KOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om oversendelse af en oversigt over, hvorledes mandatfordelingen efter seneste kommunalvalg ville have set ud, såfremt mandatfordelingen var foretaget efter største brøks metode frem for d'Hondts metode, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Kommunaludvalg har den 10. februar 2012 stillet følgendespørgsmål nr. 68 (Alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermedbesvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Marinus (DF).Spørgsmål nr. 68:”Vil ministeren fremlægge en oversigt over, hvorledes mandatfordelingen efterseneste kommunalvalg ville have set ud, såfremt mandatfordelingen var fore-taget efter største brøks metode frem for d'Hondts metode? I beregningernebedes taget højde for de indgåede valgforbund.”Svar:Reglerne om mandatfordelingen ved kommunalvalg følger af den kommunaleog regionale valglov (lovbekendtgørelse nr. 105 af 8. februar 2011). Heraffremgår, at mandaterne fordeles efter den d’Hondtske fordelingsmåde, hvoref-ter det samlede stemmetal for hvert valgforbund, listeforbund (der ikke harindgået valgforbund), samt for hver kandidatliste, der hverken har indgåetlisteforbund eller valgforbund, divideres med 1, 2, 3 osv. Divisionerne fortsæt-tes, indtil samtlige mandater er fordelt. Størrelsen af de fremkomne kvotienterafgør derefter, hvor mange mandater partierne skal have. Rækkefølgen afgø-res ligeledes af de fremkomne kvotienters størrelse, så det valgforbund, liste-forbund eller den kandidatliste, der har den største af de fremkomne kvotien-ter, får det første mandat i kommunalbestyrelsen. Den næststørste kvotientgiver ret til det andet mandat, og denne fremgangsmåde gentages, indtil allemandater i kommunalbestyrelsen er fordelt. Hvis kvotienterne er lige store,tildeles mandaterne ved hjælp af lodtrækning. Der henvises i det hele til § 81,stk. 1 og 2 i den kommunale og regionale valglov.Ved fordeling efter største brøks metode anvendes ikke den ovenfor beskrev-ne fremgangsmåde. Største brøks metode anvendes ikke ved opgørelsen afmandatfordelingen efter kommunal- og regionalvalg, men den anvendes vedfordeling af tillægsmandater efter folketingsvalg. Ved fordeling af mandaterefter den største brøks metode udregnes der en kvotient ud fra det samledestemmetal, divideret med antallet af mandater, der skal fordeles. Med dennekvotient divideres herefter stemmetallet for hvert parti, hvorved der fremkom-mer en kvotient for hvert parti, som bestemmer fordelingen af mandater til deenkelte partier. Hvis disse kvotienter ikke er hele tal og derfor tilsammen ikkegiver det hele antal mandater, når brøkerne bortkastes, forhøjes de størstebrøker, indtil antallet er nået.