KOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 106: MFU spm. om i hvilket omfang en kommune skal indregne jordværdien til markedsværdi (dagspris), til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Kommunaludvalg har den 9. marts 2012 stillet følgende spørgs-mål nr. 106 (Alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke medlem af udvalget Michael Aa-strup Jensen (V).Spørgsmål nr. 106:”Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang en kommune skal indregnejordværdien til markedsværdi (dagspris), hvor markedsværdien defineres somden kontante sum, som ejendommen utvivlsomt vil kunne forventes omsat til ihandel og vandel på vurderingsdagen mellem en villig køber og en villig sæl-ger i en normal, ubetinget handel mellem gensidigt uvildige parter efter en ri-melig markedsføring og forhandling, hvori parterne hver især har handlet kyn-digt, fornuftigt og uden tvang, med udgangspunkt i en ejendom, hvor ejers nu-værende brug som udgangspunkt er ophørt, men med respekt af både leje- ogandre brugsaftaler indgået med tredjemand og nuværende planforhold, og ikketil oprindelig anskaffelsespris i anlægsregnskabet?”Svar:Reglerne gældende for kommuner vedrørende indregning og måling af aktiverfremgår af kapitel 8 i ”Budget- og regnskabssystem for kommuner”, der er bi-lag tilbekendtgørelse nr. 30 af 10. januar 2012 om kommunernes budget- ogregnskabsvæsen, revision m.v.Årsregnskabslovens bestemmelser vedrøren-de indregning og måling af aktiver finder således ikke i sin helhed anvendelse ikommuner. Ligeledes skal kommunale grunde og ejendomme ikke værdian-sættes i overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser om appor-tindskud, som spørgeren henviser til, jf. besvarelsen af spørgsmål 105.Af afsnit 8.1.2 i ”Budget- og regnskabssystem for kommuner” fremgår, at ho-vedreglen vedrørende måling af materielle aktiver er, at aktiver måles til kost-prisen. Der er flere fordele ved at måle aktiverne til kostprisen. For det førsteer der tale om en objektiv værdi, som understøtter princippet om objektivitet idet kommunale budget- og regnskabssystem. For det andet er der tale om enværdi, som kommunen oftest kender eller umiddelbart kan finde frem til, og fordet tredje er kostprisen også udgangspunktet i årsregnskabsloven.Det følger dog af afsnit 8.3.1, at grunde anskaffet før 1. januar 1999 skal må-les til den gældende offentlige ejendomsvurdering (grundværdi) pr. 1. januar2004, mens grunde anskaffet efter den 1. januar 1999 skal måles til kostpris.Denne bestemmelse skal ses i lyset af, at det først blev obligatorisk for kom-munerne at optage materielle anlægsaktiver, herunder grunde, i balancen fraregnskab 2004, og at der kunne være problemer med at fremskaffe historiskekostpriser for ældre bygninger og grunde.

I afsnit 8.3.3 vedrørende omsætningsaktiver fremgår det, at grunde og bygnin-ger til videresalg altid indregnes i balancen. Det er endvidere en forudsætningfor, at et aktiv kan optages som et omsætningsaktiv, at der er taget stilling til etfremtidigt videresalg. Grunde og bygninger, som ikke ejes med henblik på salgmen til et ubestemt formål, betragtes som materielle anlægsaktiver. Grunde ogbygninger til videresalg skal måles til kostprisen tillagt eventuelle forarbejd-ningsomkostninger. Såfremt kostprisen ikke er kendt, kan den gældende ejen-domsvurdering pr. 1. januar 2004 anvendes.Som et eksempel på måling til anskaffelsesprisen tillagt forarbejdningsom-kostninger nævnes byggemodning af jord eller grunde. Kommunen ejer etstykke land, som den ønsker at byggemodne og herefter videresælge via ud-stykning til byggegrunde. Her vil forarbejdningsomkostningerne typisk udgøreudgifter til kloakering, anden rørlægning og andre udgifter forbundet med atbyggemodne jorden. Disse forarbejdningsomkostninger skal tillægges kostpri-sen.Hvis det konstateres, at værdien for grunde eller bygninger til videresalg ufor-udset er forringet betydeligt, og værdifaldet ikke anses for at være midlertidigt,skal aktivet nedskrives til denne lavere værdi. Det understreges, at det er vig-tigt, at nedskrivningen foretages med forsigtighed. Der må kun foretages ned-skrivning i de tilfælde, hvor aktivets værdi forringes betydeligt på grundlag afen faktisk hændelse, f.eks. konstatering af forurening på en grund. Nedskriv-ninger må ikke foretages på grundlag af subjektive vurderinger eller som følgeaf en generel prisudvikling.Hvis værdien for grunde og bygninger til videresalg omvendt stiger betydeligt iforhold til kostprisen, og værdistigningen opfattes som værende permanent,kan kommunen vælge at opskrive disse aktivers værdi til denne højere værdi.Forbigående værdiopgang berettiger ikke til opskrivning. Opskrivninger skalogså alene ske på baggrund af en faktisk hændelse, der resulterer i en varigforøgelse af aktivets værdi, og kun hvis den kan foretages på et objektivtgrundlag. Det bemærkes, at der er tale om en ’kan’ bestemmelse. Det under-streges, at der skal udvises stor forsigtighed med opskrivninger, og en kom-mune kan således være meget tilbageholdende i denne praksis.