KIU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om ministeren vil gøre rede for erfaringerne med elektroniske afstemninger ved sidste menighedsrådsvalg og på baggrund heraf redegøre for fordele og ulemper ved elektronisk valg, til kirkeministeren

Kirkeudvalget har ved brev af 30. november 2011 (KIU alm. del – spørgsmål8) bedt om min besvarelse af spørgsmål:”Vil ministeren gøre rede for erfaringerne med elektroniske afstemninger vedsidste menighedsrådsvalg og på baggrund heraf redegøre for fordele ogulemper ved elektronisk valg?”Svar:Ved menighedsrådsvalget 2008, som blev afholdt den 12. november, var der- som et forsøg - mulighed for at stemme elektronisk i brevstemme-perioden,det vil sige forud for selve valgdagen.E-valget skulle ses som et supplement til det konventionelle valg, og det varforhåbningen, at det kunne øge valgdeltagelsen generelt, samtidig med at derogså kunne gøres erfaringer med et elektronisk valg.Teknisk blev e-valget tilrettelagt som et valg, hvor et medlem af folkekirken,der var i besiddelse af en digital signatur, kunne stemme fra en pc med ad-gang til internettet.Forhåbningen om, at e-valget kunne øge interessen for menighedsrådsvalgetog resultere i en højere stemmedeltagelse, kom ikke til at holde.Det har dog formodningen for sig, at den omstændighed, at den digitale sig-natur i form af NemId, nu er udbredt til mere end 3,5 mio. borgere, villekunne øge valgdeltagelsen væsentligt mere end i 2008, hvor kun ca. 20 % afde stemmeberettigede havde en digital signatur.Samlet set er det erfaringen, at det er et kompliceret maskineri, der skal til forat afholde et sikkert og velfungerende valg. Det skal i den forbindelse iagtta-ges, at de indhøstede erfaringer er baseret på et e-valg, der blev afholdt somet supplement til det konventionelle brevstemmevalg.Skulle valget ses som et supplement til stemmeafgivelse på selve valgdagen,ville de tekniske foranstaltninger blive så omfattende, at de ikke ville værepraktisk gennemførlige i forhold til et valg, der - som menighedsrådsvalget -afholdes i mange meget små valgkredse (ved valget i 2008 i 149 kredse).Det forhold, at afviklingen af et e-valg krævede en fuldstændig kontrol medog indsigt i, hvor mange og hvem der havde løst sognebånd eller på andenmåde udtrykt ønske om at flytte deres parlamentariske rettigheder, betød

sammen med den obligatoriske kontrol af kandidaternes valgbarhed en gene-rel styrkelse af hele valgets kvalitet.Kontrolprocesserne, som blev udviklet til e-valget, kan imidlertid anvendesved kommende valg, uanset om disse afholdes som konventionelle valg, ellerom de suppleres med muligheden for at stemme elektronisk.Erfaringerne fra forberedelserne til og gennemførelsen af e-valget i 2008 ersamlet i”Menighedsrådsvalget 2008, Rapport om eValget”,som er tilgæn-gelig på folketingets hjemmeside under KIU (Kirkeudvalget), Alm. del bilag71 i samling 2008-09.