Folketingets Kommunaludvalg har den 28. februar 2012 stillet følgendespørgsmål nr. 76 (Alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermedbesvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V).Spørgsmål nr. 76”Kan ministeren uddybe svarene på KOU alm. del – spørgsmål 42 og 43 meden fordeling på praktisk hjemmehjælp, personlig pleje og madservice?”

Svar:De samlede direkte offentlige udgifter til hjemmehjælp for henholdsvis praktiskhjælp, madservice mv. og personlig pleje konteres på de samme grupperingeri de kommunale regnskaber. Det er derfor som udgangspunkt ikke muligt atskelne mellem udgifter til praktisk hjælp, madservice mv. og personlig pleje.Der kan dog laves et meget groft skøn på baggrund af oplysninger om det visi-teredetimeforbrugtil henholdsvis praktisk hjælp og personlig pleje.I svaret på spm. 42 (alm. del) fra KOU er fordelingen af de samlede direkteudgifter til hjemmehjælp dels baseret på registeroplysninger om déntid pr.uge,som den enkelte modtager hjemmehjælp, og dels på et skøn for desam-lede direkte offentlige udgiftertil hjemmehjælp. Tidsforbruget for den enkeltekan opdeles på henholdsvis hjemmehjælp i form af praktisk hjælp og personligpleje. Det er ikke muligt at opgøre tidsforbruget til madservice, da det reelletidsforbrug ikke registreres, ligesom ikke alle kommuner indberetter.Indføres der brugerbetaling på hjemmehjælp for de 10 pct. af modtagerne medde højeste indkomster, så skønnes besparelsen at udgøre ca. 1,8 mia. kr., jf.svar på KOU spm. 42 (alm. del). Hvis det beregningsteknisk lægges til grund,1at prisen for én times personlig pleje og praktisk hjælp er identisk , skønnesbesparelsen at udgøre i størrelsesordenen � mia. kr. for praktisk hjælp og 1½mia. kr. for personlig pleje, jf. tabel.Metoden fører til, at besparelsen vedrørende praktisk hjælp og personlig plejekan være overvurderet, idet det ikke er muligt at opgøre besparelsen vedrø-rende madservice.

Der er generelt stor usikkerhed omkring beregningen, jf. også svar på KOUspm. 42 og 43 (alm. del). Hertil kommer, at der allerede findes en vis bruger-betaling på midlertidig hjemmehjælp.

Tabel Groft skøn for besparelse ved brugerbetaling på hjemmehjælp,

2012

ModtagerePraktisk hjælpPersonlig plejeSamletmed højestindkomstMia. kr.10 pct.�1½1,820 pct.½2�3,230 pct.13�4,540 pct.1�4½5,850 pct.1½5½7,160 pct.1�6½8,470 pct.27½9,680 pct.2�8½10,890 pct.2½9�11,9Alle2�10�13,2Anm: Der er taget udgangspunkt i indkomstoplysninger og hjemmehjælpsforbrug i 2009 samt of-fentlige udgifter til hjemmehjælp til ældre og handicappede i 2010. Udgifterne til hjemmehjælp erfremskrevet til 2012 med pris- og lønindeks for kommunal service på 0,9 pct. i 2011 og 2,2 pct. i2012. Indkomstfordeling er opgjort på baggrund af ækvivaleret disponibel indkomst. For modtage-re af hjemmehjælp, hvor der ikke foreligger indkomstoplysninger, fx på grund af død i løbet af året,er forudsat samme indkomstfordeling som for modtagere, hvor der foreligger indkomstoplysninger.Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.