Folketingets Kulturudvalg har den 31. maj 2012 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 135(Alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. maj 2012 fra Producentforeningen,jf. KUU alm. del – bilag 198.

Svar:

Det fremgår af filmaftalen 2011-2014, at Det Danske Filminstitut i samarbejde medproducenter og tv-stationer udarbejder et aftalekoncept inden for hvilke tv-stationerneog producenterne får fleksible muligheder for at indgå aftaler om tv-stationernesvisningskøb for såvel spillefilm som dokumentarfilm til gavn for publikum såvel somhele filmbranchen.Der har pågået drøftelser mellem parterne gennem længere tid, og der har i maj månedværet afholdt et møde i Kulturministeriet med deltagelse af parterne, hvor de nye stan-dardkontrakter er blevet drøftet. Umiddelbart herefter blev de nye standardkontrakteroffentliggjort, hvilket jeg gjorde kulturordførerne opmærksom på i en mail af den 16.maj 2012.Det er min holdning, at der er en god balance i de nye standardkontrakter, og de afspej-ler intentionen i filmaftalen om større fleksibilitet og vil blive til gavn for publikum.Som det fremgår af filmaftalen var opgaven med udarbejdelse af et nyt aftalekonceptudlagt til Det Danske Filminstitut.Filminstituttet har haft en række møder med parterne, der hele tiden har stået langtfra hinanden. På baggrund af møderne og i lyset af filmaftalen har filminstituttet udar-bejdet et nyt aftalekoncept, der tager aftaleteksten ”fleksible muligheder” alvorligt påden måde, at et nyt aftalekoncept skal behandle forskellige film forskelligt.

Det nye aftalekoncept opererer med tre forskellige rettighedspakker, der indeholderforskellige holdback-perioder for både biograf, video og betalings-tv og antal visningeralt efter filmens faktiske kommercielle potentiale. Ideen er, at eksempelvis film, der gørsig mindre godt i biograferne, hurtigere skal kunne vises på tv og omvendt. Det vil væremed til at give filmen en længere levetid blandt publikum.I filmaftalen blev tv-stationernes ret til at investere i filmen fjernet så tv-stationernesøkonomiske engagement nu kun omfatter visningskøb. Tv-stationerne har derfor ikkelængere mulighed for at tjene på en investering i en succesfuld film. Det skal her be-mærkes, at prisen på visningskøb ligger langt over markedsværdien for filmene. Derforer det også nødvendigt, at give tv-stationerne gode visningsmuligheder for de smallerefilm for at motivere dem til at købe disse visningsrettigheder, og herved skabe et finan-sielt grundlag for denne type film.