Folketingets Kommunaludvalg har den 28. marts 2012 stillet følgendespørgsmål nr. 121 (Alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermedbesvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 121:

”Kan ministeren redegøre for, hvor stor forskel der er i kommunernes service-niveau?

Svar:

Et tal for kommunernes serviceniveau offentliggøres af Økonomi- og Inden-rigsministeriet i De Kommunale Nøgletal (www.noegletal.dk). Nøgletallet omdet kommunale serviceniveau beregnes som kommunens nettodriftsudgifterpr. indbygger divideret med det i udligningssystemet opgjorte udgiftsbehov pr.indbygger for kommunen.Det skal dog understreges, at nøgletallet om det kommunale serviceniveauskal anvendes med forbehold i det omfang det anvendes som udtryk for detfaktiske serviceniveau. Opgørelsen af serviceniveauet afhænger blandt andetaf definitionen af det kommunale udgiftsbehov. Hvis der gennemføres en ju-stering af udgiftsbehovet, som regeringen har lagt op på baggrund af betænk-ning nr. 1533 om kommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål, vildet derfor også indebære en ændring i opgørelsen af serviceniveauet. Hvisudgiftsbehovet for en kommune i den nye opgørelse fx bliver lavere, giver detalt andet lige anledning til et højere opgjort serviceniveau.Herudover tages der i det opgjorte serviceniveau ikke højde for, at der ved si-den af det generelle udligningssystem og den generelle udgiftsbehovsopgørel-se er etableret nogle særlige tilskuds- og udligningsordninger. Etableringen afdisse ordninger må tages som udtryk for, at det opgjorte udgiftsbehov fra detgenerelle system må suppleres med yderligere forhold for at få et dækkendebillede af de samlede udgiftsbehov. Det drejer sig således om den særlige ud-ligningsordning vedr. udlændinge, tilskudsordninger vedr. kommuner med øersamt visse ø-kommuner samt etableringen af det særlige beskæftigelsestil-skud vedr. udgifter til forsikrede ledige.Dertil kommer, at eksistensen af de gældende særtilskudsordninger også indi-kerer, at visse aspekter af udgiftsbehov ikke fuldt ud er dækket af det generel-

le udgiftsbehov. Dette gælder også uanset, at særtilskudsordningerne ikke kanopfattes som udligningsordninger baseret på objektive udgiftsbehov.Det skal endelig bemærkes, at forskelle i det beregnede serviceniveau i nøgle-tallet kan dække over forskelle i effektivitet frem for reelle serviceforskelle. Detvil også i et omfang kunne dække over lokale forhold, der ikke kan fanges op iudgiftsbehovsopgørelsen, som er baseret på objektive kriterier.Med disse forbehold kan det oplyses, at der med det opgjorte serviceniveauoverordnet gælder, at hovedparten af kommunerne er i stand til at holde etserviceniveau forholdsvis tæt på gennemsnittet, uanset om de har et højt elleret lavt beskatningsgrundlag pr. indbygger.Der er samtidig en vis sammenhæng mellem en kommunes beskatningsni-veau og kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger. Det vil sige, at når enkommune med et lavt beskatningsgrundlag pr. indbygger holder et opgjort ser-viceniveau svarende til gennemsnittet, er omkostningen, at kommunen samti-dig må udskrive en højere skat end en gennemsnitskommune.Omvendt kan en kommune med et højt beskatningsgrundlag pr. indbygger af-holde et gennemsnitligt serviceniveau med en skatteprocent, der er lavere endgennemsnittet. Dette følger i sagens natur også af, at udligningsniveauet ikkeer fastsat til 100 pct.Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 126 og 127 med minekommentarer til synspunkterne i CEPOS arbejdspapir nr. 18 om sammen-hængen mellem kommunernes beskatningsgrundlag og serviceniveau i perio-den 1993-2001.