Kommunaludvalget har ved brev af 7. marts 2012 (KOU alm. del – spørgs-mål 93) bedt om min besvarelse af spørgsmål:”Vil ministeren oplyse, hvor mange offentlige instanser – inden for minister-området – man som borger kan klage til i Danmark, herunder----hvor mange klager disse offentlige instanser har modtaget fra borgerne i2011 eller 2010, hvis der ikke forefindes fyldt opgjorte tal for 2011?om der er sket en stigning i antallet af klager i løbet af de sidste 10 år?hvad en gennemsnitlig klage koster at behandle for hhv. borgere og detoffentlige?hvor ofte en klager får medhold i sin klage?”

Svar:

Inden for Ministeriet for Ligestilling og Kirkes område kan der på klage-sagsområdet skelnes mellem gejstlige myndigheder og øvrige myndigheder.De gejstlige myndigheder omfatter præsterne, provsterne og biskopperne.Øvrige myndigheder består af menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrighe-den. Desuden behandler ministeriet også klagesager.Præsterne er efter den kirkelige lovgivning tillagt en række selvstændige be-føjelser med hensyn til at træffe endelige retlige afgørelser.Præster er ansat af ministeriet og indgår som en lokal forvaltningsmyndighedi en forvaltningspyramide. Det betyder, at de afgørelser, som præsten træffer,kan indbringes efter almindelige forvaltningsretlige principper for en højeremyndighed, normalt biskoppen som tilsynsførende, medmindre der i lovgiv-ningen er fastsat begrænsninger i klageadgangen.Provsterne er ligesom præsterne efter lovgivningen tillagt selvstændige kom-petencer til at træffe endelige retlige afgørelser. Provsten er ansat af ministe-riet, hvilket indebærer, at de afgørelser, som provsten træffer, efter alminde-lige forvaltningsretlige principper kan indbringes for en højere myndighed,normalt biskoppen, medmindre andet er fastsat i lovgivningen.Biskopperne er også på en række områder tillagt kompetence til at træffe af-gørelser. Biskopperne er ansat af ministeriet, hvilket betyder, at de afgørel-ser, som en biskop træffer, kan indbringes for ministeriet, medmindre det ilovgivningen er fastsat, at biskoppens afgørelse er endelig. Det bemærkes, at

biskoppen inden for hvert stift er den øverste myndighed i gejstlige anlig-gender.Menighedsrådene er lokale demokratiske valgte offentlige myndigheder.Menighedsrådene står således ikke i noget almindeligt underordnelsesforholdtil nogen anden myndighed. Menighedsrådets afgørelser kan derfor kun på-klages til en højere myndighed (typisk provstiudvalget), hvis der er udtrykke-lig hjemmel hertil.Provstiudvalgene er selvstændige lokalt valgte offentlige instanser, der lige-som menighedsrådene ikke står i noget underordnelsesforhold til andre myn-digheder. Provstiudvalgenes afgørelser kan kun indbringes for en højeremyndighed, typisk stiftsøvrigheden, på grundlag af udtrykkelig hjemmel.For stiftsøvrighederne gælder, at de er regionale forvaltningsmyndigheder ogindgår i en forvaltningspyramide. Det betyder, at de afgørelser, som en stifts-øvrighed træffer, kan indbringes for ministeriet, medmindre andet er fastsat ilovgivningen.Hverken provsti, stift eller ministeriet registrerer klagesager særskilt i jour-nalsystemet. Der føres derfor ikke statistik på antallet af klagesager. Jeg kansåledes ikke oplyse, hvor mange klager de offentlige instanser inden for mi-nisteriets område har modtaget fra borgerne i 2011 eller 2010, om der er sketen stigning i antallet, eller hvor ofte en klager får medhold i sin klage. Afsamme årsag kan jeg ikke oplyse, hvad en klage koster at behandle for detoffentlige.Jeg kan til gengæld oplyse, at der intet sted i den kirkelige lovgivning er fast-sat gebyr for at klage over en afgørelse truffet af kirkelige instanser.Det skal endvidere bemærkes, at Ligebehandlingsnævnet har kompetence tilat påse klager over ligestillingslovens §§ 2 og 2 b. Lovgivningen vedr. Lige-behandlingsnævnet og finansieringen heraf henhører under Beskæftigelses-ministeriet. Det fremgår af Nævnets årsberetning for 2010, at nævnet sidendets oprettelse i 2009 har haft en stigning i antallet af modtagne sager fra 194i 2009 til 286 sager i 2010. Klager har fået medhold i 34 ud af 64 sager, heraf22 sager om køn.