KIU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 23. februar 2012 vedrørende Folketingets mulighed for at lovgive om kirkelige anliggender, jf. KIU alm. del - samrådsspørgsmål A, til minister for ligestilling og kirke

Talepapir til svar på samrådsspørgsmål Aden 23. februar 2012Samrådsspørgsmål A:"Grundlovens § 4 forpligter staten til at understøtte folkekirken som evan-gelisk-luthersk. Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang denneforpligtelse begrænser Folketingets mulighed for at lovgive om kirkeligeanliggender - herunder det kirkelige ægteskab."Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Langballe (DF).

Sådan står der i grundlovens § 4. Det indebærer naturligvis noglebegrænsninger i, hvad staten kan foretage sig i forhold til folke-kirken.

Her skrev han i artiklen "Grundloven, religionsfriheden og Folke-kirken" bl.a.:"Folkekirken skal - så længe den er Folkekirke, hvilket afgøresaf befolkningens trosmæssige tilhørsforhold - være evangelisk-luthersk. Det vil sige, at grundloven pålægger både Folketing,regering og al anden offentlig forvaltning at respektere Folke-

kirkens konfessionelle tilhørsforhold i deres regelfastsættendeog retsanvendende virksomhed. Der vil således hverken ved loveller forvaltningsakt kunne fastsættes bestemmelser om en li-turgi, der strider mod evangelisk-luthersk lære, f.eks. om bøn-ner rettet til Jomfru Maria eller et dåbsritual, der betinger då-bens virkning af barnets (eller forældrenes) kristelige levned."(Citat slut)

Det er afgrænset med folkekirkens bekendelsesskrifter. De er ikkenævnt i grundloven. Men det er med grundloven forudsat, at derer tale om de skrifter, som blev opregnet i Danske Lovs 2. bogkapitel 1. Det vil sige, at folkekirkens bekendelsesskrifter er:Bibelentre trosbekendelser, der er formuleret i oldkirkenDen Augsburgske Bekendelse fra 1530 ogLuthers lille Katekismus fra 1529.

Der er imidlertid tale om skrifter, der er blevet til for mange hund-rede år siden. Det betyder, at det ikke er alt i dem, som i dag kaneller skal læses og opfattes bogstaveligt.

Dette synspunkt nævnes allerede afMatzen og Timm,der anfører,at udfindelsen af den rette læsemåde af de bibelske skrifter ”erden kirkelige videnskabs sag”1. Og tilsvarendeKnud Berlin,derudtaler, at der ligesom det allerede var tilfældet før Grundloven,må være plads for en opfattelse, ”der stemmer med tidsånden”.2

Ritualer for kirkelige handlinger hører sammen med gudstjeneste-ordningen, bibeloversættelser og salmebog til det, der ofte beteg-nes som kirkens indre anliggender.S 120i Matzen og Timm: Haandbog i den danske Kirkeret (1891).S 165 i Knud Berlins Den danske statsforfatningsret (1939). Berlin henviser i denne for-bindelse til, at de fx i den Augsburgske Konfession art. 19 (skal være 17. Preben Espersensbemærkning) fastslås, at de vantro eller ugudelige mennesker skal ”pines uden ende”, og iart. 9, at børn, som forældrene ikke har fået døbt, er evig fordømte. Berlin karakterisererdisse udsagn som ”sætninger, som vel de færreste af folkekirkens præster i nutiden opfatterhelt bogstaveligt”.21

Skiftende kirkeministre har siden 1849 generelt udvist stor skøn-somhed og været tilbageholdende med at regulere de indre anlig-gender. Ministerens kompetence til at udstede anordninger på dis-se områder er derfor blevet udøvet på grundlag af indstillinger frabiskopper eller i form af rådgivning i form af betænkninger fraudvalg, arbejdsgrupper eller kommissioner med deltagelse af bi-skopper og andre teologisk sagkyndige.

Jeg har derfor- på baggrund af samrådsspørgsmålet bedt biskopPeter Skov-Jakobsen om en vurdering af, hvorvidt der er formule-ringer i Den Augsburgske Bekendelse, som gør, at det må ansesfor at være i strid med denne bekendelse, hvis der foretages kirke-lig vielse til ægteskab af et par af samme køn.

Biskoppen konstaterer i notatet, at der ikke i bekendelsen ellerden evangelisk-lutherske tradition er grundlag for at tale om "etkirkeligt ægteskab". Han skriver om dette:"Indtil nu har det været en udbredt opfattelse i vores evange-lisk-lutherske tradition at der kun var et ægteskab. Jeg formo-der, at der med "kirkeligt ægteskab" menes kirkelig vielse ellerkirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab. At der iDanmark består den mulighed, at ægteskabet kan indgås forden borgerlige eller den kirkelige myndighed, har dog indtil nuikke afstedkommet overvejelser over, hvorvidt det i kirken ind-gåede ægteskab eller det i kirken velsignede ægteskab skullehave en særlig status." (citat slut)

Artikel 16 handler om, at lovlige borgerlige ordninger er Gudsgode værk, og at det derfor bl.a. er tilladt de kristne, at mand ogkvinde kan tage til ægte, at den troende kan slutte handel efter lo-ven, være soldat, føre retfærdig krig og beklæde øvrighedsposter.

Artikel 23 handler om præsternes ægteskab. Artiklen redegør fordet lovlige ved, at præster kan bryde traditionen for cølibat. Derhenvises til, at præsterne var gift i den tidlige kirke. Desuden gø-res der opmærksom på Paulus' holdning i 1. Korintherbrev, at æg-

I artikel 27 argumenteres der mod munkeløfter. I den forbindelseforsøger artiklen at berolige de klosterbundne, som har brudt de-res løfter om kyskhed, lydighed og fattigdom og har ladet sig æg-tevie. Der henvises også i denne artikel til Paulus' råd om, at æg-teskabet er et middel mod menneskelig svaghed.

"Nogle finder, at disse få bemærkninger i CA (Den Augs-burgske Bekendelse) udgør en solid bund for det, man nyligthører omtalt som ægteskabsteologi.I CA's få bemærkninger om ægteskabet ser jeg intet grundlagfor andet end antydninger af en ægteskabs-etik. Bemærknin-gerne gøres blot for at trøste de mange præster og klosterbund-ne, som har brudt deres løfter om cølibat og er kommet i tvivlog lever med plagede samvittigheder. Melanchton, som udfær-digede CA, forsøger med sine bemærkninger at skabe roligebevidstheder i de evangeliske menigheder." (citat slut).

en historisk karakter, hvilket medfører, at fortolkningen af be-kendelsesskriftet fordrer såvel en afklaring af nutidens pro-blemstilling som en viden om reformationstidens situation.

Havde CA indeholdt mere end antydninger af ægteskabs-etik,havde fortolkeren måtte tage dette historiske faktum til efterret-ning." (Citat slut)

Jeg er klar over, at der blandt udvalgets medlemmer og blandt bi-skopperne er meget forskellige opfattelser af ægteskab mellem paraf samme køn.

Modstanderne mener, at de forskellige udsagn i Bibelen taler me-get klart imod homoseksuelt samliv og derfor også imod vielse afpar af samme køn.

Tilhængerne mener, at to af samme køn, der forpligter sig til atleve med hinanden i kærlighed og trofasthed, har lov til at gøredette i tillid til, at Gud lægger sin vilje til deres. De lægger endvi-dere vægt på – og lad mig igen citerer fra notatet fra Peter Skov-Jacobsen:”Der eksisterer i historien en lang tradition for afsky for forholdmellem to af samme køn, og mennesker som har levet sådanhar i mange år været udsat for vrede, forfølgelse og især i reli-giøse traditioner har forhold mellem mennesker af samme køn

været anset for særlig syndige – og forholdene har ofte væretkriminaliserede af de borgerlige myndigheder.Det hører til historiens udvikling, at mennesker i vores kultur-kreds i stort omfang ser anderledes på homoseksualitet.” (Citatslut).

Jeg må som minister lytte både til modstanderes og tilhængeresteologiske fortolkninger. Men for mig er det afgørende, at flerebiskopper så tydeligt har vurderet, at et ægteskab mellem par afsamme køn ikke grundlæggende vil stride mod den evangelisk-lutherske kirkes fortolkning af de bibelske skrifter eller den evan-gelisk-lutherske tradition, men tværtimod vil være fuldt foreneligtmed evangelisk-luthersk teologi og tradition.

Det er min opfattelse, at det er i overensstemmelse med den tradi-tion, jeg lige nævnte om regulering af indre anliggender, når jegsom minister lægger vægt på biskoppers fortolkning af bekendel-sesskrifterne.

Regeringen foreslår med sine to lovforslag, at homoseksuellefremover skal kunne indgå ægteskab – borgerligt eller i kirken.Kirken har ikke- og har aldrig haft – ret til at bestemme, hvilkesamlivsformer der kan indgås med juridisk gyldighed. Hvis kirkenkunne bestemme noget sådant, ville det være at give kirken størremagt end staten (Folketinget) i et borgerligt, juridisk anliggende.

Regeringen og Folketinget skal dog i henhold til den tradition, jeghar omtalt flere gange, være yderst tilbageholdende med at blandesig i udformningen af de ritualer, der skal bruges i kirken – i den-ne såvel som i andre sammenhænge.

Jeg vil til slut gerne sammenfatte mit svar på samrådsspørgsmåleti følgende punkter:1. Folketinget, regeringen og al offentlig forvaltning skal re-spektere grundlovens § 4, hvorefter den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke.2. Der må hverken ved lov eller forvaltningsakt fastsættes be-stemmelser om en liturgi, der strider mod evangelisk-luthersk lære.3. Den Augsburgske Bekendelse giver - efter kyndig rådgiv-ning fra biskop Peter Skov-Jakobsen - ikke grundlag for atfastslå, at ægteskab mellem to af samme køn vil være i stridmed folkekirkens bekendelsesgrundlag.