KOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om kommentar til henvendelse af 11/3-12 fra kommunalbestyrelsesmedlem (S) Sine Heltberg, Frederiksberg, vedr. revitalisering af lokaldemokratiet

Folketingets Kommunaludvalg har den 12. marts 2012 stillet følgendespørgsmål nr. 118 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermedbesvares.Spørgsmål nr. 118:”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11/3-12 fra kommunalbestyrel-sesmedlem (S) Sine Heltberg, Frederiksberg, vedr. revitalisering af lokalde-mokratiet, jf. KOU alm. del – bilag 73.”Svar:Henvendelsen til Folketingets Kommunaludvalg ligger i forlængelse af en kro-nik i Politiken den 10. marts 2012, hvori Sine Heltberg, medlem af kommunal-bestyrelsen i Frederiksberg Kommune (S), og Gitte Terp Henriksen, medlemaf kommunalbestyrelsen i Furesø Kommune (SF), debatterer vilkårene for detlokale demokrati, herunder arbejdsvilkår og vederlag for kommunalpolitikerne.1. Jeg vil indlede med at kvittere for Sine Heltbergs og Gitte Terp Henriksenskommunalpolitiske engagement og konstruktive tilgangsvinkel til de problemer,de har bragt op i debatten. Jeg synes, at det er naturligt, at kommunalpolitikereforholder sig kritisk til rammerne for deres kommunalpolitiske arbejde. Det er isig selv udtryk for, at demokratiet virker.Jeg deler imidlertid grundlæggende ikke den bekymring for vitaliteten af lokal-demokratiet, som de to kommunalpolitikere giver udtryk for. Jeg ser på mangepunkter et levende og velfungerende lokaldemokrati i Danmark.Jeg mener samtidig, at den ændring af det kommunale landkort, der skete vedkommunalreformen, var et vigtigt skridt i forhold til at sikre en bæredygtig ogfagligt stærk kommunal sektor, der er med til at understøtte kommunalpoliti-kerne i at varetage deres hverv på kompetent vis. Derfor kan jeg ikke genken-de den forudsætning, som synes at ligge i henvendelsen, om at kommunalpoli-tikernes arbejdsbetingelser er blevet forringet i takt med, at kommunerne ogdermed de kommunale forvaltninger er blevet større og mere professionelle.Jeg skal i den forbindelse også pege på, at den bekymring, de to kommunal-politikere giver udtryk for, ikke deles af KL. I en artikel den 12. marts 2012 påwww.kl.dkgiver KL udtryk for, at det er et urimeligt dystert billede, de to kom-munalpolitikere tegner af det lokale demokrati. KL støtter ønsket om, at derskal ses på vederlæggelsen af kommunalpolitikerne. Men KL mener, at det ermisvisende, når det beskrives, som om arbejdspresset på kommunalpolitikereer vokset så markant, at embedsmændene reelt har sat sig på magten. Det erKL’s opfattelse, at den politiske ledelse i kommunerne om noget er blevet styr-

ket efter kommunalreformen – og at politikerne har taget lederskabet på sig.KL nævner som et eksempel de hårde prioriteringer, kommunerne foretager idisse krisetider, f.eks. om omlægninger af skolestruktur og det specialiseredesocialområde. KL bemærker, at man naturligvis løbende lokalt skal se påkommunalpolitikernes arbejdsvilkår; om der kan ændres i mødeformer, møde-tidspunkter, dagsordner og arbejdsform. Det er KL’s opfattelse, at kommunal-politikerne har fået et større ansvar, men at tiden til politik er den samme. Der-for er det nødvendigt at tilrettelægge de politiske processer bedre.Jeg vil dog gerne kommentere de enkelte elementer i de to kommunalpolitike-res henvendelse nærmere.2. Et centralt omdrejningspunkt i henvendelsen er bekymringen for, om etbredt udsnit af befolkningen vil overveje og have lyst til at gå ind i lokalpolitik.Kommunalpolitikere er drevet af mange forskellige motivationsfaktorer. Eftermin vurdering handler det for rigtig mange grundlæggende om at søge indfly-delse på lokalområdet og om at få mulighed for at påvirke de beslutninger, dervedrører det nære – beslutninger som det er muligt umiddelbart at se konse-kvenserne af.Kommunalreformen gav kommunerne og dermed kommunalpolitikerne indfly-delse på en række nye opgaveområder. Regeringen vil fremadrettet givekommunerne friere rammer og færre proceskrav. Det vil skabe rum for størrefagligt ansvar og øget nytænkning. Det, tror jeg, er meget centralt i forhold til,at det fortsat er attraktivt at gå ind i lokalpolitik.Jeg vil nøje følge udviklingen i lokaldemokratiet. Og deler opfattelsen af, at vifortsat skal kunne tiltrække et repræsentativt udsnit af befolkningen til dekommunalpolitiske hverv. Alle skal have mulighed for at tage medansvar.3. I forhold til det konkrete forslag om at give adgang for alle kommunalbesty-relsesmedlemmer til administrativ betjening af forvaltningen, er det min opfat-telse, at de gældende regler sætter nogle fornuftige og velafbalancerede ram-mer. Reglerne rummer på den ene side hensynet til en fornuftig anvendelse afressourcerne i den kommunale forvaltning og på den anden side hensynet til,at kommunalbestyrelsesmedlemmerne skal kunne træffe beslutning på et til-strækkeligt oplyst grundlag og orientere sig om alle relevante forhold i denkommunale administration.Det følger således af de gældende regler, ethvert kommunalbestyrelsesmed-lem har ret til som led i varetagelsen af hvervet at gennemse materiale, der iendelig form foreligger i kommunens administration, samt til efter anmodningat få tilsendt kopi heraf (retten til sags-indsigt). Herudover kan kommunalbe-styrelsen som led i en generel drøftelse af medlemmernes behov for informati-on og bistand fra administrationen beslutte, om og på hvilken måde medlem-merne kan forlange, at der til brug for behandlingen af sagerne tilvejebringesoplysninger eller ydes teknisk bistand fra administrationen. Kommunalbesty-relsen kan også beslutte at fremsende materiale til møderne ud over, hvad derallerede følger af lovens regler.

Kommunalbestyrelserne har dermed en række muligheder for lokalt at tilrette-lægge medlemmernes arbejdsvilkår, som det ønskes.4. Jeg mener endvidere ikke, at der er behov for en ret til at kræve svar på stil-lede spørgsmål inden for en nærmere bestemt frist, sådan som det kendes fraFolketinget. Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem ønsker en sag bragt op ikommunalbestyrelsen, kan vedkommende således benytte den ret, som et-hvert kommunalbestyrelsesmedlem har til at få spørgsmål om kommunens an-liggender sat på dagsordenen (initiativretten). Vedkommende kan i den forbin-delse kræve, at det relevante udvalg meddeler kommunalbestyrelsen de op-lysninger, der er nødvendige for, at kommunalbestyrelsen kan afgøre, om for-valtningen er lovlig og i øvrigt i overensstemmelse med de rammer, somkommunalbestyrelsen har udstukket. Om en sag er tilstrækkeligt oplyst, afgø-res af kommunalbestyrelsen, der ved flertalsbeslutning – inden for forvalt-ningsrettens rammer – bestemmer, hvilke oplysninger udvalgene og borgme-steren skal afgive. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist herfor.5. I forhold til reglerne om partistøtte finder jeg ikke, at det kan forsvares atforhøje satserne for partistøtte, ikke mindst på baggrund af den nuværendeøkonomiske situation.Det er rigtigt som anført af de to kommunalbestyrelsesmedlemmer, at satsenfor den statslige partistøtte er højere end satsen for den kommunale partistøt-te.Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at den partistøtte, som landsorga-nisationerne modtager på baggrund af deltagelse i folketingsvalg, kan anven-des til politisk arbejde, der retter sig mod vælgerne i hele landet, uanset omdet organ, der skal vælges kandidater til, er et andet end Folketinget. Lands-organisationerne har således mulighed for at overføre penge til partiets orga-nisation i en region eller en kommune med henblik på politisk arbejde i regio-nen eller kommunen.6. Med hensyn til spørgsmålet om vederlag til kommunalpolitikerne, er jegselvfølgelig opmærksom på, at vederlaget kan være et element i forhold til atopleve at blive anerkendt for det kommunalpolitiske arbejde. Men jeg mener,det er vigtigt, at det er det politiske engagement, der er den afgørende drivkrafti det kommunalpolitiske arbejde.Jeg finder også, at vi skal holde fast i grundtanken om, at medlemskab af enkommunalbestyrelse er et fritidshverv. Det skal være muligt at varetage et ar-bejde ved siden af hvervet som kommunalpolitiker. Jeg er ikke tilhænger af atgøre et menigt medlemskab af kommunalbestyrelsen til et egentligt deltidsar-bejde med alt hvad deraf følger.I den sammenhæng vil jeg nævne, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der erlønmodtager, efter de gældende regler har ret til fravær fra arbejdet i det om-fang, det er nødvendigt af hensyn til deltagelse i møder mv. som led i vareta-gelsen af det kommunalpolitiske hverv. Desuden er det efter de gældende reg-ler muligt at vælge en vederlagsform, hvor man modtager erstatning for doku-menteret tabt arbejdsfortjeneste mod en reduktion af det faste vederlag. Er-statning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan pr. dag udgøre op til

1.950 kr. Endvidere modtager et kommunalbestyrelsesmedlem, der har hjem-meboende børn under 10 år, et tillægsvederlag på 13.271 kr. Tillægsvederla-get blev i sin tid indført for at understøtte en bedre aldersmæssig og køns-mæssig sammensætning af kommunalbestyrelserne, idet tillægget giver mu-lighed for at dække udgifter til f.eks. børnepasning i forbindelse med vareta-gelsen af det kommunale hverv.Jeg mener derfor som udgangspunkt, at den vederlagsstruktur, vi har, grund-læggende er god og hænger godt sammen med kommunestyret, som det serud i dag.Man kan så diskutere, om det generelle vederlagsniveau er det rette.Det faste vederlag for menige kommunalbestyrelsesmedlemmer udgør i kom-muner med under 80.000 indbyggere 66.388 kr. årligt, i kommuner med over80.000 indbyggere ca. 79.665 kr. årligt og i Københavns Kommune 92.942 kr.årligt. Hertil kommer som nævnt et eventuelt tillægsvederlag til kommunalbe-styrelsesmedlemmer med hjemmeboende børn under 10 år samt eventuellevederlag efter kommunalbestyrelsens beslutning for medlemskab af og for-mandskab for stående udvalg. Samlet set vil det således ikke være usædvan-ligt for et menigt kommunalbestyrelsesmedlem at modtage mere end 100.000kr. årligt for varetagelsen af det kommunale hverv.Det faste vederlag og tillægsvederlaget reguleres årligt efter de regulerings-satser, der gælder for løn til statstjenestemænd. Det er den samme regule-ringssats, der gælder for folketingspolitikernes vederlag, og satsen svarer stortset til forbrugerprisudviklingen.Der er ingen tvivl om, at kommunalpolitikere udfører et vigtigt stykke arbejde.Og jeg mener også, at de skal have et rimeligt vederlag herfor. Men i den nu-værende økonomiske situation kan jeg – hvor sympatisk tanken end måttevære – ikke give tilsagn om nogen ændring af det eksisterende vederlagsni-veau.