KOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om kommentar til henvendelse af 17/10-11 fra 39 kommuner vedr. udligningsordningen, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Kommunaludvalg har den 15. november 2011 stillet følgendespørgsmål nr. 10 (Alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermedbesvares:Spørgsmål nr. S 10:”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 17/10-11 fra 39 kommunervedr. udligningsordningen, jf. KOU alm. del – bilag 4.”Svar:Den omtalte henvendelse har titlen: ”Åbent brev fra 39 kommuner til Regeringog Folketing: Kom så med den nødvendige, lovede og aftalte reform af udlig-ningssystemet”.Det skal indledningsvist bemærkes, at repræsentanter for de 39 kommunerden 6. december 2011 var til møde i Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor depræsenterede deres synspunkter.De 39 kommuner finder, at der er en række fejl og mangler især i den socio-økonomiske del af udligningssystemet. De 39 kommuner skriver blandt andet:”Disse systemfejl er veldokumenterede og anerkendte.” Brevet afsluttes meden opfordring til regeringen og Folketinget til at gennemføre en reform af detkommunale udligningssystem.Det skal indledningsvis bemærkes, at der ikke i kommissoriet for det aktuellearbejde i Finansieringsudvalget er lagt op til en udligningsreform. Arbejdet sig-ter mod at gennemføre analyser af det kommunale udgiftsbehov med henblikpå at give regeringen et grundlag for at vurdere behovet for justeringer af den-ne del af udligningssystemet.Den seneste udligningsreform trådte i kraft fra 2007 og blev justeret igen fra2010. Denne reform blev gennemført for at tilpasse udligningen til den ændre-de opgavefordeling og den nye kommunale struktur efter kommunalreformen.Med så nye regler for udligning mellem kommunerne er der ikke behov for atlave en ny udligningsreform allerede nu. Men selvfølgelig vil regeringen tageop til overvejelse, om der er behov for justeringer i udligningen, når Finansie-ringsudvalget kommer med sin analyse af kommunernes udgiftsbehov.

Med hensyn til de 39 kommuners kritik af opgørelsen af det socioøkonomiskeudgiftsbehov i udligningen skal det bemærkes, det socioøkonomiske udgifts-behov netop også er et fokus for Finansieringsudvalgets aktuelle arbejde. Kri-tikken retter sig dels mod opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehovsom helhed, dels mod nogle enkelte kriterier.Vedrørende kritikken af den samlede opgørelse af det socioøkonomiske ud-giftsbehov har de 39 kommuner i deres kritik set isoleret på opgørelsen af detsocioøkonomiske udgiftsbehov sammenholdt med en nærmere afgrænset delaf kommunernes udgifter, som kategoriseres som sociale udgifter.Til dette synspunkt skal ministeriet bemærke, som det også har været tilfældeti tidligere svar til Folketinget, at udligningssystemet og udgiftsbehovsopgørel-sen skal ses i sin helhed, når systemets funktion skal vurderes. Man kan såle-des ikke, som kritikken lægger op til, se isoleret på en sammenligning af desocioøkonomiske udgiftsbehovskriterier med en afgrænset del af kommuner-nes udgifter på det sociale område.Det hænger for detførstesammen med, at kommunernes sociale udgiftsom-råder (som fx det specialiserede socialområde samt kontanthjælps- og førtids-pensionsområdet) også indgår i den demografiske udgiftsbehovsopgørelse.For detandethænger det sammen med, at der også er socioøkonomiske be-tingede udgiftsbehov forbundet med andre udgiftsområder, herunder dagpas-nings-, skole- og ældreområdet. Dette er dokumenteret i rapporten "Undersø-gelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter tildagpasning, skole og ældre", som COWI i 2010 har udarbejdet i tilknytning tilFinansieringsudvalgets arbejde. Rapporten er tilgængelig på ministerietshjemmeside.Når de 39 kommuner således konkluderer, at der er tale om en ”systemfejl”, erdet altså efter ministeriets opfattelse baseret på et fejlagtigt grundlag.Skulle synsvinklen fra de 39 kommuner alligevel forfølges, kan det bemærkes,at mange kommuner, som ud fra denne betragtning skulle være "underkom-penserede" i forhold til afgrænsede sociale udgiftsområder, omvendt kan vur-deres at være ”overkompenserede” når den resterende udgiftsbehovsopgørel-se (dvs. det aldersbetingede udgiftsbehov) sammenholdes med de øvrige ud-giftsområder.Det må samlet set understreges, at det må være det samlede opgjorte udgifts-behov, der er det vigtige for kommunen, og at det er denne samlede opgørel-se, som bør være i så god overensstemmelse som muligt med det reelle ud-giftsbehov.