Kirkeudvalget 2011-12
KIU Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Ligestilling og Kirke(E-post)
Bispeembedet16. marts 2012Dok.nr.: 31616-12SSK/HS/tabs
I brev af 6. marts 2012 (dokument nr. 26779/12) anmoder Ministeriet for Ligestilling og Kirkebiskopperne om at ”oplyse om eventuelle forslag og handlingsplaner i stifterne, der sigter modat få større deltagelse i gudstjenester og dermed forhindre messefald”. Anmodningen erforanlediget af Kirkeudvalgets brev til ministeren af 1. marts 2012, hvori ministeren bedes svarepå spørgsmålet:”Hvilke tiltag vil ministeren foretage, i samspil med de folkekirkelige aktører, med henblik på atudvikle forslag og inspirere til handlingsplaner i folkekirken, der sigter mod at få størredeltagelse i gudstjenester og dermed forhindre messefald?”Betænkning 1477 (2006) om fordelingen af folkekirkens opgaver i sogn, provsti og stift, fastslårfølgende overordnede formål for folkekirkens arbejde: ”Folkekirkens mission som kristen kirkeer at forkynde Kristus som hele verdens frelser. Dette udgangspunkt er lovgivningsmæssigtbestemt i Grundloven, der bestemmer folkekirken som den evangelisk-lutherske kirke.Forkyndelsen bygger på den grundforudsætning, at mennesker ikke ved egen indsats kan gøresig fortjent til noget over for Gud, men kun kan modtage alt fra Gud i troen på Jesus Kristus.Kirkens overordnede opgave danner udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet får i sogn,provsti og stift. Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave.”Dette formål kan jeg fuldt ud tilslutte mig som udgangspunkt for mit svar på det spørgsmål,kirkeudvalget stiller til kirkeministeren. Endvidere skal jeg henvise til Menighedslovens § 1, somfastslår, at menighedsrådet styrer sognets kirkelige og administrative anliggender.Jeg ser det som en del af mit tilsynsembede at inspirere og opmuntre menighedsråd og præstertil at tilrettelægge og udføre deres kirkelige opgave. Dette gøres på forskellige vis rundt omkringi sognene, idet sogne, præster og menighedsråd er forskellige. Jeg fører mange samtaler medpræster og menighedsråd ved visitatser og møder, og drøfter naturligvis også i denneforbindelse handlingsplaner og visioner med henblik på at øge gudstjenestedeltagelsen.Med hensyn til spørgsmålet om kirketælling kan jeg henvise til vedlagte artikel, somoffentliggøres i Dansk Kirketidende, som svar på red. Birgitte Stoklund Larsens klumme:Realistisk folkekirke, tak. Her skriver jeg bl.a. om messefaldene, at ”det er et problem, som visammen må gøre en indsats for at afhjælpe. 108 messefald er ganske enkelt for mange. Afoptællingen fremgår det, at 76 af samtlige messefald sker indenfor 14 sogne (hvoraf 41 erindenfor et nyoprettet storpastorat!). Derfor har jeg sammen med provsterne besluttet, at visnarest vil indkalde de pågældende sognes præst og menighedsråd til møder, for at vi kandrøfte de kirkelige forhold og det kirkelige liv i sognet. Udgangspunktet vil være: Det er ikkenogens ”skyld”. Der er heller ikke noget at være ”flov” over, og derfor heller ikke noget, som vibehøver at skjule. Men vi må derimod se virkeligheden i øjnene og spørge: Hvad er grunden?Kan vi sammen gøre noget for at undgå fremtidige messefald og for at der kommer flere i kirke?Hvad vil menighedsråd og præst foreslå, og hvad kan provsti og stift og evt. andre sogne værebehjælpelige med? Hvad kan vi kort og godt gøre for sammen at realisere vores fælles vision:Levende menigheder - også i udsatte sogne.Lolland-Falsters Stift ¶. Stiftskontoret. Østre Allé 2 ¶ 4800 Nykøbing F.Telefon: 54 85 02 11 ¶ Fax: 54 82 02 11 ¶ E-post: [email protected]EAN nr. 5798000818699 ¶ CVR nr. 60013713www.lfstift.dk
Jeg håber og tror på, at vi gennem disse møder og samtaler kan finde frem til nogle aftaler ogløsninger. Naturligvis kan det komme på tale, at kirker skal tages mere eller mindre ud af brug.Det har vi allerede gjort i 6-8 tilfælde i Lolland-Falsters Stift. Men udgangspunktet er ikke, at nuskal der lukkes kirker. Tværtimod er det mit håb, at vi sammen kan finde en eller flere nøgler tilløsningen af disse sognes problemer. Vi kan nemlig ikke leve med eller forsvare gentagnemessefald. Helt kan vi næppe undgå messefald, men hvis der er mere end tre messefald på etår i en kirke, så har vi et problem, som vi skal arbejde med. Og hvem ved? Måske kan dettearbejde vise sig at bære frugt overfor de menigheder, hvor der er meget få kirkegængere.Når det er sagt, så er det vigtigt for mig at understrege, at der er noget, som hedder: De småsognes vilkår. Der er særlige vilkår, som vi må forsvare, slås og argumentere for, og fremfor altleve med og kunne se glæden og meningen i. Meningen ligger ikke i, at der er mange, eller atder sker store ting. Vi må kunne se og pege på det store i det små.Derfor skal vi heller ikke være berøringsangste overfor tal og kirketælling. Det er rigtigt, at talikke siger meget om en præsts arbejdsbelastning, eller om hvor stort behov, der er for præst ogkirke på stedet. Tørre tal og facts siger ikke alt om virkeligheden. Men hvis man vil gøre nogetved virkeligheden, så kommer man til gengæld ikke uden om tal og facts. De er vigtigearbejdsredskaber, som man må tage alvorligt, både når man vil bygge et tårn, og når man vilbygge kirke. (Se Lk. 14,28.)Vi bygger nemlig ikke kirke i det blå. Vi bygger kirke i virkeligheden. Derfor er jeg også helt enigmed overskriften på Birgitte Stoklunds klumme: Realistisk folkekirke, tak!”Slutteligt vil jeg tilslutte mig biskop Karsten Nissens udtalelse, hvor han siger, ”at det vil være ifuldkommen modstrid med folkekirkens tradition og lære, om biskopperne umyndiggjordestifternes præster, menighedsråd og sogne. Og det vil være intet mindre end ødelæggende forfolkekirken i dens nuværende skikkelse, om ministeren eller for den sag skyld FolketingetsKirkeudvalg ville tage initiativer i den retning. Sådanne initiativer skal tages af de enkeltepræster og menighedsråd, og her opfatter vi biskopper os som aktive medspillere.”Men hvis ministeren – eller for den sags skyld kirkeudvalget - skulle ligge inde med godeforslag, ideer eller økonomiske muligheder, så vil jeg naturligvis tage godt imod disse.Med venlig hilsen
Steen Skovsgaardbiskop