Endelig besvarelse af spørgsmål 94 alm. del stillet af Kommunalud-

valget den 7. marts 2012 efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).

Spørgsmål:

Vil ministeren oplyse, hvor mange offentlige instanser – inden for mini-sterområdet – man som borger kan klage til i Danmark, herunder- hvor mange klager disse offentlige instanser har modtaget fra borgerne i2011 eller 2010, hvis der ikke forefindes fuldt opgjorte tal for 2011?- om der er sket en stigning i antallet af klager i løbet af de sidste 10 år?- hvad en gennemsnitlig klage koster at behandle for hhv. borgere og detoffentlige?- hvor ofte en klager får medhold i sin klage?

Svar:

Som opfølgning på min foreløbige besvarelse af 3. april 2012 fremsenderjeg hermed mit endelige svar.Idet jeg henviser til vedlagte bilag 1-2 bemærker jeg, at bilag 1 vedr. op-lysninger om offentlige klagenævn, hvortil det offentlige afholder udgif-terne.Oplysningerne, jeg har modtaget, viser, at der under Erhvervs- og Vækst-ministeriets ressort findes 6 offentlige klagenævn, hvortil borgere harklageadgang. Derudover findes 2 offentlige instanser, der ikke er egentli-ge klagenævn, men bl.a. behandler klager fra borgere. De offentlige in-stanser er Forbrugerombudsmanden og Forbruger Europa.En beskrivelse af de offentlige klagenævn er vedlagt (bilag 1).Udover ovenstående offentlige klagenævn, findes der under Erhvervs- ogVækstministeriets ressort 18 godkendte, private klagenævn, heriblandtPengeinstitutankenævnet, Pakkerejseankenævnet og Klagenævnet forEjendomsformidling. Klagenævnene er typisk oprettet af en eller flerebrancheforeninger eller repræsentanter for branchen sammen med For-brugerrådet eller andre forbrugerinteresser. Klagenævnenes vedtægter ergodkendt af erhvervs- og vækstministeren i henhold til LBK nr. 1095 af8. september 2010 om forbrugerklager. Ved godkendelsen sikres det, atnævnets vedtægter indeholder bestemmelser om nævnets sammensætningog sagsbehandling, der er betryggende for parterne. Brancherne afholderselv alle udgifter forbundet med driften af de private klagenævn, bortsetfra en mindre del af omkostningerne, der finansieres af forbrugerne via etklagegebyr. Det offentlige har ingen udgifter til klagebehandling i degodkendte, private klagenævn.