Kulturudvalget 2011-12
KUU Alm.del
Offentligt
1097937_0001.png
1097937_0002.png
1097937_0003.png
1097937_0004.png
1097937_0005.png
Kulturministeren
Folketingets KulturudvalgChristiansborg1240 København K
KulturministerietNybrogade 21203 København KTlfFaxE-mailWeb::::33 92 33 7033 91 33 88[email protected]www.kum.dk
28. marts 2012
Folketingets Kulturudvalg har den 9. marts 2012, efter ønske fra Michael Aastrup Jen-sen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 76 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere IT-Politisk Forenings (ITPF) bemærkninger tilbrevmodellen, jf. KUU alm. del - bilag 138, herunder følgende:– den af ITPF refererede konklusion i rapporten 'The Sky is Rising' udarbejdetaf Michael Masnick fra Techdirt (side 1-2),– at et stigende antal danske kunder i følge ITPF er parate til at betale for enVPN forbindelse, så de derefter har mulighed for at betale for eksempelvisNetflix (film) i USA (side 2),– spørgsmålet om hvem, der vil forestå overvågningen af ulovlig datatrafik,og hvorvidt visse typer for datatrafik ikke lader sig overvåge (trafik via såkaldte'file locker' sites (side 2),– krav til det bevismateriale som Rettigheds Alliancen vil basere brevordningenpå, herunder spørgsmålet om, hvorvidt det altid med 100 pct. sikkerhedlader sig gøre at identificere de korrekte IP-adresser (side 3),– manglende oplysninger i det eksempel på et brev, der blev fremlagt på høringentidligere på året, herunder brevets opfordring til modtageren om atopsøge Rettigheds Alliancen for at få yderligere oplysninger (side 3-4),– at det alene lader sig gøre at identificere IP-adressen, ikke personen bag,herunder spørgsmålet om åbne netværk (side 4-5),– spørgsmålet om den 100.000 danske computere, der er fanget i et botnet(side 4),– spørgsmålet om, at betaleren af internetforbindelse risikerer at skulle findefrem til, hvem der har benyttet vedkommendes internetadgang til ulovligdownload (side 4),– spørgsmålet om, hvorvidt brevene, der udsendes alene, er af oplysendeeller juridisk karakter (side 4-5),– kritikken af metode/grundlaget for Hadopi Etudes undersøgelse af de franskeerfaringer med at udsende breve ved ulovlig download (side 5-6) og
Dok. nr. 1296256
Side 2
– mulighederne for at undgå overvågning af ulovlig datatrafik, herunder anvendelseaf VPN-forbindelser eller skift til ny internetudbyder samt de franskeerfaringer med disse ”mod forholdsregler” (side 6).

Svar:

Et bredt sammensat udvalg om ophavsrettigheder på internettet har i en rapport fraapril 2011 overvejet initiativer og beskrevet konkrete modeller, som kan bidrage til enstyrket håndhævelse af ophavsrettigheder på internettet. Udvalget har på denne bag-grund bl.a. anbefalet, at der indføres en brevmodel, som går ud på at udsende informa-tionsbreve til internetabonnenter, hvis internetforbindelse kan sættes i forbindelse medkrænkelser af ophavsretten.Der er endnu ikke taget stilling til, om der skal indføres en brevmodel i Danmark.Formålet og effekten af brevmodellen:IT-Politisk forening (ITPF) nævner i sine bemærkninger, at brevmodellen efter deresopfattelse kun vil komme til at omfatte nogle former for ulovlig fildeling, og at det rentteknisk vil være muligt at ”skjule sig” for rettighedshaverne eller forhindre modtagel-sen af et eventuelt andet informationsbrev.Det fremgår af udvalgets rapport, at ”formålet med at udsende informationsbreve skullevære, at en vis procentdel af de forbrugere, som via et oplysende brev bliver gjort op-mærksom på, at der ifølge rettighedshaverne er foregået ophavsretskrænkelser på deresinternetforbindelse, tager hånd om problemet og sikre, at det ikke sker igen. Det ersamtidig klart, at et informationsbrev sandsynligvis ikke vil få væsentlig indflydelse påden adfærd, som udvises af mere inkarnerede krænkere af ophavsretten.”Vurderingen af en eventuel effekt af en brevmodel vil derfor ikke nødvendigvis udeluk-kende afhænge af, hvorvidt de ”inkarnerede krænkere” formår at ”skjule sig” for rettig-hedshaverne som led i brevmodellen.Den undersøgelse fra maj 2011, som ITPF nævner i sine bemærkninger, handler om ef-fekten af den franske Hadopi-lov. Hadopi-loven er et eksempel på en model for udsen-delse af informationsbreve, der dog på væsentlige punkter adskiller sig fra den model,som udvalget har foreslået, særligt fordi modellen indebærer mulighed for at lukke foren internetabonnents adgang til internettet i tilfælde, hvor myndighederne har regi-streret gentagne krænkelser. Den franske model er beskrevet i udvalgets rapport. Un-dersøgelsen fra Frankrig blev offentliggjort i maj 2011, dvs. efter udvalget afgav sinindstilling om at indføre en brevmodel i Danmark.
Side 3
Rettighedshavernes materiale:ITPF nævner i sine bemærkninger, at det efter deres opfattelse er tvivlsomt, om detmateriale, som vil blive lagt til grund for udsendelsen af informationsbreve, vil kunneanvendes som bevis for krænkelser af ophavsretten ved en eventuel retssag.I rapporten fra udvalget fremgår det, at ”Behovet for vurdering eller kontrol af rettig-hedshavernes materiale forud for udsendelsen af informationsbreve må ses i lyset afhensigten med udsendelsen af brevene, som er at begrænse ulovlig fildeling gennem enforbrugeroplysende indsats, men ikke at etablere et nyt domstolslignende system. Dettekan tale for, at udsendelse af informationsbreve sker uden en vurdering eller kontrol afrettighedshavers materiale, idet der er tale om informationsbreve uden tilknyttedesanktioner.”Det fremgår af rapporten, at det vil være op til domstolene at vurdere, om det i forbin-delse med en eventuel senere retssag mod en internetabonnent, der trods modtagelsenaf to informationsbreve forsat krænker ophavsretten, konkret vil kunne tillægges be-vismæssig betydning, at der er udsendt to informationsbreve. Det blev i forbindelse medudvalgsarbejdet vurderet, at en løsning, hvorefter der indsættes en egentlig lovhjem-mel, som afskærer brugen af oplysninger om afsendte informationsbreve som et bevis-middel, ikke ville være i overensstemmelse med det almindelige princip inden for rets-plejen om fri bevisbedømmelse.Under udvalgsarbejdet tilkendegav rettighedshaverne, at de ikke vil retsforfølge inter-netabonnenter i forhold til de påståede krænkelser, der har givet anledning til udsen-delse af informationsbreve, og at en eventuel retssag således alene vil vedrøre en tredjekrænkelse.Modtageren af informationsbrevet:Udvalgets forslag til en brevmodel indebærer, at det er internetabonnenten bag den IP-adresse, der kan sættes i forbindelse med krænkelser af ophavsretten, som modtager in-formationsbrevet. En internetforbindelse kan benyttes af flere brugere, ligesom det ermuligt, at et usikret net, f.eks. et hjemmenetværk uden password, anvendes af personeruden for husstanden. Som det fremgår af bemærkningerne fra ITPF, er det således ikkesikkert, at det er den pågældende internetabonnent, som ulovligt har stillet filen til rå-dighed.Det fremgår af udvalgets rapport, at brevmodellen vil kunne give anledning til drøftel-ser i husstanden om, hvad der er lovlig adfærd på internettet. I forhold til brevmodellenformål – nemlig at informere – er det således ikke afgørende, hvem i husstanden, derhar uploaded filen. I det omfang krænkelserne ikke er foretaget af en person i husstan-den, vil brevmodellen være en information til internetabonnenten om, at der kan værepersoner, som uautoriseret anvendes internetforbindelsen, hvilket kan være ukendt forinternetabonnenten. Informationsbrevet vil derfor kunne være en anledning til, at in-ternetabonnenten evt. sikre sit netværk mod misbrug eller risiko for virus.
Side 4
I bemærkningerne fra ITPF (side 3-4) henvises der til et eksempel på et informations-brev udarbejdet af RettighedsAlliancen, hvor det fremgår, at modtageren af informati-onsbrevet ikke bliver gjort bekendt med, hvilke(n) fil det drejer sig om, men at modta-geren kan kontakte RettighedsAlliancen, hvis denne ønsker oplysningerne. Det er ifølgeITPF ikke rimeligt og vil bryde med anonymiteten.Kulturministeriet har ikke medvirket til udformningen af ”breveksemplet” eller på an-den måde godkendt brevet.I udvalgtes rapport om informationsbrevenes nærmere indhold fremgår det, at det i in-formationsbrevet kan oplyses, hvilken konkret fil, dvs. hvilken film- eller musiktitelm.v., der ulovligt stilles til rådighed via en fildelingstjeneste, samt hvornår dette er fo-regået.I forbindelse med ekspertmødet i Kulturudvalget den 18. januar 2012 kom det frem, at ihvert fald én af eksperterne var den opfattelse, at den type oplysninger vil kunne være istrid med ”internettets anonymitet” i det omfang, det ikke er modtageren af informati-onsbrevet – men måske én i husstanden – der har uploaded filen.Såfremt det besluttes, at der skal indføres en brevmodel i Danmark, vil denne eventuel-le problemstilling blive nærmere overvejet.Rapporten ”The sky is rising”:ITPF nævner i sine bemærkninger rapporten ”The sky is rising”, som ifølge ITPF synesat konkludere, at det går ganske godt med underholdningsindustrien trods udfordrin-gerne med den ulovlige fildeling.Den amerikanske rapport ”The Sky is Rising”, som er udarbejdet af Michael Masnick ogMichael Ho med støtte fra private firmaer og interesseorganisationer, tegner et billedeaf en positiv økonomisk udvikling i de amerikanske og de globale underholdningsbran-cher, dvs. i film-, musik-, bog- og computerspilsbrancherne, og viser også, at forbrugernegennemsnitligt bruger flere penge på kulturprodukter i forhold til tidligere. Kulturmi-nisteriet ligger ikke inde med oplysninger, der kan hverken be- eller afkræfte rappor-tens resultater.Hvis det billede, som rapporten ”The Sky is Rising” tegner, er et retvisende billede afden internationale situation i underholdningsbranchen, kan jeg kun glæde mig over, atde kunstneriske brancher tilsyneladende formår at udvise kreativitet og være innovati-ve på en måde, der gør, at de – ifølge rapporten – har klaret sig godt gennem en årræk-ke, der ellers har været præget af økonomisk tilbagegang.Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af § 20-spørgsmålet s. 2301
Side 5
Lovlige forretningsmodeller:ITPF nævner i sine bemærkninger, at der i Danmark efterhånden er kommet er en dellovlige alternativer med kreativt indhold, men at vi for så vidt angår film fortsat halterlangt bagefter eksempelvis USA, hvor især Netflix er populært. Efter ITPF’s opfattelse,er mange danskere parate til at betale for at få adgang til online indhold.Da lovlige forretningsmodeller med kreativt indhold som f.eks. Netflix giver brugerneadgang til ophavsretligt beskyttede værker som f.eks. film og musik, vil brugen af disseværker være omfattet af rettighedshavernes eneret. Adgangen til markedet indebærerderfor, at der mellem rettighedshaverne og udbyderne af nettjenester indgås aftaler omklarering af rettigheder.I udvalgets rapport fremgår det, at lovlige forretningsmodeller med kreativt indhold erinde i en rivende udvikling, og at der konstant opstår nye tjenester, som giver forbru-gerne mulighed for let og billigt at få adgang til musik, film, litteratur m.v. Denne ud-vikling er efter udvalgets opfattelse et vigtigt element i bekæmpelsen af piratkopieringpå internettet. Udvalget indstillede derfor til, at de relevante aktører - herunder offent-lige myndigheder, rettighedshavere og de øvrige markedsaktører - fortsat har et skær-pet fokus på at udvikle og udbrede nye forretningsmodeller og lovlige tjenester.Jeg er enig med udvalget i, at udviklingen og udbredelsen af nye forretningsmodeller oglovlige tjenester for kreativt materiale er et vigtigt element i bekæmpelsen af piratko-piering på internettet. Branchen har som målsætning at sikre brugerne lovlig adgangtil så meget kreativt materiale som muligt, herunder på internettet. Dette kom bl.a. tiludtryk i forbindelse med ekspertmødet i Kulturudvalget den 18. januar 2012. Jeg skal iøvrigt henvise til min besvarelse af § 20-spørgsmål s. 1963 og KUU-spørgsmålene 40 og44 (alm. del), der alle behandler samme emne.
Uffe Elbæk