Ligestillingsudvalget 2011-12
LIU Alm.del
Offentligt
Tale til samråd i Folketinget Ligestillings-udvalg om fremme af ligestillings mellemkvinder og mændDet talte ord gælderSpørgsmål stillet af Fatma Øktem (V)MinisterenDato: 8. februar 2012J nr. 2012-228
Ministerens tale[Spørgsmål A: Hvilke lovgivningsmæssige og øvrigeredskaber vil ministeren anvende for at skabe højeregrad af ligestilling mellem mænd og kvinder i samfun-det?]
Jeg vil begynde med at sige tak for mu-ligheden for at komme her og fortælle omregerings arbejde med at fremme ligestil-ling mellem kvinder og mænd.Handlings- og perspektivplanenOg så vil jeg gerne starte med at nævne,at jeg inden første marts afleverer minPerspektiv og handlingsplan for 2011 tilFolketinget. Vi vil derfor snart få mulighedfor en bred debat i folketingssalen om,hvordan jeg vil arbejde for at fremme li-gestillingen i Danmark.
1
LovgivningVi har formel ligestilling i Danmark. Vi harlovgivning både på arbejdsmarkedet ogudenfor, der sikrer at kvinder og mænd erstillet lige, og det er forbudt at forskelsbe-handle på grund af køn.Vi har også et klagesystem og et retsvæ-sen, der sikrer, at både kvinder og mændkan kompenseres, hvis man har væretudsat for diskrimination.At vi har formel ligestilling betyder dog ik-ke, at kvinder og mænd har reel ligestil-ling. Der er stadig en række områder iDanmark, hvor kvinder og mænd ikke harde samme muligheder.UdfordringerJeg vil kort nævne nogle af de områder,hvor regeringen vil forbedre den nuvæ-rende indsats:Regeringen ønsker at sikre etfrit uddan-nelsesvalg,hvor drenge og piger ikkehæmmes af kønsstereotyper i deres stu-dievalg, og drenge ikke falder ud af ud-dannelsessystemet.
2
Regeringen vil gøre en forskel for de fæd-re, der gerne vil sikres reel mulighed forat holdebarsel.Og regeringen vil arbejde for, at skabe etmere fleksibelt og gennemsigtigt ar-bejdsmarked, hvor der erligelønmellemkvinder og mænd, og hvor kvinder ikke erunderrepræsenteret i f.eks.virksomheds-bestyrelser.Jeg vil kort skitsere udfordringerne pådisse områder samt hvad det er for nogleinitiativer, som regeringen vil gå i gangmed.UDDANNELSE
Det kønsopdelte uddannelsesvalg er enudfordring, der kræver en helhedsoriente-ret indsats.Både i forhold til, at bryde de kønsstereo-typer, der i alt for høj grad fastholder pi-ger og drenge i bestemte forestillingerom, hvad de bør vælge, men også i for-hold til de mange drenge, der er i fare forfalde ud af uddannelsessystemet.Det sidste sætter vi også fokus på i nor-disk regi. Personligt har jeg også denholdning at drenge i uddannelsessyste-3
met, og det store frafald vi oplever i øje-blikket kan gå hen og blive en rigtig storudfordring. For det, ikke at have en ud-dannelse i samfundet og blive holdt udenfor med den økonomiske krise, kan gåhen og blive en kæmpe stor social udfor-dring. Det er ikke noget, vi kun ser iDanmark og norden, det er også nogetman ser i resten af EU, og det er selvføl-gelig noget man er nødsaget til at tagerigtig alvorligt.Bekæmpe kønsstereotyperVi skal bekæmpe kønsstereotype forestil-linger om, hvad piger og drenge kan ogmå. Det stiller store krav til os voksne,fordi vi skal udfordre vores egne vaner ogtraditioner.Det er ikke bare en diskussion om, hvor-vidt blå er drengefarve og rød er pigefar-ve. Det handler om meget mere end det.Den anden dag så jeg noget rengørings-legetøj, der helt tydeligt – og detvarfak-tisk fordi det hele var helt i pink - kunhenvendte sig til piger. Og det er et gene-relt billede; at husholdningslegetøj hen-vender sig til piger, mens legetøjsbilerhenvender sig til drenge. Det kan, det kanvirke ligegyldigt, men der er alvor bag.4
Når piger og drenge fra de er helt småmødes med forventningen om, at pigerleger i køkkenet og drenge i garagen, jaså kan det ikke være en overraskelse, atlangt de fleste senere i livet træffer valg,der er i tråd med disse forventninger. Detman har oplevet tidligere har konsekven-ser for eksempel valg af uddannelse.Jeg var ude på Carl Bro med Ligestil-lingsministeriet i forbindelse med et pro-jektforløb. Hvor man har en mulighed forsom pige at komme i praktik som 8. klas-se. Tanken er at få piger til at vælge an-derledes. Og vi kan se, at stort set ingenpiger vælger at blive ingeniører. Det tiltrods for at vi mangler ingeniører, ogkommer til at gøre det også.Jeg tror, det handler meget om, at pigerikke har det valg i deres bevidsthed. Jegspurgte min datter, hvad hun vil være, oghun svarede journalist. Da jeg så spurgte,om hun havde tænkt på ingeniør, gik detop for mig, at det slet ikke eksisterede ihendes bevidsthed. Derfor synes jeg derer god grund til at se på dette område og-så.Frafald af drenge5
Regeringen tager problemet om det storeantal af drenge, der falder fra i uddannel-sessystemet meget alvorligt. Det må ikkeende med, at vi taber en stor andel afdenne generations drenge. Det fremgårderfor også klart af regeringsgrundlaget,at regeringen vil gennemføre en ”hel-hedsindsats for udsatte drenge”.Og derfor vil regeringen f.eks. ”styrkekommunernes tilskyndelse til at oprettehelhedsskoler”. Helhedsskoler er et sam-arbejde mellem skole, fritidshjem og detlokale foreningsliv.Og naturligvis vil vi også blive ved med atstyrke overgangen fra folkeskole til er-hvervsuddannelserne og lektiecafeer. Enanden ting, der er rigtig vigtig, er selvføl-gelig at inddrage forældrene i langt højeregrad også, for det kan vi se har en rigtiggod effekt.Pulje til fremme af ligestillingJeg synes som sagt, at dette område errigtig vigtigt.Helt konkret har jeg på mit område for ny-lig lanceret en pulje på ti millioner kroner.Puljen har som formål at støtte projekter,der hjælper til at nedbryde det kønsopdel-6
te uddannelsesvalg og projekter, der kanbidrage til at få drengene tilbage på ud-dannelsessporet. Puljen har ansøgnings-frist senere i januar.Jeg vil også gerne her kvittere overfor al-le satspuljepartier, der jo har stillet en be-villing til rådighed til det formål. Det viserjo også, at et bredt flertal i Folketinget ta-ger uddannelsesudfordringerne alvorlig.BARSEL
Vi har meget fleksible barselsregler iDanmark i dag. Desværre er det alligevelsådan, at mænd i gennemsnit tager underti procent af den samlede barsel.Undersøgelser viser, at mænd gerne viltage mere barsel, men at de føler et presfor ikke at gøre det fra deres arbejdsgi-ver. Der er åbenbart stadig en norm isamfundet, der betyder, at det ikke ervelset, at mænd også kan holde barsel.Danske fædre skal have de samme mu-ligheder for at se deres børn vokse opsom mødrene. Derfor vil regeringen sikrefædre op til tre måneders barsel.
7
Det er ikke kun godt for fædrene, det vilogså have store positive konsekvenserfor mødrene og ligestilling generelt.I dag er der store forskelle i mænd ogkvinders pension, og kvinder springesover ved lønforhandlinger og mister karri-eremuligheder, fordi de ikke har densamme tilknytning til arbejdsmarkedet,som mænd har.Med fædres rettighed til op til tre måne-ders barsel sikrer vi således ikke kunfædrene en tættere kontakt til deres børn,vi forbedrer også kvinders tilknytning tilarbejdsmarkedet.Status på området er at beskæftigelses-ministeriet kigger på forskellige modeller.De kigger på, hvad man gør i andre lan-de.ARBEJDSMARKEDET
Kvinders forhold på arbejdsmarkedet erogså et område, hvor der stadig er pro-blemer, og hvor der skal gøres mere endhidtil.Kvinder får i gennemsnit 14-18 procentmindre i løn end mænd, og kvinder er un-derrepræsenterede i virksomhedsbesty-8
relser. På begge de her områder har ud-viklingen nærmest stået stille de sidste tiår. Det er ikke godt nok!UligelønUligeløn er ikke et individuelt problem,men et alvorligt ligestillingsproblem i sam-fundet.Regeringen ser gerne, at der kommermere åbenhed om løndannelsen på ar-bejdspladser. Også her er beskæftigel-sesministeren er derfor ved at undersøgemulighederne for at udbygge den køns-opdelte lønstatistik.Regeringen vil arbejde for at nedbrydedet kønsopdelte arbejdsmarked, men deter vigtigt at forstå, at regeringen ikke kannedbryde det kønsopdelte arbejdsmarkedpå egen hånd. Der er brug for en engage-ret indsats fra alle, herunder arbejdsmar-kedets parter.BestyrelserKvinder bidrager ligeligt med mændene tildet danske arbejdsmarked og klarer sigbedre i uddannelsessystemet. Alligevel erkun 11,6 procent af bestyrelsesposterne ibørsnoterede danske selskaber besat afkvinder. Det skal forbedres!9
Jeg har sat ligestilling og kvinder i besty-relser på den europæiske dagsorden veddet første ligestillingsministermøde underdansk formandskab – det såkaldteEPSCO rådsmøde – den 17. februar, ogvil på mødet drøfte med de andre EU-lande, hvordan vi kan få flere kvinder ivirksomhedsbestyrelser.Regeringen fortsætter naturligvis også di-alogen med det danske erhvervsliv, menmed den klare indstilling, at der skal skeen styrket og forbedret indsats.Status på området er, at jeg ved rådsmø-det vil diskutere det mine EU kollegaer.Lige nu er vi ved at indhente erfaringerfra de andre lande og er i dialog med er-hvervslivet om, hvordan vi kan får flerekvinder i bestyrelser og om, der er mulig-hed for at udvikle en såkaldt dansk modelfor at få flere kvinder i bestyrelser.KØNSMAINSTREAMING
Den samlede ligestillingspolitiske succeser afhængig af, at alle ministerier arbejdermed et køns- og ligestillingsperspektiv påderes ressort.
10
Derfor er kønsmainstreaming et andetmen helt væsentligt redskab i indsatsenfor at forbedre ligestillingen mellem kvin-der og mænd. Og en fornyelse af main-streamingindsatsen ligger mig meget påsinde!Jeg vil derfor som ansvarlig for regerin-gens samlede ligestillingspolitik sikre, atmainstreaming bliver sat på dagsordnen.Det må kunne gøres bedre, end vi har settidligere – i 2010 var der desværre kun 4ud af 185 lovforslag, der blev ligestillings-vurderet. Jeg vil derfor være meget op-mærksom på denne problemstilling frem-over. Selvfølgelig skal vi have fremdrift påområdet.Endelig er vi også i gang med at se på,hvad der hidtil er gjort på området.For jeg er særligt opmærksom på, hvor-dan vi kan sikre, at arbejdet med main-streaming kan udvikles ude i de enkelteministerier.Status her er, at vi har kastet indsatsenop i luften og ser på om, der er noget, derkan gøres anderledes. Om der er nogetder gør, at der er sand i maskineriet, si-11
den der ikke er flere lovforslag der er ble-vet ligestillingsvurderet.AFSLUTNING
Jeg har nu nævnt nogle af de fokusområ-der og indsatser, der tegner regeringensog min ligestillingspolitik.Som ligestillingsminister er jeg stolt overat være del af en regering, der over enbred kam kæmper for, at kvinder ogmænd skal have lige muligheder. Rege-ringen har et ambitiøst og godt program,der uden tvivl vil forbedre den reelle lige-stilling mellem kvinder og mænd i Dan-mark.Jeg glæder mig, som sagt i starten, til atpræsentere min Perspektiv og handlings-plan.Jeg vil gerne takke for ordet og lade despørgelystne komme til.
12