KUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm., om udmøntningen af Statens Kunstfonds rådighedssum for de fem foregående regnskabsår m.v., til kulturministeren

FONDENS STYRELSE OG ADMINISTRATIONRepræsentantskabet for perioden 1. november 2005 til 31. oktober 2009Rådmand Søren Møller, formandUdpeget af kulturministerenDirektør Uffe ElbækUdpeget af Det Radikale VenstreFolketingsmedlem Jakob Axel Nielsen indtil november 2007Udpeget af Det Konservative FolkepartiFolketingsmedlem Mogens JensenUdpeget af SocialdemokraterneFolketingsmedlem Jens Rohde indtil marts 2006Folketingsmedlem Ellen Trane Nørby fra marts 2006Udpeget af partiet VenstreFolketingsmedlem Ole Sohn indtil november 2006Folketingsmedlem Holger K. Nielsen fra november 2006Udpeget af Socialistisk FolkepartiBorgerrepræsentationsmedlem Louise FrevertUdpeget af Dansk FolkepartiByrådsmedlem Anna Rytter fra marts 2006Udpeget af EnhedslistenAmtsrådsmedlem Anna Margrethe IkastUdpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark(indtil 31. december 2006)Viceborgmester Jytte FrijsUdpeget af Kommunernes LandsforeningByrådsmedlem Bo Fibiger fra november 2007Udpeget af Kommunernes LandsforeningLektor Anne BorupUdpeget af de humanistiske fakulteter

Lektor, mag.art. Rune GadeUdpeget af de humanistiske fakulteterLektor, cand.mag. Ansa LønstrupUdpeget af de humanistiske fakulteterBilledhugger Thomas BangUdpeget af AkademiraadetArkitekt Bo Wermuth FrederiksenUdpeget af AkademiraadetMaler Jytte RexUdpeget af AkademiraadetForfatter Thomas HarderUdpeget af forfatterforeningerneForfatter Maj-Britt WillumsenUdpeget af forfatterforeningerneManuskriptforfatter Camilla HübbeUdpeget af Danske Dramatikeres ForbundForfatter Peter LaugesenUdpeget af Det Danske AkademiForfatter Pia TafdrupUdpeget af Det Danske AkademiKomponist Eva Noer KondrupUdpeget af Dansk KomponistforeningKomponist Svend AaquistUdpeget af Dansk KomponistforeningKomponist, docent Hans Abrahamsen indtil april 2007Professor Morten Zeuthen fra maj 2007Udpeget af musikkonservatorierneKomponist og sangskriver Franka AbrahamsenUdpeget af Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer

Komponist Torben Edvard KjærUdpeget af Danske Jazz-, Beat- og FolkemusikautorerKomponist og tekstforfatter Sascha DupontUdpeget af Danske PopulærautorerMaler og billedhugger Hans Christian RylanderUdpeget af Kunstnersammenslutningernes SamrådKeramiker Ann Lilja indtil april 2007Guldsmed Ulrik Jungersen fra maj 2007Udpeget af Danske KunsthåndværkereBilledkunstner Jane BalsgaardUdpeget af Billedkunstnernes ForbundBilledkunstner Jesper FabriciusUdpeget af Billedkunstnernes ForbundBilledkunstner Karen Kjær LaursenUdpeget af Billedkunstnernes ForbundCand.arch. Lise Vejse KlintUdpeget af Danske DesignereArkitekt MAA Søren BøghUdpeget af Akademisk ArkitektforeningOverbibliotekar Lone Thaarup indtil november 2006Administrationschef Erna Reutzer fra november 2006Udpeget af Danmarks BiblioteksforeningScenograf Bjarne v.H.H. SolbergUdpeget af De Frie Koreografer, De Danske Dansekompagnier,Danske Sceneinstruktører og Sammenslutningen af Danske ScenograferEkstern lektor, ph.d. Karen VedelUdpeget af De Frie Koreografer, De Danske Dansekompagnier,Danske Sceneinstruktører og Sammenslutningen af Danske ScenograferFilminstruktør Ebbe Nyvold indtil april 2007

Filminstruktør Ulla Boje Rasmussen fra maj 2007Udpeget af Danske FilminstruktørerBestyrelsen for 2007Arkitekt Christoffer Harlang, formandMaler, professor Jesper Christiansen, næstformandKomponist, direktør Erik BachInstruktør Ole BornedalForfatter, journalist Bo Green JensenGrafiker Mia OkkelsUdvalgene for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2007Udvalget for kunst i det offentlige rumMaler, professor Jesper Christiansen, formandUdpeget af kulturministerenArkitekt Poul IngemannUdpeget af repræsentantskabetBilledhugger Jørgen Carlo LarsenUdpeget af repræsentantskabetDet billedkunstneriske indkøbs- og legatudvalgMaler, professor Jesper Christiansen, formandUdpeget af kulturministerenBilledkunstner Anette Harboe FlensburgUdpeget af repræsentantskabetBilledkunstner Sophia KalkauUdpeget af repræsentantskabetLitteraturudvalgetForfatter og journalist Bo Green Jensen, formandUdpeget af repræsentantskabetForfatter Anne Marie EjrnæsUdpeget af repræsentantskabetProfessor Henk van der LietUdpeget af kulturministeren

Tonekunstudvalget for den klassiske musikKomponist, direktør Erik Bach, formandUdpeget af kulturministerenKomponist Niels MarthinsenUdpeget af repræsentantskabetKomponist Jens Wilhelm Pedersen - FuzzyUdpeget af repræsentantskabetTonekunstudvalget for den rytmiske musikKomponist, direktør Erik Bach, formandUdpeget af kulturministerenKomponist Harald HaugaardUdpeget af repræsentantskabetKomponist Susi HyldgaardUdpeget af repræsentantskabetKunsthåndværk- og designudvalgetGrafisk designer Mia Okkels, formandUdpeget af repræsentantskabetVæver Kirsten NissenUdpeget af repræsentantskabetProfessor Kerstin WickmanUdpeget af kulturministerenArkitekturudvalgetArkitekt Christoffer Harlang, formandUdpeget af repræsentantskabetArkitekt Johan CelsingUdpeget af kulturministerenArkitekt Signe ColdUdpeget af repræsentantskabetFilm- og scenekunstudvalgetInstruktør Ole Bornedal, formand

Udpeget af kulturministerenScenograf Nina FlagstadUdpeget af repræsentantskabetInstruktør Alexa TherUdpeget af repræsentantskabetStatens Kunstfonds sekretariatsopgaver varetages af KunststyrelsenVibeke Jakobsen, sekretariatschef –bestyrelsen, repræsentantskabet, udvalget for kunst i det offentlige rum,livsvarige kunstnerydelser, tværgående opgaver genereltBirgitte Jensen, afdelingslederJesper Smed Jensen, fuldmægtigNina Leppänen, akademisk medarbejderAnette Østerby, centerchef, billedkunstcenter -det billedkunstneriske indkøbs- og legatudvalg, arkitekturud-valget, kunsthåndværk- og designudvalgetClaus Bohne, registratorVibeke Friis-Jensen, fuldmægtigChristina Stenka Hellfach, fuldmægtigInger Krogh, fuldmægtigMarianne Kruchow, centerchef, litteraturcenter –litteraturudvalgetAnne-Marie Rasmussen, fuldmægtigHenrik Wenzel Andreasen, centerchef, musikcenter –tonekunstudvalgene for klassisk og rytmisk musikHanne Holdt Madsen, fuldmægtigVibeke True, centerchef, scenekunstcenter –udvalget for film og scenekunstAnn Berit Sourial, fuldmægtigFondens adresseStatens KunstfondH. C. Andersens Boulevard 21553 København VTelefon 33 74 45 40Mail[email protected]Hjemmeside www.statenskunstfond.dk

BERETNING FRA BESTYRELSENBestyrelsens tredje år er også dens sidste, og det er derfor nærliggende at se årets gerninger i det lys. Ogdermed forsøge at svare på det spørgsmål, som alle må stille sig selv ved en periodes afslutning: Hvordangik det så, og nåede vi det, vi ville? Det korte svar er både et ja og et nej. Det lidt længere følger her. Allere-de ved bestyrelsens første møde i 2005 blev der skabt enighed om, at blandt bestyrelsens vigtigste udfor-dringer var ønsket om at skaffe bedre ordninger for tildelingen af de livsvarige ydelser. Bestyrelsen har i alletre år forsøgt at finde forbedringsmuligheder i form af flere ydelser til de kunstarter, der i dag er urimeligtunderrepræsenteret. Indenfor områderne kunsthåndværk og design, musik, arkitektur samt film- og scene-kunst mangler der sammenhæng mellem antallet af livsvarige ydelser til fordeling og antallet af markante ogbetydningsfulde kunstnere. Hvor antallet af livsvarige ydelser til billedkunstnere og forfattere forekommer atvære acceptabelt, er antallet til de øvrige områder efter bestyrelsens opfattelse skæv og uden fundering ivirkeligheden. Samtidig er det bestyrelsens opfattelse, at ydelsesstørrelsen generelt er for lav, og at denheller ikke her reflekterer de faktiske forhold. Derfor har bestyrelsen også her ønsket forbedringer. Vi harblandt andet gennem et møde med Folketingets Kulturudvalg arbejdet for at ændre den politiske forudsæt-ning, at en forbedring af ordningen kun kan ske indenfor de økonomiske rammer af den nugældende ord-ning. Bestyrelsen har også drøftet spørgsmålet med kulturministeren, der er opmærksom på problemet. Mennogen endelig løsning af problemet, har vi ikke nået.Bestyrelsen tillægger tildelingerne af treårige arbejdsstipendier stor betydning for udviklingen af dansk kunst.De treårige arbejdsstipendier gives først og fremmest til yngre kunstnere, der i deres hidtidige virke har vistså bemærkelsesværdige og løfterige kunstneriske resultater, at et treårigt økonomisk frirum kan begrundes. I2007 modtog i alt 30 kunstnere Statens Kunstfonds treårige stipendium på tre gange 280.000 kr. ved vorårlige stipendiefest, i år afholdt på det store grønne gulv i forhallen på H.C. Andersens Boulevard. Festen eren markering af ung dansk kunst og af kunstfondens meget store samlede investering i unge kunstnere.Pressens interesse for legatmodtagerne var også i 2007 markant større end tidligere, og det er der grund tilat glæde sig over. I forbindelse med offentliggørelsen rejste flere aviser spørgsmålet om, hvilken sikkerhedStatens Kunstfond havde for sin investering, og der fulgte en debat om nytten af kontrol og aftaler og påforhånd aftalte resultater. Det var bestyrelsens holdning, at ordningen, der er baseret på en grad af tillid mel-lem ansøgeren og kunstfonden, fungerer fint, og at det netop er i overensstemmelse med såvel kunstensvæsen som kunstfondens formål, at kunstneren selv definerer sit spillerum for sine aktiviteter i de tre år sti-pendiet rækker.Debatten om Statens Kunstfond åbnede for et tilbagevendende spørgsmål om vore aktiviteter, nemlig om deter muligt – og ønskeligt – at de otte udvalg konkretiserer vurderingsgrundlaget og retningslinjerne for sit be-dømmelsesarbejde. Ønsket om at skabe større gennemsigtighed i fondens tildelingskriterier er forståeligt,men ikke altid foreneligt med vort virke. En meget entydig skematik kommer meget hurtigt til kort for såvel deskiftende udvalgs præferencer som for udviklingen i kunsten. Til gengæld har vi søgt at skabe så megenåbenhed om vore aktiviteter og om de resultater, der bliver skabt. Udvalget for kunst i det offentlige rum erpå vej med en guide til kunsten ude i det offentlige rum, udvalget for kunsthåndværk og design har åbnet forSmykkeskrinet, en låneordning af smykker til brug ved offentlige begivenheder, og arkitekturudvalget harproduceret en logbog, der skildrer udvalgets arbejde og viser eksempler fra legatmodtagernes arbejder. Be-styrelsen overvejede også muligheden for at få lavet en række filmportrætter af danske kunstnere, der mod-

tager livsvarige ydelser. Projektets tidsmæssige udstrækning og økonomi gjorde det umuligt for den sidden-de bestyrelse at realisere projektet, men ideen er hermed givet videreFormandskabet for Kunstrådet og Statens Kunstfonds bestyrelse har afholdt en række møder, hvor isærarbejdsfordelingen mellem fond og råd på scenekunstområdet og musikområdet endeligt er blevet bragt påplads.Tilliden til dansk kunst og forventningen til den er i dag meget stor. Det håber vi også gælder for StatensKunstfond. I hvert fald viser brugertilfredshedsundersøgelsen, som blev gennemført i årets sidste månederen generel tilfredshed med fondens virke og tillid til dens beslutninger. I betragtning af det meget store antalafslag som tremandsudvalgene må meddele, er det bemærkelsesværdigt, at 65 % af de adspurgte i under-søgelsen overordnet set er tilfredse med det arbejde, udvalgene laver. Bestyrelsen har alt i alt grund til atvære tilfreds med undersøgelsens resultater.Vi håber, at vi afleverer Statens Kunstfond i en god stand. Vi tror selv, at vi har skærpet Statens Kunstfondsselvstændige identitet og markante placering i dansk kulturliv. Og vi håber, at vi har forstået at balancereimellem at forny og fastholde en fond, som man kommer til at holde rigtig meget af.CHRISTOFFER HARLANG / FORMAND

BERETNING FRA DE BILLEDKUNSTNERISKE UDVALGDe to billedkunstneriske udvalg takker af efter tre års arbejde. Det har været en periode, hvor den danskebilledkunstverden har været under kraftig udvikling og forandring, og det har været et stort privilegium atkunne følge med på så nært hold, som man gør igennem fondsarbejdet. Statens Kunstfonds sekretariat er isamme periode flyttet til H. C. Andersens Boulevard sammen med Kunstrådet og Kunststyrelsen, og manhar efterhånden lært at bruge de mange muligheder og faciliteter, som det store hus byder på.Det billedkunstneriske indkøbs- og legatudvalg har i 2007 endnu engang måtte sande, at der er stor grøde,aktivitet og produktivitet på billedkunstscenen med deraf følgende høje krav til både udøvere og mennesker,der arbejder med (billed)kunsten i det hele taget.Kunstscenen er under stadig omforandring, de etablerede Charlottenborg-sammenslutninger har måttet findenye veje efter omstruktureringen og etableringen af den nye kunsthal. De skal i den kommende tid findederes nye platforme at stå på. Flere af dem har rykket aktiviteterne ud over den københavnske indre by-radius, og i de kommende år skal de agere i en ny og anderledes kontekst. Dette falder godt i tråd med, atmange af de kendte kunstnersammenslutninger under alle omstændigheder er i en selvransagelsens tid,både kunstnerisk og økonomisk.Men også mange nye udstillingsinitiativer er dukket op. Billedkunstnerne har på tværs af alder og genrer iløbet af de tre år demonstreret deres store evne til at arbejde i mange og nye og overraskende sammen-

hænge.Skulpturi.dk,som er dukket op for nylig, er et fantastisk initiativ, der rummer både egentlig kunstne-risk samarbejde og kuratering af udstillingsprojekter. Man kan forhåbentlig få sat mere opmærksomhed påskulptur, installationskunst og de mere tværgående medier, som i disse år er i rasende udvikling. (Dissemedier høster i forhold til dele af malerimarkedet ikke nær den offentlige anerkendelse og kommercielle op-mærksomhed, som det høje kvalitative niveau berettiger til).2007 har også budt på en række interessante og vægtige separatudstillinger på både den etablerede galleri-scene og på en række af de nyere gallerier, men også store institutioner som Glyptoteket, Kunstindustrimu-seet og Gl. Strand har haft mod til at vise både unge og ældre kunstnere med udfordrende og spektakulæreudstillinger.Selvom det billedkunstneriske indkøbs- og legatudvalg er et af de ’rige’ udvalg inden for Statens Kunstfond,så er det langtfra tilstrækkeligt til, at udvalget kan honorere de mange værker og de mange nye kunstneriskeinitiativer. Indkøbs- og legatudvalget har på ingen måde haft vanskeligt ved at få brugt de økonomiske mid-ler, der var sat af til arbejdet.Det store aktivitets- og kvalitetsniveau afspejles naturligvis også i de mange legatansøgninger, udvalget harmodtaget. Indkøbs- og legatudvalget modtog i år 685 ansøgninger. Syv ansøgere fik et treårigt arbejdssti-pendium. De syv modtagere i 2007 var Anders Bonnesen, Jytte Høy, Frans Jacobi, Eske Kath, Søren Lose,Michael Mørk og Tina Maria Nielsen.Anders Bonnesen modtog et treårigt arbejdsstipendium for sit arbejde med stoflige, sære og bizarre objekterpå en lang række særdeles seværdige skulpturudstillinger. For Bonnesen er skulpturen en måde at orienteresig og reflektere på. Man er fristet til at tro, at det er hans måde at trække vejret på. Han forskyder, forskub-ber, makulerer og hækler materialer, form, stof og indhold, alt imens skulpturen og vores begreber om denbliver revitaliseret.Jytte Høy modtog treårigt arbejdsstipendium for sin kunst, der er baseret på analytiske eksperimenter. Finur-ligt begår hun kunstnerisk grundforskning på højeste plan. Med stor konsekvens undersøger hun strukturerog systemer af meget forskellig art. Den konceptuelle bestræbelse står centralt hos Jytte Høy, hvis undersø-gelser har været rettet mod objekters sindrige relationer, billeders strukturelle opbygning, tankeassociationerskæve spring og sprog. Den kunstneriske produktion er omfangsrig, udstillingslisten lang.Frans Jacobi modtog et treårigt arbejdsstipendium for som billedhugger at have taget turen fra 80’er coolskulptur med naturromantisk touch til hardcore politisk performanceudtryk. Frans Jacobis arbejde bevidneren rastløs søgen efter at finde det sted, hvorfra han kan tale klarest, hvad enten det gælder en dagsaktuelpolitisk agenda eller temaer af eksistentiel art. Frans Jacobi har med en bred vifte af intense udsagn længeværet en markant medspiller på kunstscenen.Eske Kath hører til den unge generation af malere, der ikke har ladet sig hæmme af forudsigelser om, atmalerimediet er i krise. Ikke fordi malerierne ikke bevidner selvreflektion og overvejelser om både indhold ogmetode, men fordi de udstråler en konsekvent beslutsomhed og ambition om at gøre sig gældende som et

meningsfuldt ikon. Billederne går i dialog både med den tunge tradition, den moderne erfaringsverden ogforestillinger om fremtiden. Med titler som ”Burning House” og ”Shaking Mountain” er der ikke så lidt dom-medagsprofeti og katastrofealarm i de dynamiske og farvestrålende billeder. Lige meget hvor artikuleretsammenbruddet fremstilles og bliver et objekt, så peger det tilbage på en reel og mere subjektiv katastrofe-angst. Hele dette paradoksale felt spændes ud i Eske Kaths malerier.Søren Lose modtog treårigt arbejdsstipendium for at have placeret sig som en markant udfordrer og fornyeraf det fotografiske medie. Gennem brug af gamle, fundne film og fotografier har Søren Lose skubbet til ogudvidet feltet for kunstfotografi. Uskyldige, banale feriesnapshots manipuleres til underfundige optrin. SørenLose har sin egen stille skæve tone, med hvilken han har formået at skabe et spændingsfelt mellem fortid ognutid, og mellem fiktion og virkelighed. Søren Loses kunstneriske produktion er omfangsrig, udstillingerne ogkommende projekter er ambitiøse.Michael Mørk modtog et treårigt arbejdsstipendium for sin uortodokse måde at behandle malerimediet på,hvor han på én gang forener arkitektur, skulptur og maleri. Michael Mørks arbejder beskæftiger sig med ma-leriets fysiske grænser og muligheder. Han skaber billedmæssige selvmodsigelser, når han forvandler noget,der ligner en ikea-brugsanvisning til et tredimensionelt virkeligt objekt. I hans arbejde med geometriske for-mer og farver er der en smittende entusiasme og tro på, at det rene visuelle budskab kan sætte en stærkerkendelses- og følelsesmæssig reaktion i gang hos beskueren.Tina Maria Nielsen fik treårigt arbejdsstipendium for med sine værker at undersøge de grundliggende forholdfor, hvordan kroppen i samspil med skulptur kan skabe ny erkendelse af, hvad illusion og skulpturel materia-litet kan afstedkomme. Kendetegnende for Tina Maria Nielsen er, at hun viser os genkendelige objekter. Detkan være gipsafstøbninger af flyttekasser, paller eller sække, der bliver så tunge, at de er umulige at flytte.Alligevel udstråler hendes skulpturer en optimistisk flytteparathed. Denne parathed er et vigtigt og poetiskelement i hendes værker, som forvandler flygtighed, foreløbighed og fravær til monumentale begreber. Deter med dette arbejde, at Tina Maria Nielsen har placeret sig som en vigtig skikkelse på den danske billed-huggerscene.

Udvalget for kunst i det offentlige rum har ligeledes haft et overordentligt travlt afslutningsår - for at udvalgetsmange tiltag har kunnet blive realiseret og effektueret. Udvalgets igangværende registrering af StatensKunstfonds samlede ”samling” af offentlige udsmykninger er under stadig opbygning. Registreringen bliveroffentliggjort på internettet i forbindelse med portalenkunst.dk.Desværre har udvalgets store ønske om ud-over netpubliceringen at kunne publicere samlingen i bogform ikke været økonomisk mulig at realisere i detteudvalgs arbejdsperiode. Det er udvalgets håb, at man i fremtiden vil følge op på sagen, da det er et behov, vihar hørt fra mange forskellige sider i kunstmiljøet.Af årets mange kunstopgaver, som vi glæder os over er på vej og sat i værk, og som vi ser forventningsfuldtfrem til fuldførelsen af, skal her blot kort beskrives de tre projekter, som hoved og hjerte er netop nu er fuldtaf – fordi skitser og forslag er blevet godkendt til udførelse inden for den sidste måned af udvalgets arbejds-periode. De tre projekter viser samtidig lidt om mangfoldigheden i udvalgets arbejde og vores forskelligartede

muligheder for at gå til arbejdet.Kort før vores fratræden var det en stor glæde for udvalget, at man med Danmarks Radio fik besluttet atplacere et værk foran DR Byen af den tyske kunstnergruppe Inges Idee. Værket bliver et næsten 6 meterlangt og 3 ½ meter højt rustfrit stålæg med en 19 meter høj antenne. Det spejlende æg vil på smukkeste viskomme til at reflektere de nuværende og kommende omgivelser foran DR Byen. Jean Nouvels flimrendekoncertsal vil om natten fremstå som en helt ny form for struktur i æggets buede form. I dagtimerne vil him-len blive trukket ned gennem den høje antenne og blive reflekteret som en form for hvælving, der vil kom-mentere DR Byens facade af sorte kasser og hvide søjler på en overraskende og omskiftelig måde - alt af-hængigt af vejr og lys. Hvad der kommer til at ske på DR Byens naboareal, hvor en ny bygning til Rigsarkivetskulle have ligget, vides ikke.Ægget vil blive et tegn på den kommende fremtid og den nuværende selvrefleksion, som en kulturskabendevirksomhed som DR altid vil have brug for. Samtidig vil refleksionerne og spejlingerne placere skulpturenimellem fiktion og virkelighed på en kompleks og nutidig måde. For udvalget for kunst i det offentlige rum hardet været af stor betydning, at det kunstværk, som skulle placeres foran DR Byen kunne supplere den skulp-turakse, der går langs metrolinjen ind mod centrum – med værker af Hein Heinsen, Bjørn Nørgaard og PerKirkeby - på en både kvalitativ og åben måde.Det andet netop afgjorte projekt vil blive placeret i Naviair, Flyvesikringstjenesten i den vestlige del af Ka-strup lufthavnsområde. I forbindelse med opførelse af et nyt kontroltårn i Københavns Lufthavn og udvidelseaf kontrolrum mv. i Naviairhuset har udvalget ønsket at gå ind i de store kontorlandskaber og har sammenmed Naviair bedt otte kunstnere om at skabe otte keramikskulpturer i menneskehøj skala, som kan placeresrundt omkring på arbejdspladsen. Valget faldt på keramik for få skabt et markant og tydeligt udtryk i de ellersnoget ensartede kontorlandskaber. De otte kunstnere er Peter Carlsen, Simon Grimm, Jytte Høy, MarianneJørgensen, Eske Kath, Lene Adler Petersen, Elisabeth Toubro og Kirstine Vaaben, som alle tidligere i størreeller mindre omfang har beskæftiget sig med keramisk skulptur. Ved skitsepræsentationen var det tydeligt, atalle kunstnere havde forholdt sig både formmæssigt og konceptuelt til flyvetjenestens funktioner. De forskel-lige bidrag bliver af særdeles varieret art.Det tredje projekt, som skal nævnes, er et samarbejde udvalget for kunst i det offentlige rum har haft medarkitekturudvalget. De to udvalg har sammen med Partnerskabet i UrbanPlanen på Amager indbudt billed-kunstnerne Kaj Nyborg og Cai-Ulrich von Platen og arkitekterne Gitte Juul og Carsten Hoff og kunstneriskleder Henriette Bretton-Meyer fra Overgaden - Institut for Samtidskunst, til at gå ind i området UrbanPlanenog skabe kunst i det offentlige rum, som reflekterer over dette komplekse og i øjeblikket meget omdiskutere-de begreb: hvad man stiller op med værker og projekter, som ikke er tænkt for evigheden. Ved at etablere etmidlertidigt, men markant greb - i samspil med arkitektur, beboere, udlejere, politikere o.a. - vil gruppen for-søge at udvide begrebet ved at udfordre såvel de implicerede parter som Statens Kunstfond - for at finde nyeog andre muligheder forkunst i det offentlige rum.Arbejdet er allerede i fuld gang, og har indtil videre været en dybtgående research i området for at kunneanalysere de problematikker, kvaliteter og muligheder, som området indeholder. Arbejdet forventes afsluttet i

UDDELINGER – UDVALGET FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUMUdvalget for kunst i det offentlige rum har i 2007 modtaget 45 ansøgninger, heraf er 7 imødekommet.SKITSEFORSLAG TIL KUNSTNERISKE OPGAVERESBJERG, EUC VESTBilledkunstnerne Randi Jørgensen og Katrine MalinovskiHOLSTEBRO MUSIKTEATERBilledkunstneren Kirstine RoepstorffKØBENHAVN, CVU ØRESUNDBilledkunstnerne Camilla Berner og Lone Højer Hansen og arkitekten Anders AbrahamKØBENHAVN, ISLANDS BRYGGE SYDBilledkunstnerne Kenneth Bahlfeldt og FOS (Thomas Poulsen)KØBENHAVN, NAVIAIRBilledkunstnerne Peter Carlsen, Simon Grimm, Jytte Høy, Marianne Jørgensen, Eske Kath, Lene Adler Pe-tersen, Elisabeth Toubro, Kirstine VaabenKØBENHAVN, URBANPLANENBilledkunstnerne Kaj Nyborg og Cai Ulrik von Platen, arkitekterne Carsten Hoff og Gitte Juul og kurator Hen-riette Bretton-MeyerNÆRUM, HARTMANNS PLADSBilledkunstneren Veo Friis JespersenREGIONSHOSPITALET RANDERSBilledkunstneren Michael Mørk

SLAGELSE BYMIDTEBilledkunstneren Torben KapperRETTEN I VIBORGMaleren Freddie A. LercheÅRHUS, ERHVERVSARKIVETBilledkunstneren Nils Erik GjerdevikUDFØRELSE IGANGSAT I 2007Beløbene angiver Statens Kunstfonds bevilling.BALLERUP SUPERARENA / 2.531.250 kr.Billedkunstneren Ellen HyllemoseKØBENHAVN, DET KGL. BIBLIOTEKS UNIVERSITETSAFDELING / 981.000 kr.Billedkunstneren Martin Erik AndersenKØBENHAVN, DR BYEN / 3.932.000 kr.Kunstnergruppen Inges IdeeKØBENHAVN, ISLANDS BRYGGE SYD / 300.000 kr.Billedkunstnerne Kenneth Bahlfeldt og FOS (Thomas Poulsen)KØBENHAVN, NAVIAIR / 1.760.000 kr.Billedkunstnerne Peter Carlsen, Simon Grimm, Jytte Høy, Marianne Jørgensen,Eske Kath, Lene Adler Petersen, Elisabeth Toubro, Kirstine VaabenKØBENHAVN, URBANPLANEN / 3.500.000 kr.Projektet er støttet af udvalget for kunst i det offentlige rum, som bidrager med 3.000.000 kr., og arkitektur-udvalget, som bidrager med 500.000 kr.Billedkunstnerne Kaj Nyborg og Cai Ulrik von Platen, arkitekterne Carsten Hoff og Gitte Juul og kurator Hen-riette Bretton-MeyerNÆRUM, HARTMANNS PLADS / 1.174.500 kr.Billedkunstneren Veo Friis JespersenREGIONSHOSPITALET RANDERS/ 545.000 kr.Billedkunstneren Michael MørkSTEGE, STORE TORV OG HAGES TORV / 1.756.000 kr.Billedkunstneren Anja Franke

ÅRHUS, IT-HUSET KATRINEBJERG / 700.000 kr.Billedkunstneren Inge EllegaardOPGAVER AFSLUTTET I 2007AUGUSTENBORG PSYKIATRISK HOSPITALBilledkunstnerne Bodil Nielsen og Eva ÖhrlingHALD HOVEDGÅRDKunstneren Peter LaugesenKJELLERUP BIBLIOTEK OG AKTIVITETSCENTERBilledkunstner Leonard ForslundODDER, GAVL ROSENSGADE/ RAUPACHSGADEBilledkunstneren Mogens GisselÅLBORG SYGEHUS SYD, MEDICINERHUSBilledkunstneren Ole BroagerBilledkunstneren Kristian DevantierTILSKUD TIL KUNSTPROJEKTERDIREKTORATET FOR FØDEVAREERHVERV / 70.000 kr.Til indkøb af kunstværk af billedkunstneren Vibe BredahlKØBENHAVNS KOMMUNE / 500.000 kr.Tilskud til udsmykningsprojekt til Israels Plads, udført afbilledkunstnerne Nils Erik Gjerdevik og Anders KrügerFORMIDLING AF KUNSTEN UDE I DET OFFENTLIGE RUMTil samlet registrant og formidling af de kunstværker i det offentlige rum, som gennem mere end 40 år erstøttet af Statens Kunstfonds udvalg for kunst i det offentlige rum (tidligere udsmykningsudvalget) / 500.000kr.

JYTTE HØY / 840.000FRANS JACOBI / 840.000ESKE KATH / 840.000SØREN LOSE / 840.000MICHAEL MØRK / 840.000TINA MARIA NIELSEN / 840.000UANSØGTE ARBEJDSLEGATERANDERS BRINCH / 30.000EVA LARSSON / 50.000ANE METTE RUGE / 60.000ARBEJDSLEGATERANETTE ABRAHAMSSON / 50.000IVAN ANDERSEN / 70.000LYKKE ANDERSEN / 50.000LONE ARENDAL / 50.000KENNETH A. BALFELT / 150.000THOMAS BANG / 120.000NINA JAN BEIER / 60.000MAIKEN BENT / 60.000ELI BENVENISTE / 60.000CAMILLA BERNER / 30.000JØRGEN BOBERG / 60.000TRINE BOESEN / 55.000YVETTE SOPHIA BRACKMAN / 100.000ESPEN BRANDT-MØLLER / 130.000JES BRINCH / 50.000OLE BROAGER / 90.000CHARLOTTE BRÜEL / 50.000LARS BUCHARDT / 50.000PETER DETLEV BØTTGER / 60.000JESPER CARLSEN / 50.000LARS CHRISTENSEN / 50.000JACOB NOEL CHRISTENSEN / 55.000HENNING CHRISTIANSEN / 100.000URSULA REUTER CHRISTIANSEN / 65.000JESPER DALGAARD / 75.000RASMUS DANØ / 50.000CATHRINE RABEN DAVIDSEN / 40.000LENE DESMENTIK / 100.000MORTEN DYSGAARD NIELSEN / 40.000

PETER DØSSING / 60.000JEANNETTE EHLERS / 55.000BENT ELMELUND LARSEN / 60.000MIKKEL ENGELBREDT / 50.000JESPER FABRICIUS / 70.000MICHAEL BOELT FISCHER / 40.000JØRGEN FOG / 60.000LISE AUTOGENA MØLGÅRD FRANDSEN / 50.000KAREN GABEL MADSEN / 60.000SIMON GRIMM / 50.000IB MONRAD HANSEN / 40.000TINE ANDREA HECHT-PEDERSEN / 30.000MARIANNE HESSELBJERG / 75.000NICOLAI HOWALT / 90.000KRISTOFER HULTENBERG / 60.000JAKOB HUNOSØE / 55.000SIGNE JAIS / 50.000KLAUSS THEJLL JAKOBSEN / 70.000DORTE JELSTRUP / 80.000ASTRID KRUSE JENSEN / 150.000CLAUS H. JENSEN / 50.000SOPHUS EJLER JEPSEN / 75.000VEO FRIIS JESPERSEN / 80.000BIRGIT JOHNSEN / 150.000JESPER JUST / 75.000MORTEN BUCH JØRGENSEN / 120.000RANDI JØRGENSEN / 70.000MARIANNE JØRGENSEN / 100.000ELSEBETH JØRGENSEN / 55.000TORBEN KAPPER / 100.000KATJA KUBLITZ / 50.000THOMAS F. KJÆR / 40.000ESBEN KLEMANN / 100.000JAKOB KOLDING / 150.000OLE KRABBE-POULSEN / 60.000SIMONE AABERG KÆRN / 80.000ANDERS W. Ø. LARSEN / 70.000TONI LARSEN / 80.000LOTTE TAUBER LASSEN / 25.000LÆRKE LAUTA / 70.000OLE LORIN RASMUSSEN / 40.000MARIE JAN LUND / 60.000

PERNILLE WITH MADSEN / 60.000CHRISTINA MALBEK / 50.000KATRINE MALINOVSKY / 70.000SØREN MARTINSEN / 80.000LARS MATHISEN / 55.000HENRIK MENNÉ / 110.000JØRGEN MICHAELSEN / 100.000HANNE NIELSEN / 150.000URSULA NISTRUP / 80.000JULIE NORD / 50.000FIE NORSKER / 60.000KAJ NYBORG / 60.000ANNA ODELL / 40.000KIRSTEN ORTWED / 100.000JANE MARIA PETERSEN / 60.000LENE ADLER PETERSEN / 100.000CAI ULRICH VON PLATEN / 60.000ANNE MARIE PLOUG / 40.000STEEN MØLLER RASMUSSEN / 60.000LENE RASMUSSEN / 30.000LARS RAVN / 80.000NIKOLAJ RECKE / 40.000ANE METTE RUGE / 85.000PIA RÖNICKE / 100.000EMIL SALTO / 80.000JULIE SASS / 50.000MORTEN SCHELDE / 60.000SEBASTIAN SCHIØRRING / 60.000RENÉ SCHMIDT / 65.000JEANETTE LAND SCHOU / 100.000MARIKA SEIDLER / 60.000ÅSA SONJASDOTTER / 55.000JASPER SEBASTIAN STÜRUP / 50.000TRINE SØNDERGAARD / 90.000JONAS HVID SØNDERGAARD / 75.000SVEND-ALLAN SØRENSEN / 50.000MARGRETE SØRENSEN / 50.000ANNA SØRENSEN / 60.000RIKKE RAVN SØRENSEN / 85.000BENDT ULRICH SØRENSEN / 50.000MIKAEL THEJLL / 60.000SIXTEN THERKILDSEN / 55.000

SOFIE THORSEN / 75.000IVAR TØNSBERG / 60.000MELOU VANGGAARD / 60.000METTE VANGSGAARD / 90.000ASLAK VIBÆK / 60.000CHRISTIAN VIND / 50.000SIGNE VISNEK / 50.000AGNETA WERNER / 40.000TORGNY WILCKE / 80.000EBBE STUB WITTRUP / 75.000THOMAS WOLSING / 40.000PERNILLE PRIERGAARD WORSØE / 30.000CARSTEN VON WÜRDEN / 80.000TROELS AAGAARD / 80.000REJSELEGATERJANE BALSGAARD / 25.000TORBEN EBBESEN / 12.000GERDA THUNE ANDERSEN / 20.000MAIBRITT ULVEDAL BJELKE / 25.000RUTH CAMPAU / 25.000JOHN DAVIDSEN / 30.000JETTE DEBOIS / 15.000NANNA DEBOIS BUHL / 15.000MARIA FINN / 25.000JOHANNE FOSS / 18.000ANJA FRANKE / 15.000GOLDEN ENTERPRISE / ANDERS BOJEN & KRISTOFFER ØRUM / 22.000HENRIK S. HOLCK / 16.000JUN-ICHI INOUE / 10.000KAREN HAVSKOV JENSEN / 35.000MALENE LANDGREEN / 30.000KARIN BIRGITTE LUND / 20.000HANS ERIK MADSEN / 35.000LISE NØRHOLM / 19.398BODIL SOHN / 12.800ERIK STEFFENSEN / 40.000LISA STRÖMBECK / 50.000MORTEN SØKILDE / 10.000BJARNE WERNER SØRENSEN / 16.000POUL SKOV SØRENSEN / 20.000JETTE VOHLERT / 16.700

LEGATER TIL ÆLDRE FORTJENTE KUNSTNEREGRETE BALLE / 7.000ALBERT BERTELSEN / 7.000ERIK ENEVOLD / 7.000HJØRDIS HAMMELEFF / 7.000ARNE L. HANSEN / 7.000MARIA LÜDERS HANSEN / 7.000ARNE HEUSER / 7.000POUL LILLESØE / 7.000GERDA BERTELSEN LOBEDANZ / 7.000ERIK ORTVAD / 7.000LEGATER TIL EFTERLADTE EFTER BILDENDE KUNSTNEREGRETE BALLE / 16.000THEA BORREGAARD / 16.000DAGNY JOHANNE CHRISTENSEN / 16.000ELISABETH CLAUSEN / 16.000KIRSTEN LAUB EBERLEIN / 16.000BIRTE FIND / 16.000ELSE-MARIE FUNCH / 16.000GRETHE IDA GRATHWOL / 16.000MARIT LIE GREGERSEN / 16.000HANNE GERVIG HANSEN / 16.000MINNA GYRITHE HOLMSKOV / 16.000MERETE AGERGAARD JENSEN / 16.000INGER KINGO JENSEN / 16.000BIRTHE JØRGENSEN / 16.000EBBA KOCH / 16.000NELLY LOHMANN / 16.000ELLEN MATHIESEN / 16.000LONE MERTZ / 16.000URSULA NIELSEN / 16.000EVELYN OLDENBURG / 16.000ELSE SCHWALBE / 16.000PRÆMIERINGERJASPER SEBASTIAN STÜRUP / 60.000For udstillingenNapoleon at The PartyGalleri Susanne Ottesen, KøbenhavnJESPER RASMUSSEN / 80.000

For udstillingenOut of SpaceKunsthallen Brandts, OdenseESBEN BRANDT-MØLLER / 30.000For udstillingenSkulpturens struktur og andre farverRingstedgalleriet, RingstedANN LISLEGAARD / 80.000For videoinstallationenCrystal WorldX-rummet, Statens Museum for Kunst, KøbenhavnKURT TEGTMEIER / 50.000For bidrag på KoloristerneDen Frie Udstillingsbygning, KøbenhavnTROELS AAGAARD / 60.000For udstillingenDon’t Believe The HypeTraneudstillingen, Gentofte HovedbibliotekHENRIK B. ANDERSEN / 60.000For Space Maps på Den Frie UdstillingDen Frie Udstillingsbygning, KøbenhavnJØRGEN MICHAELSEN / 80.000For Wall Pebtic på Den Frie UdstillingDen Frie Udstillingsbygning, KøbenhavnKRISTOFFER ØRUM/ANDERS BOJEN / 80.000For udstillingen The End of The Universe As We Know It?Galleri Michael Andersen, KøbenhavnJAKOB KOLDING / 60.000For separatudstilling på OvergadenOvergaden, Institut for Samtidskunst, KøbenhavnLARS HEIBERG / 50.000For bidrag på udstillingen Speak UpDen Frie Udstillingsbygning, KøbenhavnJESPER FABRICIUS / 80.000For udstillingen Dansk SamtidskunstGalleri Tom Christoffersen, København

KASPAR BONNÉNMellem regn og huller i universet (Betweem Rain and Holes in the Universe)2007, olie på lærred / 140.000Galleri Christina Wilson, KøbenhavnSTIG BRØGGERUnika2006, olie og alkyd på lærred / 62.000Unika2006, olie og alkyd på lærred / 62.000Grønningen, Charlottenborg Udstillingsbygning, KøbenhavnI am Watching You2006, akryl på lærred / 29.000Stay by My Side2006, casein tempera på lærred / 49.000Sit Down And Let Us Look at Each Other2006, olie på lærred / 29.500Galleri Susanne Ottesen, KøbenhavnINGE ELLEGAARDPassage2007, akryl på lærred /35.000Tekst-Betydning2007, akryl på lærred / 35.000Kortprojektion2007, akryl på lærred / 35.000Decembristerne, Den Frie Udstillingsbygning, KøbenhavnMOGENS GISSELUden titel2007, olie på lærred / 28.000Uden titel2007, olie på lærred / 28.000Corner, Charlottenborg Udstillingsbygning, KøbenhavnSIGNE GUTTORMSENLeft-Right No. 51997, Akryl på træ / 10.000Left-Right No. 151997, Akryl på træ / 10.000Left-Right No. 201997/98, Akryl på træ / 10.000

Left-Right No. 221997, Akryl på træ / 10.000Left-Right No. 341998, Akryl på træ / 10.000Horsens KunstmuseumSYS HINDSBODen gule hyæne og lammet2006/07, akryl på lærred / 140.000Kunsthallen Brandts, OdenseJONAS HVID SØNDERGAARDTukan2006, akryl på lærred / 36.000Intout2007, akryl på lærred / 11.000Bendixen Contemporary, KøbenhavnSØREN MARTINSENRapsmarker2007, olie på lærred / 90.000Statens Museum for Kunst, KøbenhavnFINN MICKELBORGModulationer2006, akryl på lærred / 16.000Ultimative Space2005, akryl på lærred / 20.000Møstings Hus, FrederiksbergKEHNET NIELSENSelvportræt nat2007, olie på lærred / 250.000Galleri Susanne Ottesen, KøbenhavnCHRISTIAN SCHMIDT-RASMUSSENA Little Misunderstood2007, olie på lærred / 31.000Someone Just Passed2006, olie på lærred / 32.000Galleri Nicolai Wallner, København

EVA ÖHRLINGUr, hus, figur og død2007, akryl på lærred / 80.000Kammeraterne, Den Frie Udstillingsbygning, KøbenhavnSKULPTURHEIN HEINSENDen 3.Kenotaf2004, bronze/ 400.000Holstebro KunstmuseumMARGRETHE SØRENSENGliedermann A2007, klar plast / 40.000Gliedermann B2007, klar plast / 40.000Gliedermann E2007, klar plast / 40.000Den Frie Udstilling, Den Frie Udstillingsbygning, KøbenhavnTEGNINGHENRIK LEACHKøkkenscene med enhjørning1997, blyant på papir / 2.600Køkkeninteriør1997, blyant på papir / 3.900Den Frie Udstillingsbygning, KøbenhavnJASPER SEBASTIAN STÜRUPUden titel2006, tusch på papir / 15.000Uden titel2006, tusch på papir / 15.000Uden titel2006, tusch på papir / 15.000Galleri Susanne Ottesen, KøbenhavnVIDEOLILIBETH CUENCA RASMUSSENThe Artist’s Song2007, 16 mm film, overført til DVD / 45.000Kirkhoff Contemporary Art, København

JEANETTE EHLERS1 x Ventilate (part two)2007, DVD 4.01 min. Loop (7 + 1ap). Edition 2/7 / 18.000Galleri Tom Christoffersen, KøbenhavnANDETBANK & RAU (LONE BANK OG TANJA RAU)Afstanden mellem skolegårdens fornuftige indhegning og tordenvejrets elektriske rasen er ikke til at måle2007, indfarvet mdf, malet mdf, skruer og bomuldstwist / 34.000Beaver Projects, KøbenhavnNIELS GUTTORMSENRamme. Rundten om2003, mdf-plade, bemalet / 60.000Ramme. Implosion2002,mdf-plade, bemalet / 60.000Sophienholm, Kgs. LyngbyLISE HARLEVMore His Place Than Mine2006, 7 emaljeskilte / 90.000Den Frie Udstillingsbygning, KøbenhavnLISBET NIELSENRelief I2006, betonSkulpturparken Veksølund, VeksøTHOMAS POULSEN (FOS)Testing Gloomy Data2007, 6 træsnit ed. 1/2 / 70.000Galleri Christina Wilson, KøbenhavnKIRSTINE ROEPSTORFFKing Called Total Vision in The Country Called Self-Illusion2007, indrammet tekstil- og papircollage / 100.000Galleri Christina Wilson, København

BERETNING FRA LITTERATURUDVALGETDet blev ikke noget typisk år. For det første var det sidste del af udvalgets embedsperiode. For det andet varStatens Kunstfond flyttet fra Kongens Nytorv til H.C Andersens Boulevard, og en række rutiner blev omlagt.Den mest markante forskel lå dog i selve mængden af ansøgninger.I 2005 var der 273 ansøgere, og i 2006 var tallet steget til 287. Vi var således forberedt på en mindre stig-ning, men det kom som en stor overraskelse, at der lå 341 ansøgninger klar til bedømmelse ved forårsudde-lingen, hvor udvalget fordeler hovedparten af sine midler.Måske er institutionen blevet bedre til at gøre opmærksom på sit virke. Mere sandsynligt er dog, at stignin-gen kommer, fordi man ikke har andre steder at søge. Mens stadig flere litterære priser etableres – og forde-les blandt årets succeser – har den arbejdende forfatter færre steder at gå hen. Det ville være dejligt, hvis delitteraturvenlige fonde kunne overveje at investere i kommende og igangværende arbejder, i stedet for blot atbelønne en sællert fra sidste sæson.Kunstfonden har dog selv sine priser. Vi præmierede fire værker fra efterårssæsonen 2006 og fire fra foråret2007. Hver forfatter modtog 75.000 kr. At flere titler blev kommercielle succeser, som siden modtog andrehædersbevisninger, kunne man ikke vide, da vi foretog vor bedømmelse.Vi så alene på kvaliteten og var glade for at kunne fremhæve fornemme tekster i det essayistiske grænse-land mellem sag- og skønlitteratur - Katrine Marie GuldagersLysgrænsenog Peter Øvig KnudsensBlekin-gegadebanden– såvel som udsøgte lyriske værker – Pia TafdrupsTarkovskijs hesteog Peter NielsensIsommervinden.Også fire gedigne romaner – Carstens JensensVi, de druknede,Vibeke GrønfeldtsI min tid,Erling JepsensMed venlig deltagelseog Jens Smærup SørensensMærkedage– blev præmieret.Vi støttede henved halvdelen af de indkomne ansøgninger. I alt 162 forfattere modtog arbejds- eller rejsele-gater - mod 145 i 2005 og 149 i 2006 – men de færreste fik, hvad de bad om. Tricket lykkedes, fordi vi strak-te midlerne ved at give flere små arbejdslegater. 50.000 kr. før skat køber ikke megen tid fri for den enkelteforfatter, men det var ikke desto mindre, hvad vi tilbød to tredjedele af ansøgerne.En sidste tredjedel modtog 100.000 kr., som i sagens natur rækker længere, men ikke til noget, der ligner enalmindelig indtægt. Kun de 3-årige arbejdsstipendier er store nok til at finansiere en koncentreret litterærproduktion. Skulle man da give mange afslag og vælge flertallet fra for at sikre 50 ansøgere en realistiskårsløn? Man kan nok have denne idé i princippet, men i praksis er strategien hverken retfærdig eller forsvar-lig. Der er ganske enkelt for meget talent, for mange uudnyttede ressourcer og for mange gode projekter,som fortjener en chance for at blive til bøger.Også i år var halvdelen af vor rådighedssum øremærket til 3-årige arbejdsstipendier på 840.000 kr. Det gavos lov til at være brede og relativt frie i valget af støttemodtagere. Vi kunne sikre tre års skrivefred for ni vidtforskellige, men alle markante forfattere, fra yngre kræfter som Henriette E. Møller og Tore Ørnsbo til vetera-ner som Morten Sabroe og Annemette Kure Andersen. Også Efie Beydin, Karen Fastrup, Simon Fruelund,Lars Kjædegaard og Ditte Steensballe modtog store legater.

Forhøjelsen af den ordinære bevilling løber til og med 2008. Vi kan næppe varmt nok anbefale, at kulturmini-steren gør denne ordning permanent. Vi har på tre år investeret stort i 28 forfatterskaber. Der er kommetvigtige bøger ud af disse penge, og der vil uden tvivl komme flere.Det var selvsagt svært at prioritere. Man har kritiseret os for at favorisere prosaister på bekostning af lyrikere.For det første skriver de fleste forfattere begge slags tekster. For det andet er der tale om en fordom. Isærfor de større legaters vedkommende ser man snarere en overvægt i poesiens favør.Ligeledes verserer en påstand om, at Kunstfonden prioriterer mandlige ansøgere. Det er ikke sandt. Hverkenkøn eller alder er udslagsgivende faktorer – det er alene det flydende kvalitetskriterium, og sådan bør detogså være – men fordelingen afspejler demografien. 188 mandlige forfattere søgte støtte, og 100 modtoglegater for 8,6 mio. 147 kvinder søgte støtte, og 61 fik den, fordelt på 7,5 mio. kr.Vi mener, at vi har gjort, hvad vi kunne, for at fordele midlerne effektivt og rimeligt. Derfor kan vi godt blivefrustrerede over, hvor få og hvor små disse midler egentlig er. Hele Statens Kunstfonds litterære bevilling –på 16.730.700 kr. – svarer f.eks. til budgettet for én dansk spillefilm.Vil man sikre produktionen af en rig og mangfoldig dansk litteratur, må man fra politisk hold afsætte fleremidler til frembringelsen. Statens Kunstfond får større betydning i de kommende år. Som bekendt er heleskriftkulturen under omlægning. Stadig mere tekst overføres fra trykte medier til udgivelser i det virtuelleverdensrum. Dette er for så vidt udmærket. Digitaliseringen giver i princippet større udbredelse og meretilgængelighed, men det økonomiske grundlag for arbejdet er ikke fulgt med forrykkelsen i strukturen. Enforfatter lever af ophavsret, men på nettet er alt enten gratis eller minimalt honoreret.Det er blevet sværere for den enkelte forfatter at få økonomien til at hænge sammen. Hvert år er der 20-30bøger, som bliver succeser, trykkes i flere oplag, modtager priser og genererer legater. Langt de fleste udgi-velser skrives dog over to-tre år, for så at blive trykt i oplag mellem 1000 og 3000 eksemplarer. Når bog-handleren har fået sin rabat, og når meromsætningsafgiften til staten er modregnet, har forlag og forfatter 15pct. af udsalgsprisen til deling. Forfatteren vil i bedste fald stå med noget, der ligner en regulær månedsløn.Ganske bizart synes bibliotekerne at være de ivrigste fortalere for en afskaffelse af bøgerne. Man vil brugepengene og pladsen på mere sexede medier, og man foretrækker at købe stort ind af titler, som er efter-spurgte hér og nu. Det er slut med at se i et langt perspektiv. Man sælger ud af sine samlinger og fokusererpå volumen, kunder i butikken, ganske som Danmarks Radio, der hævder, at lyttertal for en litteraturradio erså små, at de næppe kan måles.Bibliotekerne køber færre bøger, og Danmarks Radio har i praksis afskaffet formidling af litteratur. Ergo vilbiblioteksafgiften falde, og Radiokassen er allerede forsvundet. Forfatteren skal da finansiere sit arbejdealene ved royalties fra et vigende salg, foredragshonorarer og løbende freelanceaktivitet. Det gør det sværtfor den enkelte at fokusere, og det forlænger tilblivelsesfasen unødigt, hvis den skrivende kapitulerer, tagerfast lønnet arbejde og dyrker litteraturen som en excentrisk hobby.

Vil man have en levende dansk litteratur, må man give forfatteren gunstige arbejdsvilkår. Kan det ikke ladesig gøre gennem afgifter, må andre midler etableres. Under alle omstændigheder vil Statens Kunstfond ogKunstråd i stigende grad repræsentere de centrale støttemuligheder. Der er ganske enkelt ikke andre stederat gå hen.En stadig verserende sag i hele udvalgets tid har været fordelingen af livsvarige ydelser. Der er flere aspek-ter i dette. Vigtigst er den beskedne størrelse af de faktiske ydelser, som justeres i forhold til egen indtægt. Ibestyrelse og repræsentantskab har man dog brugt mere tid på at diskutere fordelingen af ydelser mellem dekunstneriske discipliner.Der er ingen tvivl om, at denne er skæv. Moderne områder som design, film- og scenekunst har alt for fåydelser i forhold til klassiske felter som billedkunst og litteratur. Man kan dog ikke bare tage fra det gamle oggive til det nye. Kunsten og skriften er fortsat urmaterialer, men kulturen som helhed er blevet større. Denfylder mere i menneskers liv, end da kunstfonden blev etableret. Rådighedssummen bør afspejle dette for-hold. I hvert fald hvis man ønsker sig en dansk fælleskultur i fuld størrelse.Med mellemrum bliver kunstfondens udvalg og bestyrelse bedt om at vurdere den daglige arbejdsgang. Manudfylder skemaer om brugertilfredshed og takserer institutionens struktur. For eksempel tager man stilling til,om Kunststyrelsens sekretariat, der betjener både kunstfond og Kunstråd, fungerer hensigtsmæssigt.Det skal siges, at sekretariatet arbejder upåklageligt og løser en stor opgave til alles tilfredshed. Det skalsamtidig siges, at princippet om armslængde, hele ideen om Statens Kunstfond og Kunstråd som parallelle,men uafhængige størrelser, er illusorisk, så længe én central administration betjener begge organer. Endvi-dere er Litteraturcentrets kompetenceområde en underligt flydende størrelse.Man kunne med fordel retablere de fysiske skel mellem Statens Kunstfond og Kunstråd. Og man bør arbejdevidere med en skarpere opdeling af de to organers virkefelter. Som det er nu, støtter Kunstrådet i princippetdet enkelte værk, mens kunstfonden støtter et forfatterskab. Men felterne overlapper, og meget er uigen-nemsigtigt. Det bør absolut være muligt for den enkelte kunstner at søge støtte begge steder. Ellers skriderhele formålet med de parallelle, men autonome organer.Er der flere løse ender? Muligvis og højst sandsynligt, men vi mener, at de vigtigste punkter er anført. På defølgende sider kan man se den nøgne statistik over udvalgets dispositioner, og på Statens Kunstfondshjemmeside kan man læse vore motiveringer for tildelingen af 3-årige arbejdsstipendier, præmieringer ogindstillinger til livsvarig ydelse.Alt i alt har det været en udfordring at fordele kunstfondens midler disse tre år. Vi har set ideer blive til færdi-ge bøger, og vi har bestræbt os på at sikre den nødvendige kontinuitet i støttearbejdet. Til slut var vi blevetså gamle i gårde, at vi var ved at indrette os med en rutine, et »vi plejer« og nogle faste præferencer. Det erderfor godt, at vi nu giver opgaven videre til et nyt udvalg, der skal finde sin egen arbejdsmåde og begyndemed at være i tvivl.

Det har været en fornøjelse, og vi siger tak for denne gang.BO GREEN JENSEN / FORMANDANNE MARIE EJRNÆSHENK VAN DER LIETUDDELINGER - LITTERATURUDVALGETLitteraturudvalget har i 2007 modtaget 341 ansøgninger, hvoraf 162 er helt eller delvist imødekommet. End-videre er der uddelt 8 præmieringer og 7 legater til efterladte efter forfattere.3-ÅRIGE STIPENDIERANNEMETTE KURE ANDERSEN / 840.000EFIE BEYDIN / 840.000KAREN FASTRUP / 840.000SIMON FRUELUND / 840.000LARS KJÆDEGAARD / 840.000HENRIETTE E. MØLLER / 840.000MORTEN SABROE / 840.000DITTE STEENSBALLE / 840.000TORE ØRNSBO / 840.000ARBEJDSLEGATERPETER ADOLPHSEN / 50.000NAJA MARIE AIDT / 100.000CARSTEN ANDERSEN / 100.000TRINE ANDERSEN / 50.000VIBEKE ARNDAL / 50.000SOLVEJ BALLE / 50.000SUSANNE BECH / 100.000CLAUS BECH / 50.000CLAUS BECK-NIELSEN / 100.000SISSEL BERGFJORD / 50.000KRISTEN BJØRNKJÆR / 50.000MORTEN BLOK / 50.000THOMAS BOBERG / 50.000ANNE-LOUISE BOSMANS / 50.000JEPPE BRIXVOLD / 50.000CLAUS HANDBERG CHRISTENSEN / 50.000OLE FRØSLEV CHRISTENSEN / 50.000ROBERT ZOLA CHRISTENSEN / 50.000HARALD VOETMANN CHRISTIANSEN / 50.000

BENTE CLOD / 50.000STIG DALAGER / 50.000ADDA DJØRUP / 100.000CHRISTIAN DORPH / 50.000JAKOB EJERSBO / 50.000JENS-MARTIN ERIKSEN / 100.000CHRISTIAN YDE FROSTHOLM / 50.000PER GAMMELGAARD / 50.000SISSEL-JO GAZAN / 50.000TRISSE GEJL / 50.000ULRIKKA S. GERNES / 50.000DUNA GHALI / 50.000ULRIK GRÄS / 100.000JENS CHRISTIAN GRØNDAHL / 100.000VIBEKE GRØNFELDT / 100.000KATRINE MARIE GULDAGER / 100.000MARTIN HALL / 50.000KIRSTEN HAMMANN / 100.000HANS HENNING HARMER / 50.000NIELS HAV / 50.000HELLE HELLE / 100.000MERETE PRYDS HELLE / 100.000LENE HENNINGSEN / 50.000ISELIN C. HERMANN / 50.000JO HERMANN / 50.000CHRISTINA HESSELHOLDT / 100.000KRISTIAN HIMMELSTRUP / 50.000INGE LISE HORNEMANN / 50.000PETER VIND HUSS / 50.000T.S. HØEG / 50.000PETER HØJRUP / 50.000LOTTE INUK / 50.000F.P. JAC / 50.000JOHN BANG JENSEN / 50.000THØGER JENSEN / 50.000SØREN E. JENSEN / 50.000PEDER FREDERIK JENSEN / 50.000ERLING JEPSEN / 100.000SØREN JESSEN / 50.000CLAES JOHANSEN / 50.000LARS JOHANSSON / 50.000JAMAL JUMÁ / 50.000

PIA JUUL / 100.000HUGO HØRLYCH CARLSEN / 50.000JANUS KODAL / 50.000DENNIS GADE KOFOD / 50.000LIS VIBEKE KRISTENSEN / 50.000THOMAS KROGSBØL / 50.000HANNE KVIST / 50.000NIELS PETER JUEL LARSEN / 50.000MARIANNE LARSEN / 50.000PABLO HENRIK LLAMBÍAS / 100.000IB LUCAS / 50.000DAVID LÆBY / 50.000VIGGO MADSEN / 40.000NINA MALINOVSKI / 50.000ANNE LISE MARSTRAND-JØRGENSEN / 50.000ESKE K. MATHIESEN / 50.000LONE MIKKELSEN / 50.000SØREN VAD MØLLER / 50.000HANS HENRIK MØLLER / 50.000ERWIN NEUTZSKY-WULFF / 50.000PETER LEGÅRD NIELSEN / 100.000JESPER STERNBERG NIELSEN / 50.000CARSTEN RENÉ NIELSEN / 100.000KNUD STEFFEN NIELSEN / 50.000CHRISTIAN HAUN NIELSEN / 50.000LAUS STRANDBY NIELSEN / 50.000PETER-CLEMENT WOETMANN / 50.000RASMUS NIKOLAJSEN / 50.000DORTE NORS / 50.000MADS NYGAARD / 50.000MARIUS NØRUP-NIELSEN / 50.000THOMAS OLDRUP / 50.000ERIK TRIGGER OLESEN / 50.000URSULA ANDKJÆR OLSEN / 100.000INGE PEDERSEN / 50.000ARNE HERLØV PETERSEN / 50.000PETER POULSEN / 50.000GORM RASMUSSEN / 50.000GORM HENRIK RASMUSSEN / 50.000HENRIK REHR / 50.000VAGN REMME / 50.000JOKUM ROHDE / 50.000

MARINA CECILIE RONÉ / 50.000PETER RØNNOV-JESSEN / 50.000IBEN MONDRUP SALTO / 50.000MANU SAREEN / 50.000JENS ASBJØRN SEEHUUSEN / 50.000JENS ASBJØRN SEEHUUSEN / 20.000MARTIN GLAZ SERUP / 50.000LARS SKINNEBACH / 50.000ROLF STEENSIG / 50.000NICOLAJ STOCHHOLM / 100.000CAMILLA STOCKMARR / 50.000KRISTINA STOLTZ / 50.000BIRGIT STRANDBYGAARD / 50.000CHARLOTTE STRANDGAARD / 50.000MORTEN SØNDERGAARD / 100.000PIA TAFDRUP / 100.000PETER CHRISTENSEN TEILMANN / 50.000JANNE TELLER / 100.000JAN THIELKE / 50.000KASPER NØRGAARD THOMSEN / 50.000SØREN ULRIK THOMSEN / 100.000SØREN TOFT / 50.000PERNILLE TØNNESEN / 50.000JAKOB VEDELSBY / 50.000NARCISA VUCINA / 50.000JESPER WAMSLER / 50.000LINDA WENDEL / 50.000MAJ-BRITT WILLUMSEN / 50.000ALBERTE WINDING / 50.000JESPER WUNG-SUNG / 50.000REJSELEGATERVIBEKE BRUUN ARILDSEN / 35.000CHARLOTTE BLAY / 30.000GITTE BROENG / 15.000MICHAEL BUCHWALD / 30.000ARNBJØRN ÓLAVSSON DALSGARD / 50.000FREDERIK DESSAU / 20.000NIELS FRANK / 65.000KURT L. FREDERIKSEN / 30.000HENRIK S. HOLCK / 30.000SUSANNE JORN / 8.700

BERETNING FRA TONEKUNSTUDVALGENEKlokken har ringet for sidste omgang – tre runder blev det til, og nu er det tid at gøre status. Vi synes selv, vihar brugt vore kræfter på den bedst tænkelige og rigtigste måde. Men det vil der næppe være udelt meningom. Nogle vil mene, de er blevet godt og rigtigt behandlet af udvalgene, mens andre vil mene det stik mod-satte.Præmissen for os har imidlertid været, at alle blev behandlet ens og ud fra samme vurderingsgrundlag. Vihar været helt bevidste om, at vi ikke kunne gøre alle tilfredse, men vi har forsøgt at gøre vores arbejde sågodt som overhovedet muligt. Vi har brugt den fornødne tid, vi har lyttet og vi har set, og vi har fået storhjælp af et bagvedliggende, professionelt sekretariat.Allerede i udvalgenes første arbejdsår gjorde vi det klart i årsberetningen, at begrebet ’objektiv vurdering’nok kunne tilnærmes, men i realiteten aldrig nås fuldstændigt. Vi skrev: ”Et tonekunstudvalg vil typisk formeen samlet kvalitetsbedømmelse ud fra medlemmernes individuelle vurderinger og oplevelse af værkets visi-on, fantasi, udførelse og professionalisme, originalitet, gennemslagskraft overfor målgruppen, tværæstetiskesigte, eksperiment, stringens etc.”Og præcist sådan er arbejdet forløbet hen over de tre år. Derfor kan vi også bekræfte eftersætningen frasamme afsnit i årsberetningen fra 2005: ”Ud fra medlemmernes individuelle forskellighed, faglige baggrundog kompetencer har udvalgene på samme måde forsøgt at nå frem til størst mulig objektivitet, en fællesholdning overfor hver ansøgning og dens klingende bilag”. Vi har gjort, hvad vi kunne, og vi afleverer depe-chen til vore efterfølgere med en oplevelse af, at vi i vores sagsbehandling altid har efterstræbt fairness ogkvalitet.Medlemmernes individuelle forskellighed er udvalgenes umiddelbare styrke, men på længere sigt nok ogsåudvalgenes svaghed. Derfor er det en helt rigtig holdning og konsekvens, at udvalgene skifter medlemmerefter tre års virke. Ikke fordi medlemmerne er trætte eller ikke længere er ajour med musiklivet – nærmest erdet tværtom! Men fordi ’objektiviteten’ i kraft af den individuelle forskellighed på længere sigt vil forandres,måske uniformeres, og derved med stor sandsynlighed svække bedømmelsesgrundlaget. Sådan føler vi, ogderfor bifalder vi princippet om tre års tjeneste.Men de tre runder ? Nåede vi det, vi skulle og ville ? Fik vi realiseret alle vore ideer ? Delte vi sol og vind lige,

og er afleveringsforretningen klar til efterfølgerne ?For at tage det sidste først. Afleveringsforretningen er klar. Der er ikke uafsluttede sager eller overliggendeproblemer, som det nye udvalg skal forholde sig til. Vi har så langt det overhovedet har været muligt i sam-arbejde med sekretariatet gjort ’rent bord’; dermed har vi beredt vejen for det nye udvalg. De kan således fradag ét skabe deres egen identitet og på den baggrund fastlægge arbejdet og det hertil hørende vurderings-grundlag.Vi føler, vi har delt sol og vind lige i bedømmelsen af de indkomne ansøgninger. Diverse statistikker bekræf-ter det . Men statistik og tal er én ting, personlig oplevelse er en helt anden. Her vil vores oplevelse af en fairog rigtig fordeling af midlerne næppe give 100% tilslutning fra baglandet. Som før sagt vil nogen være megettilfredse, mens andre formodentlig vil være det stik modsatte. Som udvalg har vi haft en særlig pligt til atfølge musiklivet og dets løbende udvikling så langt og så godt, som det nu er muligt. Det har vi gjort; og dethar i vores optik betydet, at vi har følt et særligt ansvar for at skabe plads til de nye komponister, til eksperi-menterne og til de nytilkomne genrer. Pengene hertil har skullet findes indenfor den givne bevilling, så dethar naturligvis kostet andetsteds i den økonomiske ramme.Fik vi realiseret alle vore ideer ? Nej, det gjorde vi ikke. Vi fik realiseret rigtig mange af vore gode ideer, ogde har vist sig særdeles levedygtige. Men tre år er i virkeligheden ikke ret lang tid, og en typisk begynderfejlfor de fleste udvalg vil nok være, at der i det første arbejdsår sættes alt for mange skibe i søen. Såledesogså for os, hvor især nogle ideer om et tværgående samarbejde mellem flere af kunstfondens udvalg ikkeblev realiseret. Mængden af ansøgninger hos udvalgene stiger og stiger, og i takt med at der bruges mereog mere tid på behandling af de indkomne ansøgninger, så mindskes tiden til den mødeaktivitet, som ernødvendig, hvis et tværgående samarbejde skal kunne realiseres. Eksempelvis måtte vi af nævnte grundopgive et større anlagt seminar om filmmusik i samarbejde med film- og scenekunstudvalget.Nåede vi det vi skulle og ville ? Ja, vi nåede absolut det, vi skulle ! Vi har udført vores arbejde i henhold tilbekendtgørelsen om kunstfonden, og vi synes, vi har gjort det godt. Hvor ’godt’ må andre naturligvis afgøre.Og det, vi ville ? Med vores bevillinger og spredningen af samme ville vi få musiklivet i Danmark til at blom-stre endnu mere. Det går jo godt allerede. Men der er og vil altid være områder, hvor en økonomisk ’ind-sprøjtning’ kan skabe helt nyt liv eller gøre underværker med noget, som af den ene eller anden grund ergået lidt stå. Vi har villet, at arbejdslegaterne og bestillingerne på et kvalitativt, kunstnerisk grundlag skullefastholde og videreføre skabelsen af den eksisterende musik men også sikre, at der løbende skabes en heltny musik. Og sådan synes vi, det er sket.Har vi ønsker? Det har man vist altid. Men et særligt ønske vil være, at al den gode musik, der komponeres iDanmark ikke ender i skrivebordsskuffen eller kun oplever engangsopførelser. Det er et stort ønske, at man ide forskellige musikudvalg og genreorganisationer er så opmærksomme på hinanden, på hinandens arbejde- beslutninger og muligheder, at musikfremførelsen altid gives de bedst mulige betingelser, og at der fokuse-res ekstra meget på formidlingen til publikum af såvel komponisten som musikken !UDVALGET FOR DEN RYTMISKE MUSIKUdvalget har modtaget og behandlet 452 ansøgninger. Der er uddelt to 3-årige arbejdsstipendier til hen-

holdsvis Peter Rosendal og Kenneth Thordal. Desuden har udvalget i fællesskab med det klassiske tone-kunstudvalg uddelt et 3-årigt stipendium til Hans Sydow. 8 CD’er er præmieret med hver 50.000 kr. Der erdesuden uddelt 85 arbejdslegater, 4 rejselegater samt 21 bestillingshonorarer. Indenfor den fælles klassisk-rytmiske pulje er der uddelt 2 arbejdslegater og 7 komponisthonorarer.Naturligt nok har året ikke været præget af arbejdet med mange nye ideer; der skal sluttes af og det alleredegjorte skal videregives til vore efterfølgere. Derfor har vi koncentreret os om den store forårsuddeling og omde månedlige tildelinger af arbejdslegater og bestillingshonorarer. Men det er i sig selv også en udfordring.For heldigvis er det sådan, at strømmen af ansøgninger hele tiden bærer nyt og nye ideer med sig. Så ideertil nye værker indenfor den rytmiske musik er der nok af – det er straks værre med pengene. Skulle vi igang-sætte eller delvist støtte tilblivelsen af alle de nye værker, der søges om, så er posen med penge altså forlille. Og her er det, udvalget har været på benhårdt arbejde, når der har skullet prioriteres mellem de mangekvalificerede projekter.Det har også været naturligt for os i dette sidste år at følge mest muligt op på et af vore flagskibe, festival-komponisterne. Første sæson gik over stok og sten og fik stor succes. Andet år forsøgte vi at skabe endnuflere festivalkomponister, men måtte sande, at så let gik det nu ikke. Vi kunne stort set gentage omfanget fraåret forud, men den forventede forøgelse af medvirkende festivaler fik vi ikke. Det afholder os imidlertid ikkefra at videregive aktiviteten til vore efterfølgere, for med festivalernes markeringer har vi fat i en god idé. Mensom med alt andet her i livet, så skal det nye have sin tid og ikke mindst tid til lige at ’falde på plads’.Som nævnt tidligere i den fælles indledning har det ikke skortet på ansøgninger. Mængden er ikke blevetmindre, og vi forventer, at vi ved årets udgang vil nå op på endnu flere ansøgninger end året forinden. Det ersådan set en herlig ting; men det afspejler også, at de mange enkelte genrer indenfor den rytmiske musiksområde ikke bare er ’kommet for at blive’, men også at de i høj grad udvikler flere og flere komponister ogmange af dem også nogle ret synlige genre-sideskud.Den elektroniske musik, ’selvstændigt’ eller mere eller mindre integreret i andre genrer, er det felt, som ud-vikler sig hurtigst og bredest. Det vil ikke være forkert at sige, at især den moderne dansescene i allerhøjestegrad betjener sig af denne genre og med stor virkning og effekt. Om end i mindre målestok kan man sige detsamme om skulptur- og billedkunstverdenen med dens mange lydinstallationer. Spørgsmålet er imidlertidomkring sidstnævnte, om ikke tiden nærmer sig for en eller anden form for samarbejde med eller afgræns-ning til billedkunstudvalgets behandling af ansøgninger, hvor ’lydkunst’ efterhånden trænger sig mere ogmere på som selvstændig eller som integreret genre. Den elektroniske musik er også den genre, som fårlangt de fleste behandlinger af de to musikudvalg i fællesskab. Det kan ofte være svært at afgøre, om enelektronica-ansøgning skriver sig til den klassiske genre eller til den rytmiske genre. Den er nærmere helt’sin egen’, og som sådan behandles den da også af de to udvalg.Vi glæder os over alt det, som er lykkedes for os gennem de tre år, og vi giver erfaring og resultater videre tilvore efterfølgere, således at de i endnu højere grad kan styrke kompositionen af den rytmiske musik i alledens mange og vidtspændte genrer og stilarter.

UDVALGET FOR DEN KLASSISKE MUSIKUdvalget har modtaget og behandlet 215 ansøgninger, typisk fra professionelle musikere og ensembler. Derer uddelt 3-årige arbejdsstipendier til henholdsvis Søren Nils Eichberg og Hans Sydow (sidstnævnte somnævnt i fællesskab med udvalget for rytmisk musik). Desuden er der uddelt 32 arbejdslegater og 72 bestil-lingshonorarer.Ligesom i udvalget for den rytmiske musik har arbejdet i indeværende år været koncentreret om de alleredeigangværende projekter, om den store forårsuddeling og om de månedlige uddelinger. Udvalget har ikkeiværksat nye projekter, men har i behandlingen af de indkomne ansøgninger været fokuseret på indholdetmed henblik på kvalitativt at fremme særlige tiltag og arbejdet med nye, eksperimenterende værker – udover, naturligvis, at fastholde den igangværende, allerede eksisterende skaben.Ikke mindst på baggrund af årets mange ansøgninger har udvalget kunne konstatere, at der sker en særligog markant udvikling inden for elektronica-musikken. Givet er det, at uddannelsen - E-musikken, som den fxer døbt på Det jyske Musikkonservatorium - har skabt mange nye, kvalificerede komponister indenfor gen-ren. Men hertil kommer, at genren i sig selv skaber nye veje og tiltag, idet den i højeste grad blander sig medandre kunstarter. Såvel den moderne dansescene som skulptur- og billedkunstverdenen integrerer sig oftemed elektronica – eller omvendt. Musikken skaber – har allerede skabt – sit eget æstetiske univers, og det erofte ikke muligt at definere et værk som klassisk eller rytmisk. Derfor sker behandlingen af de mange ansøg-ninger om støtte til komposition af elektroniske værker da også ofte i de to musikudvalg i fællesskab.Rom blev ikke bygget på én dag og ’ting-tar-tid’. Det fik vi at føle, da vi allerede i udvalgets første leveår be-sluttede at omforme og udvide ordningen med huskomponister. Vores nye idé indeholdt to muligheder fororkestrene og ensemblerne: den ’gamle’ huskomponist i ny iklædning eller en værkbestillingsordning medkomponisten i centrum. Det hele blev vældig godt modtaget. Alle landets symfoniske orkestre og etablerede,statsstøttede ensembler tilsluttede sig projektet. Og her er det på sin plads at nævne, at det også lykkedes atetablere landets første elektroniske huskomponist i samarbejde med værtsorganisationen TEKNE.Det lykkedes så alligevel ikke at få alle med i den sidste omgang, af flere forskellige grunde; ikke mindst detforhold, at såvel orkestre som ensembler har en lang planlægningshorisont og hvad deraf følger med forplig-telser af den ene eller den anden art. Men langt de fleste af problemerne er blevet løst, så nu har 5 symfoni-ske orkestre og 7 ensembler tilsluttet sig den ene eller den anden ordning, hvori der altså stilles særlige kravtil formidlingen overfor publikum af såvel komponisten som af musikken. Vi er ret stolte af denne nye ord-ning, som vi naturligvis giver videre til vore efterfølgere med en stor og varm anbefaling om videreførelse.Det er sagt flere gange, at komponisten og noderne ikke er tilstrækkelig, når det gælder at åbenbare den nyemusik. Musikken skal spilles, og den skal spilles for et publikum. Musikkens formidling ligger udvalget påsinde al den stund, at det er helt naturligt at forvente, at man til glæde og gavn for publikum får noget ’synligt’ud af de penge, der gives ud til skabelse af ny kunst.Vi har noteret os, at der indenfor den nye kompositionsmusiks område er kommet enkelte nye festivaler til,og at en enkelt er forsvundet men genopstået i ny fugl fønix-skikkelse. Platformen for den nye musik synes

således at være blevet større og måske også bredere, og det samme synes at gælde antallet af solister ogensembler, der specialiserer sig i opførelsen af den moderne musik. Men formidlingen af den nye kompositi-onsmusik er ikke kun solisternes og ensemblernes ansvar. Formidlingen af denne særlige nationalarv erogså en pligt for et kulturbærende nationalt radio og TV. Derfor er det negativt i væsentlig grad, når DR ikke ilangt højere grad end tilfældet er vedkender sig sit ansvar overfor formidlingen af den nye musik, men redu-cerer formidlingen til noget nært et appendix til de ’smarte’ udsendelser med høje lyttertal.. Det er næppedette udvalgs opgave at blande sig i musikpolitikken i dette land. Men det må være udvalgets ret at frem-komme med kritik, når den nationale formidlingsplatform forsvinder eller mærkbart reduceres. En sådan plat-form er uomgængelig nødvendig og et helt naturligt (borger)krav fra musikelskere i dette land. De sammelyttere kan vel naturligt stille krav om mulighed for kendskab til de værker, der er betalt med den nationalekunstfonds midler uden nødvendigvis at skulle rejse det halve rige rundt.Udvalget giver hermed depechen videre til det kommende udvalg indenfor den klassiske musik.ERIK BACH / FORMANDSUSI HYLDGAARDHARALD HAUGAARDFUZZYNIELS MARTHINSENUDDELINGER - UDVALGET FOR DEN RYTMISKE MUSIKTONEKUNSTUDVALGET FOR DEN RYTMISKE MUSIK HAR I 2007 MODTAGET 452 ANSØGNINGER,HVORAF 120 ER IMØDEKOMMET. ENDVIDERE ER DER UDDELT 8 PRÆMIERINGER. ANSØGNINGEROM KOMPONISTHONORAR INDEHOLDER OFTE ANSØGNING OM TILSKUD TIL FLERE KOMPONI-STER.3-ÅRIGE STIPENDIERPETER ROSENDAL / 840.000KENNETH THORDAL / 840.000ARBEJDSLEGATERTROELS ABRAHAMSEN / 50.000PETER TOBIAS ANDERSEN / 30.000LIVA AKSELBO ANDERSSON / 30.000LOTTE ANKER / 30.000ASGER BADEN-JENSEN / 30.000JACOB BELLENS / 30.000JONAS BERG / 20.000PERNILLE BÉVORT / 50.000ANNETTE BJERGFELDT / 30.000MICHAEL BLICHER /30.000ALICE ROSE BRYLD / 50.000

LISE CABBLE / 30.000JENS BERENTS CHRISTIANSEN / 50.000CASPER CLAUSEN / 30.000JAKOB DAVIDSEN / 50.000JAKOB DINESEN / 30.000DALIA FAITELSON / 80.000ANN FALDEN / 30.000BJØRN FJÆSTAD / 30.000EBBE KRISTIAN FREJ / 30.000MARIA LAURETTE FRIIS / 80.000ANDREAS FÜHRER / 30.000NIELS GERHARDT / 50.000MADS MAOURITZ GJELLEROD / 30.000MINNA GROOSS / 30.000HENRIK HALL / 30.000MIKKEL MAX HANSEN / 30.000FRANK EJVIND HASSELSTRØM / 30.000KRISTINE HEEBØLL / 30.000MIKKEL HESS / 50.000NIKOLAJ HESS / 50.000T. S. HØEG / 30.000MIKE HØJGAARD / 30.000SARA INDRIO JENSEN / 50.000HENRIK JANSBERG / 30.000JUNCKER I/S / 50.000JEPPE KJELLBERG / 30.000SØREN KJÆRGAARD / 50.000TINE LOUISE KORTEMAND / 30.000MAJ-BRITT KRAMER / 50.000KIM KRISTENSEN / 30.000MIKAEL RYBERG KRISTENSEN / 50.000LILY ELECTRI I/S / 50.000HENRIK LINDSTRAND / 30.000LIS ER STILLE / 50.000NIELS L YHNE LØKKEGAARD / 50.000CARSTEN LYKKE / 50.000JENS LYSDAL / 80.000JESPER LØVDAL / 30.000BENEDICTE WESTERGAARD / 50.000MICHAEL MANTLER / 30.000ANDERS LAUGE MELDGAARD / 30.000STINE MICHEL / 30.000

NICOLAI MUNCH-HANSEN / 30.000AIDA NADEEM / 30.000ELISABETH GIERLUFF NIELSEN / 30.000MAKIKO HIRABAYASHI / 30.000CHANNE NUSSBAUM / 30.000JENS SKOV OLSEN / 30.000ADAM OLSSON / 20.000THOMAS ORTVED / 30.000KASPER OSMAN / 30.000PHILIP OWUSU / 30.000EIVØR PALSDÓTTIR / 80.000KARL-ERIK AGERBOE PEDERSEN / 30.000HASSE EMIL POULSEN / 30.000NIELS PRÆSTHOLM / 50.000KRISTOFFER ROM / 30.000MIKAEL J. SIMPSON / 80.000KIRA SKOV / 30.000MARK SOLBORG / 30.000SIMON SPANG-HANSSEN / 30.000HENRIK STRUBE / 30.000THOMAS STÆR / 30.000EA PHILLIPA TANGE / 30.000JØRGEN TELLER / 80.000CLEMENS LEGOLAS TELLING / 80.000TOBIAS TRIER / 30.000KRISTIAN VESTER (GOODIEPAL) / 30.000TRINE-LISE VÆRING / 30.000THULLA WAMBERG / 30.000KASPER WINDING / 100.000JENS WINTHER / 30.000EMIL DE WAAL / 30.000ASKE ZIDORE / 30.000REJSELEGATERMORTEN HOLM-NIELSEN / 15.000MADS MAZANTI / 25.000CHRISTIAN RØNN / 10.000LEA THORLANN / 20.000PRÆMIERINGERISAM B / 50.000For ”Institution”

COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL 2007JAKOB BRO / 50.000SIMON TOLDAM / 50.000SPOT 2007ESBEN HENRIK MUNCH / 50.000KIM MUNK / 50.000UDDELINGER - UDVALGET FOR DEN KLASSISKE MUSIKTONEKUNSTUDVALGET FOR DEN KLASSISKE MUSIK HAR I 2007 MODTAGET 215 ANSØGNINGER,HVORAF 107 ER IMØDEKOMMET. ENDVIDERE ER DER UDDELT 2 PRÆMIERINGER. ANSØGNINGEROM KOMPONISTHONORAR INDEHOLDER OFTE ANSØGNING OM TILSKUD TIL FLERE KOMPONI-STER.3-ÅRIGE STIPENDIERSØREN NILS EICHBERG / 840.000ARBEJDSLEGATEREBLIS ALVAREZ / 75.000KAJ AUNE / 75.000PETER BRUUN / 125.000ANDERS BRØDSGAARD / 125.000JEPPE JUST CHRISTENSEN / 75.000MOGENS CHRISTENSEN / 75.000SIMON CHRISTENSEN / 75.000PETER DUE / 125.000RUNE GLERUP / 75.000JAKOB WEIGAND GOETZ / 75.000LARS GRAUGAARD / 125.000EYVIND GULBRANDSEN / 125.000BO GUNGE / 75.000TRÓNDUR BOGASON HANSEN / 125.000JESPER HENDZE / 75.000JULIANA HODKINSON / 200.000JEXPER HOLMEN / 75.000JENS HØRSVING / 125.000KASPER JARNUM / 75.000BO LUNDBY JÆGER / 75.000KLAUS IB JØRGENSEN / 125.000JESPER KOCH / 75.000TURE LARSEN / 75.000PETER NAVARRO-ALONSO / 75.000

ANDERS NORDENTOFT / 200.000THOMAS AGERFELDT OLESEN / 125.000ANDY PAPE / 125.000STEINGRIMUR ROHLOFF / 125.000NIELS ROSING-SCHOW / 125.000RUNE SØCHTING / 125.000BENT SØRENSEN / 200.000HANNE ØRVAD / 75.000PRÆMIERINGERPOUL RUDERS / 100.000For ”Serenade for the Shores of the Cosmic Ocean”HENNING CHRISTIANSEN / 100.000For livsværkKOMPONISTHONORARERFørst er nævnt ansøger, dernæst komponist.ACROE – INPGTIL HANS PETER STUBBE TEGLBJÆRG / 20.000ATHELAS SINFONIETTATIL JEPPE JUST CHRISTENSEN / 20.000BIENNALEN FOR NY MUSIK PÅ MUSIKSKOLERTIL BIRGITTE ALSTED / 5.000TIL PHILLIP FABER / 5.000TIL LARS HEGAARD / 5.000TIL JAKOB HØGSBRO / 5.000TIL ØSTEN MIKAL ORE / 5.000TIL HASSE EMIL POULSEN / 5.000TIL PAULI I SANDAGERDI / 5.000TIL NICKLAS LARSEN SCHMIDT / 5.000TIL WILLY STOLARCZYK / 5.000TIL RASMUS ZWICKI / 5.000JENS E. CHRISTENSENTIL SVEN ERIK WERNER / 30.000LINDA FANØ CLAUSENTIL NIELS CHRISTIAN RASMUSSEN / 10.000

BERETNING FRA KUNSTHÅNDVÆRK- OG DESIGNUDVALGETUdvalgets treårs periode er slut. Vi kan se tilbage på en travl og begivenhedsrig tid, som nu er vel overstået.Det har været spændende at gøre bekendtskab med de mange talentfulde ansøgeres arbejder, og vi ved, atmange kunstnere har haft glæde af den hjælp og anerkendelse, de gennem vort arbejde har fået.Det har været berigende at få lov til at videreføre en kunststøtteordning, som fra sin start i 1964 har værethuman og visionær. Loven om Statens Kunstfond er enestående i sin rummelighed, og vi synes det er væ-sentligt at fortsætter med at bygge på den tillid, som fonden hidtil har haft til, at kunstnerne uden kontrol kanforvalte de tildelte midler efter formålet.Vi har i vor treårs periode set det som en udfordring at leve op til Kulturministeriets ønske om, at StatensKunstfond skulle være mere transparent. Vi udarbejdede derfor fra starten bedømmelseskriterier, som viigennem hele perioden har anvendt ved vurderingen af de mere end 1200 ansøgninger, som vort udvalg harmodtaget, og vi lagde åbent disse kriterier for bedømmelse frem. Vort mål har hele tiden været, at alle an-søgninger skulle behandles på en sober og retfærdig måde, og det synes vi er lykkedes. Desuden var vi frabegyndelsen enige om, at legaterne skulle have en sådan størrelse, at de virkelig kunne betyde noget forkunstnernes arbejde.I vor periode har vi uddelt 15 treårige arbejdsstipendier, som årligt nu er på 280.000 kr. Vi har givet 173 ar-bejdslegater og 27 rejselegater af varierende størrelser. Vi har støttet 14 projekter, præmieret 33 vær-ker/udstillinger og indkøbt 123 kunstgenstande. Udover vore udvalgsmøder og indkøbsrunder har udvalgetsformand desuden deltaget i 24 bestyrelsesmøder, 10 repræsentantskabsmøder og 3 møder med kulturmini-steren.Indenfor vor treårsperiode er der blevet syv livsvarige ydelser ledige, og det har været en spændende ogansvarsfuldt udfordring for udvalget at foreslå værdige kandidater hertil. Vort udvalgs store fagområde, somomfatter kunstnerisk virke indenfor beklædning, fotografi, glas, grafisk design, illustration, industriel design,IT-design, keramik, korpusarbejde, møbeldesign, smykkekunst, tekstil og træarbejde, er kun tildelt 26 livsva-rige ydelser, et antal som slet ikke står i rimeligt forhold til de andre kunstområder, som repræsenterer ettilsvarende antal skabende kunstnere. Igennem vore tre år er ændringer af dette forhold seriøst blevet drøftetmange gange både i Statens Kunstfonds bestyrelse, i repræsentantskabet og til møder hos kulturministeren,men i skrivende stund er der ikke sket ændringer. Udvalget ser det derfor som et helt naturligt og nødvendigttiltag, at denne ulighed snarest bliver rettet.

Arbejdet med vurderingen af de indsendte ansøgninger og tildelingen af arbejdslegater, rejselegater og støt-te til projekter er det største og vigtigste af vore ansvarsområder. Men et væsentlig område har også væretindkøb af kunstgenstande. Derfor har udvalget gennem alle årene været opsøgende i kunsthåndværk- ogdesignmiljøer i hele Danmark. Vi har besøgt utallige værksteder og udstillinger i alle landsdele – fra Vend-syssel til Bornholm. Vi har præmieret udstillinger og enkeltværker, og vi har indkøbt kunstværker af højkunstnerisk værdi fra de fleste af de kunstområder, som hører ind under udvalgets område. De indkøbtekunstgenstande uddeponeres af Statens Kunstfond til offentlige institutioner, og vi har lagt megen vægt på atindkøbe unikke kunstgenstande, som afspejler vor tid og repræsenterer noget af det bedste indenfor danskkunsthåndværk og design. Vi ved, at kunstnerne er glade for at Statens Kunstfond køber deres værker, mende indkøbte kunstgenstande har indtil flytningen til H.C. Andersens Boulevard 2 været opbevaret på en heltuforsvarlig måde. Dette er nu ændret og derfor er det en stor glæde for os, som indkøbende udvalg at ople-ve, at depotforholdene i Statens Kunstfond endelig kan leve op til det niveau, som matcher de indkøbtekunstgenstande. Nu håber vi blot, at noget af den indkøbte kunst også kan blive udstillet i det nye domicilsstore forhal, så interesserede borgere og alle de mennesker, som færdes i huset kan få et indtryk af, hvadStatens Kunstfond har købt igennem de seneste år.Vi kan også glæde os over, at vi i vor periode har været med til at skabe nye traditioner i kunstfonden bl.a. iforbindelse med den årlige uddeling af treårige stipendier. Statens Kunstfond uddeler i denne forbindelsehvert forår omkring 25 mill. kr., og denne store begivenhed bliver nu fejret med en storstilet fest, hvor modta-gerne bliver hyldet på behørig vis, og hvor kunstnere fra flere af de aktuelle fagområder underholder.Med projektet Statens Kunstfonds Smykkeskrin, har vi valgt at formidle en enkelt del af Statens Kunstfondsomfattende arbejdsområder ud til offentligheden. Vi har synliggjort samlingen af de smykker, som siden 1976er indkøbt af Statens Kunstfond. I stedet for at ligge forsvarligt gemt (og glemt) i et pengeskab, er smykkernenu sluppet ud og bliver flittigt brugt til det, som kunstnerne oprindelig skabte dem til, nemlig at smykke depersoner, som bærer dem. Ved at gå ind på hjemmesiden:www.statenskunstfondssmykkeskrin.dkkan manse alle smykkerne. Her kan man også lade sig registrere og låne et eller flere af smykkerne, hvis man skaloptræde ved en offentlig begivenhed i Danmark eller i Europa. Låneordningen er åben for alle danske mændog kvinder, som på denne måde er ambassadører for dansk smykkekunst. Smykkeskrinet indeholder i øje-blikket ca. 200 smykker. Kendskabet til oprettelsen af smykkeskrinet blev udbredt via udsendelse af vor pla-kat til samtlige biblioteker, rådhuse og kunstmuseer i hele Danmark. Første udsendelse var i marts måned tilhele landet, seneste udsendelse var i november måned. Desuden fremstillede vi en lille folder om projektet.Pressen har også i vid udstrækning gjort opmærksom på projektet gennem adskillige interview af udvalgetsformand i tv, radio og dagspressen. Åbningen af Statens Kunstfonds Smykkeskrin blev markeret ved enfestlighed på Kunstindustrimuseet marts 2007 under overværelse af Hendes Kongelige Højhed, Kronprin-sesse Mary og mange af de aktuelle smykkekunstnere sammen med øvrige honoratiores. Med digtet “Smyk-ke”, skrevet til anledningen af Juliane Preisler, “Juvelarien” fra Gounod’s Faust sunget af Kristine BeckerLund, tale af udvalgets formand om idéen med oprettelsen af smykkeskrinet, introduktion af hjemmesiden,perlende champagne og petit-four, blev smykkeskrinet åbnet med manér. Det har hele tiden været vort mål,at Statens Kunstfonds virke gennem smykkeskrinsprojektet skulle blive mere synligt. Derfor er det glædeligtat kunne berette, at hjemmesiden fra sin åbning i marts og året ud har været besøgt af 6800 personer. 140

interesserede danskere har ladet sig registrere som lånere, og året har budt på 65 udlån, som fordeler sigover hele landet og repræsenterer en bred vifte af fagområder. Vi er taknemmelige over, at Kunstindustrimu-seet så positivt er gået ind i Smykkeskrinsprojektet og i skrivende stund kan vi konstatere, at Smykkeskrinetfungerer fint, og at der er stigende interesse for at låne og bære smykkerne. Vi har også erfaret, at guldsme-dene mærker en positiv effekt af vort projektet. Derfor er det en stor glæde for udvalget, at Smykkeskrinet erblevet en stor succes og herligt at kunne understrege, at ordningen vil fortsætte med at eksistere mange årendnu. Oven i købet vil Smykkeskrinet repræsentere dansk kunst og kunstformidling i forbindelse med re-gentparrets statsbesøg i Mexico i februar 2008 ved en storstilet udstilling på Franz Meyer Museet i MexicoCity. Åbningen af udstillingen overværes af regentparret og Mexicos præsident.Få områder er så facetteret som kunsthåndværk- og designområdet, og udtryksformerne er utallige. Kunst-håndværk og design er desuden i fortsat rivende udvikling. Keramikerne har eksempelvis nærmet sig endnumere skulpturelle former – og stiller derfor spørgsmål ved, hvad der kan betegnes som brugsformål og somkunstformål. Smykkekunstnere arbejder med koncepter. Tekstilkunstnere og -formgivere udvinder nyebrugsegenskaber af de tekstile fibre, og overalt kombineres traditionelle konstruktionsteknikker med nyematerialer og avanceret teknologi.Designbegrebet er under konstant udvikling. Design som service, strategi og interaktivt design indeholdernye måder at betragte begrebet design på. Spørgsmålet er, om noget andet område inden for StatensKunstfonds ansvarsområde overhovedet gennemgår en lige så dynamisk udvikling som netop design. Ikkeblot designmiljøet, men også kunsthåndværket er blevet internationaliseret. Kunsthåndværkere agerer i dagpå en global arena. De internationale kunsthåndværkermesser har fået en øget betydning. Dette har med-ført, at kunsthåndværkere fra forskellige lande opretter netværk, hvor de udvikler projekter og udstillingersammen.De professionelle design- og kunsthåndværkeruddannelser undergår i øjeblikket en akademiseringsproces,hvilket påvirker hele miljøet. En af følgevirkningerne er også her øgede internationale kontaktflader. På bag-grund af disse bevægelser i de faglige miljøer mener vi, at det er nødvendigt at åbne en diskussion om, hvor-vidt kunsthåndværk og design også bør være en del af Kunstrådet på linje med billedkunst, tonekunst, sce-nekunst og litteratur. Vi anbefaler derfor, at der igangsættes en nøjere undersøgelse af kunsthåndværk- ogdesignområdets stilling i relation til de statslige støtteordninger.Brugertilfredshedsundersøgelser har vist, at ansøgerne føler sig godt behandlet af kunstfondens administra-tion, hvilket er, som det skal være – men udvalgenes arbejdsforhold er ikke tilfredsstillende. Det tunge arbej-de med manuel håndtering af ansøgningerne er besværligt, uhyre tidskrævende og fuldstændig forældet,både for udvalget, men bestemt også for sekretariatet. Tiden må nu være inde til at kunstnerne kan senderIT-ansøgninger. Statens Kunstfond bør investere i tidssvarende teknologi, så forbehandlingen af ansøgnin-gerne kan ske hjemme hos udvalgsmedlemmerne, hvor de end måtte bo. Dette forarbejde vil kunne lette detendelige vurderings- og beslutningsarbejde betydeligt. Vi mener faktisk, at problemet er så alvorligt, at manhurtigst muligt bliver nødt til at gå over til IT-teknologi, hvis man fortsat ønsker, at udvalgenes sammensæt-ning skal kunne rumme personer, som også bor i provinsen eller i udlandet. I øjeblikket er de praktiske løs-ninger kun acceptable for udvalgsmedlemmer bosat i Københavnsområdet.

Udvalgets treårs periode er slut. Vi mener, at vi kan gå med manér vel vidende, at vi har gjort et godt arbej-de, og at vi med Smykkeskrinsprojektet har sat helt nye normer for kulturformidling indenfor Statens Kunst-fond. Udvalget har oven i købet haft et ualmindelig godt samarbejde. Vi har suppleret hinanden på bedstemåde, og vi kan se tilbage på nogle arbejdsomme, indholdsrige og også fornøjelige år, fyldt med engage-ment og glæde over at have fået lov til at udføre et arbejde, som har båret så megen frugt.MIA OKKELS / FORMANDKIRSTEN NISSENKERSTIN WICKMANUDDELINGER - KUNSTHÅNDVÆRK- OG DESIGNUDVALGETKunsthåndværk- og designudvalget har i 2007 modtaget 357 ansøgninger, hvoraf 75 er imødekommet. End-videre er der uddelt 19 præmieringer og 2 legater til efterladte efter kunsthåndværkere og designere.3-ÅRIGE STIPENDIERANNE DAMGAARD/ 840.000PERNILLE FEILBERG/ 840.000DAVID GARCIA/ 840.000MARTIN LARSEN/ 840.000KARINA NIELSEN/ 840.000ARBEJDSLEGATERNAJA ABELSEN/ 100.000NIKOLINE LIV ANDERSEN/ 100.000HANS CHRISTIAN ASMUSSEN/ 50.000ANNE LOUISE BANG/ 100.000LAURA BARUËL/ 100.000BORIS BERLIN/ 100.000GITTE BJØRN/ 50.000ANET BRUSGAARD/ 150.000KIM BUCK/ 150.000LENE BØDKER/ 100.000PIA BAASTRUP/ 50.000KOMPLOT DESIGN / 100.000KIRSTEN CLAUSAGER/ 100.000LENE VIBE DAHLGREN/ 50.000SIDSEL DORPH-JENSEN/ 150.000ANDERS EGEDAL/ 100.000LIS EHRENREICH/ 50.000CHRISTIAN FLINDT/ 100.000LISBET FRIIS/ 100.000LISE FRØLUND/ 25.000

KASIA GASPARSKI/ 150.000IRENE GRIEGST/ 100.000ARJE GRIEGST/ 100.000CASTELLO CHRISTIAN HANSEN/ 100.000BENTE HANSEN/ 50.000ELSE NICOLAI HANSEN/ 150.000TORBEN HARDENBERG/ 100.000BITTEN HEGELUND/ 150.000JULIE HENRIKSEN/ 150.000KIM HOLM/ 50.000HELLE VIBEKE JENSEN/ 50.000MARIANNE BRITT JØRGENSEN/ 150.000MARTIN BODILSEN KALDAHL/ 100.000SIGNE RØNNE KEJLBO/ 150.000SIGNE KLEJS/ 50.000BESS KRISTOFFERSEN/ 50.000MERETE LARSEN/ 50.000ANNE METTE LARSEN/ 100.000MERETE ERBOU LAURENT/ 50.000BODIL MANZ/ 50.000PEDER MUSSE/ 100.000MALENE MÜLLERTZ/ 100.000JETTE NEVERS/ 100.000ONCOTYPE APS/ 150.000GUDRUN PAGTER/ 50.000GERD HIORT PETERSEN/ 50.000CAMILLA PRASCH/ 50.000KAMILLA RUBERG/ 50.000ANDERS RUHWALD/ 150.000TORBEN SKOV/ 150.000PER SUNTUM/ 150.000GRETHE SØRENSEN/ 100.000GRETHE SØRENSEN/ 25.000KLAUS TITZE/ 100.000NINA TOLSTRUP/ 30.000HELLE TROLLE/ 100.000TORA URUP/ 100.000SISSEL WATHNE/ 50.000MARCUS LERENG WILMONT/ 100.000ANETTE BLÆSBJERG ØROM/ 50.000METTE MARIE ØRSTED/ 50.000BARBRO MARIA ÅBERG/ 100.000

REJSELEGATERANE FABRICIUS CHRISTIANSEN/ 25.000STEFFEN DAM/ 32.000CHRISTIN JOHANSSON/ 33.000LENE TONI KJELD/ 25.000MARIA KIRK MIKKELSEN/ 25.000SPILD AF TID/ 29.000PROJEKTSTØTTEKiC, Kunsthåndværk i centrum, ÅrhusTil kunsthåndværkermarked/ udstilling/ 50.000NEW DANISH CERAMICSTil udstillingsturné/ 100.000PRÆMIERINGER3PART A/S/ 50.000For ”Bruseplejebriks”, Biennalen 07 for kunsthåndværk og designANNE LOUISE BANG/ 10.000For udstillingen „Tween“, KunstindustrimuseetBAUM UND PFERDGARTEN/ 25.000For „Barok frakke og kabaret-kyse“, Biennalen 07 for kunsthåndværk og designJAKOB BERG/ 50.000For udstillingen „Inside/Outside“, Dansk Design CenterSTINE BIDSTRUP/ 50.000For „Knogler“, udstillingen „Glasss 2007“, Holstebro KunstmuseumANNE FLØCHE/ 50.000For „Cirkler“, udstillingen „Sofastykker“, Silkeborg BadJOHANNES FOERSOM & PETER HIORT-LORENZEN/ 50.000For „Blow Chair“, Biennalen 07 for kunsthåndværk og designLISE FRØLUND/ 50.000For „To ruller tapet til kvindens årtusinde“, udstillingen „Sofastykker“, Silkeborg BadGOPINGPONG APS/ 25.000

For „Pim Pom“, Biennalen 07 for kunsthåndværk og designTINE K. HEUSER/ 25.000For „Organic, form 2“, Biennalen 07 for kunsthåndværk og designKOMPLOT DESIGN/ 50.000For udstillingen „Komplot – designdialog i 20 år“, KunstindustrimuseetANNE METTE LARSEN/ 10.000For udstillingen „Tween“, KunstindustrimuseetCECILIE MANZ/ 25.000For „Ruminstallation“, udstillingen „Sofastykker“, Silkeborg BadSTEN NIELSEN/ 25.000For „Cykelstativ for 2 cykler med skilteplads“, Biennalen 07 for kunsthåndværk og designGUDRUN PAGTER/ 25.000For „Ruminstallation“, udstillingen „Sofastykker“, Silkeborg BadBERNT PETERSEN/ 50.000For udstillingen ”Møbel og rum”, KunstindustrimuseetSØREN ULRIK PETERSEN/ 50.000For udstillingen ”Ombord”, KunstindustrimuseetSCANDINAVIAN DESIGNLAB/ 50.000For ”Tomorrow # 03. Trend Publication”, Biennalen 07 for kunsthåndværk og designHELLE TROLLE/ 10.000For udstillingen „Tween“, KunstindustrimuseetPROJEKTERSTATENS KUNSTFONDS SMYKKESKRINFormidlingsinitiativ og udlånsordning af fondens indkøbte smykker/ 25.000LEGATER TIL EFTERLADTE EFTER KUNSTHÅNDVÆRKERE OG DESIGNEREKARIN GAMMELGAARD/ 16.000VIBEKE LASSEN NIELSEN/ 16.000INDKØBTE VÆRKERHANS MUNCK ANDERSEN

”Dyne”, 2006, porcelæn/ 30.000Bornholms KunstmuseumCLAUS BJERRING”Yvonne”, 2007, sølv og guld/ 19.000KunstindustrimuseetKIM BUCK”Præparat”, 2007, guldring med ædelsten og epoxy/ 6.500”Præparat”, 2007, guldring med ædelsten og epoxy/ 6.500”Præparat”, 2007, guldring med ædelsten og epoxy/ 6.500KunstindustrimuseetLASSE BÆHRINGKaraffel med to bægre, sølv/ 32.000KunstnerenLENE BØDKERCylinder, 2006, glas/ 23.000Cylinder, 2006, glas/ 23.000Holstebro KunstmuseumMALONE DIETRICHBogskulptur, papir/ 4.000Bogskulptur, papir/ 4.000Bogskulptur, papir/ 4.000”Mults” i HelligåndshusetKASIA GASPARSKI”Labyrinthe d’Anguien, Belgien 1776”, 2005, sølv med guldlås/ 8.200KunstnerenMICHAEL GEERTSENObjekt # 6, keramik/ 17.000Objekt # 19, keramik/ 17.000drud & købbe galleryIRENE GRIEGST”Pirat”, ørering i guld med opaler og orientalske perler/ 25.000KunstnerenTRINE FJORD HANSEN

”Gral”, porcelæn/ 5.600KunstnerenMARTIN BODILSEN KALDAHL”Nurbs and Loop 1”, 2007, keramisk skulptur/ 42.000KunstindustrimuseetPIPALUK LAKE”Center Wawe I”, 2007, glas/ 18.000Uden titel, 2002, glas/ 32.000drud & køppe galleryMALENE MÜLLERTZ„Gul kartebolle“, stentøj/ 22.000„Hulepindsvin“, stentøj/ 22.000KunstindustrimuseetSTIG PERSSON”Eight Blocks in Blue and White”, glas/ 48.000drud & køppe galleryGERD HIORT PETERSENLangt fad, 2007, stentøj/ 35.000Bornholms KunstmuseumANDERS RUHWALD/ 38.000”Beginning/ Ending”, to skulpturer/ 38.000drud & køppe galleryMETTE SAABYE”The Puppy”, 2006, sølv, perler og porcelæn/ 12.500drud & køppe gallerySIGNE SCHJØTH”Hallucination”, 2006, stentøj/ 5.800”Hallucination”, 2006, stentøj/ 5.800Galleri PagterKLAUS TITZETre betonkurve, pil og mørtel/ 10.500Kunstneren

BERETNING FRA ARKITEKTURUDVALGETI begyndelsen af en treårige periode, hvor alt ligger foran, og tiden synes om ikke uendelig så rigelig, er detgodt at stille sig en række mål. Og når perioden er omme, er det ligeså nyttigt at måle forventningerne medde opnåede resultater. I arkitekturudvalget har vi fra begyndelsen set en særlig mulighed i at påvirke udvik-lingen af dansk arkitektur mod en højere grad af nuancering, end den de herskende markedskræfter giverrum til. Derfor besluttede vi os tidligt for at prioritere tildelingen af tre-årige arbejdsstipendier meget højt. Deter vi glade for, da vi kan se, hvad det betyder for yngre danske arkitekter, at de i en periode med nærmestingen konkurrencer får et frirum til at udvikle og skærpe deres produktion. Og hvad det betyder for arkitektu-ren. I 2007 øgede vi antallet af treårige stipendier fra tre til fire portioner til fremragende yngre danske arki-tekter. Og i en tid hvor det kække og højtråbende fylder meget i billedet af yngre dansk arkitektur, skal derlyttes en ekstra gang efter det mere lavmælte; efter det der siges med en stille, men velovervejet omhu.En sådan stemme i dansk arkitektur er Nicolai Bo Andersen. Hans arbejder, der i de seneste 6 år er udført isamarbejde med Erik Brandt Dam, kredser om, hvordan vi på en og samme gang kan vedligeholde og fornyen bygningskunst, der vel og mærke både erbygningogkunst.Teknisk redelighed er i Nicolai Bo Andersenshænder forudsætninger for et mentalt indhold, der kommer til orde gennem en afklaret formgivning, hvor detfortrolige og det fremmede, det ordinære og det ekstraordinære veksler mellem hinanden. Hans projekter tilsmå huse, store anlæg og komplekse byrum afsøger detgivnes potentiale;i stedet, i stoffet og i økonomiensbindinger, og bekræfter dermed bygningskulturens levedygtighed i en tid, hvor den er under pres.Da den toneangivende internationale arkitektur i begyndelsen af 1980’erne så at sige skulle generobre arki-tekturen som et æstetisk anliggende, var det især arkitektmiljøet i London, der satte den nye dagsordenen.Her udvikledes en eksperimenterende og ofte stærkt udfordrende arkitektur, som både Charlie Steenberg og61

Tanja Jordan er rundet af. Disse erfaringer har siden vist sig uhyre frugtbare for deres individuelle udvikling,der i mange år gik i hver sin retning, men som nu danner et fælles fundament for deres bestræbelser i dennyetablerede arkitektvirksomhed Jordan+Steenberg. Gennem en raffineret og nogle gange direkte forfinetformgivning når Jordan+Steenberg frem til de essentielle niveauer i arkitekturen. De viser med en ubesværetelegance hvordan komplekse programkrav kan omsættes til rumlige og stoflige kompositioner af stor skøn-hed.Der er i dansk arkitektur en sejlivet myte om, at de arkitekter, der er teoretisk funderede, skulle have detsvært med en såvel indlevet formgivning som med at håndtere en håndfast pragmatik. Få i dette land formårsom Thomas Ryborg at afmontere denne myte. Igennem hvad der ser ud som en ganske konfliktløs glidningmellem et teoretisk udrednings- og refleksionsarbejde og et pragmatisk problemløsningsfelt, formår ThomasRyborg at rejse en beundringsværdig praksis, der både er personligt og almengyldig. Eller sagt på en andenmåde, det er måske netop gennem sin reflekterende bevidsthed, at han formår at finde et mentalt ståsted,hvor den arkitektoniske formgivning lader sig intensivere, lader sig fortætte. For Thomas Ryborgs fine huseer ganske komprimerede og beriget af såvel hans analytiske blik som af hans umiddelbare sansning.I Johnny Svendborgs ansøgning om tre-årigt arbejdsstipendium skriver han forsigtigt, at han håber at kunnevise, at en samtidig, innovativ arkitektur ikke behøver at være i konflikt med en følsom forståelse for sted ogtradition. Det håb deler arkitekturudvalget, og vi har en klar forventning om at netop Johnny Svendborg vilkunne indfri denne ambition om at bidrage til traditionens fortsatte fornyelse. For hans foreløbigt få, menmeget karakterfulde arbejder udført helt på egen hånd, vidner netop om hans evne til at kunne få kontekstu-elle sammenhænge, både mentale, rumlige og stoflige til at virke befrugtende for arkitektonisk formgivning.En formgivningsevne der synes drevet af lige dele social indlevelse og en næsten forelsket lyst til at sættenye former ind i vores kendte verden.I 2007 har udvalget fortsat været optaget af at se globaliseringen som andet og mere end et vilkår, der harmed markedsføring og afsætning af dansk viden og kunnen at gøre. Vi har derfor fortsat vort engagement iprojekter, der viser en anden vej, en vej der går over at samtænke dansk udviklingsbistand med en arkitek-tonisk holdning. Det er der kommet flere spændende projekter ud af, og det er vort håb, at den store satsningi Aruscha Training Center må bære frugt. Samarbejdet med Mellemfolkeligt Samvirke er blevet udbyggetmed en række nye initiativer, herunder opførelsen af otte små demokratiske væksthuse i Uganda. Her er detmålet, at yngre danske arkitekter i samvirke med MS’s operatører på stedet kan udvikle og opføre mindrebygninger i landdistrikterne. Vi kalder dem demokratiske væksthuse, fordi de som lokale forsamlingshuseskal inspirere og støtte væksten af demokrati i lokalsamfundet.Men vi har ikke glemt den hjemlige scene, og igen har vort samarbejde med arkitekterne Alstrup & Avnbybåret frugt. Denne gang er det lykkedes at få formidlet kontakt med Nykøbing Kommune om udviklingen afen ny plan for byens vækst i overgangen mellem havn og by. Vi valgte Jordan+Steenberg til at løse dennekomplekse opgave, og forventer at kunne se resultaterne allerede i det kommende år.Udvalget har mødtes hyppigt og behandlet de indkomne ansøgninger løbende. På grund af udvalgets egneinitiativer har aktiviteten været ekstraordinær stor. Skønt udvalgets tre medlemmer har forskellige erfaringer

og præferencer har der været klar konsensus om udvalgets overordnede målsætning og stor enighed omvurderingen af den arkitektoniske kvalitet, der er grundlaget for uddelingerne.Udvalget har samlet resultaterne af de tre års arbejde i en stor logbog, som udgives i foråret 2008. På dennemåde sætter vi lys på legatmodtagernes arbejde i en tillid til, at også andre kan få glæde af deres enormetalent.CHRISTOFFER HARLANG / FORMANDJOHAN CELSINGSIGNE COLDUDDELINGER - ARKITEKTURUDVALGETArkitekturudvalget har i 2007 modtaget 125 ansøgninger, hvoraf 36 er imødekommet. Endvidere er der ud-delt 6 legater til efterladte efter arkitekter.3-ÅRIGE STIPENDIERNICOLAI BO ANDERSEN/ 840.000JOHNNY SVENDBORG ANDERSEN/ 840.000TANJA MARIE JORDAN/ 420.000CHARLIE C. STEENBERG/ 420.000THOMAS RYBORG JØRGENSEN/ 840.000ARBEJDSLEGATERANDERS PHILIP ABRAHAM/ 200.000JACOB SEBASTIAN BANG / 200.000ANNESOFIE BECKER/ 50.000ELLEN BRAAE/ 100.000CHRISTINA CAPETILLO/ 200.000MARTIN CHRISTIANSEN/ 50.000METTE LANGE/ 200.000NATHAN ROMERO/ 120.000KÅRE RØNNE/ 120.000DANIEL SERAFIMOVSKI/ 120.000CARSTEN THAU/ 68.000METTE TONY/ 200.000HELENA WESTERBERG/ 60.000SOFIE WILLEMS/ 120.000REJSELEGATERPER H. JACOBSEN/ 25.000BORIS BRORMAN JENSEN/ 20.000ELSE MARIE JOHANSEN/ 30.000

MOGENS KRUSTRUP/ 15.000LARS ROLFSTED MORTENSEN/ 26.000CLAUS HARBOESGAARD PRYDS/ 54.000ANNE ROMME/ 36.000NIELS VIUM/ 25.000PROJEKTSTØTTEBJARKE INGELS GROUPtil arkitekturudstilling på Storefront Gallery, New York/ 50.000DANSK ARKITEKTUR CENTERtil danske arkitekters deltagelse i den internationale arkitekturbiennalei Venedig 2008/ 145.000DR-PERSPEKTIVtil TV-udsendelsenUtzon og hans arvtagere/50.000KIM DIRCKINCK-HOLMFELD & LARS HESLETtil bogenSansernes Hospital/60.000KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE, CENTER FOR IT & ARCHITECTURE & MAPTtil udviklingsprojektetDev_A-developable Surfaces in architecture/50.000PROJEKTERProjektleder: Alstrup & Avnby ArchitectsARKITEKTER JORDAN + STEENBERG APSByrums- og byggeprojekt i Nykøbing Falster/ 500.000Projektleder: Mellemfolkeligt SamvirkeARKITEKTER ERIK BRANDT DAM/NICOLAI BO ANDERSENVidereudvikling af arkitektonisk plan forTraining Centre for Development Cooperation,Arusha, Tanzania/468.000Projektleder: Mellemfolkeligt SamvirkeArkitektonisk udvikling af ”Demokratiske Væksthuse” i Uganda/1.125.000Arkitektteams udpeges i 2008KUNST I PLANEN– et revitaliseringsprojekt i Urban-planen, sammen med udvalget for kunst i det offentligerum/ 500.000ARKITEKTER GITTE JUUL OG CARSTEN HOFFLOGBOG,der i visuel form dokumenterer udvalgets uddelinger i 2005-2007/ 350.000

BERETNING FRA UDVALGET FOR FILM OG SCENEKUNSTHermed lukker og slukker Ole Bornedal, Nina Flagstad og Alexa Ther for tre spændende år i udvalget for filmog scenekunst.Det har været svært. Mængden af ansøgninger har været enorm, og kun en beskeden del af dem har viimødekommet. Ressourcerne har egentlig slået ganske godt til, selvom det altid er vanskeligt at lade subjek-tivitet gå hånd i hånd med en forhåbentlig også objektiv kunstforståelse af, hvad der ’holder’, og hvad derikke ’holder’. I den forstand mener vi, at det er lykkedes meget godt – at følge vores erfaring, sjæl og smag –og lade dem være vores fikspunkter i et oprørt hav af kreativitet på forskellige niveauer.Igen har det undret os en del at læse ansøgninger fra kunstnere, som virkelig havde brug for stilhed og ro – iet kunstnerisk felt, som vi betragter som værende elektrisk, kommunikerende og jo mere hektisk jo bedre.Fremtidige udvalg vil muligvis ikke dele den kunstopfattelse med os, men vi har næsten altid gabet over tristeansøgninger, der handlede om at drømme sig til kunsten, frem for de ansøgninger som ikke kunne vente påat komme i gang med den ude i den virkelige virkelighed.Tændte, ekstatiske, selvbevidste og let irriteredeover verdens ubevægelighed.Også i år gav vi kun et 3-årigt arbejdsstipendium– nemlig til dramatikeren Aleksa Okanovic, født1973 i Beo-grad, bosat i Danmark 1975. Aleksa Okanovic dimitterede i 2003 fra dramatikeruddannelsen ved AarhusTeater, og har læst filosofi og gået på filmskole i Prag. Han har bl.a. skrevet stykkerneRestaurant d’Amour(Odense Teater 2004),Thantos(Radio Drama 2004),Glimt af Døden(Odense Teater 2005) ogDia-mond/Dust/Shoes(CaféTeatret 2006).Vi argumenterede for at give Okanovic 3-årigt arbejdsstipendium på følgende måde: ”Aleksa Okanovic skri-ver inde under huden. Gennem familiens univers hudfletter han med præcise betragtninger og bidende re-plikskifter den selvoptagne dysfunktionelle familien danmark med et sprog, som eksploderer grotesk, vittigt,ondskabsfuldt, og som sprænger dialogformens konventionelle rammer. Vi kender det godt. Følelsen af atvære spærret inde i klaustrofobiske samtalekøkkener eller ensomme hotelværelser uden mening - indrettetmed moderne livssymptomer som ensomhed, forfængelighed, mangel på politisk interesse og egoistisk kon-sumtrang. Okanovic skildrer moderne storbytraumer på en måde, så grinet bliver hængende i halsen - tilgengæld helt uden formildende omstændigheder. Ingen undskyldninger, ingen træt tung nordisk melankoli,

men ud over stepperne i et sjældent tempo. Personerne tror sig på højde med situationen, mens alt sejler -og Henrik Ibsen ligger i baggrunden med kindskæg og snapper efter vejret. Alt er båret af en underliggendesort humor, sprogbobler som sender vittigheder af sted som pile, og som viser et fabulerende forfattertalent ifuld udvikling. Aleksa Okanovic - måtte det 3-årige arbejdsstipendium, give dig så meget uro – at du får lysttil at trænge endnu dybere ned i den menneskelige slamkiste og vise dine fund frem for os andre til stor af-sky og stor fælles glæde.”Til gengæld gav vi igen en stor mængde 1-årige arbejdslegater – igen fordi vi føler, at det ligger i vort kunst-områdes natur, at man er aktiv – og at man derfor i de fleste tilfælde har svært ved at forudsige, om manoverhovedet ligger stille i tre år. Et år frem i tiden er derimod overskueligt, og det har derfor på bedste vis’forfulgt’ flere kunstnere – nogle af dem oven i købet i mere end et år.Vi finder det stadig pinligt, og vi forlader skuffede kunstfonden med let nedadvendte mundvige – fordi derikke er flere pladser til livsvarige ydelser indenfor vort felt. De ’gamle’ kunstarter besidder en meget stor res-source, som kan hædre forfattere og billedkunstnere, som har gjort en enestående indsats for kunsten,mens Statens Kunstfond ikke evner at honorere store skabende talenter inden for filmkunst og scenekunstpå samme måde. Det er kort sagt ikke fair. Og en underlig skævhed, som vi må konstatere, at der ikke er såstor interesse for blandt politikere, at man virkelig ønsker at forandre det.Det har været med glæde og begejstring, hver gang vi har kunnet dele penge ud til store talenter – og virke-ligt kunnet mærke, at det gjorde en forskel. Vores fag er stadig så spinkelt, at man på den ene side kan væreet bragende stort talent og ganske efterspurgt til alle sider – men alligevel være havnet i et umuligt hul mel-lem produktioner, som gør økonomien uudholdelig. Dér mærker man, at kunstfondens konstruktion har afgø-rende betydning. Eller kunstnere, som med stærk personlighed markerer sig, men som også føler, at de måudvide deres felt eller endda ændre det. Hvor der skal ressourcer til lige at sætte arbejdet på stand by, for atkunne løbe nye ideer i gang eller finde nye redskaber. Men man må også være sig bevidst, at støtte – OGSÅkunststøtte – kan virke som sovepude, som tryghed og begrænsning – som en airbag, der eksploderer i enbil, der ikke er kørt ind i noget. Det er et menneskeligt psykologisk felt – som man altid må have sig for øje –både som den, der giver i kunstfonden, såvel som den, der modtager ude i kunstlivet.Udvalgets medlemmer forlader kancelliet for nu igen at kaste sig ind i kunstorkanens øje, og med en tak tilbåde kunstfonden og kunstnere, fordi vi qua jobbet og en million ansøgninger fik et enestående og bredtkendskab til film og scenekunst i det her land.OLE BORNEDAL / FORMANDNINA FLAGSTADALEXA THERUDDELINGER - FILM- OG SCENEKUNSTUDVALGETFILM- OG SCENEKUNSTUDVALGET HAR I 2007 MODTAGET 292 ANSØGNINGER, HVORAF 73 ERIMØDEKOMMET. HERUDOVER HAR UDVALGET UDDELT 18 PRÆMIERINGER.

3-ÅRIGE STIPENDIERALEKSA OKANOVIC / 840.000ARBEJDSLEGATERPHIE AMBO / 280.000FREDERIKKE ASPÖCK / 140.000KARIN BETZ / 280.000LENE BOEL / 50.000LISBETH BURIAN / 70.000PERNILLE FISCHER CHRISTENSEN / 280.000KLARA ELENIUS / 140.000PETER SCHØNAU FOG / 100.000CHRISTIAN FRIEDLÄNDER / 280.000PERNILLE GARDE / 50.000PALLE GRANHØJ / 280.000PETRA BERG HOLBEK / 70.000CAMILLA HÜBBE / 70.000TORBEN SKJØDT JENSEN / 150.000LISE KLITTEN / 70.000PELLE KOPPEL / 280.000THOR BJØRN KREBS / 280.000SMIKE KÄSZNER / 140.000EMMANUEL LIMAL / 50.000HELLE LYSHØJ / 70.000VERA MAEDER / 70.000BYNKE MAIBØLL / 70.000ANDERS MORGENTHALER / 280.000PRISCILLA S. RASMUSSEN / 140.000KASPER RAVNHØJ / 280.000JACOB STAGE / 280.000CAMILLA STAGE / 140.000NINNA STEEN / 140.000TINA TARPGAARD / 140.000HELGA C. THEILGAARD / 140.000JAKOB WEIS / 280.000KATRINE WIEDEMANN / 280.000REJSELEGATERLISA ASCHAN / 10.000PETER ASMUSSEN / 10.000ANNA BRO / 8.215JOAN RANG CHRISTENSEN / 50.000

NULLO FACCHINI / 45.000MIRIAM FRANDSEN / 7.800PETER HOLMGÅRD / 40.000KATRINE ØSTLUND JACOBSEN / 29.900ANNA-MARIA KANTARIUS / 10.000STINE KORST / 5.400JAN KROGSGÅRD / 30.000JOHAN KØLKJÆR / 20.000KARINA DICHOV LUND / 10.000KASPAR MUNK / 8.215LISE BIRK PEDERSEN / 50.000STEEN RASMUSSEN / 25.000JYTTE REX / 50.000SAMI MARTIN SAIF / 16.000ANITA SAIJ / 6.000LOTTE SIGH / 27.000BARBARA SIMONSEN / 17.000FREDDY TORNBERG / 5.400MICHAEL WIKKE / 25.000PRÆMIERINGERCHRISTOFFER BOE / 50.000for filmen "Offscreen"TOVE BORNHØFT / 100.000for forestillingen "Blah Blah Blah"ANNA BRO / 50.000for forestillingen "Sandholm"NICOLAS BRO / 50.000for filmen "Offscreen"FABIAN CARVALLO / 50.000for forestillingen "Et drømmespil"PETER SCHØNAU FOG / 100.000for filmen "Kunsten at græde i kor"ANDREAS GARFIELD / 50.000for forestillingen "Hjem, kære hjem"

LIGEBEHANDLINGSANALYSEPå foranledning af Statens Kunstfonds repræsentantskab, der ønskede at få et overblik over fordelingenmellem kvindelige og mandlige kunstnere, som fondens udvalg støtter, udarbejdede sekretariatet i 2005 enstatistisk analyse for årene 1993 til 2004, som viste fordelingen på køn blandt fondens ansøgere og til-skudsmodtagere. Nedenfor er gengivet oplysninger fra analysen for udvalgte år samt opgørelse for 2005,2006 og 2007 af de tilsvarende tal for antal ansøgere, antal modtagere og beløbstildelinger – fordelt på kønog opgjort i procenter.BILLEDKUNSTNERISKE INDKØBS- OG LEGATUDVALG1994ansøgerekvinder 38,8%modtagere35,3%beløb29,7%1999ansøgerekvinder 44,9%modtagere35,8%beløb36,9%2004ansøgerekvinder 45,7%modtagere43,2%beløb36,9%2005ansøgerekvinder 47,9%modtagere44,7%beløb49,6%2006ansøgerekvinder 51,4%modtagere46,8%beløb54,6%2007ansøgerekvinder 50,7%modtagere49,1%beløb40,3%LITTERATURUDVALGET1994ansøgeremodtagerebeløb1999ansøgeremodtagerebeløb2004ansøgeremodtagerebeløb2005ansøgeremodtagerebeløb2006ansøgere

LIVSVARIGE YDELSERINDSTILLINGER TIL LIVSVARIGE YDELSERNedenstående kunstnere er i 2007 af repræsentantskabet indstillet til Kulturministeriet til en livsvarig kunst-nerydelse, efter forslag fra udvalgene eller repræsentantskabet:Bildende kunstnere:Keld Helmer-PetersenSkønlitterære forfattere:Simon Grotrian, Christina Hesselholdt, Hanus Kamban,Komponister:Anders NordentoftKunsthåndværkere og kunstneriske formgivere:Torben Hardenberg, Annette Holdensen, Malene Müllertz,Hanne Vedel, Erik Werner.MODTAGERE AF LIVSVARIGE YDELSER, januar 2008Bildende kunstnereEric Andersen, Jane Balsgaard, Thomas Bang, Merete Barker, Poul Anker Bech, Jens Birkemose, AgneteBjerre, Jørgen Boberg, Peter Bonnén, Ib Braase, Stig Brøgger, Hugo Arne Buch, Johannes Carstensen,Kirsten Christensen, Ursula Reuter Christiansen, Krass Clement, Viera Collaro, Ingvar Cronhammar, TorbenEbbesen, Inge Ellegaard, Egon Fischer, Ib Geertsen, Mogens Gissel, Niels Guttormsen, Erik Hagens, LoneHøyer Hansen, Henrik Have, Ole Heerup, Erik Heide, Keld Helmer-Petersen, Hein Heinsen, Nanna Hertoft,Marianne Hesselbjerg, Sys Hindsbo, Holger Jacobsen, Per Bak Jensen, Frithioff Johansen, Kirsten Juste-sen, Erling Jørgensen, Steffen Jørgensen, Per Kirkeby, Anders Kirkegaard, Søren Kjærsgaard, Kirsten Klein,73

Oda Knudsen, Michael Kvium, Leif Lage, Thorbjørn Lausten, Freddie A. Lerche, Jan Leth, Kirsten Locken-witz, Karin Birgitte Lund, Sigrid Lütken, Erland Knudssøn Madsen, Seppo Mattinen, Mogens Møller, ElsaNielsen, Kehnet Nielsen, Mogens Otto Nielsen, Vibeke Mencke Nielsen, Lis Nogel, Øivind Nygård, BjørnNørgaard, John Olsen, Kirsten Ortwed, Poul Pedersen, Lene Adler Petersen, Tonning Rasmussen, FinnReinbothe, Jytte Rex, Viggo Rivad, Hans Christian Rylander, Ole Sporring, Nina Sten-Knudsen, MortenStræde, Niels Strøbek, Arne Haugen Sørensen, Bent Sørensen, Eva Sørensen, Jørgen Haugen Sørensen,Margrethe Sørensen, Poul Skov Sørensen, Erik Thommesen, Elisabeth Toubro, Erik Varming, Hanne Var-ming, Inge Lise Westman, Poul Winther, Troels Wörsel.Forfattere med skønlitterær produktionNaja Marie Aidt, Benny Andersen, Vita Andersen, Thomas Boberg, Anders Bodelsen, Lars Bonnevie, Su-zanne Brøgger, Cecil Bødker, Camilla Christensen, Inger Christensen, Stig Dalager, Jette Drewsen, AnneMarie Ejrnæs, Inge Eriksen, Jens-Martin Eriksen, Maria Giacobbe, Rolf Gjedsted, Simon Grotrian, VibekeGrønfeldt, Gynther Hansen, Christina Hesselholdt, Sven Holm, Knud Holten, Klaus Høeck, F.P. Jac, LouisJensen, Pia Juul, Hans Otto Jørgensen, Hanus Kamban, Janina Katz, Arthur Krasilnikoff, Sten Kaalø, Mari-anne Larsen, Peter Laugesen, Vagn Lundbye, Anne Marie Løn, Svend Åge Madsen, Eske K. Mathiesen,Finn Methling, Ib Michael, Henning Mortensen, Bent Vinn Nielsen, Peter Nielsen, Henrik Nordbrandt, ErnstBruun Olsen, Inge Pedersen, Knud Erik Pedersen, Peter Poulsen, Juliane Preisler, Bent William Rasmus-sen, Bjarne Reuter, Jørn Riel, Klaus Rifbjerg, Ulla Ryum, Astrid Saalbach, Asger Schnack, Niels Simonsen,Tage Skou-Hansen, Christian Skov, Jørgen Sonne, Erik Stinus, Hanne Marie Svendsen, Jens Smærup Sø-rensen, Knud Sørensen, Preben Major Sørensen, Pia Tafdrup, Grethe Risbjerg Thomsen, Søren UlrikThomsen, Kirsten Thorup, Dorrit Willumsen, Jess Ørnsbo.Forfattere med alment kulturelt forfatterskabNiels Barfoed, Torben Brostrøm, Viggo Clausen, Frederik Dessau, Bente Hansen, Aage Henriksen, JørgenKnudsen, Jens Rosing, Erik Skyum-Nielsen, Christian Braad Thomsen, Ole Thyssen, Keld Zeruneith.OversættereAnne Marie Bjerg, Niels Brunse, Karsten Sand Iversen, Ole Husted Jensen.Klassiske og rytmiske komponisterHans Abrahamsen, Axel Borup-Jørgensen, Ole Buck, Knud Christensen (Sebastian), Henning Christiansen,Povl Dissing, Pierre Dørge, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Bo Holten, Lars H.U.G., C.V. Jørgensen, JanKaspersen, Kenneth Knudsen, Anders Koppel, Bernhard Lewkovitch, Anne Linnet, Bent Lorentzen, RasmusLyberth, Marilyn Mazur, Palle Mikkelborg, Peter Friis Nielsen, Svend Nielsen, Anders Nordentoft, Per Nør-gaard, Ib Nørholm, Else Marie Pade, Gunner Møller Pedersen, Jens Wilhelm Pedersen (Fuzzy), Karl AageRasmussen, Poul Ruders, Finn Savery, Niels Jørgen Steen, John Tchicai, Karsten Vogel, Sven Erik Werner.Kunsthåndværkere og kunstneriske formgivereGrete Balle, Mogens Bjørn-Andersen, Gutte Eriksen, Arje Griegst, Torben Hardenberg, Niels Jørgen Hauge-sen, Berit Hjelholt, Annette Holdensen, Knud Holscher, Annette Juel, Vibeke Klint, Finn Lynggaard, RuthMalinowski, Bodil Manz, Grethe Meyer, Ursula Munch-Petersen, Malene Müllertz, Kim Naver, Peder Ras-74

mussen, Bent Rohde, Per Suntum, Rud Thygesen, Hanne Vedel, Erik Werner, Hans Wegner, Gunhild Aa-berg.ArkitekterTyge Arnfred, Theo Bjerg, Gehrdt Bornebusch, Johannes Exner, Carsten Hoff, Hanne Kjærholm, HenningLarsen, Knud Fladeland Nielsen, Jan Søndergaard, Erik Christian Sørensen, Jørn Utzon, Otto Weiteling.Skabende kunstnere inden for film og scenekunstJytte Abildstrøm, Gabriel Axel, Eugenio Barba, Henning Carlsen, Kirsten Dehlholm, Klaus Hoffmeyer, EskeHolm, Jesper Jensen, Eydun Johannessen, Lars Juhl, Palle Kjærulff-Schmidt, Peter Langdal, Jørgen Leth,Niels Malmros, Kaspar Rostrup, Nini Theilade, Lars von Trier, Steffen Aarfing.De livsvarige ydelsers størrelseYdelser tildelt efter 1978 er indtægtsregulerede. De udbetalte ydelsesbeløb ligger mellem ca. 15.300 kr. ogca. 140.700 kr. pr. år (niveau 2007).Ved skattepligtig indkomst - fratrukket den livsvarige ydelse - på ca. 181.700 kr. eller derunder udbetalesmaksimumsydelse. For kunstnere med større anden indkomst reduceres den udbetalte ydelse med et beløbsvarende til 75 % af det overstigende indkomstbeløb. Alle kunstnere, der modtager livsvarig ydelse får somminimum udbetalt en minimumsydelse. Ved skattepligtig indkomst – fratrukket den livsvarige ydelse - på ca.349.000 kr. eller derover udbetales minimumsydelsen. Den livsvarige ydelses størrelse beregnes på grund-lag af et gennemsnit af kunstnerens skattepligtige indkomst i de seneste 3 år.