Biskoppen

over

Haderslev

Stift

Ministeriet for Ligestilling og Kirke9. marts 2012.I brev af 6. marts 2012 (dokument nr. 26779/12) anmoder Ministeriet for Ligestilling og Kirkebiskopperne om at ”oplyse om eventuelle forslag og handlingsplaner i stifterne, der sigter modat få større deltagelse i gudstjenester og dermed forhindre messefald”. Anmodningen er foran-lediget af Kirkeudvalgets brev til Ministeren af 1. marts 2012, hvori Ministeren bedes svare påspørgsmålet:”Hvilke tiltag vil Ministeren foretage, i samspil med de folkekirkelige aktører, medhenblik på at udvikle forslag og inspirere til handlingsplaner i folkekirken, der sigter mod at fåstørre deltagelse i gudstjenester og dermed forhindre messefald?”Kirkeudvalgets optagethed af ’handlingsplaner, der sigter mod at få større deltagelse i gudstje-nester’, herunder at man vil lade Ministeren udvikle sådanne, repræsenterer en bemærkelses-værdig ny udvikling i forholdet mellem stat og kirke.Men som svar på Ministeriets spørgsmål kan jeg oplyse, atalstiftets virksomhed handler om atunderstøtte og fremme det kirkelige liv i sognene. Jeg tillader mig derfor at henvise til den års-beretning, som stiftet hvert år indsender til ministeriet.Det samme gør sig gældende for præsternes og menighedsrådenes arbejde, klart udtrykt i me-nighedsrådsløftets ord om at arbejde for ’gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst’.For en korrekt besvarelse må jeg derfor selvsagt ikke mindst henvise til det omfattende og enga-gerede arbejde, der pågår i sognene.Folkekirkens virksomhed handler grundlæggende om ’at gøre alle folkeslagene til Jesus disciple’– i det lys skal alle sognes, provstiers og stifters planer og aktiviteterpå alle felter ses.Jeg kan tilføje, at Haderslev Stiftsråd har defineret ’gudstjenesten’ og ’kirkens kommunikation’som fokusområder i perioden 2010-12. For det første områdes vedkommende har det handletom at skabe større ansvarlighed om og medejerskab til gudstjenesten gennem gudstjeneste-værksteder, gensidige menighedsbesøg o.l.; for det andet områdes vedkommende drejer det sigom at optimere kirkens kommunikation på sogne- provsti- og stiftsplan.Til syvende og sidst løses problemet med gudstjenestedeltagelse ikke ved handlingsplaner, menved at man selv begynder at gå i kirke og får familie, venner og kolleger til det. Det gælder ogsåfolketingsmedlemmer.Med venlig hilsenNiels Henrik Arendt