KOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om oversnendelse af ministerens talepapir til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K (det kommunale udligningssystem) fra det åbne samråd den 22/5-12, til økonomi- og indenrigsministeren

Talens struktur og væsentlige budskaberIndledning- Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten- Det er ikke regeringens opfattelse at området er forligsbundet

Forløbet for de politiske forhandlinger- Udgangspunktet for aftalen om at justere udligningssystemet har væretFinansieringsudvalgets betænkning nr. 1533 offentliggjort den 21. marts- Regeringen fremlagde samtidig sit udspil- Finansieringsudvalgets arbejde blev igangsat af V, K, DF og RV.- Derfor har det også været naturligt at forsøge at forhandle en aftale med dissepartier- Men disse partier meldte sig ud af forhandlingerne, og regeringen valgte så herefterat gå i dialog med Enhedslisten.

Der er ikke tale om forligsbinding- Efter regeringen opfattelse er der ikke på udligningsområdet indgået et forlig, somindebærer, at partierne V, K og DF har kunnet møde op til forhandlingerne med envetoret- Finansieringsreformen fra 2006 mellem V, K, DF og RV indebar betydeligeomlægninger af det kommunale finansieringssystem, som efterfølgende er ændret afV,K og DF, mens de øvrige partier var imod.- Det drejer sig om indførelse af betinget bloktilskud, nedsættelse af bloktilskuddetved kommunale skatteforhøjelser og indførelse af beskæftigelsestilskuddet, der er enintegreret del af udligningsloven.- På baggrund af denne udvikling er det klart, at det kommunale finansieringssystem,herunder udligningssystemet, ikke er omfattet af en forligsbinding med vetoret.

Spørgsmål K:”Ministeren bedes redegøre for forløbet omkring forhandlingerne omjustering af det kommunale udligningssystem, herunder årsagen til, atdet ikke var alle Folketingets partier, der var indkaldt til de indledendeforhandlinger, når ministeren i medierne har udtalt, at der ikke er tale omet tidligere forlig, som bliver ændret, og der derfor ifølge ministeren ikkeer tale om en forligskreds af partier, som der skulle tages hensyn til iforbindelse med de indledende forhandlinger.”

Svar:Regeringen har som bekendt den 16. maj indgået en aftale medEnhedslisten om at justere i den kommunale udligning, så den merepræcist afspejler forskellene i kommunernes udgiftspres på bl.a. detsociale område.Det har ikke været regeringens opfattelse, at der er tale om, at områdeter forligsbundet på en måde, som ikke gør det muligt at indgå aftale omjusteringer af udligningen med andre partier, end de partier, som deltog iaftalen om en finansieringsreform i 2006. Men det har været naturligt atindlede med drøftelser i denne kreds, som også i 2009 havde igangsatdet arbejde, som Finansieringsudvalget har gennemført.

Regeringen kunne ikke opnå en aftale med Venstre, Det KonservativeFolkeparti, Dansk Folkeparti og har så valgt at indgå aftale medEnhedslisten.Men lad mig gennemgå forløbet forud for og under de politiskeforhandlinger, der har fundet sted om justeringer i den kommunaleudligning og beskæftigelsestilskuddet.I forlængelse heraf vil jeg også gerne kommentere på diskussionerne omforligsbindinger på udligningsområdet.

[Forløbet for de politiske forhandlinger]Udgangspunkt for aftalen om at justere det kommunale udligningssystemhar været den analyse af de kommunale udgiftsbehov og andreudligningsmæssigegennemførtafspørgsmål(betænkningnr.1533),somerog

Indenrigsministeriet og offentliggjort den 21. marts.Regeringen fremlagde samtidig sit udspil om justeringer i udligningen,som var baseret på udvalgets resultater. Med udspillet lagde regeringenvægt på, at udligningen vil blive mere præcis, der vil blive rettet op påberettigede kritikpunkter, og der vil samtidig blive tilført land- ogyderområderne ca. 400 mio. kr. ekstra i udligning.

Finansieringsudvalgets arbejde blev igangsat i efteråret 2009 efter aftalemellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og DetRadikale Venstre som opfølgning på finansieringsreformen fra 2006 ogden aftale om visse justeringer, som senere blev aftalt i marts 2009mellem de fire nævnte partier.Når arbejdet i Finansieringsudvalget blev sat i gang af partierne Venstre,Det Konservative Folkeparti, Danske Folkeparti og Det Radikale Venstre,har det - som nævnt indledningsvist - også været naturligt for regeringenat forsøge at forhandle en aftale på plads med partierne bagudligningsreformen fra 2006 og partierne, der i marts 2009 aftalte enopfølgning på udligningsreformen.

Forhandlingerne mellem regeringen og Venstre, Det KonservativeFolkeparti og Dansk Folkeparti om at justere på udligningsordningen ogbeskæftigelsestilskuddet blev indledt ultimo marts og førte den 27. apriltil en aftale om justering af beskæftigelsestilskuddet.Regeringen forsøgte også at nå frem til en aftale om justering afudligningssystemet, men som bekendt meldte først Det KonservativeFolkeparti, herefter Venstre og til sidst Dansk Folkeparti sig ud af disseforhandlinger.

For så vidt Dansk Folkeparti var de indstillet på at drøfte muligejusteringer efter næste valg, men efter regeringens opfattelse ville detikke på tilfredsstillende vis imødekomme de behov mange kommuner harfremhævet, at der er for at få vished om justeringerne nu og her og for atændringer får virkning fra 2013.Regeringen valgte så herefter i stedet at gå ind i en dialog medEnhedslisten i et komprimeret forløb. Og jeg er glad for, at Enhedslistenhar valgt at gå ind i sagen og har taget et medansvar for, at vi nu medaftalen vil få et mere robust udligningssystem og en mere rimelig socialprofil i udligningen.

[Der er ikke tale om forligsbinding]Efter regeringens opfattelse er der ikke på udligningsområdet indgået etforlig, der indebærer, at partierne Venstre, Det Konservative Folkepartiog Dansk Folkeparti har kunnet møde op til forhandlingerne med envetoret.Finansieringsreformenfra2006indgåetmellemVenstre,Det

Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre den27. februar 2006 var et led i kommunalreformen, som indebar betydeligeomlægninger af det kommunale finansieringssystem.Efterfølgende blev der under den daværende VK-regering som nævntgennemført nogle ændringer, som var indgribende over for den

kommunale finansiering. Disse ændringer blev gennemført alene afVenstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Ny Alliance,mens Folketingets øvrige partier stemte imod. Det drejer sig om:Betinget bloktilskud.Med virkning fra 2009 blev 1 mia. kr. afbloktilskuddet gjort betinget af, at kommunerne budgetterede ioverensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer (L 548 af 17/06/2008).Med virkning fra 2011 blev det betingede bloktilskud forhøjet til 3 mia. kr.(L 710 af 25/06/2010).Nedsættelse af bloktilskuddet ved skatteforhøjelser.Med virkning fra2009 blev der indført sanktioner ved kommunale skatteforhøjelser.Sanktionerne bestod af nedsættelse af bloktilskuddet svarende til

skatteforhøjelsen (L 477 af 17/06/2008). Med virkning fra 2011 blev detindividuelle element i nedsættelsen af bloktilskuddet skærpet (L 709 af25/06/2010).Selv om Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne, SocialistiskFolkepartiogEnhedslistenstemteimoddisseordninger,blev

forligsbinding ikke nævnt i den forbindelse.Det kan eventuelt anføres, at disse ændringer ikke så meget vedrørtefordelingenmellemkommunerneafstatstilskud–menhavde

styringsmæssige formål. Faktum er dog, at også disse tilskudsændringerkunne have byrdefordelingsmæssige konsekvenser, eksempelvis vedindividuelle sanktioner i forhold til skatteforhøjelser.

byrdefordelingsmæssige konsekvenser.Det drejer sig om indførelseaf beskæftigelsestilskuddet i 2009.Medvirkning fra 2010 blev der i udligningsloven således indført et særligtbeskæftigelsestilskud med henblik på at kompensere kommunerne formerudgifter ved overtagelsen af finansieringsansvaret for de forsikredeledige (L 482 af 12/06/2009). Med virkning fra 2011 blev der vedtagetjusteringer i beskæftigelsestilskuddet. Beskæftigelsestilskuddet (som i2012 udgør 14 mia. kr.) blev indført af med stemmer fra Venstre, Det

Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, mens deøvrige partier stemte imod.Selv om Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne, SocialistiskFolkepartiogEnhedslistenstemteimoddisseordninger,blev

forligsbinding ikke nævnt i den forbindelse.Det skal nævnes, at beskæftigelsestilskuddet er en integreret del afudligningsloven, og at ændringen vedr. 2011 bl.a. indebar, at en del afde udgifter, der hidtil var dækket af beskæftigelsestilskuddet, nu blevdækketafdensåkaldtebudgetgaranti,somdetgenerelle

På baggrund af udviklingen er det for mig at se klart, at det kommunalefinansieringssystem, herunder udligningssystemet, ikke er omfattet af enforligsbinding med vetoret.Der har således været gennemført meget indgribende ændringer med etsnævert flertal bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, DanskFolkeparti. Det drejer sig opsummerende om:Indførelse af betinget bloktilskudNedsættelse af bloktilskuddet ved kommunale skatteforhøjelserIndførelse af beskæftigelsestilskuddet

udligningssystemet netop udmærker sig ved at samle op på debyrdefordelingsmæssige konsekvenser af den samlede kommunaleøkonomi giver det ikke mening med en fasttømret forligslogik medindividuel vetoret. Tværtimod er det vigtigt at de partier der tager ansvarfor at ændre de økonomiske vilkår for kommunerne også tager ansvarfor at håndtere de byrdefordelingsmæssige konsekvenser i denanledning.Jeg synes det ville have klædt V, K og O at have løftet dette ansvar ogsåi denne omgang.