Kommunaludvalget 2011-12
KOU Alm.del
Offentligt
1091312_0001.png
Kommunaludvalget
Finansministeren
13. marts 2012
Svar på KOU alm. del spørgsmål nr. 64 af 31. januar 2012 stillet efterønske fra Michael Aastrup Jensen (V) – ikke medlem af udvalget.

Spørgsmål:

En borger har fremsendt en række forslag til alternativer til den anvendte NemID-løsning, jf. KOU alm. del - bilag 45. Ministeren bedes redegøre for de enkelteforslags relevans og værdi som et alternativ/supplement til den nuværendeNemID-løsning. Redegørelsen bedes både inddrage sikkerhedsmæssigeaspekter, samfundsøkonomiske aspekter samt spørgsmålet om brugervenlighed.

Svar:

Den tidligere regering indgik på vegne af staten, Danske Regioner og KL en fem-årig kontrakt med Nets DanID om udvikling og drift af NemID. Kontrakten lø-ber frem til ultimo 2015 med option til forlængelse i to gange et år.Kontrakten blev indgået med Nets DanID efter at opgaven blev konkurrenceud-sat efter reglerne om EU-udbud. Forud for udbuddet blev der foretaget en grun-dig analyse af, hvilke kriterier den fremtidige infrastruktur skulle tilgodese.Formålet med EU-udbuddet var bl.a. at give borgere en mere brugervenlig, sikkerog fleksibel adgang til digitale services på tværs af myndigheds- og sektorgrænser isåvel den offentlige som den private sektor.På den baggrund er det min opfattelse, at det ikke vil være samfundsøkonomiskforsvarligt i kontraktperioden at ændre radikalt på den løsning, der nu er valgt.Digitaliseringsstyrelsen følger løbende den internationale udvikling vedrørendeteknologi og standarder inden for autentifikation, digitale signaturer og krypteringmed henblik på at overveje mulige fremtidige løsninger, der vil kunne etableres,når kontrakten med Nets DanID ophører.De af spørgeren videresendte forslag og bemærkninger fra en borger vil indgåblandt andre i disse overvejelser.Med venlig hilsenBjarne Corydon
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk