KOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 90: MFU spm. om, hvor mange offentlige instanser – inden for ministerområdet - man som borger kan klage til i Danmark, til klima-, energi- og bygningsministeren

Spørgsmål 90:Vil ministeren oplyse, hvor mange offentlige instanser – inden for ministerområdet- man som borger kan klage til i Danmark, herunder– hvor mange klager disse offentlige instanser har modtaget fra borgerne i2011 eller 2010, hvis der ikke forefindes fuldt opgjorte tal for 2011?– om der er sket en stigning i antallet af klager i løbet af de sidste 10 år?– hvad en gennemsnitlig klage koster at behandle for hhv. borgere og det offentlige?– hvor ofte en klager får medhold i sin klage?Svar:Inden for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område er der en rækkeklagemuligheder for borgere for så vidt angår klager over offentlige myndighedersafgørelser. Nedenfor følger Klima-, Energi- og Bygningsministeriets besvarelse afspørgsmålet opdelt efter den pågældende myndighed, hvortil der er klageadgang ihenhold til lovgivning inden for ministeriets område.EnergistyrelsenEnergistyrelsen er en styrelse under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. I 14bekendtgørelser inden for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område er derklageadgang til Energistyrelsen. Energistyrelsen fører ikke en formel statistik overantal af klagesager til styrelsen. Det har derfor ikke været muligt at foretage etdecideret databaseudtræk til brug for besvarelsen, udover hvad der er muligt påbaggrund af styrelsens journaliseringssystem. Besvarelsen bygger på tal for 2011.Antal modtagne klager i 2011Energistyrelsen har modtaget i alt 104 klager i 2011.Om der er sket en stigning i antallet af modtagne klager i løbet af de sidste 10 årFor så vidt angår oliefyrsskrotningsordningen (ordningen startede i 2010 og lukkedefor ansøgninger pr. 1. juli 2011) er der sket en stigning fra 27 sager i 2010 til 62 sageri 2011. For så vidt angår ordningen vedrørende energimærkning af bygninger harantallet af klager inden for de seneste år ligget stabilt omkring 40 – 45 klager om året.

Energimærkninger vil efter en gradvis overgang på et par år fra 1. maj 2011 kunkunne udarbejdes af certificerede energimærkningsfirmaer. Tidligere blevenergimærkninger udarbejdet af personligt beskikkede energikonsulenter meddirekte klageadgang til Energistyrelsen. Efter overgang til certificeringsordningen skalen klage over et energimærkningsfirma først indgives til det certificeredeenergimærkningsfirma, hvorefter der kan klages til Energistyrelsen over firmaetsafgørelse. Dette forventes at resultere i færre klager til Energistyrelsen.Hvad en gennemsnitlig klage koster at behandle for hhv. borgere og det offentligeDet er gratis for borgeren at klage til Energistyrelsen. Hvor meget det koster detoffentlige, når en klagesag skal behandles i Energistyrelsen, afhænger af den enkelteklagesags karakter og omfang herunder høringer, indhentning af ekspertudtalelsermv. En gennemsnitlig klage, eksempelvis på området for energimærkning afbygninger, anslås at koste 20.000 – 40.000 kr. per klagesag.Hvor ofte en klager får medhold i sin klageI 2011 var der 61 sager, hvor borgeren fik medhold. I enkelte sager indgås forlig. Hviset forlig betragtes som helt eller delvist medhold til klager, er tallet 70.

EnergitilsynetEnergitilsynet er en uafhængig myndighed, der varetager tilsyns- og klagefunktion påenergiområdet i overensstemmelse med elforsyningslovens ogvarmeforsyningslovens formål.Antal modtagne klager i 2011Energitilsynet har modtaget 45 borgerklager i 2011.Om der er sket en stigning i antallet af modtagne klager i løbet af de sidste 10 årDet kan oplyses, at der er sket et fald i antallet af klager i løbet af de senere år.Hvad en gennemsnitlig klage koster at behandle for hhv. borgere og det offentligeEnergitilsynet kan ikke umiddelbart på baggrund af de foreliggende data opgøre,hvad en gennemsnitlig sag koster at behandle for henholdsvis borgere og detoffentlige.Hvor ofte en klager får medhold i sin klageEnergitilsynet opgør ikke, hvor ofte en klager får medhold i sin klage.

EnergiklagenævnetEnergiklagenævnet er et uafhængigt og sagkyndigt klagenævn på Klima-, Energi- ogBygningsministeriets område. Energiklagenævnets opgave er som ankeinstans attræffe afgørelser i sager, hvor der klages over afgørelser truffet af klima-, energi- ogbygningsministeren, Energistyrelsen, Energitilsynet, Energinet.dk eller kommunerneefter den energiretlige lovgivning. Energiklagenævnet behandler klager inden for 14lovområder, der dækker den væsentligste del af den energiretlige lovgivning.

Antal modtagne klager i 2011Energiklagenævnet har i 2011 modtaget i alt 166 klager fra borgere (både fysiskepersoner, virksomheder og foreninger).Om der er sket en stigning i antallet af modtagne klager i løbet af de sidste 10 årFor så vidt angår udviklingen i antallet af modtagne klager er Energiklagenævnet ibesiddelse af statistisk materiale fra og med år 2004. Det fremgår af materialet, atder er markante udsving i antallet af modtagne klager gennem årene. Det er derforvanskeligt at konkludere, om der er tale om en enten stigende eller en faldendetendens i antallet af klager gennem de seneste 8 år.Hvad en gennemsnitlig klage koster at behandle for hhv. borgere og det offentligeOmkostningerfor klageren:Energiklagenævnet har ikke nærmere kendskab til, hvaden gennemsnitlig klage koster at behandle for borgerne (klagerne). For delovområder, hvor der i praksis er klagesager, koster det ikke noget klagegebyr atindbringe sagen for Energiklagenævnet.Omkostningerfor det offentlige:I 2011 kostede det Energiklagenævnet i gennemsnit38.739 kr. at behandle en klage. Der er tale om en gennemsnitlig omkostning. Vedopgørelsen af omkostningerne er indregnet alle nævnets udgifter og indtægter –både kapacitetsomkostninger (ikke-variable omkostninger, f.eks. kontorleje) ogvariable omkostninger (f.eks. vederlag til nævnsmedlemmerne for behandling af denenkelte sag). Endvidere bemærkes det, at nævnet ud over hovedopgaven medklagesagsbehandling også udfører andre opgaver, der ikke ressourcemæssigt holdesadskilt fra klagesagsbehandlingen. Omkostninger og indtægter forbundet med disseandre opgaver indgår således også i ovennævnte omkostningsopgørelse pr.behandlet klagesag.Hvor ofte en klager får medhold i sin klageEnergiklagenævnet er ikke i besiddelse af statistisk materiale vedrørende udfaldet afnævnets klagesager. Energiklagenævnet har dog foretaget en manuel gennemgangaf samtlige klagesager afsluttet i 2011. Af de 111 klager, der blev afsluttet i 2011, fikklagerne medhold i 46 af klagesagerne. Hermed menes sager, hvor den påklagedeafgørelse afsagt af 1. instans blev enten ændret eller ophævet (eller at afgørelsenblev ophævet samtidig med, at sagen blev hjemvist til 1. instans til fornyetbehandling). Dette svarer til, at klagerne i 2011 fik medhold i deres klager i 41 % aftilfældene.

StatsforvaltningerneStatsforvaltningerne hører organisatorisk under Økonomi- og Indenrigsministeriet,men statsforvaltningerne er klageinstans for kommunalbestyrelsens afgørelser, dertræffes i henhold til byggeloven. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har indhentetbidrag til besvarelsen fra statsforvaltningerne, der har oplyst følgende:Antal modtagne klager i 2011Statsforvaltningerne har i 2011 samlet set modtaget 625 klager.Om der er sket en stigning i antallet af modtagne klager i løbet af de sidste 10 år

Det er ikke muligt at opgøre, om der er sket en stigning i antal klager påbyggelovsområdet i de sidste 10 år, men i perioden siden statsforvaltningernesoprettelse (2007-2011) er den samlede procentuelle udvikling -8,9 procent.Opgørelsen er under forbehold for forskelligartet registreringspraksis på tværs afstatsforvaltningerne samt omlægning af registreringspraksis pr. 1. januar 2010.Hvad en gennemsnitlig klage koster at behandle for hhv. borgere og det offentligeStatsforvaltningerne har ikke en egentlig opgørelse over, hvad en gennemsnitligklage koster at behandle for så vidt angår byggeloven som selvstændigt lovområde.Hvor ofte en klager får medhold i sin klageDen procentuelle andel af afgørelser på byggelovsområdet, hvor en klager fårmedhold eller sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen er på tværs af allestatsforvaltningerne 16,2 %.