Ligestillingsudvalget 2011-12
LIU Alm.del
Offentligt
Ministerens tale til samråd i Folketingets Ligestillings-udvalg om fremme af ligestilling mellem kvinder ogmænd.Samrådsspørgsmål C og D er stillet af Fatma Øktem (V)Frederiksholms Kanal 21
Det talte ord gælder.
Postboks 21231015 København Kwww.lige.dkwww.km.dkTelefon 3392 3390
[SpørgsmålC:Vil ministeren uddybe, i hvilket omfang regeringens ligestil-lingspolitik også inddrager de ligestillingsmæssige problemer, der særligtses i grupper med indvandrerbaggrund, herunder problemer med tvangsæg-teskaber, partnervold og social kontrol][SpørgsmålD:Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete initiativer rege-ringen vil fremlægge for at sikre ligestilling af indvandrerkvinder i det dan-ske samfund?]
LigestillingsafdelingenDato: 11. april 2012
J.nr. 2012-1806/Dorbi
Tak for spørgsmålene, som giver mig lejlighed til igen at for-tælle om, hvad regeringen gør for at fremme ligestillingenmellem kvinder og mænd – uanset deres etniske oprindel-se.
Jeg har valgt at se spørgsmålene som to sider af sammesag og vil derfor give en samlet besvarelse.
Som jeg har sagt mange gange i den seneste tid, så hand-ler regeringens ligestillingspolitik om at gøre alt, hvad derstår i vores magt for at sikre kvinder og mænd i dette landreel ligestilling, det vil sige reelt lige muligheder.
Side 2
Det ligger mig meget på sinde, at alle har mulighed for atvære med til at forme det samfund, vi lever i.
Det gælder uanset køn og etnisk baggrund; om vi er født iDanmark; eller om vi er indvandret hertil!
Det redegjorde jeg for i redegørelsesdebatten i Folketingetden 27. marts, hvor fru Fatma Øktem også var til stede:
Som minister for ligestilling arbejder jeg for et samfund, hvortraditionelle kønsrolleopfattelser ikke hindrer en mand i attage halvdelen af barselsorloven.
Og hvor det er ligeså naturligt for en ung mand at vælge atuddanne sig til sygeplejerske, som det er for en kvinde atville være brandmand.
Et samfund, hvor detikke længereer udbredt blandt ungemennesker at mene, at det ligger mere til mænd at blive po-litibetjente og direktører, og at kvinder er de bedst egnedetil at være lærere og pædagoger.
Og et samfund, hvor både kvinder og mænd sidder i magt-fulde positioner og på lige fod bidrager til de store beslut-
ninger.
Side 3
[Særligt om etnicitet].Når regeringen har den holdning, at ligestilling gælder foralle er det, fordi jeg gerne vil understrege, at manglende li-gestilling mellem nydanske kvinder og mænd ikke gør siggældende i alle nydanske familier.
Mange nydanske kvinder og mænd oplever en hverdag,hvor ligestilling er et emne i samme omfang som kvinder ogmænd med dansk oprindelse oplever det.
Der kan så være særlige ligestillingsudfordringer og barrie-rer, der gør, at nydanske kvinder og mænd ikke kan vælgepå lige fod.
Eller ikke har samme muligheder for at gøre sig gældende isamfundet.
Og det skal vi selvfølgelig gøre noget ved!
Vi skal skride ind, når nogle indvandrere – kvinder ogmænd – forhindres i at deltage i samfundet, fordi de oplever
social kontrol fra deres miljø,vold i deres ægteskab ellerbliver tvunget til at gifte sig med én, som de ikke selvhar valgt.
Side 4
Vold i ægteskabet rammer kvinder hårdest. Og indvandrer-kvinder er særlig udsatte.
Det kan vi se på tallene fra kvindekrisecentrene, hvor uden-landske kvinder udgør ca. halvdelen af brugerne.
Og dét problem sætter vi ind overfor ved at fortsætte im-plementeringen afden nationale strategi mod vold i nærerelationer.
Her har vi fokus påoplysning om hjælpemuligheder målrettet nydanskere;vi er ved at undersøge virkningen af efterværn ogmægling, så vi kan forbedre indsatsen, hvis der erbrug for det – også i fht nydanske kvinderkrisecentrenes tilbud er åbne for alle kvinder,
alt, hvad der gøres for at oplyse voldsramte kvinderom, at de kan få hjælp, gælder selvfølgelig også fornydanske kvinder
Side 5
Så der gøres noget!Mendet er vigtigt,at indsatsen kan fortsætte, og derforhåber jeg meget, at vi kan skaffe opbakning til at fortsættemed en bred og koordineret indsats, når den nuværendestrategi udløber.
Af disse tre størrelser, som fru Fatma Øktem nævner, erden sociale kontrol nok dén, der er sværest at håndtere.Den er konkret for dem, den rammer, men kan være sværat få en klar og håndterbar ”definition” på.
Det hørte jeg senest den 8. marts, hvor jeg sammen medsocial- og integrationsminister, Karen Hækkerup overvære-de Dialogkorpsets arrangement på en sprogskole i Køge.
Her kom det tydeligt frem, at der er forskellige regler for pi-ger og drenge i forhold til, hvad de kan og må. Og at regler-ne for pigerne er meget strengere, end de er for drengene.Og at det er en ganske naturlig ting, at drengene sættergrænser for pigerne.
Side 6
Men vi skal huske, at nydanske drenge og unge mænd og-så kan være underlagt social kontrol. Det er de frivillige un-ge mænd i Dialogkorpset levende eksempler på. Det demøder er ofte nogle faste æresbegreber, som det kan væresvært at gøre op med.
Og netop derfor har regeringen i regeringsgrundlaget speci-fikt nævnt, at vi vil sætte ind over foræresrelaterede kon-flikter med en strategi,der skal sikre et effektivt og hel-hedsorienteret samarbejde mellem myndigheder og organi-sationer i og uden for Danmark.
Social- og Integrationsministeriet har oplyst, at strategien vilindeholde tiltag i forhold til et bredt spekter af problemstillin-ger inden for de æresrelaterede konflikter.
Et af strategiens overordnede mål er at fremme ligestillingmellem nydanske kvinder og mænd. Og det gøres ved, atman i alle initiativer, hvor det er relevant, indarbejder enkøns- og ligestillingsvinkel.Der er ved satspuljeforhandlingerne for 2012 er afsat 24mio. kr. over fire år til denne strategi.
Allerede nu kan jeg sige, at der vil være en række initiativerinden for følgende syv fokusområder:
Side 7
1. Samarbejde og koordinering mellem myndigheder ogmellem myndigheder og organisationer2. Opkvalificering af fagfolk3. Støtte til de unge4. Oplysning og holdningsbearbejdelse5. Genopdragelsesrejser6. Internationalt samarbejde7. Viden og forskning
Social- og Integrationsministeriet kommer desuden indenlænge med nogle anbefalinger til eventuelle initiativer, derretter sig mod, at nogle religiøse minoritetsgrupper i Dan-mark anvender religiøse principper og instanser på det pri-vatretslige område, som især går ud over kvinders rettighe-der.
Endelig arbejder etministerudvalgmed enny ambitiøsintegrationsreform.Her vil der inden for 6 forskellige te-maer blive rejst forslag til en stærkt forbedret integrations-indsats, hvor
fremme af ligestilling,lige muligheder ogbekæmpelse af diskriminationvil være i fokus.
Side 8
Så jeg mener, at vi med de tre nye fokuserede strategiersærligt adresserer de problemer, som spørgeren nævner.
Derudover eksisterer der i regi af Social- og Integrationsmi-nisteriet desuden en række initiativer mod æresrelateredekonflikter, som også har fokus på at fremme ligestilling mel-lem kønnene.
Endelig kører den rettighedskampagne, som den forrige re-gering satte i gang, jo også videre netop med fokus på lige-stilling mellem kønnene.
Så jeg tror, at vi samlet set nu får nogle rigtig gode rammerog redskaber til at takle de problemer, som jeg er enig medspørgeren i, at der skal ses på.
Men – jeg vil da også meget gerne invitere oppositionen ogFatma Øktem, som jo også har en faglig baggrund for at
kunne bidrage, til at komme ind i kampen med nogle merekonstruktive forslag, end vi har hørt indtil nu.
Side 9
Jeg lytter gerne og stiller gerne op til en dialog, hvis fruFatma Øktem har nogle konkrete forslag, som hun gerne vilbidrage med.
