KOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om kommentar til henvendelse af 25/11-11 fra Brigitt Breum, Rude, vedr. udgifter i regionerne ifm. fejlmedicinering, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Kommunaludvalg har den 11. januar 2012 stillet følgendespørgsmål nr. 37 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, somhermed besvares.Spørgsmål nr. 37:’’Ministeren bedes kommentere henvendelse af 25/11 2011 fra Brigitt Breum,Rude, vedr. udgifter i regionerne i forbindelse med fejlmedicinering, jf. KOUalm. del – bilag 19.”Svar:Brigitt Breum anfører i sin henvendelse, at der bruges uhyrlige udgifter i sund-hedsvæsenet grundet fejl og sløseri med medicinering. Der peges i forlængel-se heraf på manglende ansvarlighed i regionerne og i regeringen. Vedlagthenvendelsen fra Brigitt Breum er et indslag fra TV2 Nyhederne fra 11. januar2011, hvori det angives, at forkert medicinering er skyld i mange indlæggelserpå sygehus og dødsfald årligt.Forkert medicinering kan skyldes, at lægen har ordineret forkert; f.eks. et læ-gemiddel patienten allerede tager, eller et lægemiddel som interagerer med al-lerede givne lægemidler. Eller også kan det skyldes, at medicinen indtagesforkert, på forkerte tidspunkter, i forkerte doser m.v. i forhold til det lægen harangivet i forbindelse med ordinationen.Der kan således ske fejl både i forbindelse med lægers ordination samt i for-bindelse med administration og indtagelse.Fejl i forbindelse med medicinering er ikke en ny problemstilling, men et områ-de som sundhedsvæsenets aktører vedvarende har fokus på, da fejlmedicine-ring giver gener, komplikationer m.v. for den enkelte borger, men også er år-sag til betydelig udgifter i sundhedsvæsenet, herunder bl.a. til(gen)indlæggelser.Der er de seneste år gjort en række tiltag, som har til formål at reducere antal-let af fejl, dels i forbindelse med ordination af medicin, dels ved anvendel-se/indtagelse af medicin.Blandt tiltagene vil jeg særligt nævne det Fælles Medicinkort. Det Fælles Me-dicinkort (FMK) er et centralt program, som indeholder en oversigt over borge-rens aktuelle medicinering, og som deles på tværs af sektorer i sundhedsvæ-senet. FMK integreres i sygehusenes og de praktiserende lægernes egne sy-stemer, hvorved det udgør en del af den lokale arbejdsgang, men medicinop-

lysningerne kan også tilgås via FMK online, hvilket også vil være borgernesindgang til egne medicinoplysninger.Indtil videre har sygehusene udrullet FMK-programmet. De praktiserende læ-ger vil tage systemet i brug inden for nogle måneder, mens kommunerne for-ventes at anvende programmet i løbet af 2013.Jeg har store forventninger til FMK-programmet og den gevinst, det vil være, iforhold til reduktion af antallet af fejlmedicineringer. Årsagen er, at FMK bådeer et godt værktøj til at sikre lægen overblik i forbindelse med ordination, ogkan støtte hjemmesygeplejen hhv. borgeren selv i forbindelse med indtagelse.Endelig er styrken, at FMK anvendes af alle sektorer i sundhedsvæsenet, damange medicineringsfejl sker ved sektorovergange.Blandt initiativer, der har haft til formål at reducere fejl i forbindelse med indta-gelse af medicin, kan nævnes compliancepuljen, som har støttet projekter påsygehuse og i kommuner, herunder bl.a. i samarbejde med apoteker.I relation til lægers ordination har Danske Regioner fokus på en styrket indsatsfor polyfarmacipatienter, patienter som tager 6 eller flere lægemidler. Indsat-sen betyder, at de regionale medicinfunktioner/lægemiddelenheder skal infor-mere, vejlede og besøge de praktiserende læger med henblik på at skærpederes opmærksomhed på, om polyfarmacipatienter i deres praksis får denmedicin, der er relevant – er der noget der er overflødigt, eller interagerer medet andet lægemiddel, eller bør et præparat erstattes af et andet f.eks. grundetbivirkninger m.v. – dvs. ved hjælp af FMK, se på, om den medicin der er ordi-neret, også er den relevante.Endelig påtænker ministeriet tiltag, som skal hindre de fejl, som kan opstå,som følge af at der ordineres på lægemidlers handelsnavn, men som på apo-teket substitueres til et billigere lægemiddel med det samme aktive indholds-stof. Dette kan give anledning til forveksling, og dermed fejlmedicinering, bådeblandt sundhedspersoner, men særligt for borgerne.Med henvisning til initiativerne ovenfor finder jeg, at regeringen, såvel som ak-tørerne i sundhedsvæsenet, har opmærksomheden rettet mod risikoen forfejlmedicineringer og konsekvenserne heraf.