Det er jo i sidste endespillerne, der eventuelt kommer til at mærke de kvalitetsforringelser, som kanforekomme.Der er to metoder til at gøre disse informationer tilgængelig for spillerne:På en af de internetportaler, som golfspillere ofte bruger, kan der være enoversigt over samtlige klubber/baner og deres pesticidbelastningstal – de talder opgives til miljøstyrelsen. Disse tal skal opdateres en gang pr år. Samtidigtskal der forefindes en kort og letlæselig beskrivelse af, hvad lovgivningen fore-skriver angående belastningstal. På den måde kan spillerne få et klart billedeaf, hvilke klubber der overholder lovgivningen. Disse informationer kunnef.eks. være tilgængelige i Golfbox på www.Golf.dk, som de fleste golfspillerebruger, når de skal booke tider på en golfbane, inklusiv deres egen klubbane.De fleste klubber/baner bruger dette bookingsystem, inklusiv de private baner.Kun to klubber/baner bruger ikke bookingsystemet. Informationerne kan pla-ceres under bjælken ”Baner”. Eller udbyderen af internetportal kan spørges,om det vil være muligt at tilføje en helt ny bjælke om miljø, hvor disse data så

også vil være tilgængelige. DGU driver portalen sammen med Golfbox ogindikerer, at det er muligt at lægge den type information ind på hjemmesidenmed bookingsystemet.En anden metode kunne være en slags ”Smileyordning”. Det bør gøres obli-gatorisk, at klubberne/banerne skal hænge ”Smiley” informationen op på etcentralt sted, hvor flest mulige spillere ser den. På den måde får spillerne in-formation om en klub/bane, når de står derude og vil spille golf. Det er enforholdsvis pædagogisk måde at præsentere klubbens/banens miljøprofil på.Det er dog vigtigt at etablere en ”Smileyordning”, som er klart forskellig fraden, der i dag eksisterer på fødevareområdet. Mad og kemikalier bør ikke bru-ge ordninger, der ligner hinandenGolfsporten har en miljøcertificeringsordning – GEO-certificeringen, hvoriforbruget af pesticider er tilgængeligt. Denne ordning er på nuværende tids-punkt ikke udbredt i Danmark, og det vurderes, at en ”Smileyordning” ikkevil være i konkurrence med GEO-ordningen.På sigt vurderer konsulenterne, at GEO-certificeringen ikke implementeres iudbredt målestok i danske golfklubber. Bestyrelserne kan have et ønske om encertificering, men certificeringsarbejdet (opsætning af målsætninger, kortlæg-ning etc.) skal oftest udføres af frivillige i klubben og det er en stor barrierer iforhold til at få igangsat en certificering. Det meste arbejde i danske golfklub-ber som er medlem af DGU laves af frivillige. Certificering kræver frivilligemed en interesse for miljøområdet, lidt viden og villighed til at leverer et stortstykke arbejde. Det kan være svært at finde.Alternativt kan klubben betale for udførelse af certificeringsarbejdet, men medbaggrund i finanskrisen formodes det, at de færreste klubber vil afsætte res-sourcer til dette.14.1.1 ”Smileyordning””Smileyordningen” skal baseres på de tal, der indrapporteres fra klubber-ne/banerne til Miljøstyrelsen om deres pesticidforbrug/pesticidbelastning.Ordningen tilpasses alt efter, om en kommende lovgivning sætter et fast ni-veau eller reduktionsmål over en årrække.14.1.1.1 ”Smileyordning” ved fastsættelse af krav om et maksimalt pesticidfor-brug/belastningEn lovgivning, der sætter et loft for, hvad der er tilladt at bruge, vil formo-dentlig betyde, at klubberne/banerne ikke indrapporterer mere, end de måbruge. Især ikke, hvis det også er forbundet med sanktioner at bruge mereend tilladt. Det antages, at nogle klubber/baner vil ligge lige på det lovlige ni-veau, mens andre klubber/baner vil ligge under. En ”Smileyordning” med ensur Smiley, som indikerer, at niveauet er overskredet, og en glad Smiley, somindikerer, at klubben/banen har holdt sig inden for loven, bør derfor ikke alenebaseres på de indrapporterede tal.Ordningen bør kombineres med de oplysninger, Kemikalieinspektionen harom fundet af ulovlige produkter på golfbaner. En sur ”Smiley” vil betyde, atder er fundet ulovligheder ved Kemikalieinspektionens kontrol, eller at klub-ben/banen har brugt mere end tilladt. Derimod bør det overvejes, om denglade ”Smiley” skal differentieres (f.eks. ved brug af farver) i forhold til, ombanen ligger lige på det tilladte niveau eller betydelig under. Spørgsmålet erbare, om det vil betyde, at klubberne/banerne så indberetter mindre. Reelt erdet jo umuligt at kontrollere, hvor meget de har brugt, med mindre der ogsåskal ske dokumentation for indkøb. Lovgivning om, at de indrapporterede tal

skal påtegnes af bestyrelsen vil formodentlig betyde, at det er de rigtige tal,som kommer frem, og at der i klubberne/på banerne arbejdes for at holde sigpå det tilladte niveau. Det kan også skærpes så det er formandens /ejerensansvar at indberette de rette oplysninger.En ”Smileyordning” kan også indeholde fem niveauer mere i stil med denordning der eksisterer på fødevareområdet og som administreres af Fødevare-styrelsen.Det bør være Miljøstyrelsen, der administrere en ”Smileyordning”.Miljøstyrelsen bør desuden indføre et succesmål for ”Smiley” ordningen. Ef-ter tre år skal der laves en rundspørge blandt golfspillerne, og mindst 50 % afde adspurgte skal vide hvad ”Smileyordningen” betyder.14.1.1.2 ”Smileyordning” ved fastsættelse af krav om reduktionsmålEn lovgivning med reduktionsmål må håndteres anderledes. Her bør ”Smi-leyordningen” baseres på klubbernes/banernes aktuelle reduktion.Hvis banen inden for et år ikke har reduceret sit forbrug, bør det udløse en sur”Smiley”. Hvis der er sket en reduktion, men banen endnu ikke er under mål-sætningen bør, det udløse en mellemsur/halvglad ”Smiley”. Hvis banen harnået målsætningen bør det udløse en glad ”Smiley”.For at ordningen ikke skal forveksles med ”Smileyordningen” på fødevareom-rådet, bør den baseres på farver. En sur eller halvsur ”Smiley” bør efterfølgesaf et krav om, at klubben/banen skal lave en handlingsplan for, hvordan denvil nedsætte forbruget.14.2 Klubberne/banerneGolfklubber/golfbaneejere har antageligt også et ønske om, at belastningstal,pesticidmængder etc. for de enkelte klubber/baner er tilgængelige. Måske i enlidt mere detaljeret form end det, en ”Smileyordning” eller tallene påwww.Golf.dk viser. Klubberne/banerne vil have et behov for at kunne sam-menligne sig med andre, hvis miljøprofilen bliver et konkurrenceelement iforhold til at tiltrække nye medlemmer og greenfeegæster.At gøre tallene tilgængelig for klubberne/banerne i en mere detaljeret form(f.eks. sådan at forbruget på hvert enkelt baneelement, og udviklingen over årfor de enkelte klubber tydelig kan ses) kan desuden virke som inspiration og etincitament til, at klubberne/banerne arbejder mere målrettet med en pesticid-reduktion. Det skal være nogle veldefinerede måltal, f.eks. kg aktivstof pr. are-alenhed for henholdsvis ukrudt, svampe og insektmidler og tilsvarende belast-ningstal. For ikke at ”udstille” akutte problemer bør det nok være som gen-nemsnitstal for tre år. Klubberne/banerne kan hente inspiration til, hvor derkan reduceres og information om, hvem greenkeeperen eventuelt kan kontaktefor at få mere specifik viden om, hvad der er gjort af tiltag for at reducere pe-sticidforbruget.Informationen til klubberne/banerne bør være at finde på Miljøstyrelsenshjemmeside, da den løbende skal opdateres med de tal, der indrapportereshvert år.

15.1 KonklusionDenne rapport skal danne et fagligt grundlag for lovgivning om pesticidfor-bruget/pesticidbelastningen på golfbaner.En spørgeskemaundersøgelse har klarlagt, at der på de danske golfbaner fore-kommer en lang række skadevoldere, som i dag bekæmpes med pesticider.Flere af disse skadevoldere, f.eks. gåsebiller og sneskimmel, som har en storindvirkning på spillekvaliteten og i sidste ende golfbanernes økonomi, kan ikkebekæmpes uden brug af pesticider. Undersøgelsen har ikke kunnet klarlæggesammenhænge i forhold til, hvad der forårsager forekomsten af skadevoldere.Derimod har den vist, at plejemetoder og lokale forhold varierer meget frabane til bane.Det vurderes vanskeligt at gennemføre et direkte forbud mod anvendelse afpesticider, hvis det fortsat skal være muligt at drive golfbane idet, der endnuikke er udviklet effektive teknikker til at bekæmpe/reducere/forebygge disseproblemskadevoldere.En reduktion i pesticidforbruget eller en eventuel udfasning kræver derforressourcer til udvikling af alternative bekæmpelsesmetoder og forebyggelses-teknikker. Fremadrettet bør der arbejdes på, at den rekreative sektor, herundergolfbranchen, får andel i det afgiftsprovenu, der tilgår staten via pesticidafgif-ten. Det foreslås, at en del af midlerne afsættes til forsknings- og formidlings-aktiviteter, der er rettet mod pesticidfri/pesticidreduceret pleje af plænegræs-arealer.Oplysninger fra 138 danske golfbaner indikerer, at pesticidforbruget kan re-duceres i forhold til det nuværende forbrug. En spørgeskemaundersøgelseviser et overforbrug i form af fejlanvendelse, fejldosering og sprøjtning fleregange end det tilladte samt en udbredt brug af bredsprøjtning frem for plet-sprøjtning. Desuden viser undersøgelsen, at kun ca. 1/3 af klubberne/banernebruger midler som Hussar og Express, der i de anvendte normaldoseringer ermeget mindre miljøbelastende. En lovgivning om reduktion kan delvis elimi-nere overforbruget samt foranledige et skift til de mere miljøvenlige midler. Enlovgivning må følges op af en indsats i forhold til formidling og undervisning.Overforbrug og forkert brug kan til dels tillægges manglen på veldefineredeskadetærskler og erfaringsopsamling samt manglende dokumentation. En lov-givning med tilhørende krav om dokumentation af forekomst af skadevoldere,pesticidforbrug og effekt eller indførsel af specifikke værktøjer til implemente-ring af IPM vurderes at kunne sænke forbruget yderligere.En række golfbaner har ikke en egentlig golfklub tilknyttet. Det er baner, sombl.a. er beliggende i forbindelse med feriecentre, hoteller etc. Undersøgelsenviser, at der blandt disse baner også er et forbrug af pesticider, dog i nogetmindre målestok. Vurderingen er, at disse baner bør omfattes af lovgivningen.

Invasive arter, hvor bekæmpelse er påbudt, og hvor der ikke findes alternativebekæmpelsesmuligheder, bør være tilladt bekæmpet med pesticider og dermedvære omfattes af en differentiering i kravene. Det samme gælder ved nyetable-ring. Her bør der kunne differentieres i forhold til forbruget af herbicider. Derfremkommer umiddelbart efter nyanlæg rigtig meget ukrudt. Hvis ikke detfjernes, og der etableres et tæt og konkurrencedygtigt græstæppe, vil golfba-nen allerede fra starten have en spillekvalitet, som gør, at det vil være svært atdrive golfbanen på lige fod med allerede etablerede baner.Der er i samarbejde med Miljøstyrelsen udviklet et regneark, hvori golfklub-berne/golfbanerne kan beregne belastningstal på baggrund af deres pesticid-forbrug. Tallene viser, hvor meget banen belaster miljøet. Belastningstallet forbanens delelementer kan klubberne/banerne bl.a. bruge til at klarlægge, hvorpå banen forbruget ligger, og hvordan ændringer i bekæmpelsesstrategiog/eller produktvalg kan føre til en reduktion af pesticidforbruget. Rapportensforfattere er kommet med et forslag til måltal, udregnet for de enkelte pro-duktgrupper. Disse måltal kan eventuelt bruges ved fastsættelse af de kom-mende regler på området.Brugen af et tal for belastningen er forskellig fra den måde hvorpå, pesticid-forbruget på golfbaner hidtil er blevet opgjort. Hidtil har måltallet var angivet ikg aktiv stof pr. ha bane og viser ikke noget om, hvor meget forbruget belastermiljøet. De nye foreslåede belastningstal vurderes at være en mere retfærdigmåde at opgøre forbruget på, da det viser noget om klubbernes/banernes reel-le miljøbelastning.Hvis de kommende regler gør brug af de foreslåede måltal, bør der sikres enløbende evaluering af konsekvenserne og mulighederne for at efterleve krave-ne. Det anbefales desuden, at der foretages en evaluering efter fx tre-fire årmed fokus på, hvor mange der har nået måltallene, og hvor hurtigt det er nået.Det bør gøres for at vurdere, om belastningstallene er sat korrekt i forhold tilden ønskede reduktion, eller om tallene evt. skal revurderes.Der er nogle konsekvenser af at ændre pesticidanvendelsen. En ændring imiddeludvalget giver en fordel, hvis der godkendes midler, som er mere mil-jøvenlige og samtidig effektive. Flere midler vil desuden betyde, at brugernekan reducere risikoen for udvikling af resistens. En reduktion i antallet af mid-ler vil kunne resultere i, at der kan være nogle skadevoldere, som måske ikkekan bekæmpes, og der er en større risiko for at udvikle resistens. Udviklingenbør gå mod flere midler og mere miljøvenlige midler.Et stort antal barrierer i forhold til at kunne reducere pesticidforbruget eridentificeret i samarbejde med branchen. En række af disse barrierer vil kunneovervindes inden for en overskuelig tid og for et relativt lavt beløb.Den vigtigste barriere vurderes dog at være klubbernes/banernes store fokuspå spillekvalitet og økonomi og den manglende fokus på at støtte op om ned-sættelse af pesticidforbruget. En holdningsbearbejdning tager tid og er svær,specielt fordi 1/3 af banerne er virksomheder, der er afhængig af en god spille-kvalitet. Hvis klubberne/banerne skal fokusere på miljøet og en pesticidreduk-tion, kræver det at der indføres en lovgivning. Lovgivningen bør indeholdemuligheden for økonomiske sanktioner, krav om bestyrelsesansvar samt kravom dokumentation.

Hvis dette er fremtiden, skal der igangsættes aktiviteter, der støtter klubber-ne/banerne i deres arbejde i forhold til at få pesticidforbruget ned. Det inde-bærer bl.a., at der skal være forskningsmidler til rådighed, så der kan arbejdesmed at udvikle pesticidreduceret plejetiltag. Der skal ligeledes være en syste-matisk erfaringsopsamling fra banerne, dvs. der skal være flere konsulenter oggerne mere veluddannede greenkeepere. Men der skal også være fokus på atfå formidlet alt den forskning og erfaring, som er genereret i udlandet og udepå banerne, til branchen.Som et led i at skabe en holdningsændring i klubberne/på banerne og ikkemindst hos golfspillerne er det vigtigt, at klubbernes/banernes pesticidforbruggøres offentligt tilgængelig. Tallene bør bl.a. offentliggøres på nogle af degolfhjemmesider, som spillerne ofte bruger, herunder Golfbox, som praktisktaget alle klubber/baner bruger, når en golfspiller skal booke en tid på en bane.Der kan også etableres en form for ”Smileyordning”, som gør, at pesticidfor-bruget skal offentliggøres synligt i klubben/på banen.Bæredygtig anvendelse af pesticider skal implementeres i alle EU-lande. Pålovgivningssiden er der ikke klare initiativer i gang i de andre lande i forhold tilgolfbanerne. En rundspørge hos golfunionerne i de øvrige EU-lande viserdesuden, at disse ikke selv har igangsat aktiviteter i forhold til at kortlæggeeller reducere pesticidforbruget. Derimod er det golfrelaterede organisationerpå tværs af landene, som udfører aktiviteter så som forskning, formidling,udvikling af værktøjer etc. med det formål at reducerer pesticidforbruget. Deter vigtigt, at branchen støtter op om disse organisationer i forhold til at få dennyeste viden om bæredygtig anvendelse af pesticider.15.2 Konklusion – engelsk version/ Conclusion in EnglishThis report will provide a scientific basis for the regulation of pesticides andpesticide load on golf courses.A questionnaire has shown that Danish golf courses are subject to a largenumber of pests that are currently controlled with pesticides. Several of thesepests, for example garden chafers and pink snow mould, have a major impacton play quality and ultimately the golf courses’ economy, and cannot beeradicated without pesticides. The study has not been able to identify relation-ships with respect to what causes the occurrence of pests. However, it hasshown that care practices and local conditions vary greatly from course tocourse.It is, at the present time, problematic to implement an outright ban on the useof pesticides, as this will cause serious disruption in the running of golfcourses, until effective alternative techniques are developed to combat / re-duce / prevent these pests.A reduction in pesticide use therefore requires resources for the developmentof alternative control methods and prevention techniques. One potential couldbe to funnel tax revenues from the sale of pesticides into the recreational sec-tor, and thereby the golf industry. This resource could then be used to aidresearch and communication related to pesticide free / pesticide reduced man-agement of turfs.Information from the 138 Danish golf courses indicates that pesticide use canbe reduced from the current level. A survey shows misuse, incorrect dosageand spraying more times than permissible, as well as the widespread use of

broad spraying rather than spot spraying. Moreover, the study shows thatonly about 1/3 of the clubs / courses use substances such as Hussar and Ex-press, which cause a lower environmental and humanhealt load compared toother products when used as prescribed. A regulation on the reduction of pes-ticides may partially eliminate over-consumption and induce a shift to moreenvironmentally friendly means. Though such regulation will need to be fol-lowed up by a campaign of communication and education.Overuse and misuse can be partly attributed to the lack of well-defined dam-age thresholds, lack of experience and lack of documentation. A regulationand the associated requirements for documentation of the presence of pests,pesticide use and efficacy of specific methods for the implementation of IPM,is judged to aid reduced consumption further.A number of golf courses do not have an actual golf club associated withthem. These courses are, for example, in connection with holiday centres,hotels, etc. The study shows that these courses also use pesticides, though ona somewhat smaller scale. The assessment is that these courses should also becovered by new legislation.Invasive species, where control is required by law and where there are no al-ternative control options, should continue to be fought with pesticides, andthus be subject to a different set of requirements. The same applies to newlyconstructed courses where weeds are a considerable problem shortly afterconstruction and until a close and sustainable turf is established. If theseweeds are left uncontrolled, they will significantly affect play quality, and thecourse will have difficulty operating on an equal footing with establishedcourses.In cooperation with the Danish EPA a spreadsheet has been developed inwhich golf clubs / courses can calculate a load number based on their pesticideuse. The figures show how much impact the course has on the environment.The load number for the courses sub elements can be used by the clubs /courses to identify where consumption is highest, and how changes in controlstrategy and / or product choices can lead to a reduction in pesticide us-age/load on the environment and human health. The report's authors havemade a proposal for the maximum pesticide load, calculated for individualproduct groups. These maximum loads could be used in determining futureregulations.The use of a load number is different from the way pesticide use on golfcourses has previously been measured. Up until now, the target figure hasbeen given in kg active substance per hectare, and does not reveal anythingabout how much the consumption actually impacts the environment. Theproposed new maximum pesticide load is considered to be a fairer way ofcalculating consumption, because it reveals the clubs / courses actual envi-ronmental load.If future regulations make use of the proposed target figures, there should bean ongoing evaluation of the opportunities for and consequences of meetingthe requirements. It is also recommended that there be a follow up evaluationafter three to four years, looking at how many courses have reached themaximum load figures, and how quickly they have been reached. This shouldbe done to assess whether the maximum load figures have been set correctlyin relation to the desired reduction, or whether any maximum targets need to

be reassessed.There are other implications of changing pesticide use. A change in the rangeof pest control resources is advantageous only if the approved substances aremore environmentally friendly and efficient. If more products with higherdiversity in mode of action are awailable it will also mean that there is a lowerrisk of pests developing resistance. A reduction in the number of agents mayresult in some pests becoming difficult to control. Future developmentsshould strive towards more varied pesticides as well as development and useof more environmentally friendly means.A large number of barriers have been identified in collaboration with the golfindustry in relation to reducing pesticide use. A number of these barriers canbe overcome within a reasonable length of time and at a relatively low cost.The main barrier is assessed to be the clubs / courses strong focus on gamequality and economy, and the lack of focus on supporting the reduction ofpesticide use. An attitude change takes time and can be difficult, especiallysince 1/3 of the courses are companies that are dependent on good playingquality. If clubs / courses are to focus on the environment and pesticide reduc-tion, a new regulation is required. Legislation should include the possibility ofeconomic sanctions, a requirement for the board to be held responsible, andrequirements for documentation.If this is the future, there must also be resources available that support theclubs / courses in their work to reduce pesticide consumption. In particular,there should be research funding available to enable the development of re-duced pesticide management techniques. It should also include a systematiccollection of experience from the courses, i.e. there should be more consult-ants and better education for green keepers. There should also be a focus onassimilating all the research and experience generated abroad and out on thecourses, for use by the golf industry.As part of creating an attitude change in the clubs / on the courses, and notleast among golfers, it is important that the clubs / courses pesticide use ismade public. The figures should be published on some of the most commonlyused golf websites, such as Golfbox that almost all clubs / courses use when agolfer books a session on a course. There could also be established a kind of"Smiley Scheme", which means that pesticide use is made visible in the club /on the course.Sustainable use of pesticides must be implemented in all EU countries. Interms of regulation, there are no clear initiatives underway in other countriesin relation to golf courses. A survey of golf unions in other EU countries alsoshows that have not initiated activities to identify and reduce pesticide use.However, it is golf related organisations across these countries that are carry-ing out research, communication, development of tools, etc. all with the aimof reducing pesticide use. It is important that the industry supports these or-ganisations in relation to getting the latest knowledge on the sustainable use ofpesticides.

16 Relevante undersøgelser oglitteraturHer følger en liste over relevante undersøgelser, relevant litteratur og igangvæ-rende forskning. Listen omfatter dog kun undersøgelser fra lande, der harklimaforhold, der er sammenlignelige med Danmark, og som anvender ”coldseason” græsarter som dem vi bruger i Danmark.Først er en oversigt over igangværende/afsluttede projekter med relevans fordette projekt. Derefter følger en liste med relevant litteratur og hjemmesider,herunder de referencer, der er nævnt i rapporten.16.1 Udvalgte forskningsprojekterEn lang række projekter i Scandinavian Turfgrass and Environment ResearchFoundation regi (STERF) beskæftiger sig med problemstillinger, der er rele-vante i forhold til at belyse pesticidernes virkning på skadevoldere, plante ogmiljø samt problemstillinger om reduktion af pesticidforbruget.Fordele og miljømæssige risici ved anvendelse af fungicider på Skandinaviske golf-greens (STERF-projekt).Bekæmpelse uden brug af svampemidler er svært på golfgreens, specielt pågreens med krybhvene og enårige rapgræs. Det er vigtigt, at godkendte midlerer effektive og ikke udvaskes så let. I projektet er nyttevirkningen og udvask-ning ved sprøjtning med Sportak, Amistar og Stratego evalueret.(www.sterf.se)Forbedrede strategier for kontrol af Microdochium nivale (sneskimmel) på golfbaner(STERF-projekt)Den mest udbredte svampesygdom på golfbaner er sneskimmel. Mange sprøj-ter forebyggende, uden at have evalueret den aktuelle risiko for angreb, ogderfor er sprøjtning ofte ikke nødvendig. Projektet har fokus på svampensbiologi, overlevelse fra forår til efterår, klimaets indflydelse på inokulum-mængden og hvor stor variationen er i aggressivitet. Desuden blev forskelligefungiciders effektivitet evalueret. (www.sterf.se)Eftersåning på fairways (STERF-projekt)Den største mængde pesticider, brugt på danske golfbaner, tilhører gruppenherbicider, som altovervejende bliver brugt på fairways. Traditionelt har ple-jen på golfbanen ikke haft stor fokus på fairway. Projektet ser på eftersåning affairways og på, hvordan de ønskværdige kulturgræsser kan genetableres, så dekan konkurrere mod ukrudt og uønskede græsarter. (www.sterf.se)Pesticidfri pleje på fairwaySkov & Landskab, Københavns Universitet, har i samarbejde med DGUigangsat et forskningsprojekt om pesticidfri pleje på fairway. Fokus er på fair-ways, da den største mængde pesticid bruges her. Forskellige mekaniske me-toder til bekæmpelse af ukrudt bliver afprøvet.

16.2 Relevant litteratur og referencelisteDahl Å. og Usoltseva M., 2009.Allt som är rosa är inte snömögel: Greenbladet nr. 4: 38-40.Fisher J og Larsen S. U., 2002.Afprøvning af metoder til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse ved pleje afgræs på fodboldbaner og golfbaner. Arbejdsrapport nr. 34, Skov & Land-skab, 198 s.Grisso R. D., Hewett E. J., Dickey E. C., Schneider R. D. and Nelson E. W.,1988.Calibration accuracy of pesticide application equipment. Applied Engi-neering in Agricultur 4(4): 310-315Hansen G. H. og Mortensen B., 2011.Mosset spreder sig, Greenkeeperen nr. 1: 50-52Jensen A. M. D. and Edman P., 2012Åkertistel – circium arvense. Faktablad – Integrerat Växtskydd,http://sterf.golf.seJensen A. M. D. and Jensen F. S., 2011.How does Nordic golf players perceive playing quality. Final scientificreport www.STERF.seJensen A. M. D. og Krogholm K. S., 2008.Pesticidfri pleje af fairways – nystartet ph.d.-projekt. Greenkeeperen nr.3: 10-13Jensen P. K., Jørgensen L. N., Nielsen G. C., Paaske K. og Jensen J., 2011.Vejledning i Planteværn, LandbrugsforlagetLarsen S. U, Ravn H. P, Vestergaard S., Philipsen H., Eilenberg J. og MortensenB., 2004.Bekæmpelse af gåsebiller i plænegræs – forsøg på Give golfbane 2003.Mann R. L., 2004.Garthwaite, Pesticide use in Managed Amenty Turf, The Sports TurfResearch Institute, Central Science Laboratory 1995-1997.Mortensen B., 2010.Færre pesticider giver mere CO2. Grønt Miljø 2:. 8.Newe.. A. J. And Wood A. D., 2003.Effect of golf buggy and golf trolley wear on red fescue subspecies andcultivars maintained under fairway conditions. Journal of Turfgrass andSports Surface Science, vol. 79: 65-72Olsson H., 2006.Vad är snömögel, egentligen? Greenkeepermagasinet: 26-27Petersen T. K., 2008.

Golfsportens største udfordring – klimaforandringer vil få stor betydning.Greenkeeperen nr. 4: 34-38Petersen T. K., 2010.Fremtidens golfbane findes i Sverige. Greenkeeperen nr. 3: 54-55Rask A. M og Kristoffersen P, 2007.Kommunernes forbrug af pesticider i 1995-2006, Videnblad, Park og Land-skab, 5.25-16Rossi F. S. and Grant J. A., 2009.Long term evaluation of reduced chemical pesticide management of golfcourse putting turf. International Turfgrass Society Research JournalVol. 1 pp 77-90Smiley R. W., Dernoden P. H., and Clarke B. B., 2005.Turfgrass diseases, third edition.Suffern L., 2004.The Manage of Moss, Greenmaster, August/SeptemberTurgeon A. J., 2002.Turfgrass Management, sixth editionUsoltseva M. och Dahl Å., 2010.Vad händer under snötäcket? Greenbladet nr 3:. 51-53Vansemb S. M., Ludvigsen G. H. og Lode O., 2003.Forekomst af pesticider i afrenning fra golfbaner – undersøkelse ved togolfbaner og en forsøksgreen, Jordforsk rapport 94/03Varner D. L., Grisso R. D., and Shearman R. c., 1990.Calibration accuracy of golf course pesticide applicators. Applied Engi-neering in Agriculture 6(4): 405-411Golfsportens grønne regnskab 2006, udgivet af Dansk Golf UnionGolfsportens grønne regnskab 2007, udgivet af Dansk Golf UnionGolfsportens grønne regnskab 2008, udgivet af Dansk Golf UnionGolfsportens grønne regnskab 2009, udgivet af Dansk Golf UnionGolfsportens grønne regnskab 2010, udgivet af Dansk Golf UnionPesticidforbrug på danske golfbanerDansk Golf Union udgav i 1998 rapporten ”Pesticidforbrug på danske golf-baner. Den belyser det nuværende forbrug samt behovet for sprøjtning. Deter en intern rapport.16.3 HjemmesiderEngland og Scotland er golfens hjemlande, og to organisationer er domine-rende i forhold til publicering og projekter, som kan være relevant i forhold til

SkadevoldereTabel A.1. Ukrudtsproblemer på golfbaner – de mest almindeligeUkrudtForekomstHvidkløver og andreærteblomstrendearter f.eks. humle-sneglebælgKan fiksere N fra luften. Trives godt på næringsfattig jordf.eks. i roughen, hvor greenkeeperne forsøger at udpine jor-den for næring for at få en mere tynd rough, så det er muligtat finde golfboldene.Kløver klarer sig særlig godt i konkurrencen med græs vedlave kvælstofniveauer.Alle disse ukrudtsarter kan klare en tæt klipning og er almin-deligt udbredt på både fairway og i rough.Findes især i roughen, hvor de er meget svære at bekæmpe.Er til stor gene og kan medføre meget arbejde i forbindelsemed bekæmpelse på den enkelte golfbane.Får anvendes på visse golfbaner til at holde bjørneklo nede iroughen.Er en lav græs med et overfladisk rodsystem.Dette ukrudtsgræs har en række uheldige egenskaber, somf.eks. stor modtagelighed over for svampesygdomme, og detsætter frø selv ved tætte klipninger hele året rundt.Findes på både greens, tees og fairways og spredes via spillereog maskiner.Forekommer typisk på greens og teesteder med skyggede ogfugtige overflader.Disse ukrudtsarter forekommer på enkelte golfbaner og kanvære til stor gene, da flere af dem er invasive, f.eks. japanskpileurt.

Lavt kvælstofniveau fremmer svampen.Smitter ved mycelium i døde plantedele. Danner små røde”gevirer” på græsset, som visner i det angrebne område.Angriber primært rødsvingel og alm. rajgræs.Mange forskellige svampearter kan danne hekseringe. Derdannes ringe i forskellige størrelser alt efter svampearten.Angrebet kan være med eller uden frugtlegemer, og frugtle-gemer ses typisk om efteråret.Alle arealer på golfbanen kan angribes, men største problemeropstår på greens med de svampearter, der danne frugtlege-mer.Fugtigt, koldt vejr, lavt kvælstofniveau, højt pH og filt frem-mer svampen.Angreb ses som små lysebrune/gule runde pletter på greens,der vokser i løbet af sommeren, og angreb kan medføre atgræsset går ud.Krybende hvene og alm. hvene er mere modtagelige endrødsvingel.Angriber typisk, når jorden er kompakt og våd, og der mang-ler gødning. Kan også forekomme ved overgødning med N.Angreb starter med en gulfarvning af de enkelte planter ogkan udvikle sig til 1-3 cm store pletter (større ved temperatu-rer over 25 grader). Symptomer kan minde om angreb afTyphula.Angriber primært enårig rapgræs.Det er primært svampe af slægten Pythium, som er årsag tilsygdommen rodbrand.Pythium skal have fugtige forhold i lang tid for at kunne an-gribe. Nogle arter angriber ved lav temperatur. Andre er merevarme-elskende og kan sprede sig eksplosivt.Pythium kan angribe både nyspirede frø og etableret græs.Sygdommen kan forveksles med andre jordbårne svampesyg-domme og identificeres ved mikroskopi af sporerne.Rodfiltsvamp skyldes svampenRhizoctona solani.Sygdom-men udvikles kun ved høj fugtighed og temperaturer over 20grader.Sygdommen fremmes af komprimeret og dårlig drænet jordmed et tykt filtlag og højt kvælstofindhold. De brune pletter i

Tabel A.3. Skadedyr på danske golfbaner - de skadedyr der hyppigt er nævnt ispørgeskemaundersøgelsenSkadedyrForekomst og effekt på spilletMuldvarpe og mo-segriseMosestankelben(Tipula paludosa)Skader fra begge arter er de velkendte muldskud.Sværmer og lægger æg i jorden i august-september måned.Om foråret æder larverne af græsset, og her opstår de størsteskader. Larverne kan allerede i efteråret udrette en del skadepå græsset, især på greens og på fugtige arealer.Indirekte skader som følge af fugle, der hakker og søger efterføde, forekommer.En af de største skadevoldere på danske golfbaner. Larvernegnaver i græsrødderne, så græsset visner i store flader. Devoksne biller lever af løvtræers blade. Størst skade fra august,når laverne vokser mest.Indirekte skader som følge af fugle, der hakker og vendergræstørv i deres søgen efter føde.Der findes 20 arter af regnorme i Danmark, og to af dissearter efterlader regnormeafkast på overfladen på greens ogfairway, hvorfor de betragtes som skadevoldere. Disse klatterreducerer spillekvaliteten og kan medvirke til øget etableringaf ukrudtsplanter som fx enårig rapgræs. Regnorme spillerdog generelt en vigtig rolle i næringsstoffernes kredsløb,fremmer mikrobiologisk aktivitet og forbedrer jordstrukturen.Råger og krager kan være med til at vende græstørven i deresjagt på føde. De forårsager dermed skade på de arealer der erangrebet af fx gåsebillelarver og stankelbenlarver.På mange golfbaner er opsat stærekasser med henblik på attiltrække stære og dermed reducere mængden af stankel-benslarver. Stære er at foretrække rem for råger og krager,idet de laver små huller og er med til at kontrollere mængdenaf f.eks. stankelbenslarver på greens. Der er dog ingen viden-skabelig dokumentation for virkningen.

ernærer sig af dødt organisk materiale. Om foråret, slår de sigpå levende plantedele. På angrebne områder bliver græssetbliver gult og går ud.Små tætte skyer af fluer, som svæver over græstæppet, forpludselig at slå ned i dette og flyve op igen. Angreb på hjerte-skuddet er karakteristisk. Angreb ses ved at græsset blivergulbrunt og går ud.Græsrødderne gnaves lige under jordoverfladen. Angreb kanforekomme allerede i august, men ses oftest sent på efteråret,hvor larverne forpupper sig.Små mikroskopiske rundorme.Langt de fleste nematoder er særdeles gavnlige og spiller envigtig rolle i forbindelse med nedbrydning af det organiskestof i jorden. Angreb af nematoder kan medføre dårlig græs-vækst, dårlig spillekvalitet og mindre modstandsdygtig overfor slid, hvis skadetærsklen overskrides enten ved direkteskade på rødderne eller i forbindelse med overførsel af virusog svampesygdomme.Forekommer typisk på andre arealer end græs, men er nævntsom værende et problem i spørgeskemaundersøgelsen.

Udregning af måltal ved hjælp af be-regningsarketForudsætning 1.Midler, dosering og belastningstal (fastsat af Miljøstyrelsen)MiddelDosering iGram ak-Belastningstalkg eller ltivstof prpr. kg eller l/hakg el. lproduktproduktHerbiciderDicotex10,00,1820,08Herbatox BV7,50,4120,20Greenor6,00,260,33Express ST0,0150,52,81Hussar OD0,10,10,44Troy2,00,480,26Starane 180S2,00,180,30Tomahawk2,00,180,30Lodin2,00,180,17Flurostar 1802,00,180,30Metaxon1,330,750,49M-7501,330,750,49NF-M 7501,330,750,49SweDane MCPA1,330,750,49Glyphosat‐gruppe16,00,360,06Glyphosat‐gruppe26,00,360,08Glyphosat‐gruppe36,00,360,13Glyphosat‐gruppe46,00,360,18Glyphosat‐gruppe56,00,360,29Glyphosat‐gruppe64,80,450,07Glyphosat‐gruppe74,50,480,08Glyphosat‐gruppe84,40,490,08Glyphosat‐gruppe94,00,540,14Glyphosat‐gruppe102,00,680,34Glyphosat‐gruppe113,10,290,14FungiciderFolicur 250 EC1,00,250,58Bumper 25 EC0,50,251,08Tilt 250 EC0,50,250,96InsekticiderMerit Turf300,0052,78Cyperb 1000,30,115,05Karate 2,5 WG0,40,0253,00SneglemidlerFerramol500,00990,01Derrex/Ferrox70,030,03SmartBayt500,01620,016

GolfudtrykBaneudvalgBaneudvalget er et udvalg i golfklubben hvis formål er at forestå den over-ordnede planlægning, drift, vedligeholdelse og ledelse af klubbens baneanlægud fra de givne rammer, såsom en masterplan for banens udvikling og bud-getter.BunkerEn gravet fordybning i jorden, som er fyldt med sand eller grus.FairwayDen del af en golfbane beliggende mellem hvert enkelt golfhuls teested oggreen og som er klippet.FiltNår græs tilføres gødning og klippes hyppigt ophobes organisk materiale fraafklippet i bunden af græstæppet, som ikke nedbrydes fuldstændigt. Samtidigfindes der masser af stængeludløbere og rødder fra græsset. Denne ophob-ning af organisk materiale kan være så stor at mikroorganismer og smådyrikke kan nedbryde det i samme takt som det dannes. Dette lag af organiskmateriale der opbygges hurtigere end det kan nedbrydes, kaldes filtlaget. Filt-dannelse kan ske på alle græsarealer. Hvor meget filt der opbygges afhængerbl.a. af plejen men også græsarten har betydningGreenDet ekstra fint klippede areal omkring hullet.Green-feeBeløb, som gæstespillere må betale ved spil på fremmed bane, dvs. bane hvorde ikke er medlem.GreenkeeperEn person, ansat af golfklubben til at passe/pleje banen.HandicapHandicapsystemet i golf er en metode, hvorved to golfspillere af forskelligstyrke kan spille med og mod hinanden på lige fod. I Europa (bortset fraStorbritannien) anvendes det fælles EGA-handicapsystem. En spillers handi-cap er et tal for hvor mange ekstra slag den pågældende spiller må forventesat skulle bruge udover banens par på en gennemsnitlig bane. Det vil sige enspillers handicap fastsættes som forskellen mellem de slag, han bruger, ogbanens idealscore (CR).KornkurveEn sigteanalyse af en jordprøve/sandprøve giver oplysninger om partiklernesstørrelse og størrelsesfordeling. Med baggrund i disse data kan tegnes enkornkurve. Den beskriver materialets sammensætning i forhold til kornstør-relsen.Push up greensEn green, der er bygget op med forhåndenværende materialer. Der er ikkefokuseret på kornkurver etc., hvilket kan give problemer med dræningsevne,komprimering, etc.

PutteAt putte består i med en putter (en golfkølle) at slå bolden mod hullet, så dentriller.RoughDen del af golfbanen mellem teestedet og green, der ikke er klippet som fair-way, men som har højt græs, buske, træer, lyng eller andet, der vanskeliggørspillet.The Royal and Ancient Golf Club of St. AndrewsBlev stiftet 1754. R & A er golfreglernes styrende organ, beliggende iSt. Andrews i Skotland. (www.randa.com)Semi-roughOmråder langs fairway, hvor græsset er lidt højere end på fairway.TeeEn golf tee er et stativ/pind der anvendes til at understøtte en stationær boldså spilleren kan ramme den. Den bruges ved det første slag på teestedet …TeestedStartstedet på et golfhul, hvor det er tilladt at anvende tee.TurfI forbindelse med golfspillet forstås der ved ordet turf den græstørv, der slåsop ved spil med jern på bl.a. fairway.

På greens og tee-steder til bekæmpelse af konkrete svampeangreb og ska-delige insektangreb. Dansk Golf Union forpligter sig til at udsende en vej-ledning til alle golfklubber om, i hvilke tilfælde en begrænset brug af plan-tebeskyttelsesmidler kan være nødvendig.På fairways mod ukrudt første år efter anlæg af en golfbane, i forbindelsemed omlægning af en eksisterende bane, eller undtagelsesvist som pletvisbehandling af ukrudt på golfbanen. Betingelsen for pletvis behandling er,at golfklubberne årligt indberetter forbrug og arealstørrelser til DanskGolf Union, og at konsulenter ved gennemgang af banerne mindst hvert5. år får dokumentation for at der er foretaget de anbefalede plejeoperati-oner i form af mekaniske behandlinger af fairwayen.Ved nyanlæg og ved renovering af eksisterende asfaltveje og –stier.Til bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i overensstemmelse med de ret-ningslinier, som tidligere er sendt til kommuner, amter og statsinstitutio-ner.

Aftale om udfasning af pesticidfor-bruget på danske golfbaner fra 8. fe-bruar 2011Der indgås en aftale mellem V, K, DF, S, SF og RV. Aftalen afløser den hid-tidige ”Aftalen om fremtidens golfbaner” fra juni 2005.Der er enighed om, at den langsigtede målsætning er en udfasning af pesti-cidforbruget på danske golfbaner i takt med, at der udvikles erfaringer medpesticidfri pleje samt anvendelse af alternative metoder, bl.a. i form af meka-nisk ukrudtsbekæmpelse. Parterne er derfor enige om inden udgangen af2014 at evaluere de opnåede resultater m.h.p. en aftale om eventuel skærpelseaf kravene.Den hidtidige aftale indeholdt et delmål om, at pesticidforbruget på golfba-nerne inden udgangen af 2008 skulle være reduceret til 0,1 kg aktivstof pr ha.Dansk Golf Unions grønne regnskab viste et forbrug i 2008 på 0,23 kg/ha ogfor 2009 på 0,24 kg/ha, svarende til et samlet forbrug på danske golfbaner på2,5 ton aktivstof. Det er ikke tilfredsstillende.Parterne er derfor enige om, at den frivillige aftale skal afløses af bindenderegler for golfklubbernes pesticidanvendelse på grundlag af følgende princip-per:1. Golfsporten er en væsentlig del af det danske idrætstilbud, men golf-klubbernes pesticidforbrug skal minimeres af hensyn til miljøet ogmenneskers sundhed. Miljøministeren iværksætter derfor en fagligundersøgelse hos eksterne eksperter med henblik på at få fastlagt detlavest mulige niveau for pesticidforbrug på golfbaner, når der fortsatskal være mulighed for en drift af banerne.2. Der udstedes en bekendtgørelse, hvorefter kun pesticider der udgøren lav risiko må anvendes på golfbaner og andre arealer med offentligadgang. Dette fastlægges ved hjælp af et pointsystem, baseret på deenkelte pesticiders sundheds- og miljømæssige egenskaber.3. Det nuværende delmål på 0,1 kg aktivstof pr. ha erstattes med fast-sættelse af et nyt loft for golfbaners pesticidforbrug med udgangs-punkt i pesticidernes faktiske belastning af sundhed og miljø. Pesticid-loftet fastlægges ud fra det faglige grundlag, der er tilvejebragt efterpkt. 1, og opgøres ved hjælp af pointsystemet som nævnt i pkt. 2.Dette vil give golfklubberne tilskyndelse til i hvert enkelt tilfælde atanvende de mindst belastede pesticider. Af hensyn til den historiskereference vil forbruget fortsat blive opgjort som kg aktivstof pr. ha.

4. Det undersøges, hvordan der af hensyn til forbrugerne kan indgånærmere regler om offentliggørelse af pesticidforbruget på de enkeltebaner.Miljøministeren har derfor i januar 2011 fremsat et lovforslag om ændring afkemikalieloven, der vil indføje en hjemmel, der gør det muligt efterfølgende atstille bindende krav til golfbanernes pesticidforbrug i en bekendtgørelse.Dette sker som en del af implementeringen af rammedirektivet om bæredyg-tig pesticidanvendelse (direktiv 2009/128/EF). Direktivet indeholder en be-stemmelse af betydning for den fremtidige regulering af pesticidanvendelsenpå bl.a. golfbaner, idet det af direktivet bl.a. fremgår, at medlemslandene un-der hensyn til miljø og sundhed og evt. risikovurderinger skal sikre, at pesti-cidforbruget enten nedbringes til et minimum eller forbydes på arealer medoffentlighedens adgang, herunder sportspladser og offentlige parker, ligesomder skal overvejes anvendelse af lavrisikomidler og risikohåndtering. Direkti-vet skal være implementeret senest den 26. november 2011.Aftaleparterne vil blive inddraget i forbindelse med den konkrete fastlæggelseaf regelsættet, når udkast til bekendtgørelse foreligger efter sommerferien2011. Reglerne skal træde i kraft senest den 26. november 2011.Det er væsentligt med en tæt opfølgning af pesticidforbruget på golfbaner.Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion vil i 2011 gentage sin kontrol af, hvorvidtgolfklubberne anvender pesticider, der ikke lovligt kan anvendes på golfbaner.Klubber, der gribes i grove eller gentagne overtrædelser af reglerne, vil blivepolitianmeldt.