Folketingets Kommunaludvalg har den 2. december 2011 stillet følgendespørgsmål nr. 21 (Alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermedbesvares.Spørgsmål nr. 21:’’Vil ministeren kunne foreslå en forenkling af den nuværende proces, så bl.a.færre underskrifter i forløbet ”går tabt” i forskellige led, og så det bliver muligtat mindske kommunernes, statens, men også ansøgerpartiets omkostningerog tidsforbrug?”Svar:1. Reglerne for partianmeldelse, herunder fremgangsmåden for indsamling afvælgererklæringer i folketingsvalglovens § 12, stk. 5 og 6, er nærmere beskre-vet i svaret på spørgsmål nr. 20 (Alm. del) fra Folketingets Kommunaludvalg.Fremgangsmåden for indsamling af vælgererklæringer efter folketingsvalglo-vens § 12, stk. 6, (og § 12, stk. 5, sidste pkt.) blev indsat ved lov nr. 245 af 19.april 1989 (lovforslag nr. L 168, Folketingstidende 1988-1989, Tillæg A, spalte3963 ff.).Af bemærkningerne til det pågældende lovforslag (lovforslag nr. L 168, Folke-tingstidende 1988-1989, Tillæg A, spalte 3965) fremgår følgende om baggrun-den for lovændringen:”Erfaringerne fra folketingsvalg afholdt i de senere år viser, at nogle af de nyepartier fik langt færre stemmer end svarende til det antal vælgererklæringer,der kræves til partianmeldelse. Ved valgene i 1984 og 1987 var der et af denye partier, der kun fik knap 1.000 stemmer. Et andet nyt parti fik ved valget i1981, 1984 og 1987 kun ca. 2.000 stemmer. Et tredje nyt parti fik ved valget i1987 kun ca. 5.700 stemmer.De gældende regler om partianmeldelse er således ikke i alle tilfælde tilstræk-kelige til at sikre, at et nyt parti har tilslutning fra et vist ikke helt ubetydeligt an-tal vælgere.Reglernes utilstrækkelighed kan hænge sammen med, at det er for ”let” for envælger at deltage i en partianmeldelse. Der kræves intet selvstændigt initiativeller nogen aktiv handling fra vælgeren, bortset fra at udfylde og underskriveen vælgererklæring, som typisk bliver præsenteret for den pågældende væl-

ger ved opsøgende virksomhed fra partiets side (gadeindsamlinger og lignen-de).Hertil kommer, at de gældende regler kun yder en ringe sikkerhed for, at derikke indgår falske vælgererklæringer i en partianmeldelse. Dette er utilfreds-stillende, fordi der som følge heraf ikke kan opnås sikkerhed for den i lovenkrævede vælgertilslutning til en partianmeldelse. I øvrigt må der ses bort frafalske vælgererklæringer, i det omfang disse opdages. Herved kan et parti,der har anmeldt sin deltagelse i folketingsvalg, uforskyldt bringes i den situati-on, at anmeldelsen ikke kan godkendes. Også hensynet til de partier, der an-melder deres deltagelse i folketingsvalg, taler således for en ændring af reg-lerne.”

Af bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. L 168, Folketingstidende1988-1989, Tillæg A, spalte 3967) fremgår endvidere følgende om indholdet aflovændringen:”Det foreslås, at der gennemføres den ændring i den hidtidige fremgangsmå-de, at folkeregistret – efter attestation – skal sende vælgererklæringen til denpågældende vælger, og ikke som hidtil til partiet, idet vælgeren herefter – så-fremt ønsket om deltagelse i anmeldelsen af det pågældende parti oprethol-des – skal foretage en aktiv handling bestående i at videresende den atteste-rede vælgererklæring til partiet.”

Hensynet bag de gældende regler er altså dels at sikre, at nye partier, der stil-ler op til folketingsvalg, har en tilslutning fra et ikke helt ubetydeligt antal væl-gere, dels at sikre mod falske vælgererklæringer.Til at illustrere baggrunden for indførelsen af de nugældende regler følger ne-denfor en tabel over, hvor mange stemmer de respektive nye partier opnåedeved folketingsvalgene i perioden 1981 til 1990.Lovændringen om fremgangsmåden for indsamling af vælgererklæringer tråd-te i kraft den 1. juli 1989.Det bemærkes, at de nye regler ikke havde praktisk betydning for de fem nyepartier (Danmarks Retsforbund, De Grønne, Det Humanistiske Parti, FællesKurs og Enhedslisten – De Rød Grønne), som deltog i folketingsvalget den 12.december 1990. Partierne havde indgivet partianmeldelser, som var blevetgodkendt af Indenrigsministeriet i henholdsvis april, juni, juli og september1989. Efter overgangsbestemmelsen i ændringsloven var vælgererklæringer,som var modtaget til attestation senest den 30. juni 1989, ikke omfattet af denye regler vedrørende indsamling af vælgererklæringer. Stemmetallene for defem nye partier, der deltog i folketingsvalget den 12. december 1990, er derforogså medtaget i tabel 1.Stemmetallet ved det enkelte nye parti, der i perioden opnåede repræsentationi Folketinget, er fremhævet med fed skrift.

*Dvs. excl. de partier, der ved sidst afholdte folketingsvalg havde opnået re-præsentation i Folketinget og fortsat var repræsenteret i dette. Disse partierhar på denne baggrund ret til at deltage i folketingsvalget, jf. folketingsvalglo-vens § 11, stk. 1.Som det ses af ovenstående tabel, var der ud over de partier, der i forvejenvar repræsenteret i Folketinget, i perioden 1981 til 1990 anmeldt i alt ti partiertil deltagelse i folketingsvalg i overensstemmelse med den særlige procedureefter folketingsvalglovens § 12, stk. 1. Heraf opnåede kun Fælles Kurs repræ-sentation i Folketinget. Fire ud af de ti partier (Internationalen - Socialistisk Ar-bejderparti, Arbejderpartiet (KAP), Marxistisk - Leninistisk Parti og Det Huma-nistiske Parti) opnåede et betydeligt lavere stemmetal end det antal vælgerer-klæringer, partiet havde fået indsamlet og godkendt som et fyldestgørendegrundlag for deltagelse i folketingsvalg (1/175 af samtlige gyldige stemmer vedsidst afholdte folketingsvalg).Til at illustrere virkningen af de gældende regler følger nedenfor en oversigtover, hvor mange stemmer de respektive nye partier opnåede ved de enkeltefolketingsvalg i perioden 1994 til 2011. Stemmetallet ved de partier, som op-nåede repræsentation ved de pågældende folketingsvalg, er fremhævet medfed skrift.

Tabel 2: Oversigt over nye partier ved folketingsvalgene i perioden 1994-2011

samt deres stemmetal.

Parti

folketingsvalg

Enhedslisten - De RødGrønneDemokratisk FornyelseDansk FolkepartiKristendemokraterne*FremskridtspartietCentrumDemokraterneMinoritetspartietNy Alliance **2Stemmespild1994

104.701

--------1998-10.768

252.429

85.656

----10.7682001----19.340---19.3402005-----33.8808.850-42.7302007---30.013---

97.295

30.0132011---28.070----28.070

Som det ses af ovenstående tabel, har i alt otte partier været anmeldt til delta-gelse i folketingsvalg, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 1, siden lovændringentrådte i kraft den 1. juli 1989. Heraf har kun fire nye partier (Enhedslisten – DeRød Grønne, Dansk Folkeparti, Kristeligt Folkeparti og Ny Alliance) opnået re-præsentation i Folketinget. Kun to partier, der har indsamlet vælgererklæringerefter de nugældende regler, (Demokratisk Fornyelse og Minoritetspartiet) haropnået et stemmetal ved folketingsvalget, der var lavere end det antal vælger-erklæringer, der er nødvendigt for at deltage i folketingsvalg (1/175 af samtligegyldige stemmer ved sidst afholdte folketingsvalg).De nye regler har således haft virkning i overensstemmelse med deres formål.2. Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse, at kravet i folke-tingsvalglovens § 12, stk. 5, 1. pkt., om, at en vælgererklæring skal være un-derskrevet og dateret af vælgeren personligt, indebærer, at underskriften skalvære egenhændig, dvs.håndskrevetaf vælgeren personligt.Der er derfor ikke hjemmel i folketingsvalgloven til at anvende elektronisk un-derskrift (digital signatur), og det vil kræve en lovændring, hvis en vælgerer-klæring skal kunne underskrives elektronisk af vælgeren, herunder ved brug afdigital signatur (NemID).Det vil endvidere kræve en lovændring at pålægge kommunerne at anvendedigital teknologi ved deres attestation og videresendelse af vælgererklærin-gerne.Efter min opfattelse er det i lyset af den teknologiske udvikling naturligt at sepå, om det giver mening at anvende de fordele, den digitale teknologi giver forkommunikationen mellem borgere og myndigheder, på proceduren for under-skrift og den videre behandling af vælgererklæringer.Det er dog vigtigt at være opmærksom på tre forhold.For det første hviler de gældende regler på det meget vigtige hensyn, at detskal sikres, at den vælger, der udfylder og underskriver en vælgererklæring,har tænkt sig om og har foretaget en aktiv handling, ud over selve udfyldelsenog underskriften af en vælgererklæring, som typisk bliver præsenteret for væl-geren ved opsøgende virksomhed fra partiets side. Det er et hensyn, jeg sy-nes vi fortsat skal varetage.For det andet skal det som hidtil sikres, at det alene er personer, der har valg-ret til Folketinget, der underskriver en sådan vælgererklæring. Det forekommernaturligt, at dette sikres ved en sammenholdelse af vælgererklæringen medCPR.For det tredje må det sikres, at de fordele, den digitale teknologi giver, kan ståmål med de administrative og økonomiske konsekvenser af en sådan æn-dring, herunder investeringsudgifter. Det bemærkes herved, at reglerne for

Tabel 1: Oversigt over nye partier* ved folketingsvalgene 1981-1990 samt deres

stemmetal.

Parti

folketingsvalg

72.631

Tabel 2: Oversigt over nye partier ved folketingsvalgene i perioden 1994-2011

samt deres stemmetal.

Parti

folketingsvalg

104.701

252.429

85.656

97.295