Kommunaludvalget 2011-12
KOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Kommunaludvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 23. april 2012
EJB/ J.nr. 2012-1589
Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 7. marts2012 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr.82 (KOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget KarstenLauritzen (V)
Spørgsmål nr. 82:”Vil ministeren oplyse, hvor mange offentlige instanser – inden for minister-området man som borger kan klage til i Danmark, herunder- hvor mange klager disse offentlige instanser har modtaget fra bor-gerne i 2011 eller 2010, hvis der ikke forefindes fuldt opgjorte tal for2011?- om der er sket en stigning i antallet af klager i løbet af de sidste 10år?- hvad en gennemsnitlig klage koster at behandle for hhv. borgere ogdet offentlige?- hvor ofte en klager får medhold i sin klage?”
Svar:Der er i svaret taget udgangspunkt i administrative klagemuligheder indenfor ministerområdet, og dermed er muligheden for domstolsbehandling ogklager til ombudsmanden ikke omtalt.Det er fastsat i § 60 i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde, at fremgår det af lovgivningen, kan kommunalbestyrelsens afgørel-ser indbringes for Det Sociale Nævn og for Beskæftigelsesankenævnet,herunder jobcentrets afgørelser.
2
På Social- og Integrationsministeriets område er hovedreglen inden fordensociale lovgivning,at klager over kommunale afgørelser kan indbringes forde sociale nævn, der er nedsat i hver region, jf. § 45 i lov om retssikkerhedog administration på det sociale område.Det følger af lovens § 63, at Det Sociale Nævns afgørelser ikke kan indbrin-ges for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog på baggrundaf en klage optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sa-gen har generel eller principiel betydning.Klager over kommunale afgørelser om tilkendelse og forhøjelse af førtids-pension og invaliditetsydelse samt frakendelse, hvilende pension og bortfaldaf en pensionssag, jf. 50 i lov om social pension og § 49 i lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., kan dogikke indbringes for de sociale nævn, men for beskæftigelsesankenævnene,der som hovedregel behandler klager efter lovgivning, der hører under Be-skæftigelsesministeriet. For disse sager gælder tilsvarende, at beskæftigel-sesankenævnene afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativmyndighed. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan dog på baggrund afen klage optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagenhar generel eller principiel betydning, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område.På enkelte sociale lovområder indbringes klager over kommunale afgørelserdirekte for Ankestyrelsen.Klager over Pensionsstyrelsens afgørelser kan som hovedregel indbringesfor Ankestyrelsen, jf. §§ 62 og 64 i lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område.Lovbestemt klageadgang på det sociale områdeLov eller områdeKlageinstansLov om social service § 1) De sociale nævn166 og 1672) Ankestyrelsen (kun sager af generelog principiel betydning)Lov om social service § Ankestyrelsen129, stk. 1 og 3, jf. §131; de sociale nævnsafgørelser om optagel-se i særlige botilbududen samtykke.Lov om social service § Ankestyrelsen168; Børn og unge-udvalgs afgørelser.Lov om social pension1) De sociale nævn§ 50*2) Ankestyrelsen (kun sager af generel
3
Lov om højeste, mel-lemste, forhøjet almin-delig og almindeligførtidspension m.v. §49**Tilkendelseog forhø-jelse af førtidspensionog invaliditetsydelsesamt frakendelse, hvi-lende pension og bort-fald af en pensionssagLov om individuel bolig-støtte § 73
og principiel betydning)1) De sociale nævn2) Ankestyrelsen (kun sager af generelog principiel betydning)1) Beskæftigelsesankenævnene2) Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-valg (kun sager af generel og principielbetydning)
1) De sociale nævn2) Ankestyrelsen (kun sager af generelog principiel betydning)1) De sociale nævn2) Ankestyrelsen (kun sager af generelog principiel betydning)1) De sociale nævn2) Ankestyrelsen (kun sager af generelog principiel betydning)Ankestyrelsen
Lov om aktiv socialpoli-tik § 98, stk. 2, en-keltydelserLov om børnetilskud ogforskudsvis udbetalingaf børnebidrag § 22Lov om tolkning til per-soner med hørehandi-cap § 16Lov om retssikkerhedog administration pådet sociale område §§62 og 64, Pensionssty-relsens afgørelser
Ankestyrelsen
Ankestyrelsen udarbejder hvert år en statistik for de sociale nævn. På denbaggrund har Social- og Integrationsministeriet bedt Ankestyrelsen om enudtalelse til brug for besvarelsen.Ankestyrelsen har vedrørendebehandling af klager i de sociale nævnoplyst:”De sociale nævnAnkestyrelsen udarbejder hvert år en statistik for beskæftigelsesankenæv-nene og de sociale nævn. Ankestatistikken er en afgørelsesstatistik. Denenkelte behandlede sag i nævnene kan indeholde flere afgørelser, og antal-let af behandlede sager vil som hovedregel være mindre end antallet af af-gørelser.
4
I 2002 traf de sociale nævn i alt 31.011 afgørelser og i 2011 19.969 afgørel-ser (foreløbig opgørelse). Der er i 10-årsperioden dermed tale om et fald iantallet af afgørelser på 11.042, svarende til 36 procent.Antallet af afgørelser i de sociale nævn i 2002 kan imidlertid ikke sammen-lignes direkte med antallet af afgørelser i de sociale nævn i 2011.Kommunalreformen medførte en ny klage- og opgavestruktur for de socialenævn. Frem til 2007 behandlede de sociale nævn både klager over afgørel-ser, der blev truffet af kommuner og amtskommuner på Socialministerietslovområder, men også på lovområder, der fra 2007 og fremefter hører underBeskæftigelsesministeriets lovområde.Siden den 1. januar 2007 er sager fra det sociale område blevet behandlet ide sociale nævn, mens klager på beskæftigelsesområdet mv. behandles ibeskæftigelsesankenævnene.Beregningen af omgørelsesprocenten blev ligeledes ændret samtidigt medgennemførelse af strukturreformen. Før 2007 indgik de ikke-realitets-behandlede sager i opgørelsen af omgørelsesprocenten. For at give et mereretvisende billede indgår disse sager fra 2007 ikke længere i grundlaget forberegningen af omgørelsesprocenten, jf. tabel nedenfor. Det betyder, atstatistikken på dette punkt ikke er sammenlignelig med tidligere år.For at give et sammenligneligt billede af udviklingen i antallet af afgørelser ide sociale nævn, omhandler tabellen nedenfor perioden fra 2007 til 2011.I 2011 traf de sociale nævn 19.969 afgørelser. I forhold til 2010 er der taleom en mindre stigning på 163 afgørelser eller 1 procent. I forhold til 2007ses en stigning på 7.495 afgørelser, svarende til 60 procent. En væsentligårsag til denne vækst skyldes, at kommuner og sociale nævn ikke traf heltså mange afgørelser i 2007, som følge af kommunalreformen.Omgørelsesprocenten lå i 2011 på 28 procent, hvilket er den højeste i perio-den 2007 til 2011. Fra 2010 til 2011 ses en stigning i omgørelsesprocentenpå 3 procent.Afgørelser i de sociale nævn 2007-201120072008Stadfæstet8.1008.961Ændret927899Hjemvist2.0262.335Afvist/bortfaldet1.4211.621Afgørelser i alt12.474 13.816Omgørelsesprocent2726
200911.0161.1292.4921.95216.58925
201013.3281.4592.9712.04819.80625
201112.8291.8983.1522.09019.96928
Note: Oplysningerne om 2011 bygger på foreløbige tal. Omgørelsesprocenten erberegnet, som den andel ændrede og hjemviste afgørelser udgør af det samlede
5antal realitetsbehandlede afgørelser, hvilket vil sige sager, hvori afgørelserne erstadfæstede, ophævede eller hjemviste.
Den procentvise fordeling af antallet af afgørelser i de sociale nævn iperioden 2007 til 2011, fremgår af nedenstående tabel.Afgørelser i de sociale nævn 2007-2011. Procentfordelt200720082009201065656667Stadfæstet7777Ændret16171515Hjemvist11121210Afvist/bortfaldet100100100100Afgørelser i altNote: Oplysningerne om 2011 bygger på foreløbige tal.”
201164101610100
Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst følgende om enhedsprisen pr.sag ved i de sociale nævn for 2010:”Gennemsnitlig pris pr. sag i De Sociale Nævn 2010
ÅrEnhedspris (kr.)
20102872
Der gøres desuden opmærksom på, at enhedsprisen er opgjort på baggrundaf direkte henførbare omkostninger, lønomkostninger fordelt på baggrund aftidsregistrering og skønsmæssig fordeling af ikke direkte henførbare om-kostninger. Der indgår derfor en grad af skøn i opgørelsen.”Vedrørendebehandling af klager i Ankestyrelsenpå Social- og Integrati-onsministeriet område har Ankestyrelsen til brug for besvarelsen af spørgs-målet oplyst følgende:”Ankestyrelsen har for de klager, der behandles i Ankestyrelsen udarbejdetopgørelser fra 2007 til 2011. For tidligere år er det ikke muligt at lave nytstatistisk materiale, hvorfor vi alene kan henvise til opgørelser i virksomheds-regnskaber og årsberetninger.I 2002 behandlede Ankestyrelsen 5.389 sociallovssager, heraf blev 256sager mødebehandlet som sager af generel eller principiel betydning. Æn-dringsprocenten for det principielle område var 54,7.I 2011 mødebehandlede Ankestyrelsen 499 sager på det samlede principiel-le område, her var ændringsprocenten 53,9.Der er således tale om, at antallet af principielle sager, der behandles i An-kestyrelsen er steget med næsten 100 procent de seneste 10 år. Det er dogikke alle disse sager, der er omfattet af Social- og Integrationsministerietsområde.
6
Den følgende opgørelse for årene 2007 til 2011 omfatter sager inden forfølgende lovområder, hvor Ankestyrelsen alene behandler sager af genereleller principiel betydning: Aktivlov, Servicelov, Børnefamilieydelser, Retssik-kerhedsloven, Social Pension og Boligstøtte.Ankestyrelsens opgørelse i forhold til aktivlov omfatter dels sager, der erbehandlet efter Lov om Aktiv Socialpolitik og dels sager, der er behandletefter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Det betyder at en del af sagerneer behandlet i Beskæftigelsesankenævnet.Opgørelsen omfatter desuden sager om: Tolkning til hørehæmmede, pensi-on til pensionister med bopæl i udlandet, pensionsgenoptagelsessager,magtanvendelse i forhold til voksne og børnesager.I disse sager er Ankestyrelsen 1. klageinstans. Alle sager om pension tilpensionister med bopæl i udlandet bliver i 1. instans behandlet i Pensions-styrelsen, sager om tolkning til hørehæmmede behandles i 1. instans i Dennationale tolkemyndighed.Endelig omfatter opgørelsen: Underretningssager i børnesager, hvor Anke-styrelsen 1. instans.Oprettede sagerOprettede sager*heraf underretnings-sager i børnesager
20072.46299
20082.986180
20093.438367
20104.349518
20115.115819
Afgjorte sager og fordeling på udfald20072008Afgjorte2.2842.64079131*heraf underretnings-sager i børnesager
20093.070327
20103.917491
20114.910777
StadfæstetÆndretDelvist ændret (kunbørnesager)HjemvistAfviste
54212980751.358
528101110501.691
538141133301.867
631152157432.422
784213163572.881
Den mindre difference mellem det samlede antal afgjorte sager og sammen-lægningen af de enkelte udfald, skyldes at enkelte sager afgøres med andetresultat (f.eks. akutafgørelser truffet af styrelseschefen, børnesager trukketumiddelbart inden møde).
7
I 5 års-perioden har der således været en stigning i det samlede antal afgjor-te sager på 115 procent.Ankestyrelsen er 1. instans for underretningssager på børneområdet. Dissesager er derfor ikke indeholdt i de listede mulige udfald.Den procentvise fordeling af udfaldet af de afgjorte sager fremgår af neden-stående tabel.Afgjorte sager fordelt på udfald. Procentfordelt200720082009666764Stadfæstet161317Ændret101416Hjemvist964Afvist/bortfaldet100100100Afgørelser i alt
20106415164100
20116418135100
PrisPå stamkonto-området er prisen på 1 standardsag beregnet til 6.500 kr. i2011. Prisen på de enkelte sagstyper afhænger af sagernes vægte. Eksem-pelvis har en børnesag en vægt på 5, og dermed bliver den samlede pris (5x 6.500 kr.) 32.500 kr.”For så vidt angår det familieretlige område har Ankestyrelsens Familierets-afdeling oplyst følgende:”Pådet familieretlige områdeer det Ankestyrelsens Familieretsafdeling,der er klageinstans for hovedparten af de afgørelser, der træffes på området.Det drejer sig eksempelvis om statsforvaltningernes afgørelser om børnebi-drag, ægtefællebidrag og forældreansvar (forældremyndighed, barnets bo-pæl og samvær). Familieretsafdelingens afgørelser kan ikke indbringes foranden administrativ myndighed.Sager om forældremyndighed, bopæl, faderskab, separation og skilsmisse,som afsluttes af statsforvaltningerne uden en afgørelse (en sag afsluttesuden en afgørelse, hvis parterne i sagen ikke kan blive enige om dissespørgsmål), kan ikke påklages til Ankestyrelsens Familieretsafdeling, menkan indbringes for domstolene. Dog kan man i disse sager klage til Familie-retsafdelingen over statsforvaltningernes sagsbehandling, ligesom man tilFamilieretsafdelingen kan påklage statsforvaltningernes afgørelser om mid-lertidig forældremyndighed og bopæl.På adoptionsområdet er det Adoptionsnævnet, der behandler klager overadoptionssamrådenes afgørelser om godkendelse som adoptant. I sager omstedbarnsadoption eller familieadoption, hvor en godkendelse som adoptant
8
ikke er nødvendig, er det Familieretsafdelingen, der behandler klager overstatsforvaltningernes afgørelser.Kommunernes afgørelser om dispensation fra visse ægteskabsbetingelserog om anerkendelse af udenlandske skilsmisse, dødsfald m.v. i ægteskabs-sager kan påklages til Familieretsafdelingen.Navnemyndighedernes afgørelser kan påklages til Familieretsafdelingen.Skematisk oversigt:OmrådeBørne- og ægtefællebi-dragTilladelse til salg, pant-sætning m.v. af famili-ens bolig m.v.Forældremyndighed ogbopælSamværAdoption
LovgivningLov om børns forsør-gelse, retsvirkningslo-ven og ægteskabslovenRetsvirkningsloven
KlageinstansAnkestyrelsens Familie-retsafdelingAnkestyrelsens Familie-retsafdelingAnkestyrelsens Familie-retsafdeling / domstole-neAnkestyrelsens Familie-retsafdelingAnkestyrelsens Familie-retsafdeling / Adopti-onsnævnetAnkestyrelsens Familie-retsafdelingAnkestyrelsens Familie-retsafdeling
Forældreansvarsloven
ForældreansvarslovenAdoptionsloven
Indgåelse af ægteskabNavne
ÆgteskabslovenNavneloven
I 2011 oprettede Ankestyrelsens Familieretsafdeling i alt ca. 3.250 klagesa-ger. Antallet af klager over en 10-årig periode udviser ikke en entydig sti-gende tendens. Der er således tale om mindre udsving enkelte år.Der er ikke på alle familieretlige områder udarbejdet statistik for, hvor ofteborgerne får medhold i en klage. På de to største klageområder – bidrag ogforældreansvar – er en sådan statistik dog tilgængelig for de seneste år. I2009, 2010 og 2011 har borgerne helt eller delvist fået medhold i deres kla-ge (ændringsafgørelser) på disse områder i henholdsvis ca. 9,1 %, ca. 11,5% og ca. 7,7 % af sagerne.Det er gratis for borgerne at få behandlet en klage. Der skal således ikkebetales et gebyr herfor.I forhold til det offentliges omkostninger ved behandlingen af familieretligesager er det ikke muligt at opgøre en gennemsnitlig pris for behandlingen af
9
en klagesag. Ankestyrelsens Familieretsafdeling behandler ikke kun klage-sager, men varetager også andre opgaver, eksempelvis udarbejdelse aflovgivning og administrative forskrifter samt ministerbetjening. Afdelingenbehandler også andre konkrete sager, hvor der ikke er tale om klager. Fami-lieretsafdelingen yder derudover også generel vejledning til borgerne.”
Karen Hækkerup/ Dorte Bech Vizard
