KOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om ministerens kommentar til de væsentligste synspunkter i CEPOS arbejdspapir nr. 18 fra marts 2012 og en sammenstilling af disse med modsvarende hovedsynspunkter i betænkning 1533 af 26. marts 2012, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Kommunaludvalg har den 30. marts 2012 stillet følgendespørgsmål nr. 126 (Alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermedbesvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V):Spørgsmål nr. S 126:”Vil ministeren gennemgå og kommentere de væsentligste synspunkter i CE-POS arbejdspapir nr. 18 fra marts 2012 og sammenstille disse med modsva-rende hovedsynspunkter i betænkning 1533 af 26. marts 2012 (Kommunaleudgiftsbehov og andre udligningstekniske spørgsmål)?”Svar:Det omtalte arbejdspapir har titlen: ”Den kommunale overudligning – en analy-se af baggrunden for den negative sammenhæng mellem beskatningsgrund-lag og serviceniveau i kommunerne”.I arbejdspapiret er der set på sammenhængen mellem kommunernes beskat-ningsgrundlag og serviceniveau i perioden 1993-2011. Historisk set har derværet en positiv sammenhæng mellem kommunernes beskatningsgrundlag ogserviceniveau. Det vil sige, at der har været en tendens til, at kommuner medhøjt beskatningsgrundlag også havde et relativt højt serviceniveau, og atkommuner med lavt beskatningsgrundlag også havde et relativt lavt serviceni-veau.Denne tendens er dog blevet svagere gennem årene. Arbejdspapiret viser så-ledes, at tendensen er, at kommunernes serviceniveau ikke i samme grad somtidligere afhænger af beskatningsgrundlaget, men at kommuner med lavt be-skatningsgrundlag kan have et lige så højt serviceniveau som kommuner medhøjt beskatningsgrundlag.Denne tendens forklares i arbejdspapiret primært med to forhold: skattestop-pet og den kommunale udligning.Skattestoppet har betydet, at der kun er sket få og marginale ændringer af denenkelte kommunes beskatningsniveau siden 2001. Historisk set har kommunermed lavt beskatningsgrundlag haft en højere skat end de mere velstilledekommuner. Disse forskelle er fastholdt siden indførelsen af skattestoppet,

uanset at der i de senere år er sket en vis formindskelse af variationen i kom-munernes beskatningsgrundlag pr. indbygger. Det har ifølge arbejdspapiretført til, at nogle kommuner med lavt beskatningsgrundlag pr. indbygger harhaft en vis vækst i beskatningsgrundlaget, som har ført til større indtægter idisse kommuner. Denne indtægtsfremgang kunne enten føre til en nedsættel-se af beskatningsniveauet eller en forøgelse af udgifterne. Ifølge arbejdspapi-ret har det i praksis ført til en forøgelse af udgifterne, således at serviceni-veauet i disse kommuner har nærmet sig serviceniveauet i kommunerne medhøjere beskatningsgrundlag.Den anden del af forklaringen i arbejdspapiret er den kommunale udlignings-ordning. I forbindelse med kommunalreformen blev udligningsniveauet forhø-jet. Det har tilført yderligere midler til de svageste kommuner og har medvirkettil, at disse kommuner nu kan holde et serviceniveau på linje med de merevelstillede kommuner.I arbejdspapiret strammes konklusionen dog yderligere. Det hævdes, at der for2011 er opstået en situation, hvor der er en negativ sammenhæng mellemkommunernes beskatningsgrundlag og deres serviceniveau. Det vil sige, atder skulle være en tendens til, at kommuner med lavt beskatningsgrundlagskulle have et højere serviceniveau end kommuner med et højere beskat-ningsgrundlag. Det kaldes i arbejdspapiret for en ny form for overudligning.Der er dog tale om en stramning af konklusionen, som ikke kan underbyggesaf analysen. Det fremgår således af arbejdspapiret, at den nævnte sammen-hæng for 2011 ikke er statistisk signifikant. I den centrale figur i arbejdspapiret(figur 5), som viser sammenhængen mellem kommunernes serviceniveau ogbeskatningsgrundlag for hvert af årene 1993-2011, fremgår det således direkteaf en anmærkning: ”Sammenhængen er ikke signifikant på et 5% signifikans-niveau for 2001-2007 og 2010-2011”.Det skal i øvrigt bemærkes, at nøgletallet for kommunernes serviceniveau måanvendes med forbehold. Nøgletallet afhænger af den aktuelle definition af detkommunale udgiftsbehov og kan endvidere dække over effektivitetsforskellefrem for serviceforskelle.Med hensyn til spørgsmålet om de modsvarende synspunkter i betænkning1533 skal det indledningsvist bemærkes, at det overordnede formål med denkommunale udligning er at sætte alle kommuner i stand til at holde et gen-nemsnitligt serviceniveau med en skatteprocent tæt på gennemsnittet.Dette formål er i vidt omfang tilgodeset i den nuværende udligningsordning. Al-le kommuner er således i stand til at holde et serviceniveau tæt på gennem-snittet, uanset om de har et højt eller et lavt beskatningsgrundlag pr. indbyg-ger. Det understøttes for så vidt også af analyserne i arbejdspapiret fra CE-

POS, hvor det som nævnt fremgår, at der ikke for årene 2001-2007 og 2010-2011 har kunnet påvises et signifikant sammenhæng mellem kommunens ser-viceniveau og beskatningsgrundlaget pr. indbygger.Det skal dog samtidig bemærkes, at der stadig er en tendens til, at kommunermed lavt beskatningsgrundlag pr. indbygger udskriver en højere skat end demere velstillede kommuner.Med hensyn til betænkning 1533 skal det endvidere bemærkes, at det primæ-re fokus for betænkningen har været en analyse af opgørelsen af det kommu-nale udgiftsbehov. Denne analyse er baseret på en gennemgang af udgifternepå de enkelte sektorområder, herunder en række sociale udgiftsområder somfx det specialiserede socialområde og førtidspensionsområdet. Formålet harværet at vurdere mulighederne for en mere præcis og retvisende opgørelse afudgiftsbehovet med fokus på socioøkonomisk betingede udgiftsbehov. På denbaggrund opstilles der i betænkningen nogle muligheder for en justering af ud-giftsbehovsopgørelsen.Formålet med betænkningen har således ikke været at lægge op til en meregrundlæggende reform af udligningen. Der sigtes ikke mod en forøgelse af ud-ligningen eller mod en bestemt fordelingsvirkning, men primært mod en tek-nisk justering af udgiftsbehovsopgørelsen med henblik på at gøre den mereretvisende.