KOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/4-12 fra Jørgen Christiansen, Langeland vedr. kommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Kommunaludvalg har den 4. april 2012 stillet følgende spørgsmålnr. 128 (Alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares:Spørgsmål nr. 128:”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. april fra Jørgen Christian-sen vedr. kommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål, jf. KOUalm. del – bilag 103.”Svar:Henvendelsen af 4. april 2012 fra kommunaldirektør Jørgen Christiansen,Langeland Kommune, er fremsendt som en begrundelse for kommunens øn-ske om foretræde for Folketingets Kommunaludvalg.I henvendelsen nævnes indledningsvis kommunens kommenterer til betænk-ning nr. 1533 om kommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål.Herefter kommenterer kommunen CEPOS-arbejdspapir nr. 18 om sammen-hængen mellem kommunernes beskatningsgrundlag og deres serviceniveau.Med hensyn til betænkning 1533 anerkender kommunen, at den opstilledemodel 3 vil indebære en gevinst for kommunen på 21,6 mio. kr. Men det er ef-ter kommunens opfattelse ikke tilstrækkeligt til at kompensere kommunens re-elle udgiftsbehov. Kommunen anfører i den forbindelse, at den gennem de se-nere år har gennemført betydelige besparelser, og at der også fremover vilvære behov for besparelser. Endvidere anføres det, at kommunen i 2012 harmodtaget et særtilskud på 48 mio. kr. som vanskeligt stillet kommune.Ministeriet skal hertil bemærke, at der i Finansieringsudvalgets betænkning ergennemført en omfattende analyse af det kommunale udgiftsbehov med hen-blik på at vurdere mulighederne for en mere præcis og retvisende opgørelse afudgiftsbehovet. På den baggrund opstilles der i betænkningen nogle mulighe-der for en justering af udgiftsbehovsopgørelsen, herunder den nævnte model3. Det bemærkes, at i denne model ville Langeland Kommune få en gevinst på21,6 mio. kr., svarende til 1,09 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Lan-geland Kommune ville dermed være den kommune i landet, der ville få denstørste gevinst set i forhold til beskatningsgrundlaget.

Det er ministeriets opfattelse, at der er tale om en meget betydelig gevinst forLangeland Kommune, som svarer til over 1 pct. af kommunens beskatnings-grundlag. Der henvises herudover vedr. de ydede særtilskud til kommunen tilbesvarelsen af spørgsmål nr. 122.I henvendelsen fra Langeland Kommune argumenteres der herefter imod kon-klusionerne i CEPOS-arbejdspapir nr. 18 om sammenhængen mellem kom-munernes beskatningsgrundlag og deres serviceniveau. CEPOS konkluderer iarbejdspapiret, at kommuner med et lavt beskatningsgrundlag pr. indbygger ide senere år har fået et serviceniveau, der er lige så højt eller højere end ser-viceniveauet i de kommuner, der har et højere beskatningsgrundlag. Lange-land Kommune er ikke enig heri, og begrunder det blandt andet med, at opgø-relsen af serviceniveauet ikke er retvisende.Ministeriet skal hertil bemærke, at nøgletallet om det kommunale serviceni-veau skal anvendes med forbehold i det omfang det anvendes som udtryk forkommunens faktiske serviceniveau. Opgørelsen af serviceniveauet afhængerblandt andet af definitionen af det kommunale udgiftsbehov. Hvis der gennem-føres en justering af udgiftsbehovet, som der er lagt op til i den nævnte model3, vil det derfor også indebære en ændring i opgørelsen af serviceniveauet.Det skal endvidere bemærkes, at forskelle i det beregnede serviceniveau inøgletallet kan dække over forskelle i effektivitet frem for reelle serviceforskel-le. Endvidere skal det tages i betragtning, at der er etableret særlige tilskuds-og udligningsordninger, som også kan være relevante for udgiftsbehovsopgø-relsen. Der henvises i den forbindelse til svaret på spørgsmål 121.