Spørgsmål nr. 69 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:

”Vil ministeren redegøre for retstilstanden, for så vidt angårpersoner involveret i såkaldt matchfixing, herunder straffe-rammen?”

Svar:

1.

Udtrykket ”match fixing” dækker i daglig tale normalt over manipula-tion af sportsresultater ved f.eks. aftalt spil eller bestikkelse af en dommermed det formål at fjerne en del af eller hele den usikkerhed, der normaltforbindes med sportsudøvelsen, og hermed opnå en uberettiget fordel forsig selv eller for andre.Der findes ikke bestemmelser i straffelovgivningen, som særskilt omhand-ler ”match fixing”, men hvis manipulationen vedrører sportsresultater, somer genstand for spil hos f.eks. en spiludbyder, vil der efter omstændighe-derne kunne straffes for

bedrageri

efter straffelovens § 279. Bestemmel-sen har en strafferamme på 1½ års fængsel (8 år ved grove overtrædelser).Som eneste trykt eksempel fra dansk retspraksis om over manipulation afsportsresultater kan nævnes Østre Landsrets dom af 30. oktober 1969(trykt i Ugeskrift for Retsvæsen, 1970, side 254), hvor nogle cykelryttereindbyrdes havde aftalt udfaldet af en række løb, som cykelrytterne herefterselv spillede på i et såkaldt totalisatorspil (spil, hvor gevinstens størrelseafhænger af, hvor mange penge der er sat på hvert enkelt udfald af spillet,når alle indskud er gjort). Både cykelrytterne og nogle andre personer, derdeltog i totalisatorspillet vel vidende om og i overensstemmelse med deindgåede aftaler, blev dømt for bedrageri (straffelovens § 279) over for deøvrige spillere i totalisatorspillet.Der vil efter omstændighederne også kunne straffes for

hæleri

med hensyntil udbyttet fra en eventuel ”match fixing”, jf. straffelovens § 290, som haren strafferamme på 1½ års fængsel (6 år ved grove overtrædelser).

2.

Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-hentet en udtalelse fra Skatteministeriet, som har oplyst følgende:”Der findes særregler i spillelovgivningen, der søger at forhin-dre ”match fixing”. Spillelovgivningen regulerer dog alene til-ladelsesindehavere, det vil sige spiludbyderne og ikke den en-kelte spiller.Indehavere af en væddemålstilladelse skal have egnede foran-staltninger til at reducere risikoen for aftalt spil og skal nægte2

modtagelsen af indsatser i væddemål, hvor der er en begrundetmistanke om aftalt spil.Derudover må der ikke udbydes væddemål på sportsbegiven-heder forbeholdt unge under 18 år. Overtrædelse af denne be-stemmelse kan straffes med bøde.Spillemyndigheden kontrollerer og fører tilsyn med, at spilud-byderne udbyder væddemål i overensstemmelse med reglerne,herunder skal en tredjepart (en akkrediteret testvirksomhed)dokumentere over for Spillemyndigheden, at spiludbyderen haregnede foranstaltninger til at reducere risikoen for aftalt spil.”