Kirkeudvalget 2011-12
KIU Alm.del
Offentligt
1098673_0001.png
1098673_0002.png
Den 12. marts 2012Løbenr. 29005/12
Ministeriet for Ligestilling og Kirke(E-post)
I brev af 6. marts 2012 (dokument nr. 26779/12) anmoder Ministeriet for Ligestilling og Kirkebiskopperne om at ”oplyse om eventuelle forslag og handlingsplaner i stifterne, der sigter mod atfå større deltagelse i gudstjenester og dermed forhindre messefald”. Anmodningen er foranledigetaf Kirkeudvalgets brev til ministeren af 1. marts 2012, hvori ministeren bedes svare påspørgsmålet:”Hvilke tiltag vil ministeren foretage, i samspil med de folkekirkelige aktører, med henblik på atudvikle forslag og inspirere til handlingsplaner i folkekirken, der sigter mod at få større deltagelsei gudstjenester og dermed forhindre messefald?”Som svar på ministeriets spørgsmål til biskopperne skal jeg for mit eget vedkommendeindledningsvis henvise til den også for folkekirken gældende handlingsplan, som er formuleret iMathæusevangeliet kapitel 28 vers 18-20.Endvidere henvises til Menighedslovens § 1, som fastslår, at menighedsrådet styrer sognetskirkelige og administrative anliggender.Al vores opmærksomhed er rettet mod den opgave: at skabe kirkeligt liv, og jeg henviser gerne tildet store arbejde, der udøves i sogne og provstier i Københavns Stift. Her udfoldes en størreopfindsomhed end nogensinde tidligere.Ligeledes vil jeg gøre opmærksom på Stiftsrådets store opmærksomhed mod strukturen i stiftet.Denne opmærksomhed vil snart udmøntes i opfordringer til ændringer i strukturen.Supplerende vil jeg tilføje, at biskopper efter min opfattelse ikke har nogen instruktionsbeføjelse ihenseende til at pålægge præster og menighedsråd forslag og handlingsplaner med sigte på at fåstørre deltagelse i gudstjenester og kirkelige arrangementer. Det vil være i fuldkommen modstridmed folkekirkens tradition og lære, om en biskop på den måde umyndiggør stiftets præster,menighedsråd og sogne. Og hvis et sådant initiativ skulle udgå fra kirkeministeren eller for den
sags skyld fra Folketinget eller Folketingets Kirkeudvalg, vil det efter mit skøn være ødelæggendefor folkekirken i dens nuværende skikkelse, og det vil under alle omstændigheder accelereredebatten om en kirkeforfatning.Denne henvendelse er udtryk for en bemærkelsesværdig ny udvikling mellem stat og kirke.Der skal blot tilføjes, at jeg bruger megen tid på samtaler og møder med stifternes præster ogmenighedsråd i håb om dermed at kunne bidrage med opmuntring og inspiration til fremme af detkirkelige liv i sognene.
Med venlig hilsen