Ligestillingsudvalget 2011-12
LIU Alm.del
Offentligt
Tale til samråd i Folketinget Ligestillings-udvalg om regeringens holdning til kvinde-kvoterSpørgsmål B stillet af Fatma Øktem (V) ogLykke Friis (V)
Frederiksholms Kanal 21Frederiksholms Kanal 21Postboks 21231015 København Kwww.lige.dkwww.km.dkTelefon 3392 3390Telefax 3392 3913e-post [email protected]
[Det talte ord gælder][SpørgsmålB:Vil ministeren redegøre for regeringens holdning tilkønskvoter i bestyrelser samt herunder for, hvordan regeringen agterat besvare spørgeskemaet fra EU-kommissionen om kvindekvoter ogandre tiltag i retning af at fremme kvinders repræsentation i bestyrel-ser]
LigestillingsafdelingenDato: 11. april 2012J.nr.2012-1806/Louise
Jeg vil gerne begynde med at sige tak for muligheden forendnu engang at komme her og fortælle om regerings ar-bejde med at få flere kvinder i bestyrelser.
Jeg kan jo kun tolke alle spørgsmålene, der bliver stillettil problemstillingen, som et udtryk for, at vi alle er enigeom, at udviklingen med at få flere kvinder i bestyrelsergår for langsomt – og at vi skal have gjort noget ved det.
Der spørges i første del af spørgsmål B – om jeg vil rede-gøre for regeringens holdning til kønskvoter i bestyrelser.
Side 2
Det har jeg jo flere gange på foranledning af Folketings-spørgsmål – fra især Venstre - gjort rede for. Både formin og regeringens holdning i denne sag. Men jeg skalgerne gentage, hvordan vi ser på denne problemstilling.
Vores udgangspunkt er, at der er for få kvinder i virk-somhedsbestyrelser i Danmark, og at vi står med et pro-blem, vi skal have gjort noget ved.
I regeringsgrundlaget har vi skrevet, at vi vil gå i dialogmed erhvervslivet med henblik på at sikre flere kvinder ibestyrelser, og at vi vil vurdere forslag om kvoter på bag-grund af køn. Det står vi fast ved.
Og vi er i fuld gang – både med dialogen med dansk er-hvervsliv – og med at indhente oplysninger om de kvo-temodeller, der er indført i andre lande. Vi ønsker at ind-hente erfaringer på området i bred forstand.
Som jeg også har sagt ved tidligere lejligheder, er dermange andre modeller i brug i Europa end egentlige kvo-teordninger med tilhørende sanktioner.
Side 3
Og for at gøre det helt klart, så vil regeringenikkeindfø-re en norsk kvotemodel i Danmark, hvor virksomhederkan blive tvangsopløst, hvis de ikke har 40 procent kvin-der i deres bestyrelser.
Vi har sat en proces i gang for at finde ud af, hvilken mo-del der passer bedst til Danmark. Det arbejde er vi ikkefærdige med endnu.
Det jeg kan sige nu er, at vi lytter til erhvervslivet – og viundersøger bredt, hvilke muligheder der er.
Vedr. spørgeskema fra EU-kommissionen
Vedrørende anden del af spørgsmål B, om jeg vil redegø-re for, hvordan regeringen agter at besvare høringen fraEU-kommissionen om kvindekvoter og andre tiltag i ret-ning af at fremme kvinders repræsentation i bestyrelser –
så vil jeg indledningsvis gerne slå fast, at høringen ikkehandler om kvindekvoter.
Side 4
Der spørges i stedet til, hvilke redskaber der bør tages ibrug i EU for at få flere kvinder i bestyrelser.Der spørges eksempelvis til,hvor effektiv selvregulering er,hvilke konkrete initiativer der kan iværksættes,herunder med hvilke måltal, tidshorisonter og sank-tioner.
Høringen består af et online spørgeskema.Her har medlemslande, virksomheder, civilsamfundet, in-teresse- og brancheorganisation, fagforeninger, m.v. mu-lighed for at give input til, hvordan man synes man bedstfår flere kvinder i bestyrelser.
Med hensyn til hvad regeringen agter at svare Kommissi-onen, så kan jeg sige, at arbejdet med at besvare skemaetendnu ikke er færdigt. Der er deadline 28. maj.
Men jeg vil på opfordring fra Fru Lykke Friis og FruFatma Øktem gerne her gennemgå, hvordan regeringen
overordnet vil besvare de 7 spørgsmål, som er stillet afKommissionen.
Side 5
Spørgsmål 1I spørgsmål 1 spørges til, hvor effektive virksomhedersselv-reguleringer er.
Her vil vi nævne, at vi i Danmark netop har skærpet anbe-falingerne fra Komiteen for God Selskabsledelse.
Til dem der ikke kender til denne komité eller dets anbe-falinger, så kan jeg kort sige, at Komiteen for God Sel-skabsledelse er et uafhængigt organ, der arbejder for atfremme udviklingen i god selskabsledelse i børsnoterededanske selskaber.
Det er et krav, at de danske børsnoterede selskaber følgerkomiteens anbefalinger.
De anbefalinger, som Komitéen kommer med reguleresefter såkaldt ”soft-law”, det vil sige efter princippet om”følg eller forklar”.
Side 6
Det betyder, at de børsnoterede virksomheder selv afgør ihvilket omfang,det ønsker at efterleve anbefalingerne.Hvis det enkelte selskab vælger ikke at følge en bestemtanbefaling, skal det forklares, hvorfor det har valgt ander-ledes, og hvordan det i stedet har indrettet sig.
Det anbefales blandt andet, at det øverste ledelsesorganhvert år drøfter selskabets aktiviteter for at sikre mang-foldighed i selskabets ledelsesniveauer, herunder at der erlige muligheder for begge køn.
Som noget helt nyt skal det øverste ledelsesorgan fastsæt-te konkrete mål.
Selskabet skal i deres ledelsesberetning i årsrapportenog/eller på selskabets hjemmeside redegøre for såvel sinmålsætning som status for opfyldelsen af den.
Det er altså en helt ny anbefaling, så hvordan virksomhe-derne har arbejdet med disse skærpelser, kan vi først seefter sommerferien, når Erhvervsstyrelsen har lavet en af-rapportering af anbefalingerne.
Side 7
Derudover vil vi i besvarelsen til Kommissionen nævneto frivillige initiativer i Danmark, nemlig Operation Kæ-dereaktion og Charter for flere kvinder i ledelse.Disse initiativer er begge ved at blive evalueret.
De foreløbige resultater på Operation Kædereaktion viserdog, at det endnu ikke har rykket meget rent talmæssigt,men at mange af virksomhederne har igangsat initiativerinternt til at øge andelen af kvindelige kandidater.
Spørgsmål 2I spørgsmål 2 spørges til, hvilke yderligere initiativer derskal tages for at adressere problemstillingen.
Her vil jeg igen forsikre spørgerne om, at vi ikke vil an-befale kvoter efter norsk forbillede, hvor virksomheder
bliver tvangsopløst, hvis de ikke når det fastsatte måltalpå 40 %.
Side 8
I vores besvarelse vil vi i stedet lægge vægt på, at virk-somhederne selv skal være med til at forpligte sig. Somjeg har sagt mange gange før, så er det vigtigt for mig, atvi får repræsentanter fra erhvervslivet med i denne pro-ces.
Spørgsmål 3I spørgsmål 3 spørges om, der er økonomiske fordele vedat have kvinder i bestyrelser.
Hertil er mit svar ja.I de sidste par uger, har jeg via skriftlige svar og i spørge-timen diskuteret dette med både Fru Lykke Friis og FruFatma Øktem, og vi har virkelig været i detaljerne om-kring undersøgelsernes videnskabelighed osv.
Men jeg ved, at Lykke Friis også, i hvert fald da hun varligestillingsminister, har nævnt, at der er en positiv sam-menhæng mellem mangfoldighed i bestyrelser og virk-somhedernes økonomiske præstationer.
Det fremgik bl.a. af handlings- og perspektivplanen frasidste år. [Teksten derfra: ”Adskilligeinternationale un-dersøgelser dokumenterer, at der er en positiv sammen-hæng mellem mangfoldighed i bestyrelser og virk-somhedernes økonomiske præstationer.”]
Side 9
Så jeg håber da, at vi kan være enige om, at mangfoldig-hed betaler sig på bundlinjen.
Spørgsmål 4I spørgsmål 4 spørges til, hvilke målsatser der skal sættesog inden for hvilken tidsramme.
Vi er ikke afklaret på dette punkt endnu. Men vi vil må-ske fra dansk side foreslå, at det skal være op til hvertland at definere dette.
Spørgsmål 5Spørgsmål 5 handler om hvilke virksomheder, der skalvære omfattet at initiativet.
I Danmark vil det være Erhvervs- og Vækstministeriet,der skal afklare dette.
Side 10
Overvejelserne må gå på, om der skal være en afgræns-ning ift. virksomhedsstørrelse og ikke selskabsform.
I forhold til størrelse vil vi lægge vægt på, at der skalovervejes fordele og ulemper, inden man lægger sig fastpå en eventuel model.
Spørgsmål 6I spørgsmål 6 spørges til, hvilke bestyrelser og bestyrel-sesmedlemmer, der skal være indbefattet.
Dette kræver igen en konkret vurdering fra Erhvervs- ogVækstministeriet, som ikke foreligger endnu.
Men jeg vil her pointere, at regeringen i sin besvarelse vilanbefale, at initiativer ikke kun skal omfatte de storebørsnoterede virksomheder.Det er vigtigt, at offentlige virksomheder går foran.
Spørgsmål 7
Det sidste spørgsmål går på, om der skal tilknyttes sank-tioner, hvis virksomhederne ikke når de givne mål.
Side 11
Dette vil selvfølgelig afhænge af, hvilken model der an-befales – om det bliver en frivillig / selvregulerende ellernoget helt tredje.
Men jeg vil igen gerne her pointere, at vi ikke vil anbefalesanktioner som tvangsopløsninger som i den norske mo-del.
Jeg er meget mere inspireret af, at man giver virksomhe-derne nogle positive incitamenter for at få flere kvinder ibestyrelser.
AfrundingNår regeringen har lavet en endelig besvarelse af spørge-skemaet til Kommissionen, vil vi selvfølgelig orientereLigestillingsudvalget (og Europaudvalget).
