Folketingets Kulturudvalg har den 26. januar 2012, efter ønske fra Stine Brix (EL), stil-let mig følgende spørgsmål, nr. 43 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål:

Vil ministeren kommentere situationen i lande som Holland og Schweiz, hvordownload af ophavsretsbeskyttet materiale til eget brug, efter nylige overvejelseri de to landes lovgivende forsamlinger, ikke anses som lovbrud, med bl.a.følgende begrundelser:– Underholdningsindustrien lider samlet set ikke økonomisk tab og ikke er ikrise– Der er manglende viden hos forbrugerne om lovlige og ulovlige tjenester– Der skal tages hensyn til befolkningens informationsfrihed?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet via Udenrigsministeriet indhentet op-lysninger fra henholdsvis Holland og Schweiz.For så vidt angår Holland, har jeg fået følgende oplyst:”Den gældende lovgivning tillader download til eget brug af beskyttede værker, herun-der musik og film. Der skelnes i den forbindelse ikke mellem lovlige eller ulovlige sites.Mao. er det også lovligt at hente f.eks. musik fra pirathjemmesider. Software er der dogikke omfattet af denne regel.Det bemærkes, at der er overvejelser om at ændre reglerne om privat brug for at bringeNederlandenes lovgivning i på linje med de fleste andre europæiske landes. Der er ikkefremsat lovforslag herom endnu, men Justitsministeren har i et notat til Parlamentetpræsenteret tankerne om at begrænse retten til privat brug. I december medførte dettevedtagelse af en Parlamentsvedtagelse om, at den nederlandske lovgivning bør fasthol-de de særlige bestemmelser om ret til privat brug. Der mao. et flertal i Parlamentet for

at fastholde de eksisterende regler. Justitsministeren har ikke endnu reageret på par-lamentets vedtagelse. Men der synes ikke umiddelbart at være udsigt til at de neder-landske regler ændres.”For så vidt angår Schweiz, har jeg fået følgende oplyst:”I den schweiziske lov om ophavsrettigheder ”Urheberrechtsgesetz” ikrafttrådt d. 9. ok-tober 1992 (status pr. d. 1. januar 2012) http://www.admin.ch/ch/d/sr/231_1/a19.htmlfremgår det, at det i Schweiz er tilladt at downloade ophavsretsbeskyttet materiale så-som tekst-, billede eller musikfiler til eget, personligt brug. Der sondres ikke mellemdownload fra lovlige eller ulovlige kilder (hvor ophavsmanden ikke har givet godkendel-se til, at materialet lægges på internettet), da det i Schweiz vurderes, at den enkelteforbruger ikke kan skelne mellem lovlige og ulovlige kilder ud fra det store udbud afmusik- og filmkilder, der findes på internettet. Derimod er det ulovligt at uploade mate-riale til internettet uden ophavsmandens tilladelse.I en nylig rapport fra den schweiziske regering (Bundesrat) fra november 2011(http://www.ejpd.admin.ch/content/dam/data/pressemitteilung/2011/2011-11-30/ber-br-d.pdf) tegnes der et billede af den aktuelle situation i Schweiz, hvor op imod 1/3 af deschweiziske unge over 15 år downloader musik, film og spil uden at betale for det. Påtrods af talrige oplysningskampagner og nyheder i medierne synes et flertal af internet-brugerne stadig ikke at vide, hvilke kilder på internettet, der er henholdsvis lovlige ogulovlige. Rapporten blev udfærdiget på baggrund af en forespørgsel fra et medlem afKantonsrådet (andetkammeret i det schweiziske parlament), Géraldine Savary i marts2010, som havde forespurgt om nødvendigheden af nye forholdsregler for brud på op-havsrettigheder og ulovlig download. Den schweiziske regering konkluderer i sin rap-port, at der ikke er et behov for at formulere en yderligere lovgivning på dette område.Rapporten henviser til statistikker, der viser, at omsætningen i musik-, film- og compu-terspilindustrien er forblevet konstant. Det samme gælder for den procentvise andel afen schweizers indkomst, som bliver brugt på kultur. Der er dog sket forskydninger påområdet: I stedet for at bruge penge på musik eller film, som altså i mange tilfældedownloades gratis, bliver pengene nu i stedet investeret i koncerter, biografbesøg ogmerchandise. Men pengene forbliver altså i underholdningssektoren, og frygten iSchweiz for at udviklingen skulle påvirke den schweiziske nationale kultur negativt erubegrundet ifølge rapporten.Rapporten blev dog efter sin offentliggørelse kritiseret af bl.a. SUISA, Sammenslutnin-gen af Musikforfattere og –Udgivere i Schweiz, Forbundet Suisseculture samt Géraldi-ne Savary, som tilbage i 2010 fremsatte forespørgslen. Da der i Schweiz ydermere eksi-sterer et piratparti, som kæmper for informationsfrihed og fri brug af internettet, vildownload af ophavsretsbeskyttet materiale formentlig forblive et debatteret tema ischweizisk politik i fremtiden.”

I Danmark er det lovligt til personlig brug at downloade ophavsretsbeskyttet materialesom f.eks. film og musik, hvis materialet er lagt på internettet med ophavsmandens til-ladelse (lovlig forlæg).Betingelsen om lovlig forlæg blev indført i 2001 forbindelse med, at adgangen til privat-kopiering blev udvidet til også at omfatte digitale kopier. Formålet med lovændringenvar at imødekomme brugernes behov for at tage digitale kopier af f.eks. cd’er og mp3-filer til personlig brug og samtidig sikre, at kopieringen kun kan ske på grundlag af enlovlig gengivelse af værket, hvilket ofte ikke er tilfældet ved fildelingstjenester på in-ternettet.Det er min opfattelse, at de danske regler om download af ophavsretlig beskyttet mate-riale er fornuftige og afspejler den balance, som ophavsretten bygger på, hvor der påden ene side tages hensyn til brugernes behov for adgang til ophavsretsbeskyttet mate-riale og på den anden side behovet for at sikre, at musikere, komponister og andre ret-tighedshaveres materiale ikke udnyttes uden deres tilladelse. Jeg er bekendt med, atder i lande som Norge, Sverige og Finland findes tilsvarende regler om lovlig forlæg somen betingelse for adgangen til privatkopiering.Rapporten fra udvalget om ophavsrettigheder på internettet fra april 2011 adressererspørgsmålet om forbrugernes behov for viden om, hvornår en tjeneste er hhv. lovlig ellerulovlig. Udvalget anbefaler, at der gennemføres en informationskampagne med fokuspå, hvad der er lovlig og ulovlig adfærd på internettet. Jeg har tilkendegivet over forFolketinget, at jeg vil gå i dialog med rettighedshaverne, internetudbyderne og Forbru-gerrådet om, hvordan en sådan informationskampagne mest hensigtsmæssigt kan ud-formes. Jeg skal i den forbindelse henvise til mit svar på § 20-spørgsmålet S 1965 af 8.februar 2012.