Folketingets Kommunaludvalg har den 14. december 2011 stillet følgendespørgsmål nr. 32 (Alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermedbesvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Dohn (EL).Spørgsmål nr. 32:”Ministeren bedes redegøre for den norske lovgivning om innbyggerinitiativ,hvor 2 % af indbyggerne i en kommune eller et fylke kan kræve at en sag bli-ver sat på dagsordenen. Herunder om der foreligger undersøgelser om brugenog resultaterne af loven.”Svar:Som oplyst i Økonomi- og Indenrigsministeriets foreløbige svar af 20. decem-ber 2011 har ministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet stillet det nor-ske kommunal- og regionaldepartement en række spørgsmål om bestemmel-sen i den norske lovgivning om innbyggerinitiativ. Ministeriet har modtagetvedlagte orientering fra det norske kommunal- og regionaldepartement, somherved oversendes til udvalgets orientering.Det norske kommunal- og regionaldepartement henviser i orienteringen til enevaluering af ordningen om innbyggerinitiativ foretaget i 2009-2010. Konklusi-onerne på evalueringen er opsummeret i evalueringsrapportens s. 8-10, dervedlægges. Der fremgår heraf bl.a. følgende:”Vurdering

av innbyggerinitiativordningen som demokratisk

kanal:

Initiativtakerne trekker frem en del negative erfaringer med bruk av inn-byggerinitiativ – det at kommunen er negativ og at mange saker blir avvist –noe som kan bidra til å forklare at ordningen blir såpass lite brukt. Lokalpoliti-kerne mener på sin side at ordningen på en god måte kobler sammen innbyg-gernes engasjement og de folkevalgte, og hele 67 prosent i politikerundersø-kelsen mener at ordningen styrker lokaldemokratiet. Likevel tyder undersøkel-sen vår på at innbyggerinitiativet er en ineffektiv kanal, og sådan ikke en suk-sess, både fordi den er ukjent for de fleste og fordi den vurderes som ineffektivfor de instrumentelle…Ordningen ser ikke ut til å ha gitt folk noe særlig merdagsordensmakt, og ordningens verdi ser slik sett ikke ut til å ligge i bruken,men i at den finnes som en sikkerhetsventil, en formalisert rettighet til å få tattopp saker dersom andre kanaler skulle svikte.”