KOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 20/6-2012 om samrådsspørgsmål L og M, til økonomi- og indenrigsministeren

Talens struktur og væsentlige budskaberSvar på spørgsmål L- Der er tre væsentlige overskrifter for den nye kommuneaftale. Den er økonomiskansvarlig, den er grøn og den lægger op til en modernisering af velfærden.

Svar på spørgsmål M-Det er et ambitiøst mål, der er sat for investeringer i klimatilpasninger.- Men ministeren er overbevist om, at kommunerne vil efterleve aftalen om at løfteinvesteringsniveauet.- KL har tilkendegivet, at de også ser et stort behov for, at der bliver sat gang iKlimainvesteringer. Regeringen og KL har en fælles forståelse på dette område.- En fælles forståelse af, at der er et behov for at gøre noget ved de åbenlyseproblemer med oversvømmelser, og hvor der kan være rimeligt at se tingene i ensammenhæng og gå nye veje i indsatsen.- De øgede takstfinansierede investeringer i klimatilpasning skønnes kun at reducerearbejdsudbuddet med omkring 20 fuldtidspersoner.- Omvendt skønnes de øgede investeringer at skabe omkring 2.000 nye job i 2013.

Spørgsmål L:”Vil ministeren redegøre for hovedpunkterne i aftalen om kommunernesøkonomi 2013?”Spørgsmål M:”Er det ministrenes vurdering, at kommunerne vil benytte sig af denaftalte låneramme på 2,5 mia. kr. til klimatiltag, og hvilken virkning vil detefter ministerens vurdering i givet fald have på arbejdsudbuddet i år2020, når kommunerne hæver vandafgifterne med et tilsvarende beløb?”

Svar på spørgsmål L:Den netop indgåede aftale om kommunernes økonomi kan siges at værestyret af tre hovedoverskrifter.For detførsteer den økonomisk ansvarlig. Kommunerne tager etmedansvar for at sikre tilliden til dansk økonomi.For detandethar den fokus på, at vi skal modernisere velfærden, såvi kan videreudvikle den - gennem forenkling, modernisering ogdigitalisering.For dettredjeprioriterer vi med aftalen den grønne omstilling ogklimatilpasning - og sikrer samtidig nye arbejdspladser.

for 2011, som lå markant under budgetterne, og med ansvarligebudgetter for 2012. Med økonomiaftalen for 2013 viderefører vi denansvarlige kurs og vi holder os inden for EU-henstillingen. Lad mig kortridse nogle væsentlige punkter vedr. økonomien op:

Med økonomiaftalen tager serviceudgifterne for 2013 udgangspunkt i dekommunale servicebudgetter for 2012, som ligger 2,5 mia. kr. overregnskabet for 2011. Hertil kommer nye løft på 500 mio. kr. til bedrekvalitet af dagtilbud [som uddybes senere] samt 300 mio. kr. til at styrkekommunernes arbejde med forebyggelse og hverdagsrehabilitering forældre samt mennesker med kronisk sygdom.

Kommunerne er sikret et solidt økonomisk udgangspunkt med etekstraordinært balancetilskud på 3 mia. kr. samt en ekstra lånepulje på500 mio. kr. Derigennem er kommunerne bl.a. skærmet mod denlikviditetsnedgang, der teknisk set følger af, at nogle udbetalingerovergår til Udbetaling Danmark.

Som en konsekvens af sanktionslovgivningen er 3 mia. kr. ibloktilskuddet betinget af aftaleoverholdelse ved budgetlægningen for2013, der forventes i oktober 2012. Det er i relation til denne lovgivningaftalt med KL, at kommunernes regnskaber for serviceudgifterne i 2013skal holde det aftalte niveau for 2013. [Loven tager udgangspunkt i

Kommunerne kan afholde anlægsinvesteringer inden for et anlægsloft på15,5 mia. kr. (1 mia. kr. af bloktilskuddet gøres dermed også afhængigtaf, at kommunernes budgetter overholder den aftalte ramme foranlægsudgifter.)

således enighed med KL om et fokus på en styrket økonomistyring ikommunerne. Det indebærer et fælles arbejde om en kortlæggning aføkonomistyringen i kommunerne. Og der nedsættes en arbejdsgruppe,der skal se på en modernisering af låne- og deponeringsreglerne. Detsidste skal også ses i forlængelse af regeringsgrundlaget.

Modernisering og forenklingMed stramme økonomiske rammer for den offentlige sektor og mangeudfordringer foran os, er det i det hele taget bydende nødvendigt, at vifortsat udvikler velfærden med et fokus på at udvikle den på nye og mereeffektive måder.

moderniseringsreformen af den offentlige sektor. Siden præsentationenaf regeringens ambitioner har mange haft en mening om, hvadmodernisering er, og hvordan det gøres.

Det korte svar er: Modernisering er systematiseret sund fornuft. Det er etmindset,som indebærer en udfordring af det bestående, hvor vivedholdende stiller spørgsmålet: ”Kan denne opgave løses smartere?”Styringsrelationer i det offentlige skal være tidsvarende og effektive.

Den nye samarbejdsånd kommer blandt andet til udtryk i det eftersyn afprincipperne for god decentral styring, som er aftalt. Principperne for detstatsligt-kommunalesamarbejdeskalihøjeregradafspejleet

helikopterperspektiv: Hvilke regler understøtter målene på et givetvelfærdsområde, og hvilke regler har ingen forbindelse til de mål, som viønsker at nå? Sidstnævnte skal selvfølgeligt væk.

Jeg kalder det omvendt bevisbyrde, fordi byrden ligger i argumentationenfor at bevare en regel – ved at sandsynliggøre, at den understøttermålene – frem for, som tidligere, i argumentationen for at fjerne den.

Velfærdsteknologi vil også blive et af de vigtige redskaber til dekommende års udfordringer. Velfærdsteknologi kan i sig selv være enløsning til f.eks. behandling af patienter med kroniske lidelser, men det ersamtidig en løftestang for flere andre vigtige dagsordner for udviklingenaf den offentlige sektor - eksempelvis for at styrke borgernes mestring afeget liv, for innovation i den offentlige opgavevaretagelse og for bedresamarbejde på tværs af sektorer.

I det hele taget er digitalisering en nøgle til at forny og effektivisere denoffentlige sektor samt sikre en mere fleksibel og moderne service forborgerne, så vi får mere velfærd for pengene. Eksempelvis er der storepotentialer i obligatorisk digital kommunikation med borgerne.

Grøn omstillingKommunernes økonomiaftale for 2013 har allerede fået et ry for at væreden grønneste aftale i mange år. I en tid med økonomisk smalhals er detlykkedes at prioritere de danske klimaudfordringer samt en udbygning inatur og miljø.

Med aftalen er der afsat 2,5 mia. kr. til investeringer i klimatilpasninger.Disse midler skal målrettes forsyningsselskabernes område, så de bliverbedre stillet over for fremtidens vejrmæssige udfordringer med

eksempelvis flere skybrud, mulighed for mere hverdagsregn og flerekraftige storme.For at understøtte miljøinvesteringer agter vi med aftalen at justere dekommunale lånegarantier og dertilhørende lånemuligheder.

spildevandsområdet kan understøtte kommunale investeringer, der har tilformål at styrke afledning og håndtering af regnvand [Kommunerneoptræder her dels som myndighed med opgaver med snitflader tilklimatilpasningogdelssomejereafspildevandsforsynings-

virksomhederne]. Det kunne eksempelvis være grønne områder, deranlægges som led i opsamlingen af regnvand. Vi vil samtidig sikre, at dersker en klar afgrænsning af, hvilke aktiviteter og udgifter, der tilhører dettakstfinansierede område som led i klimatilpasningerne.Øvrige vigtige punkterAftalen indeholder som nævnt flere tiltag på sektorområderne. Jeg skalher blot kort nævne dagtilbudsområdet og beskæftigelsesområdet.

Der er som nævnt givet et løft til kommunerne på 500 mio. kr. i 2013 ogfrem til at øge kvaliteten i dagtilbud. De 500 mio. kr. blev afsat medfinansloven for 2012 til bedre normeringer.

Med aftalen om kommunernes økonomi har vi drøftet udmøntningen afmidlerne. Der er enighed om en model, hvor pengene fordelesubureaukratisk til den enkelte kommune på baggrund af antallet af 0-5-årige i kommunen. Samtidig er regeringen og KL enige om at følgeudviklingen i normeringer fra 2012 til 2013 og gøre status herfor iforbindelse med økonomiforhandlingerne for 2014. Det skal sikre, at hver

Samtidig prøver vi at skabe klarhed over datagrundlaget, fordi forskelligeberegninger af normeringerne giver forskellige billeder af den aktuellesituation. På den led får vi også kvalificeret det datagrundlag, som vidiskuterer ud fra.

På beskæftigelsesområdet står vi over for nogle vigtige skridt. Her skal visikre, at kommunerne har de nødvendige redskaber. Der har tidligereværet brugt for megen tid og ressourcer på dokumentation og processerog for lidt ressourcer på det, som det handler om – at få folk i arbejde.

der sigter på, at kommunerne i højere grad styres ud fra resultaterne afindsatsen, der vil styrke kommunernes tilskyndelse til at yde en effektivindsats, der modvirker længerevarende offentlig forsørgelse og fokusererpå tilbagevendelse til arbejdsmarkedet. KL vil blive inddraget i dettearbejde.

Svar på spørgsmål M:Jeg har i mit svar på det første spørgsmål redegjort for hovedpunkternevedrørende grøn omstilling, der blandt andet skal sikre bedre rammer forklimatilpasningsindsatsen i kommunerne – herunder særligt med fokuspå at forebygge oversvømmelser.

Det er et ambitiøst mål, der er sat for investeringer i klimatilpasninger,men jeg er overbevist om, at kommunerne vil efterleve aftalen om at løfteinvesteringsniveauet. KL har tilkendegivet, at de også ser et stort behovfor, at der bliver sat gang i klimainvesteringer. Regeringen og KL har enfælles forståelse på dette område.

En fælles forståelse om, at der er et behov for at gøre noget ved deåbenlyse problemer med oversvømmelser, og hvor det kan være rimeligtat se tingene i en sammenhæng og gå nye veje i indsatsen. Der er joingen grund til at bekoste en dyr kloakering, hvis der kan skaffes billigereløsninger ved nedsivning i en park eller en fodboldbane.

klimatilpasningsindsatsen sker i efteråret 2012, hvor der vil være særligopmærksomhed på at sikre en klar afgrænsning af, hvilke aktiviteter ogudgifter, der kan takstfinansieres som led i en klimatilpasning.

Med hensyn til anden del af spørgsmålet om virkningen forarbejdsudbuddet i 2020 af de øgede takstfinansierede investeringer iklimatilpasning har dette kun en meget begrænset virkning.

Det forudsættes, at der er tale om en engangsinvestering i 2013, somafskrives over 40 år, hvilket er den gennemsnitlige levetid for aktiver ispildevandsforsyningerne.

Hvis det eksempelvis antages, at vandafledningsafgiften har omtrentsamme virkning på arbejdsudbuddet som proportionale skatter [antagesfor nemhed skyld – vandafledningsafgiften er ikke en skat inationalregnskabets forstand men en brugerbetaling, dvs., der er ikke

tale om en skat på arbejde], vil en afgiftsforhøjelse på 60 mio. kr.reducere arbejdsudbuddet med omkring 20 fuldtidspersoner på længeresigt. Den meget begrænsede reduktion i arbejdsudbuddet sker gradvistover en årrække og arbejdsudbuddet vil det første år derfor reelt væreuændret. Selve stigningen i vandafledningsafgiften vil selvfølgeligisoleret set også reducere efterspørgslen på kort sigt – anslået til knap20 personer det første år. Det er dermed samlet set vurderingen, atforhøjelsen af vandafledningsafgiften vil have en meget begrænsetbetydning for beskæftigelsen både på kort og langt sigt.

Omvendt skønnes de øgede klimainvesteringer på kort sigt at skabeomkring 2.000 nye job i 2013. Dermed understøtter klimainvesteringernebeskæftigelsen i 2013, hvor konjunkturerne fortsat skønnes at væresvage.

Tilhørerkreds:

Anledning:

Taletid:

Tid og sted:

Dok nr.:

20. juni

Kommunaludvalget

Samråd